wheresalexandra - Tumblr blog

[wheresalexandra]

Et år for sent hahaha. God søndag!

//Alexandra. 

[wheresalexandra]

THE END

Søndag d. 17. april 2016 kl. 21:51

Så sluttede flere måneds eventyr for godt 17 dage siden. Det har været meget overvældende at komme hjem igen og jeg har stadig ikke vænnet mig helt til at være sådan-rigtig-Danmark-hjemme-igen. Herhjemme er hverdagen begyndt at melde sig såsom arbejde, lejlighedsjagt og overvejelser om hvad tiden skal gå med de næste par måneder, inden jeg forhåbentlig starter på studie til september. 

Men jeg fik aldrig skrevet et oplæg om min sidste tid i udlandet:

Efter mit Singapore indlæg tog jeg en bus fra Singapore til Kuala Lumpur i Malaysia. Her var jeg til en koncert med 3 malaysiske piger, som jeg mødte. Helt vildt sjovt og jeg fik øjenene op for hvor søde, hjælpsomme og forskellige det malaysiske folk er. Herefter havde jeg nogle dage, hvor jeg intenst arbejdede på min kvote 2 ansøgning indtil jeg mødte Jake og Dan, som jeg udforskede lidt af KL sammen med. Efter at have færdiggjort min kvote 2 ansøgning, følte jeg, at jeg trængte til at forkæle mig selv, så jeg bookede en busbillet og færgebillet til øen Langkawi samt for at mødes med min veninde Jackie, som jeg havde mødt i Seoul. Det bød på ren afslapning og der var næsten ingen turister på øen i de 5 dage, som jeg tilbragte på Langkawi. Jeg tog tilbage til KL nogle dage forinden mit fly til Dubai for at lege lidt turist. 

Jeg fløj med Sri Lanka Airlines til Dubai og efter så mange lavprisselskaber, så var det luksus med oplader, tv, to sæder og rigtig bestik. Jeg landede i Dubai med en rigtig dårlig start. Immigrationen tog næsten to timer midt om natten og herefter blev jeg snydt af min kvindelig taxichauffør. Men alt ordnede sig og jeg fik hygget mig rigtig meget med Erik og min mor. De tog hjem to dage før mig, og så havde jeg to dage i Dubai for mig selv. Det var en mærkelig følelse at lande i Kastrups lufthavn og kunne forstå hvad alle mennesker pludselige snakekde om, og endnu mere surrealistisk at så mange måneders eventyr nu var forbi, og hold op hvor har jeg fået oplevet så meget, som jeg ikke kommer til at fortryde! Det var en rar følelse at kunne sidde i flyet og tænke tilbage på denne tid, som en af de bedste.  Til dig kære læser. Hvis du skulle have læst med min blog eller først være faldet over den nu, så er mit budskab: gør det. Bliv frivillig og tag ud i verden. Du kommer ikke til at fortryde det. Tak fordi du læste med. 

//Alexandra

[wheresalexandra]

SINGAPORE

Søndag d. 13. marts 2016 kl. 13:29

Jeg tog flyet videre til Singapore i mandags, hvilket jeg havde det lidt mærkeligt med. Mest fordi jeg havde haft det så sjovt med Amelia og Rhiannon, men samtidig så glædet jeg mig også til at være et lidt renere sted, fordi jeg i nogle dage drøjede med at have det ikke-så-godt og fordi vi simpelthen rejste så meget med både båd, bud og tricycle. 

Jeg besluttede mig for at tage nogle dage i Singapore inden jeg ville rejse videre til Malaysia og derfra videre d. 22 til Dubai for at mødes med min mor og Erik. Singapore er rent og varmt(!!!). Luftfugtigheden er så sindssyg, men jeg nåede dog at se ret meget af byen. Min sidste nat fra torsdag til fredag i Singapore, havde jeg booket en nat på Marina Bay Sands. Efter flere uger med dårlige toiletforhold, alt for varme eller alt for kolde værelser, tynde madrasser og puder og til tider også dårlige roommates, så var det MEGET tiltrængt med en overnatning på hotel. 

