elementsof-blog-blog - Tumblr blog

[elementsof-blog-blog]

.. NÅ.

Jeg gik vist for lidt på nettet og for meget native til at det der med at blogge blev en realitet! Når jeg lige har sundet mig oven på en ret miserabel hjemtur med forsinkelser, overnatning og mistet baggage (Tak, Air France, for dét!), så smækker jeg billeder op. Men det har været en god, spændende og lidt nervepirrende tur. 

[elementsof-blog-blog]

De første par dage i Marrakech. Kulturgranatchok, fantastisk mad, sneglesuppe, kaotiske markeder, støv, Jamaa El-Fna-pladsen, myntethe, træthed, lys, æsler, djallabaer og hærgede taxaer.

[elementsof-blog-blog]

Marokko

Om ikke så lang tid går turen til Marokko igen for anden gang. Jeg skal besøge min kæreste og hans familie, og derefter rejser vi en tur ned i landet, nærmere bestemt til en lille Atlanterkystby nord for Agadir, hvor vi skal være i en lille uge. Jeg er ikke helt sikker på, hvad vi skal lave der, men jeg ved så meget som at stedet i 70erne var et udflugtsmål for mange hippier, og at der er gode surfforhold så måske skal jeg op og prøve kræfter med atlanterhavsbølgerne. Og så skal vi også en tur ud i den såkaldte "Paradise Valley", som er en efter alt at dømme meget smuk, frodig og eksotisk oasefloddal et stykke inde i landet. 

For 1½ år siden var jeg i Marokko for første gang. Her besøgte jeg Marrakech, Atlasbjergene, Casablanca (eller "Casa" blandt venner) og min kærestes hjemby, El-Jadida, som ligger lidt syd for Casablanca. 

Det var lidt af et kulturchok at komme derned (og uden for "Vesten") for første gang. Denne gang har jeg altså fået min ilddåb, og jeg er langt mere forberedt på, hvad jeg kommer til at møde, så jeg glæder mig helt vildt! Ikke mindst til at få et ordentligt skud sol og varme - og nyde den fuldstændigt fabelagtige marokkanske mad og gæstfrihed i landet.

[elementsof-blog-blog]

Det gør noget ved én, folkemusik eller Gnawa, fra Marokko.

[elementsof-blog-blog]

Procession

[elementsof-blog-blog]

Jeg tænker til stadighed over hvor stor en opgave det er at finde en måde at formidle stemninger på skrift. Det er et delikat arbejde at forene sprog og følelser.

Her glider den lysende Madonnastatue let men støt ned ad den sti, som åbner sig for hende mellem det messende folks fakler.

[elementsof-blog-blog]

Mariastatuen som danner bovspyd for de natlige processioner. Hun bæres af repræsentanter fra de tilstedeværende pilgrimsgrupper og følges umiddelbart af først de syge i rullestol og derefter resten af deltagerne.

[elementsof-blog-blog]

Dimanche des Rameaux (Palmesøndag) i Lourdes. Folk kommer til stedet for i overensstemmelse med katolsk tradition at få velsignet deres kviste af laurbær, buksbom eller olivengrene af en præst. Det foregår ved, at folk løfter grenene i vejret henmod præsten, som så velsigner med ord altimens han slynger røgelse ud mod masserne med en håndfuld grene.

[elementsof-blog-blog]

Afslutningsmesse for en af de store årlige pilgrimsgrupper, Montfortain, som samler pilgrimme fra hele Frankrig. Her ses repræsentanter fra de forskellige franske egne i deres traditionelle folkedragter. Gruppetilhørsforhold er en interessant ting at studere i Lourdes også i og med at rigtig mange forskellige grupper mødes og skal kunne skelnes fra hinanden.

[elementsof-blog-blog]

Afrikanske kvinder i bøn foran La Vierge Couronnée (Den Kronede Madonna).

[elementsof-blog-blog]

Turist

Mine forældre er lige taget hjem efter en lille uges besøg. Og vi fik alligvel udnyttet tiden RET godt, må jeg sige. Hvis vi starter vestpå og fortsætter østover, så besøgte vi atlanten med St Jean de Luz og Biarritz samt Pau, Lourdes, Tarbes, Pyrenæerne (Tourmalet + Pic du Midi-området) og Toulouse. På 4 dage. Og vi fik både set engelsk bryllup, kirker, surfere, pilgrimme og påfugle. Og spist paella, lækker lokal mad såsom and, foie gras og grønne bønner, belgiske flammekuechen, en god omelette, slampizza, ost og drukket en hel del vin. Og jeg har næsten ikke tænkt på projekt i al den tid. I morgen bliver den forrige pave Johannes Paul II helgenkåret, og det skal jeg måske tjekke ud i Lourdes. Og sidst men ikke mindst skal vi se, om vi kan få fat i billetter til finalen i kvindernes basketliga i morgen, hvor Tarbes har kvalificeret sig!? Wuhu.

