Tumgik
#udgivelser
minvaerrehalvdel · 1 year
Text
Omverdenen efter dig
De dynamiske væsner som overvåges af mig, har ikke længere status.
En konstance af hierarki er forsvundet.
Mine fordomme er fordømt til et sted jeg ikke kan finde.
Derimod føles det som om at hele verden er i harmoni.
Hvordan end folk ser ud til at stå, er de på bølgelængde med mit ego.
Et puslespil på uendelige brikker, føles på magisk vis samlet.
Verden kan jeg sætte præcise ord på.
Men med dig, er ord kun den mindste udgivelse af vores følelse. Det ekstraordinære.
2 notes · View notes
diddeoglaurapaatur · 2 years
Text
Bogudstilling i Melbourne
Jeg (Laura) havde det som sagt ret fedt over bogudstillingen, så den fåe I lov at høre lidt om.
Først og fremmest kan I høre, om denne flotte mosaik af William Shakespear. Didde og jeg havde begge et lidt kært forhold til den, fordi den jo er på et bibliotek, men de har skrevet Shakespear forkert, og set var bare ret sjovt. I stedet for Shakespear, har de skrevet Shakspere. Man skulle tro, de kunne finde ud af stave så kendt en forfatters navn korrekt. Der var en ret stor beskrivelse af mosaikken, og tankerne bag, men intet sted stod, der noget om stavefejlene, hvilket var lidt skørt.
Men selve bogudstillingen var ret spændende. Der var bl.a. en lille introduktion til en af verdens første skrifter. Det blev gjort på en lerplade med en bestemt pind, og derefter blev den enten soltørret eller tørret i en ovn. Den ældste af disse fundne skrifter er fra 3400 f.Kr. og fortæller om en skat, der blevet betalt i geder og får.
Der var også flere bøger med gamle kort tegnet i over byer og lande. De havde ogsåbøger dedikeret til mønstre specifikt inspireret af Mellemøsten og Asien.
De havde nogle af de første udgivelser af Jane Austens bøger f.eks. Pride and Prejudice (Stolthed og fordom). De havde en tidlig udgave af Aladdin.
Billede 2: En anden sjov bog var af Mark Catesby. En englænder der skrev bøger om naturhistorie. For at spare penge indgraverede han selv pladerne til hans bøger og farvede selv en stort del af billederne. Han var også en af de første til at begynde at male dyr og planter sammen. Nogle gange var det naturrealistisk, men det var ikke altid.
- Laura
10/10-2022
Tumblr media Tumblr media Tumblr media Tumblr media Tumblr media Tumblr media
2 notes · View notes
nils-elmark · 24 days
Text
Doktor Kästners vidunderlige lyriske husapotek fra Warszawas Ghetto
Tumblr media
Den tyske forfatter Erich Kästner fik i 1936 udgivet en digtsamling "Doktor Kästners Lyriske Husappotek", der var ment til at afhjælpe 37 forskellige smerter i livet, som almindelig medicin ikke kan kurere, lige fra hjemvé, mangel på penge, held, kærlighed, selvtillid, kampen mod dovenskab til harmen over at være gjort uret.
Digtsamlingen blev udgivet i Schweiz, da nazisterne havde cancelled Kästner med publiceringsforbud i Tyskland. Faktisk stod forfatteren selv og så på, at SA mændene den 10. maj 1933 brændte hans bøger på Opern Platz i Berlin. Den eneste bog, som undgik flammerne, var børnebogen Emil og Detektiverne - den var trods alt for populær!
Erich Kästner og hans lyriske husappotek er vidunderlig livgivende læsning; det samme mente en unge jødiske pige, Teofila Langnas. Hun var spærret inde i Warszawas Ghetto, da hun i 1941 kopierede hele "Dr. Erich Kästners Lyrische Hausapotheke" i hånden og tegnede små illustrationer til hvert eneste digt. En pragtudgivelse i blot et enkelt eksemplar til hendes forlovede Marcel Reich-Ranicki.
Fotoet i toppen er forsiden af hendes udgivelse.
Marcel havde læst Kästner som barn og glemt alt om ham, indtil han i 1941 besøgte en ven i ghettoen, som havde et eksemplar af netop "Dr. Erich Kästners Lyrische Hausapotheke". Han blev atter grebet af Kästner. Mange år senere skrev han:
"Jeg læste straks åbningsdigtet Eisenbahngleichnis:
Wir reisen alle im gleichen Zug zur Gegenwart in spe. Wir sehen hinaus. Wir sahen genug. Wir sitzen alle im gleichen Zug und viele im falschen Coupé.
Jeg ville brændende have bogen, som den var umulig at skaffe i ghettoen. Men jeg fik da lov til at låne den i kort tid. En pige, som hed Teofila - vi kaldte hende Tosia - kopierede derefter hele bogen i hånden for mig. Hun illustrerede digtene, og til slut hæftede hun siderne sammen. Denne bog fik jeg af hende til min 21-års fødselsdag den 2. juni 1941. Aldrig havde nogen tiltænkt mig en så vidunderlig gave. Brugt så megen tid og vist så meget kærlighed.