 //Alexandra

[wheresalexandra]

PHILLIPPINES

Søndag d. 13. marts 2016 kl. 12:29

Sidste søndag d. 28. februar tog jeg et fly videre fra øen Boracay til øen Cebu. I Boracay mødte jeg Amelia og Rhiannon og det var meningen, at de skulle videre til øen Palawan, men planerne gik ikke helt som de havde håbet, så i stedet tog de til Cebu. Vi havde det så sjovt sammen de fire dage, vi var sammen i Boracay, at vi besluttede os for at rejse sammen. Så jeg mødtes med dem i Cebu City om søndagen, vi havde en overnatning i et mindre hyggelig kvarter i Cebu, inden vi om morgenen ville tage længere ned vest på øen for at svømme med hvalhajer. Mandag morgen tog vi bussen fra Cebu til Oslop, hvor vi havde en overnatning på et ret dyrt hostel uden air-con. Offentlig transport fungerer dog som en drøm her på Filippinerne. Du siger til konstruktøren, hvor du vil hen og bliver sat af lige foran døren til det sted, som du siger. Tirsdag morgen stod vi tidligt op, fordi at hvalhajerne bliver fodret mellem kl. 6-12 hver morgen og jo tidligere man kommer mellem det tidsrum, jo bedre er sigtbarheden. 

En lille sjov historie: jeg ligner åbenbart meget en lokal Filiopina, så da jeg skulle betale for min billet til hvalhajerne, skulle jeg kun betale den lokale pris, så jeg sparede 50%. Det resulterede jeg blev nødt til at lyve at jeg var bortadopteret fra Manila og lege lettere retarderet hele dagen. Men Amelia, Rhiannon og jeg har moret os rigtig meget over det. 

Vi så rigtig mange hvalhajer og vi fik at vide at vi skulle være minimum 4 meter væk fra hvalhajerne, men som alle andre steder i Asien, så bliver vi sat af lige ved hvalhajen, så dens hale bliver ved at at røre vores fødder og det var SÅ skræmmende i starten og de filippinske mænd, som sejlede vores båd, havde det vist ret sjovt over vores reaktion, men efter 10 minutter var det meget afslappende bare at svømme rundt sammen med dem. 

Herefter tog vi båden videre til en ny ø Dumaguete samme dag. Vi ankom om aftenen og tjekkede ind på et lille guesthouse. Vi havde betalt for air-con, men den gik i stykker tre timer efter vi kom og vi måtte derfor sove i 35 graders varme, det var så utroligt, at vi kun kunne grine over det. Om morgenen kunne det ikke gå for hurtigt med at skifte til et hostel og booke en snorkling tour med skildpadder. Om onsdagen brugte vi hele dagen på en båd udenfor øen Apo Island. Amelia, Rhiannon og jeg havde det så sjovt med bådbesætningen, da vi er en lidt sjov trio. Vi fik set søde skildpadder og smukke koraler og en heftig solskoldning. 

Herefter besøgte vi en anden ø kaldet Sigijor, hvor vi bare slappede af og hvor Amelia næsten fik skåret sin finger af i blæseren(?), inden vi tog videre til øen Bohol for at se de berømte Chocolate Hills. Så blev det atter tid til at sige fra til Filippinerne og ikke mindst Amelia og Rhiannon, som jeg har haft det så sjovt sammen med. 

//Alexandra

[wheresalexandra]

BORACAY

Lørdag d. 27. februar 2016 kl. 23:28

Jeg har været rigtig dårlig til at opdatere, men forklaringen/undskyldningen er simpelthen, at jeg har dårlig internetforbindelse og har ikke rigtig haft mulighed for at bruge min computer. 

Men efter nogle forrygende dage i Hong Kong, så vendte jeg tidlig lørdag morgen snuden mod Filippinerne i søgen på varme efter regnfulde dage i HK. Min tur til var mildest talt kaotisk. Jeg landede i Manilas lufthavn kl. 14 med et layover på ca. 3 timer, hvorefter jeg skulle nå et fly omkring 17:55. Jeg endte med at rende rundt i en time at for finde check-in. Skiltning er så dårlig og jeg ender med at få hjælp fra en sød filipinsk kvinde (bless det filipinske folk!). Jeg ankommer og venter på at checke baggage ind, som tager 40 minutter. Alle afgangene med AirAsia den dag var forsinket og selvfølgelig var min flyafgang også forsinket - faktisk hele 6 timer. Hvilket er “fantastisk”, fordi bådene til Boracay stopper kl. 22. Men jeg stiger endelig ombord på flyet kl. 23 og er både bekymret og udmattet. Heldigvis skulle alle ombord på flyet til Boracay, så vi kunne købe særlige billetter, som kunne tage os fra Kalibo ca. to timer fra Boracay til Boracay. Jeg ankommer til Boracay kl. 4 om morgenen og ankommer til det eneste hostel, som jeg lige kunne finde på Hostelworld og receptionisten mener at hostellet er fuldtbooket. Jeg får hende overtalt til en enkel overnatning i ren og skær desperation. Jeg får lov til at tage en overnatning. Jeg kunne blive ved med at fortælle om min dårlige start her i Boracay. Kort fortalt: så boede jeg på et meget dårligt hostel i mange dage, fordi Boracay er overfyldt med koreanske og kinesiske turister lige i øjeblikket, som gør at alt er fuldtbooket.