[elementsof-blog-blog]

Pâques

Meh. Egentlig har påske ugen været ganske indbringende rent data-wise. Eneste mindre FAIL var, at alting modarbejdede mig, så jeg ikke kom afsted til påskegudstjenesten lørdag aften i Lourdes OG desuden ikke lige tænkte på, at jeg bare kunne være taget til den i Tarbes i stedet for. Oh well. Så kan man jo bare messe for sig selv "det-var-jo-alligevel-ikke-gudstjenester-der-var-mit-tema" i 2½ dag efterfølgende for at bearbejde den dårlige samvittighed. Pas de souci.

Nogle ting gik dog også godt. Fx var jeg til Messe Chrismale sidste tirsdag (messe hvor de olier som bruges året ud i kirken blev velsignet), jeg var til procession i Lourdes endnu engang, men denne gang under kyndig vejledning af min søde informant Myriam, som forklarede mig hvordan man beder rosenbøn. Jeg har også hængt ret meget ud i Lourdes og eksperimenteret med forskellige former for observationer. Så har jeg gået Chemin de Croix - en rute folk går langfredag for at mindes Jesu vej til korset og samtidig bede om forladelse for deres synder. Der er i hvert fald nok at tænke over so far.

I morgen skal jeg på en såkaldt Chemin de Signes, hvor man får forklaret de såkaldte "tegns" betydninger - det vil sige hvad vandet, lyset, klipperne, statuer osv. betyder og symboliserer. Det er en slags guidet tur. Desuden tager jeg til procession igen. Jeg elsker de processioner. Det er så vildt smukt og betagende med tusinder af mennesker og lys og sang og messen og bønner.

Jeg kan på ingen måde overskue, at jeg faktisk snart skal hjem igen. Jeg synes virkelig, det er hyggeligt og rart at være hernede efterhånden, og ikke mindst det der med at få nogle rare venner gør, at det er svært bare at skulle afsted igen sådan vupti.

Billeder.. kan jeg stadig ikke overskue. Har nok ca. 1500 :) Det forholder jeg mig lige til igen om et par dage, haha.

[elementsof-blog-blog]

Toulouse, arbejde, palmesøndag

Øv, dumme Tumblr. Først på ugen skrev jeg et langt indlæg om weekendens begivenheder og alle mulige andre ting og gemte det og nu er det så væk. Pff. Så dette indlæg bliver en skrabet udgave fordi jeg næsten ikke kan huske, hvad jeg har lavet det sidste stykke tid. Der har været meget at se til. Ikke mindst fordi jeg er begyndt at få venner hernede, hehe. Der kan man bare se - skulle alligevel ikke gå helt frændeløs igennem 4 måneders feltarbejde.

Men. Sidste weekend stod på Toulouse. F-a-n-t-a-s-t-i-s-k by! (Og nu jeg tænker over det, var det slettede indlæg vist egentlig mest en lovprisning af Toulouse, så måske det ikke er SÅ katastrofalt at det blev slettet, hahaha!). Jeg havde lånt Annes mands lejlighed tæt på centrum og spenderede således hele weekenden med at trisse rundt og pleje min efterhånden noget udsultede kulturelle appetit. Toulouse er en smuk by. Der er et hav af smukke kirker (som jeg kunne berette om i timevis!) og desuden kaldes byen for "La Ville Rose" på grund af murstenenes specielle gammelrosa nuance. Så også lidt koncert og noget kunst og mødtes med en gammel klassekammerat fra gymnasiet, som nu bor i byen. Sjovt som Facebook kan bygge bro! Alt i alt en dejlig weekend med 28 graders solskin og vårgrønt overalt.