Der sad vi så sammen, Tosia og mig, og langsomt og eftertænksomt læste vi i den mørke nat og den dårlige belysning de tyske vers, som hun havde nedskrevet for min skyld. Ved indgangnen til ghettoen ikke langt fra os hørte vi tyske skud og jødiske skrig.
Alligevel smilede over karakteristikken af En Stræber:
Vom frühen bis ins späte Alter, mit Mordsgeduld und Schenkelschluß, rankt er sich hoch am Federhalter und klettert, weil er sonst nichts muß. Die Ahnen kletterten um Urwald. Er ist der Affe im Kulturwald.
Tumblr media
Der Streber i Teofilas streg og bogstav
De to unge blev kort efter gift, og det lyder som starten på en tragedige, vi har hørt så ofte, men i 1943 lykkedes det parret at flygte fra ghettoen, lige inden den blev likvideret, og de overlevende sendt i kz-lejr. Det unge par gik under jorden og ind i modstandsbevægelsen, indtil de blev befriet af russerne i 1945. Ægteparret Teofila og Marcel Reich-Ranicki arbejdede herefter henholdsvis som illustrator, journalist og oversættere samt diplomat og litteratur-formidler.
I 1957 lykkedes det Marcel at få et møde i stand med Erich Kästner, som i modsætning til de fleste andre forfulgte forfattere i 30erne ikke havde begået selvmord eller var gået i eksil i udlandet. Kästner var blevet i Tyskland, var flere gange blevet arresteret men havde klaret sig igennem krigens fortrædeligheder. Nu var han igen blevet en stor stjerne på den tyske intellektuelle himmel.
De mødtes i den berømte Café Luitpold i München, og Marcel havde taget det efterhånden ramponerede håndskrevne eksemplar af digtsamlingen med. Da Kästner hørte historien og så Teofilas bog, blev han helt stille og Marcel så den gamle forfatter få blanke øjnene.
Marcel passede godt på Teofilas gave livet igennem, og næsten ingen kendte til historien, før en redaktør i 1998 fik ægteparrets tilladelse til at udgive "Dr. Erich Kästners Lyrische Hausapotheke" som Teofila havde skrevet og illustreret den 57 år tidligere.
Teofila og Marcel Reich-Ranicki levede et langt lykkeligt liv sammen, de blev henholdsvis 91 og 93 år gamle. Et mirakel for mennesker, der befandt sig i Warzawas Ghetto i 1943. Marcels forældre og en bror klarede den ikke og blev dræbt i Treblinka.
Jeg har netop købt "Doktor Erich Kästners Lyrische Hausapotheke" fra et antikvariat i Friedberg i Bayern. Ikke den bog, som blev udgivet i 1999, men originaludgaven fra 1936 magen til den, som Teofila lånte og afskrev i ghettoen.
Det giver en særegen følelse af autensitet og vigtighed at sidde med det lille gule lyriske husapotek i hånden. Bogen er fyldt med brugsdigtning og hverdagsord, som et regime ville brænde, for at de ikke skulle blive gentaget, men som en ung kvinde nøjsommeligt kopierede, for at de kunne gentages for ét enkelt menneske i et enkelt liv.
Tumblr media
0 notes
rosehipmarmalade · 4 months
Note
need more music recs from u please synes jeg har lyttet til de samme 5 albums i et år
jamen, same. eller, jeg hører ikke så meget fulde albums men mere enkelte sange, men der er det også bare meget de samme sange igen og igen. og er virkelig ikke god til at følge med i hvad der er af nye udgivelser og hvad alle andre hører. men nu jeg rent faktisk kan anbefale danske kunstnere så iomfru, emma sehested høeg, ANYA, og erika de casier er alle gode :-)
0 notes
danskboligforsikring · 5 months
Text
Står du overfor et boligkøb?
Når man skal til at købe ny bolig, så er det vigtigt at overveje sine boligforsikringer grundigt. Som køber har man mulighed for at tegne en ejerskifteforsikring, der sikrer en mod skjulte og alvorlige fejl på boligen, som ikke kan ses i tilstandsrapporten. I denne udgivelse kan du læse mere om, hvad Dansk Boligforsikring kan tilbyde, når det kommer til ejerskifteforsikring.