For at være ærlig, så har jeg ikke lavet meget udover at ligge på stranden. Jeg er også formået at blive solbrændt på trods af at jeg bruger solcreme. 

I morgen går turen til Cebu, hvor jeg skal mødes med to engelske piger, som jeg har mødt her i Boracay. Vi skal rejse lidt sammen og jeg ser frem til at være mere produktiv og være sammen med dem. Da jeg ikke kan ligge mere på stranden grundet kedsomhed og fordi jeg er solbrændt. Jeg har mødt utrolig mange briter på min tur og det kan efterhånden høres på min utrolig mærkelig engelske accent (bloody hell). 

Jeg har haft det godt her i Boracay, der er mange turister i forhold til hvad jeg havde forstillet mig. Så jeg glæder mig til at se og opleve lidt andre ting. 

Håber at i har det godt! Jeg skal nok prøve at opdatere noget mere!

//Alexandra

[wheresalexandra]

再见中国

Lørdag den 30. januar 2016 kl. 8:19 Så er det snart tid til at sige endegyldigt farvel her i Beijing. Jeg prøver, at suge det sidste af Kina i mig inden jeg skal boarde mit fly til Sydkorea om 30 minutter.

Efter mange gode måneder i Kina og mange oplevelser rigere. Så blev det i går tid til at sige farvel til skolen, børnene, lærerne, lejligheden, Emma, Julie og Tianjin.

Jeg kommer til at savne det og det var heller ikke uden tårer, da jeg sagde farvel. Tak til alle de mennesker, som har givet mig en uforglemmelig tid her i Kina.

//Alexandra

[wheresalexandra]

TIANJIN SURVIVAL GUIDE: RESTAURANTS

FOOD RECOMMENDATION #1

Restaurant: TJ Tex-Mex

Location: TJ Tex-Mex er to restauranter under samme navn i Tianjin. Den ene ligger i mad-området Aocheng i Nankai-district,  den anden ligger på 3. etage i shoppingcenteret Joy City også beliggende i Nankai-district.

Vi har spist her af flere omgange. Maden får desværre ikke nogen Michelin stjerne, men hvis du ikke kan klemme flere baozi ned, så er mexicansk et ret godt bud. Menuen består af helt klassiske mexicanske retter. Jeg kan anbefale deres nachos med gucamole!

Deres tjenerne snakker engelsk og deres kommer typisk mange udlændige og turister til stedet.

Pris: 45-100 RNB pr. ret.

FOOD RECOMMENDATION #2

Restaurant: Blue Frog

Location: Riverside 66 

Local name: 天津恒隆广场 Local address: 和平区兴安路166号

Julie, Emma og jeg har spist på Blue Frog flere gange. Savner du en burger, pasta, hotdog eller steak her i Tianjin, så kan det fås her! Maden kan nydes i dæmpet lys indenfor i selve restauranten, eller det kan nydes på deres indendørs terrasse.

Blue Frog kører ofte tilbud, f.eks. Burger-Burger-Monday, hvor du får to burger til én burgers pris. Alle ugens dage er der Happy Hour mellem kl. 18-20, hvor du får dobbelt op på drikkevarer. Om søndagen, hvis du spiser ved frokosttid, får du dine drikkevarer gratis. Blue Frog’s speciale er deres burgers. Prisen for en burger med pommes frites er mellem 69 RNB – 109 RNB. Selvom prisen er i den dyrere ende, så er det en stor portion og man får rigtig god mad for sine penge.

Menukortet er også på engelsk og tjenerne snakker engelsk.

Pris: 35-109 RNB pr. ret.

FOOD RECOMMENDATION #3

Restaurant: Yue Yuan Beer House

Location: 3 Aomen Road, Heping District, Tianjin, China

Lokalt navn 粤园 Lokal adresse 和平区澳门路3号

Beer House serverer thailandsk mad i hyggelige omgivelser. Restauranten er ofte proppet, så kom i god tid og hav eventuel lidt tålmodighed. Beer House menukort består af typiske thailandske retter, vi bestilte spicy chicken, lemon grass beef, stegte nudler, springrolls og ris. Prøv deres hjemmebryggede øl hertil, som fås i en mørk eller en lys version.

Menukortet er på engelsk og nogle af tjenerne snakker engelsk.

Pris: 38-78 RNB pr. ret.