Da jeg så kom hjem fra Toulouse sov jeg lige i 17 timer, fordi jeg var så udmattet! Haha! Og så kunne jeg så tage fat, hvor jeg havde sluppet projektet engang midt i forrige uge. Det tager altid lidt tid at komme igang igen efter sådan nogle pauser. Men pauserne gør alligevel godt. Selvom man ikke tænker - eller JEG - ikke tænker aktivt over projektet i pauserne, får jeg alligevel bearbejdet og processeret mit materiale på et eller andet plan. Men at komme igang igen er stadig svært. Hvem skal jeg tale med? Hvad sker der i denne uge? Hvor er mit fokus på vej hen? Hvad ved jeg? Hvordan skal jeg arrangere at mødes med folk? Osv. Osv. Tit og ofte har jeg ønsket mig en chef, der kunne fortælle mig, hvor og hvordan og hvorledes. Og som i øvrigt også lige kunne sparke mig i seng om aftenen og få mig op om morgenen. Eller ikke en chef. Bare en eller anden assistent måske. Haha.. uh, en feltarbejdsassistent. Det ville ikke være helt dårligt!

Nå. Men i gang kom jeg da i denne uge efter dog lige at have forlænget weekenden med to middage med nogle venner, jeg har fået hernede. Første aften var det hos et indisk par og anden aften var det hos min nye yndlingscameroonesere (??) som havde lavet det helt store cameroonesiske (????) måltid til mig! Det var great!

I de sidste par dage har jeg så ellers været i Lourdes og blandt andet snakket med en af mine informanter, som så inviterede mig med hen at møde et hold læger, som assisterede en af de pilgrimsgrupper, som netop har været i Lourdes. Det var ret surrealistisk at sidde på et mega fint hotel og tale med sådan en håndfuld meget franske og meget agtværdige grånende eminencer. Bliver altid noget så nervøs i nærheden af sådan nogle autoriteter.. specielt når jeg ikke anede, det hele ville være så fornemt! Nå. Men de var nu rigtig søde og også lidt sjove med deres lægejokes :D Hilste også på Søster Bernadette, som i en menneskealder har været leder af et af de to store "Acceuil Hospitalier" Saint Frai (store "sygehoteller" hvor handicappede og syge mennesker bor under pilgrimsrejsen) i byen. Hun havde en helt speciel energi. Mange af de religiøse mennesker jeg møder, har noget af den her Mother-Teresa-agtige energi over sig. Det påvirker mig meget at se, hvor kærlige og hjælpsomme de er. Man kan mærke den der kraft, selvom man kun har spenderet 2 minutter i deres selskab..

Derudover møder jeg ofte mennesker, jeg falder i snak med. For eksempel endte jeg med at hænge ud med 4 italienske gutter, som var på deres egen lille mini "prayer-holiday" i Lourdes, som de kaldte det. Vi havde det utrolig sjovt med at kommunikere på engelsk/italiensk/fransk og med at drikke Anne-Cecilie småfuld i italienske aperitiffer :D Ih, det værste er, at folk, der kommer her tager hurtigt hjem igen - savner mine italienske venner allerede.

Der skete også alt muligt andet i de dage her. Og efter sådan et par intense døgn, så klapper jeg altid helt sammen og sover og snøvler rundt i et døgn eller to. Emotionelt er det ekstremt givende at tale så meget med alle mulige folk, men det er også ufatteligt hårdt. Specielt fordi man kommer rigtig tæt på folk, når man taler med dem om deres tro og fordi jeg involverer mig meget og gør en stor indsats for at forstå og procesere det, de giver mig.

I dag er det så palmesøndag. Og hvis jeg ikke lærer andet, så lærer jeg i hvert fald det kristne kalenderår at kende hernede :D Palmesøndag tager katolikkerne en håndfuld laurbærgrene eller buksbomgrene med hen til kirken og får dem velsignet under messen. Det gjorde jeg derfor også i dag og nu har jeg så sådan en laurbærgren, som er velsignet!

Palmesøndag er også første dag i den såkaldte "semaine sainte", den hellige uge op til Påskesøndag. Der kommer til at være tryk på også for mig.

Nå, men nu skal jeg simpelthen sove lidt. Jeg har ca. en million billeder, som jeg skal have sorteret, men det må lige vente lidt endnu.

[elementsof-blog-blog]

Jeg har fået en rosenkrans foræret i dag :,)

.. og det bevægede mig og jeg er stadig berørt af den simple gestus.