0 notes
bongoramadk · 6 months
Text
Jeg har altid elsket Steely Dan
Af Michael LundstrømJeg har altid elsket musikken fra Steely Dan. Lige fra de tidligere udgivelser, hvor de optrådte som et band, tiden omkring Pretzel Logic, hvor de transformerer sig til en duo, og til de sene udgivelser. Deres fusion af stilarter og lige-i-skabet indspilninger er lette at elske.Deres tekstunivers er forunderligt og har ofte givet mulighed for deciderede skænderier blandt…
Tumblr media
View On WordPress
0 notes
pressedirectdenmark · 6 months
Text
Lydporno hitter: Gaysite.dk lancerer nyt initiativ
Gaysite.dk, en førende platform for homoseksuelle mænd, har taget et modigt skridt ind i det lydlige erotiskes univers ved at lancere lydporno målrettet mænd, der har sex med mænd. Dette initiativ, der kommer i form af homonoveller og sexfortællinger tilgængelige som lydfiler, er et nyt og spændende sats for hjemmesidens ejer, Thomas Kondrup. Den danske online-verden ser sjældent udgivelser af…
Tumblr media
View On WordPress
0 notes
mikkelkjerri · 6 months
Text
Lydporno hitter: Gaysite.dk lancerer nyt initiativ
Gaysite.dk, en førende platform for homoseksuelle mænd, har taget et modigt skridt ind i det lydlige erotiskes univers ved at lancere lydporno målrettet mænd, der har sex med mænd. Dette initiativ, der kommer i form af homonoveller og sexfortællinger tilgængelige som lydfiler, er et nyt og spændende sats for hjemmesidens ejer, Thomas Kondrup. Den danske online-verden ser sjældent udgivelser af…
Tumblr media
View On WordPress
0 notes
newmusicdk · 1 year
Text
State of Mind - This Too Shall Pass
Den københavnske singer-songwriter-elektro-noisepop-duo State of Mind er tilbage med en ny digital udgivelse – som fortsætter den melodiske og tilgængelige linje fra forgængeren Chorus of Disapproval (2021). Albummets 10 sange bevæger sig gennem et væld af stemninger – fra den folk-inspirerede “Am I That Afraid to Be Alone?” til den dystert rugende “Out of My Comfort Zone”. Produktionen er mere…
Tumblr media
View On WordPress
0 notes
biografdk · 1 year
Text
Stranger In My Own Skin
Traileren og udgivelses detaljerne for den nye Pete Doherty-dokumentar Stranger In My Own Skin er blevet afsløret. Peter Doherty — Stranger In My Own Skin, som tidligere var annonceret som debut på filmfestivalen i Zürich, er instrueret af Libertines og Babyshambles-sangerens kone Katia deVidas, som også spiller i sit andet solo-outfit-band The Puta Madres. Nu er det blevet annonceret, at…
Tumblr media
View On WordPress
0 notes
signaldk · 1 year
Text
Shanghairomancer
Af Asger Schnack Forlaget Korridors novellaserie er en af mange højt værdsat sensation, som forener storslået boghåndværk med nytænkende indhold – med aktuelt og særligt fokus på værker fra Kina, Japan og Sydkorea. Den seneste udgivelse er nummer 19 i rækken, en sensation inden for sensationen, ”Kærlighed i en faldende by” af Eileen Chang (1920-1995) (bind 1 af 2 af hendes Shanghairomancer). Det…
Tumblr media
View On WordPress
0 notes
skiplo-wave · 1 year
Note
Jeg ved ikke, hvor sandt dette er, men der er et rygte om en genstart af Dexter's Laboratory. Det er bare et rygte, så tag det som et gran salt. Men det siges, at det går 29 år senere siden den første sæson. Så jeg har mistanke om 2025-udgivelse.
"I don't know how true this is, but there is a rumor about a reboot of Dexter's Laboratory. It's just a rumor, so take it with a grain of salt. But it is said to be 29 years later since the first season. So I suspect 2025 release."
I believe it's just a rumor
Gendy ( the creator of Dextor and samurai jack) explained he didn't want to reboot the series due to Dee Dee's voice actress passing away.