FOOD RECOMMENDATION #4

Restaurant: Pizza Bianca

Location: 126 ChengDu Road, Heping District, Tianjin, China

Local name: 天津市和平区重庆道83号民园体育场3楼

Denne restaurant ligger i Minyuan Stadium ved Great Fifth Avenues. Det er her mange af de gode, vestlige caféer og restauranter er samt de to store natclubber Vics og The Live Show. På Pizza Bianca fås typiske italianske pizzaer med blandt andet parmaskinke og mozzarella ost. Det smager himmelsk og prisen afspejler det også.

Tjernerne snakker desværre ikke engelsk, da vi var der.

Pris: 68-109 RNB pr. pizza.

 FOOD RECOMMENDATION #5

Restaurant: Restaurant Charme

Location: Riverside 66

Local name: 天津恒隆广场 Local address: 和平区兴安路166号

Jeg skal indrømme, at jeg kun har været her for deres desserter. Jeg kan dog næsten blære mig med, at jeg næsten har spist mig igennem næsten alle deres desserter. Blandt deres desserter kan jeg anbefale deres mango yogurt is, creme brulee eller deres apple pie. Ellers serverer restaurant Charme kinesiske retter.

Tjenerne snakker ikke engelsk og de modtager kun kinesiske kort eller kontanter samt unionpay.

Pris: prisen er mellem 25-50 RNB pr. dessert.

FOOD RECOMMENDATION #6

Restaurant: Grandma’s

Location: Riverside 66

Local name: 天津恒隆广场 Local address: 和平区兴安路166号

Grandma’s er en rigtig populær kinesisk restaurant beliggende i Riverside 66. Der popularitet skyldes dels deres rigtig gode mad fra det kinesiske køkken samt deres billige priser. Man trækker et nummer og venter på, at der bliver et bord ledig og der er ALTID kø, så sørg for at komme i god tid, fordi der er altid kø på alle tider af døgnet og ventetiden er ca. en time.

Tjenerne snakker ikke engelsk og nogle af dem kan være en smule uhøflige, men der er et engelsk menukort med billeder og maden er virkelig både ventetiden og uhøflige tjener værd!

Pris: de serverer traditionelle kinesiske retter, hvor man vælger flere retter og deler. Vi valgte f.eks. 12 retter og en liter mangojuice og skulle af med 67 RNB pr. mand og vi var meget mætte, da vi gik derfra igen.

FOOD RECOMMENDATION #7

Restaurant: Saboeten

Location: Riverside 66

Local name: 天津恒隆广场 Local address: 和平区兴安路166号

En japansk restaurant med speciale indenfor cutlet. Der er gratis opfyldning på ris, sauce, fintskåret kål og tee. Det smager himmelsk og man bliver virkelig mæt af sådan en omgang. De har også en rigtig god matcha is, som skal prøves, hvis man har lyst til at smage matcha is for første gang.

Nogle af tjenerne snakker engelsk, men der er engelsk menukort med billeder.

Prisen er mellem 68-150 RNB pr. ret og omkring 25 RNB pr. dessertskål.

 FOOD RECOMMENDATION #8

Restaurant: Din Tai Fung

Location: Riverside 66

Local name: 天津恒隆广场 Local address: 和平区兴安路166号

Hvis du er en rigtig foodie, så har du højst sandsynligvis hørt/spist på den førende kæde indenfor dumplings. Fantastiske dumplings og fantastisk service. Jeg kan dog anbefale at se en youtube guide på hvordan man spiser dumplings, inden man begiver sig ud på sådan et eventyr, og jeg snakker desværre af erfaring, hvis du ikke vil ende med en skoldet tunge.

Menuen er på engelsk, men tjenerne snakker ikke engelsk og de modtager kun unionpay, kinesiske kort eller kontanter.

Pris: man kan vælge mellem 5 eller 10 dumplings af samme typer og prisen afhænger af antal samt fyld. For 5 dumplings er prisen på de billigste omkring 25 RNB.

 FOOD RECOMMENDATION #9

Restaurant: Smoki and Co

Location: Minyuan Stadium, Chongqing Road, Heping District, Tianjin.

Local name: 天津市和平区重庆道83号民园体育场3楼

Smoki and Co. serverer velkendt gode steaks, burgers og salater til meget fornuftige priser i hyggelige omgivelser. Der er ikke meget at sige til det udover at hvis du ikke ved hvor du skal spise, så er Smoki and Co. et meget godt bud.

Menuen er på engelsk og tjenerne snakker engelsk.

Pris: en god salat koster 38 RNB, en burger koster omkring 60 RNB og en 500 ml Tsingtao koster 15 RNB.

 FOOD RECOMMENDATION #10

Restaurant: Maan Coffee

Location: Minyuan Stadium, Chongqing Road, Heping District, Tianjin.