Det var en kvinde, som jeg har talt med et par gange, som gav mig den, efter at hun havde forklaret mig så mange ting, åbnet sig så meget og delt så mange tanker og historier fra sit liv. Jeg blev virkelig rørt. Det er fantastisk, at et menneske, som jeg har kendt i så kort tid, frivilligt byder mig ind og fortæller så åbent og tillidsfuldt om hendes personlige oplevelser og endda slutter af med at forære mig ikke bare en hvilkensomhelst ting, men en ting, som har stor mening og betydning for både hende og mig, nemlig hendes egen rosenkrans. Religion er unægteligt forbundet til stærke episoder og jeg har hele tiden tænkt, at der selvfølgelig var lag, som jeg aldrig ville komme ind og røre, men mine informanter har været så generøse! Kvinden her fortalte mig ting, som ingen andre ved om hendes baggrund, og hun fortalte mig om, hvordan hun oplevede at være meget tæt på at dø af en svulst i hjernen. Jeg har snakket med hende én gang! Og sådan har jeg oplevet det gang på gang.

Men hendes gestus med rosenkransen understreger bare hendes pointe: Det hele handler om, at det at give er at modtage. Om det er tid, ord, hjælp, handlinger, penge eller ting, så får man noget igen og det giver livet mening. Og jaja, det forekommer måske banalt, når man har læst Mauss og udveksling osv., men den der rosenkrans, den skar det bogstaveligt talt ud i træ for mig.

[elementsof-blog-blog]

Pelerinage # 1

Første pilgrimsvandring. Er helt flach, som de siger nede i Synnejylland. Vi gik godt nok kun 8 km, men det tog alligevel 5 timer. Ruten vi gik startede i Loubajac, en landsby ikke langt fra Lourdes, og så gik vi ellers lidt i zigzag for til sidste at ende foran grotten i Lourdes.

Der var cirka 60-70 mennesker med. Hovedsageligt folk over 40 og overvægt af folk over 60 :) Jeg skildte mig helt klart ud - både alder, hår, højde, øjne, accent afveg markant fra normalen, haha! Hvor det nogle gange kan være en pestilens at skille sig så meget ud, var det i dag faktisk en fordel. For jeg tror min lidt afvigende personage gjorde at folk så mig som én de gerne vil prøve at hjælpe lidt :D Ejok, det er meget overanalyserende, men pointen er, at jeg talte med mange ekstremt søde, åbne og behagelige mennesker. Indtil flere.. ja, hvad kalder man dem.. det er kvinder, som er medlem af en orden lidt som en nonneorden, men som har noget friere rammer. Og derudover en masse forskellige personer, blandt andet biskoppen i stiftet Tarbes/Lourdes (her var jeg liiiidt nervøs for vidste ikke lige om han ville se mig som en slags infiltrator eller sådan noget, haha! - Men han var flink og henviste mig til en kvinde, han troede villle være hjælpsom) samt et par virkelig elskelige kvinder, som arbejder i Lourdes og som er meget troende.

Turen var struktureret omkring 5-6 poster, som alle fandt sted ved bykors i landsbyer omkring Lourdes. Et par af dem havde en relation til Sainte Bernadette - fx den landsy hvor hun boede hos en plejefamilie og den landsbykirke som hun frekventerede i denne periode). Under disse pitstops blev der læst små stykker fra Biblen, sunget et par sange, bedt og reflekteret i grupper over et par spørgsmål relateret til troen. Undervejs til den næste post reflekterede man så over nogle andre spørgsmål og så fremdeles. Eller det vil sige nogle gjorde måske, men mange talte også med hinanden.. eller JEG talte i hvert fald med mange :D Denne form for tur, hvor man har et fælles mål, og hvor man veksler mellem fælles og individuelle aktiviteter skaber et godt rum for at tale med folk, for de naturlige opbrud gør at man let kan skifte gåmakker eller hvis man gerne vil tale mere kan man selvfølgelig også det.

Men ja, det var en dejlig tur med fantastisk vejr og vidunderlige omgivelser - og jeg så endda også rigtige pyrenæiske hyrdehunde! En meget sjælden race - store, flotte, hvide bamsehunde :) (Og en anden mega sød hund også) Haha, jeg elsker vovser!

Jeg er spændt på at lave interviews med de mennesker jeg har mødt, men jeg har allerede en hel masse tanker efter at have haft en masse meget berigende samtaler undervejs. Og en anden lidt kuriøs ting er, at denne pilgrimstur faktisk kun har eksisteret i 3-4 år. Der plejer kun at være ture om søndagen, men man har valgt også at lave en om lørdagen, og det er lidt spøjst - for hvorfor lave to ture?

I nat kl 4 skal jeg så ud på en noget længere tur fra Tarbes til Lourdes. 17 km. Håber mine vabler og dårlige hofter helbreder sig overnight :)