0 notes
kromifikation · 1 year
Text
Alle EKD / Lord Krom projekter
Officielle album og EP udgivelser (45):
EKD & Maltono - Hold Ud/Vent & Se (2010-12 ish)
EKD & Miki Mik - Føler Mig Fri (2014)
EKD & Maltono - Friske Refleksioner (2016)
Lord Krom - Uhyret Fra Dybet (2016)
Lord Krom - Krom Levia (2017)
Adam Kay x EKD - Fra Kælder Til Krypt (2017)
EKD - Helligdag (2017)
Miki Mik & EKD - Kroms Kronik (2017)
Lord Krom - Fenris (2017)
Miki Mik & EKD - Ku' Være Blevet Murer (2017)
Lord Krom - Krom Magnum (2017)
EKD & Cold Rush - To Track Pack (2017)
UC & EKD - Ædelt (2017)
Lord Krom - Kromificeringen (2017)
EKD & Miki Mik - Virkeligheden (2017)
EKD - Den Perfekte Sæson (2018)
Lord Krom - Nidhogg (2018)
Lord Krom - Dybhavsshit (2018)
Lord Krom - Bodhisattva (2018)
Lord Krom - Kryptokrom (2018)
Lord Krom - Grimoire (2018)
J.Smo & EKD - Words Beyond Measure (2018)
Lord Krom - Tværdimensionel Dominans (2018)
Lord Krom - Kro-Magnon (2019)
EKD & Cold Rush - Snapshots (2019)
Lord Strauss (Lord Krom & Joe Strauss) - Så Har Vi Balladen!!! (2019)
Lord Krom & Joe Strauss - Krigen i Kromtopolis (2019)
Lord Krom - Okkulte Alkymister (2019)
Lord Krom - Sumpkongen (2019)
Abekongen & Lord Krom - Abekrom (2020)
Lord Krom - En Mic-Maestros Myrderier (2020)
Lord Krom - Ametystdragens Almanak (2020)
Lord Krom - Krom Fhtagn​!​!​! (2020)
LOFIGOODGUY x Lord Krom - Trolddom & Terapi (2020)
Lord Krom - Kromfader (2020)
EKD & Maltono - Friske Refleksioner 2: Optik & Illusioner (2020)
Lord Krom & Joe Strauss - Jormungandr (2020)
Lord Krom & Joe Strauss - Psykopat Leviatan (2021)
Funknox x Lord Krom - Kognitiv Resonans (2021)
Lord Krom - En Mic Maestros Myrderier 2: Massemord i M​å​nens Skær (2021)
Lord Krom & Don W - Grubbegravskultur (2021)
Lord Krom - Krigen i Kromtopolis 2 (2022)
Lord Krom - Adlyd (2022)
Lord Krom - Post Moderne Overlevelse (2022)
Lord Krom - Videre i Teksten (2023)
-
0 notes
Text
TEMA: Om spil fanget i udviklingshelvede
Hvad der lå og ventede af udfordringer, manglende kommunikation mellem to afdelinger og en direktion der ikke kunne skelne højre fra venstre, havde ingen set komme. Dette er historien om Anthem.
Tumblr media
Historien om Anthem er en nærmest utopisk fortælling om fremtidsdrømme, hvor veje er belagt med guld. Det er historien om kritisk mangel på snarrådighed og et bevis på, at kommunikation er den vigtigste ingrediens i den opskrift der hedder succes. Saddel op i din Javelin, nu skal vi på skovtur.
BIOWARE Året er 2012. BioWare har netop trykket på udgivelsesknappen til det tredje og sidste spil i den populære Mass Effect serie, et spil som vandt hjerterne hos de fleste ved etteren og toeren, men som faldt igennem hos mange ved treeren. BioWare og EA går kort tid efter udgivelsen i gang med deres næste projekt. Hvad der lå og ventede af udfordringer, manglende kommunikation mellem to afdelinger og en direktion der ikke kunne skelne højre fra venstre, havde ingen set komme. Dette er historien om Anthem.
- Af Søren Zimmermann Larsen,
Redaktør på Videospilsmagasinet
At strække sig efter nye højder
På et kontor i den gamle Canadiske handelsby Edmonton samledes et hold af højt profilerede spiludviklere fra BioWare for at nedfælde idéer til den næste store udgivelse. For bordenden sidder manden bag flere succesrige spiludgivelser og han er endnu en gang klar til at svinge dirigentstokken. Navnet er Casey Hudson. Rusen efter 8 års arbejde med Mass Effect-serien har endnu ikke lagt sig, og der hersker en erobrende stemning på kontoret. Bølgen fra tidligere succeser skal rides videre, og det om man selv skal pøse mere vand på. I en galimatiask tåge af hovmod bliver det første forslag til det interne navn på projektet skrevet ned: på papiret står der Dylan, opkaldt efter den store musiker Bob Dylan. Med et håb om at dette spil ville nå lige så store højder. Stemningen er ustyrlig.
"På papiret står der Dylan, opkaldt efter den store musiker Bob Dylan. Med et håb om at dette spil vil nå lige så store højder."