Local name: 天津市和平区重庆道83号民园体育场3楼

En café der skal opleves, hvis du er i nærheden af én! I Tianjin er denne café på tre etager og er dekoreret med de fineste lamper og lysekroner. De har et imponerende udvalg af forskellige frappé, kaffe, smooties og shakes. Du skal prøve deres friskbagte vafler, de smager som en bid af himlen! Herudover har de en matcha tea som er fyldig og rund i smagen, så prøv den!

Tjenerne snakker desværre ikke engelsk, så tag et billede på mobilen og vis det til baristaen.

Pris: 28 RNB for den billigste vaffeltallerken og omkring 33 RNB pr. kop.

Inspiration til hvad man kan spise i Tianjin. Ellers så er McDonald’s også et rimelig godt bud på billig mad. En spicy chicken burger menu kan varmt anbefales til ca. 20 RNB. De gode restauranter ligger ofte i de store shoppingcentre som Joy City, Riverside 66 eller området Ao Cheng i Nankai district, som har RIGTIG mange restauranter. Ellers er TIanjin kendt for deres morgenmad, så smut forbi en af de mange boder rundt omkring og køb en madpandekage med fyld for ca. 4,5 RNB. 

//Alexandra

[wheresalexandra]

WEDDING

Mandag d. 25. januar 2016 kl. 23.24

Jeg var til et kinesisk bryllup tilbage i oktober. Anderledes, fordi at brudgommen skulle udføre en masse forskellige sjove lege, inden at han måtte komme ind og hente sin brud, og brudeparret kom forbi hvert bord for at skåle og få lucky money. Festlighederne sluttede også tidligt, da det var en søndag.

Men ikke destro mindre var det stadig så smukt, og jeg er stadig glad for at have været med til et kinesisk bryllup.

//Alexandra

[wheresalexandra]

BEIJING

Mandag d. 25. januar 2016 kl. 21.46

Et indlæg som jeg længe har ville poste, men som jeg aldrig har fået gjort. Jeg har været i Beijing et par gange nu og på lørdag, når mit eventyr får en ny destination, så bliver Beijing den sidste destination her i Kina. 

I Kina er der to officielle årlige ferier om året, den ene er National Day der afholdes fra d. 1. oktober til d. 7. oktober og den anden er Det Kinesiske Nytår eller Spring Festival, som det også kaldes. Det siges, at de to årlige ferier i Kina, er de to dårligste tidspunkter på året, hvorpå man kan vælge at rejse rundt i Kina. Ganske enkelt fordi at verdens folkerigeste stat, der rummer 1/5 af Jordens befolkning, også rejser på kryds og tværs - ind og ud af Kina. Men det skulle da hverken stoppe Emma, Julie eller jeg fra at holde ferie.

Så vi holdte vores National Day-ferie i Beijing sammen med resten af den kinesiske befolkning. Vi så en masse de første to dage, hvor vi stod vanvittigt tidlig op at være sammen med en masse kinesiske turister fra Tianjin og en kinesisk guide, som Kelly havde booket til os. Vi så OL-byen, Den Kinesiske Mur ved Balding, Tiananmen Square, Den Forbudte By og Sommerpaladset. Vi afsluttede vores tour med at tage vaskeægte kendisbilleder med diverse kinesere, som gerne ville have billeder med os udlændinge på trods af, at den eneste af os, der ser vestlig ud, er Emma. Herefter havde vi yderligere et par dage i Beijing, som vi brugte på at se lidt mere af byen og om aftenen tog vi ud til en barstreet i Sanitun-området for at feste. 

Anden gang jeg var i Beijing var mellem d. 19. december til d. 22. december. Jeg havde valgt at hente min mor i Beijings lufthavn, så jeg kunne vise og selv se mere af Beijing. Vi så bl.a. Mutianyu Great Wall, Sacred Ways, Den Forbudte By, Wangfujing, Lama Temple og spist en sindssyg god peking duck.

Beijing er en spændende by, som byder på en imponerende kulturarv. Men samtidig er det en af de mærkeligeste byer, som jeg har været i, og jeg tror aldrig helt, at jeg kan vænne mig til Beijing. 

//Alexandra

[wheresalexandra]

DUMPLINGS

Onsdag den 20. Januar 2016 kl. 00:26

I sidste uge sagde vi farvel til vores venner på Cathay, som nok højst sandsynligvis er godt i gang med hver deres eventyr lige nu. Her på D&J i Tianjin kan arbejdsdagene nu tælles ned på to hænder. Næste fredag efter sidste dag på arbejde, vil jeg tage toget til Beijing, hvor jeg har en overnatning, inden jeg om morgen flyver til Seoul. Her skal jeg være i to uger, inden jeg smutter videre til Hong Kong. Herefter går turen videre til Filippinerne, Singapore, Malaysia og til sidst Dubai inde jeg flyver hjem til Danmark igen.

I søndags lavede vi dumplings hjemme hos Alison sammen med hendes familie. Det er godt nok en besværlig og lang process, men hvor smagte det også bare godt! Vi fik tre forskellige slags og det tog os ca. ”kun” 4 timer. Her er resultatet:

//Alexandra

[wheresalexandra]

HAPPY NEW YEAR (2016)

Søndag den 10. januar 2016 kl. 01:26

Godt nytår! Jeg sprang ind i det nye år i Shanghai sammen med Julie, Emma, Ghita, Jan, min mor og Erik.

Efter en lang dag på arbejde om onsdagen hoppede jeg ombord på lyntoget, der kørte 300 km/t til Shanghai sammen med Julie, mens Emma tog flyet. Vi ankom til Hongqiao togstation kl. 22:45 og fandt en taxi og tog den ind til hver vores hotel omkring People’s Square i Shanghai. Nytårsdag var jeg ude på The Bund sammen med Erik og min mor, hvor vi fik gået os en tur, inden vi tog over til Pudong og tog op i Hyatt hotellet for at Afternoon Tea samt nyde den gode udsigt.

De sidste timer af 2015 brugte vi på at spise på en italiensk restaurant, hvor vi hyggede og spiste, inden vi tog tilbage til hotellet for at se ”dronnings nytårstale” eller rettere sagt Shanghais borgmesters nytårstale. Herefter fik vi drukket champagne inden Emma, Julie og jeg tog videre i byen på en club, der hedder Linx, som åbenbart kun er for Royal members. Jeg forstår stadigvæk ikke hvordan vi kunne komme ind, men der stod vi så og havde ikke mange andre muligheder. Ofte er det en kæmpe fordel at være kvindelig udlænding i Kina, man betaler sjældent for alkohol og man kommer ofte gratis ind på diverse klubber og dét er noget, som Alex godt kan lide!

Fredag morgen sagde jeg farvel til min mor og Erik, inden jeg tjekkede ud af hotellet for at tjekke ind på et nyt ét. Jeg mødtes med Julie og tog derefter ind til den gamle bydel af Shanghai og besøgte Yu Yuan Garden. Afslappende at komme væk fra alle de mennesker i Shanghai. Jeg troede, at jeg havde oplevet det værste, da jeg var i Beijing under den nationale ferie i oktober. Men i Shanghai der var så mange mennesker, at der var sendt politistyrker ind, for at sørge for at folk kunne gå på gaden og ikke blive trampet ihjel. Jeg ved, at det lyder sygt, men det var desværre realiteten.

Men på trods af alle de mennesker, så havde jeg nogle utrolige gode dage i Shanghai, hvoraf sidste dag blev brugt med Emma og hendes forældre, deres ven David samt Julie. Selvom jeg var mildt sagt total energiforladt om lørdagen, så formåede vi at trave hele Shanghai for at finde én kebab uden held.

Om søndagen da jeg skulle tage metroen, formåede jeg at tabe mit pas på metrostationen. Men Julie fandt heldigvis den mand, som havde fundet det. Uden alt for meget drama på stationen, så fik jeg mit pas og ham der fandt det fik da også lige et kæmpe kram med på vejen. Verdens mest rare mand, som blev ved med at sige alt muligt til mig (nok noget i stil med at jeg skal passe bedre på). Men det betød, at vi skulle skynde os ud på togstationen. Så Julie og jeg ankom, løb vi igennem hele Shanghais togstation med backpack og kæmpe kuffert på tre minutter. Vi fik dog også mange blikke med på vejen, men vi nåede det!

Så nu sidder jeg hjemme i lejligheden i Tianjin igennem. 2015 har været et rigtig godt år på så mange ubeskrivelig måder. Jeg er gået i gang med de sidste uger, som jeg har tilbage her i Kina. Det er en rigtig mærkelig følelse. Da jeg først kom herover, virkede det som rigtig lang tid at jeg skulle være her. Men alt når sin ende og jeg prøver at nyde hvert eneste øjeblik, som jeg har tilbage.

//Alexandra

[wheresalexandra]

MERRY CHRISTMAS - GLÆDELIG JUL

Fredag den 25. December 2015 kl. 23:34

Glædelig jul til jer derhjemme. Hele december har været en måned, hvor jeg især har savnet mine venner og familie hjemme i Danmark. Heldigvis havde min mor valgt at besøge mig henover julen og nytår. Så i lørdags tog jeg toget til Beijing for at hente hende i lufthavnen. Vi havde nogle dage i Beijing, hvor vi blandt andet fik set Den Forbudte By, Den Himmelske Fredsplads, Wangfujing, Sacred Way og Mutianyu siden af Den Kinesiske Mur. Jeg har dog et lettere ambivalent forhold til Beijing, eftersom Beijing har en meget interessant historisk kulturarv og mange imponerende seværdigheder, men byen formår bare ikke at komme under huden på mig og sætte rigtig aftryk.