Processen tager hurtigt fart og pilen peger mod ukendt land; sulten efter at prøve en anden formel end den vi kender fra blandt andet Dragon Age og Knights of the Old Republic skal stilles, og de gør holdt i et kooperativt overlevelsesspil. Præmissen lyder på indsamling af ressourcer og skrotdele til ens base, samt til rustninger og våben, og scenariet udspiller sig på en planet med forskellige monstre- og vejrforhold. Stilen bliver betegnet som en blanding af Dark Souls og Shadow of the Colossus; en mørk cocktail blandet op af støv, motorolie og metal. Navnet Dylan forbliver internt og ud til offentligheden dukker Beyond op. Navnet vækker nysgerrighed og forener hele opsætningen omkring det at overleve i livsfarligt terræn på en ukendt planet. Udviklerne hos BioWare er i ekstase, og målrettetheden i drejebogen er uomtvistelig. Og så alligevel ikke. For noget går for sig på kontorgangene i Edmonton, og i BioWares afdeling i Austin, Texas. Hverdagen begynder så småt at indfinde sig blandt udviklerne, og i takt med det kigger skeletterne lige så stille frem fra skabene. Bag facaden af succesfulde videospil ligger et firma der i den grad halter på mandskabspleje, og det begynder at sætte sine tydelige spor. I bakspejlet reflekteres et billede af tiden under udviklingen af Dragon Age: Inquisition. Et projekt der var fyldt med uhørte mængder af overarbejde, som tit strakte sig over hele dage i streg. Bioware og EA var tilbage i dårligdommen med stressramte medarbejdere, og en direktion der ikke var bange for at lade målet hellige midlet. Projektet blev styret med så hård hånd, at flere højt kvalificerede ansatte forlod BioWare. Til sidst håbede udviklerne at spillet ville fejle fatalt så verden kunne få øjnene op for et firma der internt ikke stemmer overens med billedet udadtil. Dragon Age: Inquisition endte med at vinde Game of The Year. Og branden var uslukkelig. 
Lige op til annonceringen ved E3 i 2017 skal Beyond pludselig skifte navn. Medarbejderne er målløse, for annonceringen er lige om hjørnet og T-shirtsene er blevet printet. Men det betyder ikke noget for EA. Begrundelsen skal findes i en tilsyneladende problematik ved at få rettighederne på navnet Beyond. Noget man ikke har tjekket op på fra starten og som nu bliver et stort irritationsmoment for dem der arbejder på projektet. Ledelsen hos EA beslutter sig for navnet Anthem. Uden om udviklerne, og uden der er nogen synderlig sammenhæng med spillets opbygning og navn. 
På arbejdsstationerne i Edmonton og i Austin er folk fortvivlede. Rettesnoren er bøjet i alle retninger og ingen ved hvilke elementer der skal med i spillet. Nogle godkender noget som andre efterfølgende afviser. Kommunikationen ud til udviklerne er i den grad mangelfuld og det er ikke alle der har lige adgang til vigtige informationer omkring processen i udviklingen. De to afdelinger snakker til sidst ikke sammen og stemningen bliver mere og mere trykket rundt på gangene. Og så melder Casey Hudson sin afgang fra BioWare. 
Caseys afgang danner et helt andet virkelighedsbillede. For Casey går med udtalelsen om at han er tryg og sikker ved at overlevere arbejdet med Anthem til den næste i rækken, da alt går lige efter planen. Alle vidste det ikke var sandheden. Men ingen siger noget. Det er ren Stockholm Syndrome. 
Hvor skal vi hen, du?
Som spillet tager form bliver udviklerne mere og mere i tvivl om hvilken type spil det egentlig er de arbejder på. BioWare vil én vej og EA vil en anden. Kontorerne i Edmonton og Austin kører i hver deres retning med 120 kilometer i timen. Op til 18 måneder før udgivelsesdagen, har spillet endnu ikke en form der er præsentabel. Ja, det er faktisk først i de 18 sidste måneder at spillet tager form. Det er for lidt og for sent. Vandrehistorien om Bioware-magien - hvor udviklerne retter fatale resultater til succeser på få måneder - udeblev. 
Spillet udkommer
Anthem bliver udgivet. I en tilstand der ligner noget der kræver mere end bare et par opdateringer. Det ser halvfærdigt ud, missionerne er kedelige og gentager sig, og NPC'ernes reaktionsmønster stemmer ikke overens med hvad der sker i historien. Selve kampagnen tager cirka 15 timer at gennemføre, og efter det så bliver det hurtigt kedeligt. Det virker halvhjertet, og det er synd. 
Anthem 2.0
Efter den katastrofale udgivelse, og Biowares laveste Metascore til dato, åbner Bioware og EA op for muligheden for en Anthem 2.0. De vil simpelthen genstarte hele serien. Fra bunden af. Planerne får dog ikke lov at stå længe, og på et møde omkring Anthems fremtid bliver det definitivt afgjort: Anthem er slut. Skylden bliver lagt over på COVID-19-pandemien, og at kræfterne skal lægges i andre projekter. Hvordan det var muligt at flyve så højt og falde så dybt, det er stadig ikke gået op for mig den dag idag.
Anthem er historien om et kollektivt kollaps ført an af ledende kræfter der ser anderledes på tingene end mændene på gulvet.
Artiklen er indhold for skribentens personlige holdninger og meninger.
Tumblr media
0 notes
sabrinaboglund · 2 years
Text
Hvad er en Lysarbejder?
En hurtig Google søgning vil vise mange udgivelser om Lysarbejder og hvad en Lysarbejder er. Så hvorfor bruge tid på denne artikel? Jeg ser ikke Lysarbejder udelukkende som et spirituelt eller new-age koncept. Faktisk så tror jeg, at hele den der spirituelle/new age-tin skræmmer mange folk væk, eller det måske lokker folk som en skinnende genstand. Jeg har erfaret at folk ELSKER alt, der får dem…
Tumblr media
View On WordPress
0 notes
blokmusik · 2 years
Text
De bedste musikudgivelser fra 2022
Tumblr media
25.
The Void in Us
Senso
Fra den nye danske supergruppe folder der sig ørnebrede popvinger anno cirkus 1988 over en debutplade fyldt med højpotente guitarriffs (læs: synth ej at forglemme) og omkvæd, der appellerer både til hjerne, hjerte og ikke mindst humøret.
24.
CAPRISONGS
FKA Twigs
Det orkestrale, de fremmedartede muskler og sakrale elektrolandskaber fra MAGDELENE blev skiftet godt og grundigt ud på CAPRISONGS. Vi har her at gøre med popmusik uden sidestykke med tidens afrobeat, grime og R&B (med store versaler).
23.
Plastic of Love + Private Paradise + Can't Stop Thinking About
Shinichi Atobe + Space Ghost + Logic1000
Du skal bare lukke øjnene og være med på alt fra kølig new wave, tidlig Chicago-house, følelsen af de spæde morgentimer inden turen går hjemad fra nattelige eskapader.
22.
Natural Brown Prom Queen
Sudan Archives
Politisk, personligt og eksperimentalt vedkommende på alle parametre. Har du nogensinde hørt pitchet violin, trap og hedonistisk undfangelse af nye popgenre fremkaldt på ét og samme album. Nu har du chancen i selskab med californiske Brittney Denise Parks aka Sudan Archives.
21.
Its almost dry
Pusha T
Hip-hop håndværk fra øverste skuffe. Med hans trofølgesvende Kanye West og Pharell Williams bag producerstolen er Pusha T i trygge hænder, der uden tvivl er en værdig efterfølger til mesterværket DAYTONA. Pusha T beviser til stadighed, at han som mastermind med et all-star hold af højeste karat bag sig, er en uafrystelig ener på coke-rap tronen.
20.
Classic Objects
Jenny Hval
Den norske sangerinde, digter, performancekunster - jeg kunne blive ved - udstråler modenhed, selvsikkerhed og intelligens på en plade, der lyrisk er blandt hendes bedste.
19.
Mr Morale and the Big Steppers
Kendrick Lamar
Mr. Morale & The Big Steppers’ er LA-rapperens introspektive antitese til det maksimalistiske DAMN. Et forsøg på sætte sig selv og familien i terapi og forstå sig selv noget mere. Det virker til at være lykkedes.
18.
Sunswell + Luz / Quest for Fire
Genius of Time + Axel Boman
Den svenske techno-scene har aldrig haft det bedre. Stockholm-bosatte Boman bygger søjler af disko, percussion i et hjertebankende houserum. Genious of Time er lyden af Gøteborgs kæmpemæssige havnekraner, hedeturer på Ibizas strandklubber. Begge kunstnere forfiner housen i hver deres retning i den mest spiselige balance mellem million-projektsbeton og undergrunds-checket blåsvensk klubberi, når det er allerbedst. De er begge i kreativ topform.
17.
Laurel Hell
Mitski
Delikat og himmelråbende popsange kurateret med lyrik, der har direkte forbindelse til hjertekulen og vores egen usikkerhed overfor omverdenen.
16.
Dragon New Warm
Big Thief
Et hidtil højdepunkt i Adrienne Lenker & Co's karriere. Punktum. Dobbeltpladen udstråler overskud med både charme, uforbeholden skønhed og tonsvis af varme.
15.
Night Journeys
Courtesy
Som stirrede hun gennem en termisk kikkert, udforsker Najaraaraq Nicoline Vestbirk aka Courtesy nattens vekselvirkning mellem lys og mørke, drøm og virkelighed, trance og fuld bevidsthed. Rumligt, pulserende, atmosfærisk og dybt betagende.
14.
Billions / Sunset / Welcome my Island
Caroline Polachek
Ja, I know, det er lidt kontroversielt at placere tre singler på en årsliste over bedste alber. Ikke desto mindre er jeg blevet bjergtaget af hver og ét af disse out-of-this-world skyhøje ambitiøse singler. Billions står som årets ubestridt bedste sang fra året der gik, hvor Caroline Polachek springer hovedkuls udi poppens allerfineste balanceparametre - benytte en specifik situation mellem et dig og et mig og herefter invitere lytteren ind i verden hvor vedkommende selv kan fylde sanguniverset ud med drømme, mareridt og fantasi. Sunset er, ganske uventet, flamenco-pop og Welcome to Island slibrig dansepop som var det hukket ud af en collegeserie fra slut-90erne.
13.