Vi kom til Tianjin om tirsdagen, hvor der desværre var smog-alarm, så vi kunne desværre ikke se meget af byen, som har været mit hjem de sidste fire måneder. Men vi hyggede os og fik god mad. Jeg fik også vist min mor D&J, hvor vi fik delt nissehuer og slik ud til børnene.

Juleaften blev brugt sammen med Emma, hendes storebror Nikolaj, hans kæreste Rie, deres forældre Jan og Ghita, Terri, Julie og min mor og mig. Vi fik pecking and og havde en rigtig hyggelig aften i hinandens selskab inden de ”unge” tog videre i byen for at fortsætte festen. Trætheden overvandt dog til sidst og jeg måtte tage hjem. I dag har jeg så sagt farvel til min mor, som tager til Shanghai for at mødes med min stedfar inden at jeg kommer på onsdag, hvor vi skal fejrer nytår sammen i Shanghai sammen med Julie, Emma, Jan og Ghita.

Jeg håber af hjertet i havde en dejlig dag med nære og fjerne i går. Jeg sender varme tanker herfra Kina.

//Alexandra

[wheresalexandra]

T.G.I.F

Fredag den 11. December kl. 23:14

Så sluttede endnu en arbejdsuge. Vores kontaktperson Jeannie er tilbage i Tianjin og i dag har hele eftermiddagen stået på training af lærerne på skolen. Først alle de kinesiske lærere. Bagefter blev vi (de udenlandske lærere) undervist i D&Js filosofi og værdier omkring børneopdagelse og hvordan vi på bedst mulig måde kan bidrage til deres læring og sociale kompetencer.

Udover at være en nytænkende tosproget preschool (engelsk/kinesisk) så har vi de såkaldte ”special children”, som er børn med f.eks. ADHD, koncentrationsbesvær, impulsforstyrrelser m.fl. Hvilket efter min mening, kun gør det mere spændende at være her. I min Butterfly-klasse har jeg tre drenge, som er ”special children”, men det skal forstås i den forstand, at man som udgangspunkt ikke mærker meget til, at de er meget specielle. De er bare børn, som nogle gange har brug for lidt ekstra opmærksomhed og lidt ekstra hjælp til nogle ting. De fleste af dem er faktisk utrolige kloge, men det som jeg utrolig godt kan lide er, at de bliver ligeså meget inkluderet i klassen, som alle de andre børn, fordi de har en “special teacher” tilknyttet. 

Her er det vigtigt at forstå, at man i Kina helst ikke skal være meget anderledes for at blive udstødt. Det er derfor utrolig forfriskende at se, at børnene allerede fra en tidlig alder lærer at alle er lige som én selv. Hvilket i min optik er utrolig vigtig at lære børn i Kina, fordi de næsten alle er vokset op som curlingbørn.

Rutinen er i disse dage meget den samme. Arbejde fra mandag til fredag, hvorefter jeg tager hjem og slapper af og prøver at tage mig sammen til at bestille min vidererejse som begynder fra den 29. januar. Jeg har fået bestilt den første billet fra Beijing til Seoul den 30. januar. Hvor jeg har planer om at være de første 14 dage. 

I sidste weekend var Emma, Julie og jeg i Ikea om fredagen efter arbejde, hvor vi gik helt amok i deres restaurant og café. Vi tog en bus på ca. halvanden time ud til Ikea for kun 2 RNB! Her fik jeg spist kødboller med mos, en hotdog, en kanelsnegl og en softice. Jeg har desværre ingen billeder og jeg tror desværre også at de kilo, som jeg tror jeg tabte i starten desværre er ved at sætte sig på sidebenene igen. Men ikke desto mindre så var jeg glad og veltilpas bagefter. Men jeg har dog stadig ikke set nogen sove i sengene endnu, hverken her i Tianjin eller i Hong Kong. 

Lørdag stod på afslapning om dagen og om aftenen mødtes vi med Ida-Marie, Oskar, Simon, Ernst og Ludwig. Her starten festen på en bar, der hedder New Feeling, hvorefter vi tog ind på Vics og The Live Show for at feste videre. Jeg endte hjemme kl. 5, hvilket er meget sent her i Kina, når kinesere typisk starter med at gå i byen omkring kl. 20.