Ants from Up There
Black Country, New Road
Mest musikalskoverlegne udgivelse - post-rocken er stadig sitrende vital og Black Country er hungrende efter at give lytteren noget at tænke over i tekster mellem brændende rumskibe og ravruskende kærlighed.
12.
Motomami
Rosalia
Rosalia markerer med Motomami ikke kun hendes entré på hitlisternes allerhøjeste tinder, men løfter hende også blandt nutidens musikinnovatører af allerhøjeste rang. Et album, der ikke vil sættes i bås. Hun flytter sig fra ophavet i den spanske flamenco-tradition over mod caribisk reaggeton (tak for vitalisere denne trivialiserede poprytmik) til 90er grunge, sydstats-rap og sågar free-jazz. Hvem sagde smalstrøm ikke kan disrupte main-strøm?
Som med Guld Palme-vinderen Titane, skaber Rosalia en persona i skikkelse af et feministisk motorvæsen, der bliver frigjort gennem transformeringen fra menneske til maskine - som hun også selv siger det på SAOKO "Yo me transformo" - hun transformerer sig - ikke kun musikalsk, men også kreativt. Popdronningen er født påny. Pas på Beyoncé, der er en popkunstner, der ikke er bange for at lege med.
11.
Sometimes, Forever
Soccer Mommy
Fodboldmoderen Sophie Allison med det alletiders melodiøse overskud træder, som hun har for vane, endnu engang opad ambitionernes rangstige med sine skrøbelige, hjertelige og fremfor alt smukke poprockede sange. Men vent. På Sometimes, Forever er det som om det gruer fra undergrunden. Innovatoren Daniel Lopatin har nemlig haft en finger med i spillet, og det kan i den grad høres på numre som den eksperimentelle "Unholy Affliction" eller 90'er ørehængeren Darkness Forever - som var den taget ud af britpoppen.
På et tætpakket Loppen i september 2022 fik hun også i den grad dementeret, at Sometimes, Forever ubesværet kan hypnotisere et publikum til at glemme alt om tid og sted. Allison har i den grad fremtiden i sin hule hånd.
10.
Cherry
Daphni
Yndlings Dan, eller Daphni, Caribou, hvad han nu ikke alt kalder sig, gjorde mig rundtosset, euforisk og en smule halvforelsket i hans til dato mest poppede danseunivers. Og gud hvor er det appetitligt. Numre som "Mania", "Take Two", "Arrow", "Mona" og "Fly Away" føles som en lang dopaminrus, mens "Arp Blocks", "Clavicle" og "Cherry" føles som forårsbebudende knopskydninger på dette spraglede, vildtvoksende kirsebærtræ.
9.
I guess nothing will be the same
Liss
Verden mistede en sangstemme i alt for ung en alder. Søren Holm var et personligt forbillede for mig, og derfor betød hver eneste udgivelse fra Liss's hånd noget helt særligt for mig. I Guess blev udgivet efter Søren ikke længere var iblandt os længere. Men gudskelov og tak for bandets øvrige medlemmer Villads, Vilhelm og Tobias, kunne Liss' debutalbum alligevel se dagens lys i forsommeren 2022. Som fan af Århus-bandet siden deres spæde begyndelse i 2015, har det været som en rutsjetur af følelser at følge dem gennem årerne. Man kan mærke, at Søren efter nogle turbulente år, genfandt glæden og lysten til at skrive musik, og særligt "We Made It", "Exist", "Turn Your Back On Me" og "Text Me Back" virker som tætpakkede refleksioner over et liv som de færreste når at leve gennem et helt livsløb.
8.
Once Twice Melody
Beach House
Victoria Legrand og Alex Scally har efterhånden fulgt hinanden i mange år, på mange plader og mange turneer. Er det overhovedet muligt for duoen, der nu har 8 album på CV'et, stadig at holde sig selv aktuelle? Det korte svar er et rungende ja! På den 18-numre lange Once Twice Melody beviser de, med hjælp fra livetrommeslageren James Barone, at man med storladenhed, mørke og cinematisk rumlighed kan gro yderligere som band og frembringe endnu en artistisk manifestation.
7.
nymph
Shygirl
Nymph er en sensuel udforskning med en uomtvistelig vision. Med kæberaslende produktioner fra typer som Arca, Sega Bodega og Mura Masa smelter soniske væsner sammen til et fantastisk mytho-kosmos oooog * whoops * pludselig har man Shygirls unikum af en verden.
6.
souvenir
Gents
Break-up albummet jeg ikke vidste, at jeg gik og drømte om. Tak Gents! Min tro følgesvend ned ad popverdenens evige boulevarder - inklusiv artefakter, dating-sprog, cornyness og hjerte-rimer-på-smerte. Læn dig tilbage og bliv pakket ind i bittersød hjertesorg og legelandslette produktioner.
5.
And in the Darkness, Hearts Aglow
Weyes Blood
I en alder af 34 år, trækker Natalie Mering alias Weyes Blood tæppet til side for nostalgisk dagdrømmeri, idiosynkratiske hymner og hjemsøgende poesi til mennesker, der ligesom mig selv, søger hjælp i en verden af klimaforandrende kaos og nationsfejdende ufred. I denne barokke ensomhed har du fået en ven, der gerne tager dig ved hånden udad klodens uigennemskueligheder.
4.
A Light for Attracting Attention
The Smile
Dette var ikke bare et hvilket som helst sideprojekt fra Radiohead bandmedlemmerne Thom Yorke og Jonny Greenwood. Langt fra - ideen, der opstod i kølvandet på COVID-kedsomlighed etc. fik de to kreative radiohoveder sammen med trommeslageren Tom Skinner rystet rockposen - for ud kom jazz, elektro, kraut. Forvent gåsehud og mere til.
3.
CRASH
Charli XCX
CRASH er power pop deluxe. Fra en kunstner, der måske, måske ikke har sluttet sin karriere - i hvert fald med hendes nuværende pladeselskab - føles bestemt ikke som nogen svanesang. Tværtimod udforsker hun atter nye landskaber fyldt med lutter pop, hvor hendes glæde for legender som Janet Jackson får lov at side om side med alt det bedste fra poppens 80ere, 90ere og 00ere. Hun er i sandhed forud for sin tid.
2.
Dawn FM
The Weeknd
Abel Tesfaye har kunne fortælle historier som få andre blandt popartister af hans popularitet. Og han er samtidig en konceptelsker. En Michael Jackson elsker. Og en af verdens mest streamede kunstnere. Med disse variable in mente, formår han på Dawn FM at balancere fuldstændig ubesværet mellem parodisk radioføring, coronaens råb om nærhed, tidløshed, paranoia, men også med en vis portion humor og forfriskende uselvhøjtidelighed, der summeret op i retromaniens favør, udfolder sig som en helende terapisession i dans og eufori, hvor de færreste producere kan følge med. Måske lige på nær hovedpersonen selv.
1.
Om Vi Får Leva Jonathan Johansson
Efter 15 års kunstneriske op og nedture udgav svenske Jonathan Johansson i skyggen af krigens Europa sit ottende album. Timingen kunne ikke være bedre, for i en dunkel tid, påminder han os om, at vi ikke ved, hvad der venter os - at hvert åndedræt ikke behøver at være det sidste. Hvor Lebensraum! næsten føltes som en idiosynkratisk fremtidsprofeti om Europas nuværende uvisheder sammenvævet med en lethed og tro på fremtiden, var Scirocco var dog alligevel en smule mere dystopisk, men samtidig et lovende tegn på, hvad man har i vente, hvis bare man har tålmodighed med Johanssons kreative pophjerne.
Om Vi Får Leva føles nemlig som en genkomst til varmen og en rejse ind i et mere åbent og håbefuldt univers han ikke har befundet sig i længe. Og det han lykkedes så godt med er, at han bruger han evner at benytte sig af sit bedste våben - evnen til at formulere sig hemmelighedsfuldt, politisk, næsten essayistisk - og samtidig poetisk - at det kommer fra hans inderste tanker. Tag nummeret "Dåligt År", der med følgende linjer viser den rådløse position nogle europæere nok står i "Men vad ska vi göra/När vi har räknat alla döda/Slåss för fred i Nagiala". Eller på "Våroffer", hvor han blotter sin egen usikkerhed "Ge mig en fjäderpenna/Och en pulpet/Så jag kan misslyckas igen" - at en kunstner som ham kan mislykkes med sine ellers vigtigste stykker værktøj - fjerpennen og talerstolen. Men hvis man lytter efter, breder optimismen sig "solen skiner igenom alla moln/Alla färger som finns" som han håbefuldt synger på den mesterlige "Varje Regnbåge (Den sista)".
Hvis vi må leve, så synes jeg, man skal leve med Om Vi Får Leva.
Boblere:
Charlotte Dos Santos: Morfo / Jockstrap: I Love You Jennifer B / Let's Eat Grandma: Two Ribbons / Perfume Genius: Ugly Season / Dry Cleaning: Stumpwork / The 1975: Being Funny in a Foreign Language / Beyoncé: Rennaisance / Cate Le Bon: Pompeii / Bill Calahan: YTILAER / Björk: Fossora / Nu Guinea: Bar Mediterriano / Alvayys: Blue Rev / Fountaines DC: Skinty Fia / Stella Donelly: Flood / SZA: S.O.S. / Sofie Birch & Antonina Nowacka: Languoria + Holotropocia / Angel Olsen: Big Time / Slowgold: Kärlek / Jennifer Loveless: Around the World / Khruangbin: Ali / Two Shell: Aliens / Wet Leg: Wet Leg
Af Jens Bjørn Grelck, 2023
0 notes