Cathay Future havde inviteret os på juleklip i deres dorm om søndagen. Her tog jeg to timer om at lave en julestjerne, så det blev sådan set det eneste jeg fik lavet. Vi fik julegløgg, brunkager og så julekalender og generelt bare rigtig julehygget, når nu kineserne ikke rigtig fejrer jul, så der bliver desværre hellere ikke rigtig pyntet op.

Som titlen antyder, så er jeg ret glad for at det endelig er blevet weekend. Jeannie har både inviteret os på middag i går og i dag. Torsdag spiste vi på en lille lokal kinesisk restaurant ved siden af vores skole, hvor vi fik en masse forskellige kinesiske retter. I dag inviterede hun så på middag igen på T.G.I.F. Vi har ikke set så meget til Jeannie, da hun er en meget travl kvinde, der for det meste er i Chengdu, når hun er i Kina, men hun er utrolig sød og køber utrolig meget mad til os, når vi er ude at spise. Vi fik alligevel snakket tre timer væk i dag.

Der er snart ikke længe tilbage her i Tianjin. Jeg er blevet utrolig glad for at være her. Jeg ved ikke om det er et sted, som jeg kunne finde på at være resten af mit liv, men for nu er jeg meget glad for det. Nedenstående er billeder fra min hverdag herover bl.a. billeder fra mit klasselokale, hvor jeg tilbringe halvdelen af min dag i. 

Herudover hænger Julie, Emma og jeg også på The Teachers Wall of Fame. Under mit billede (nr. 3 på første række) står der “udlændig, god og erfaren”, mens der under Julies billede står “udlændig, erfaren og kan lide at studere”, under Emmmas billede står der “udl��ndig, udadvendt og glad for at interagere med børn”. Vi hænger på øverste række med vicerektor Linda og Terri, og teksterne under har altid undret os, mest fordi Linda har skrevet det, når hun ikke engang kan huske mit navn og i starten havde byttet om på billederne af Julie og jeg. Hun har knap nok snakket særlig meget med nogen af os. Men vi får os altid et grin over det. 

Jeg håber af hjertet, at I har det godt.

//Alexandra

[wheresalexandra]

20 YEARS OLD

Tirsdag d. 1 december 2015 kl. 22:32

Det er min fødselsdag! Mine sidste dage som teenager (19-årig) blev brugt i Hong Kong med et godt selskab og rigtig godt vejr.

Julie og jeg drog af sted mod Beijing i -14 grader torsdag aften. Vi er blevet ret skrappe til at tage metroen, så vi tog metroen mod Dongzhimen stationen fra Tianjin, hvor vi skiftede til Airport Express ud mod Beijing Airport. Jeg har været ret heldig de gange, hvor jeg har taget metroen i Beijing, fordi den heldigvis ikke er så proppet, som jeg har hørt at den nogle gange skulle være. Da vi ankom til terminal 3, skulle vi så finde en taxi ud til vores hotel, hvor vi havde en overnatning, inden vores flyafgang morgenen efter kl. 9:05.

Jeg har efterhånden været i Asien nok gange til at vide, at man som udlænding, har en meget stor risiko for at blive snydt, hvis man ikke er lidt stædig og fornuftig. Efter en nærmest uendelig lang kø til taxierne, er det endelig vores tur. Vi smider vores backpacks i bagagerummet og viser taxichaufføren adressen på vores hotel. Han begynder at køre og Julie spørger ham, om han ikke kan sætte taxameteret på. Det ender ud i en heftig diskussion, hvor han tager et stykke papir op hvorpå der står nogle ”priser”. Han ville have 150 RNB for at køre os til vores hotel, der ligger 2 km fra lufthavnen! Så det blev lige 10 meter i den taxi, inden at jeg siger at han skal stoppe og åbne for bagagerummet. Herefter får vi en af lufthavnsmedarbejdere til at hjælpe os med at finde en ny taxi. Vi snakker med 4 forskellige taxichauffører, som alle vil have omkring 150-300 RNB for at køre os 2 km.

Jeg var i hvert fald godt hidsig efter flere timers togkørsel og uærlige taxichauffører. Men endelig finder vi en rar taxichauffør, som gerne vil køre os til Ibis Hotel med taxameter. Det blev kun 15 RNB og han fik selvfølgelig lige nogle drikkepenge, fordi han var så rar at køre frem og tilbage for at finde den rigtige indgang til hotellet. Endelig kunne jeg ligge mig til at sove ovenpå en lang dag med Thanksgiving Day med forældrene og børnene på skolen.

Vi ankom i Hong Kong omkring kl. 14 lokal tid efter 45 minutters forsinkelse dagen efter. Her stod Emma klar med et kæmpe modtagelsesskilt og så var det oprindelig Tianjin hold samlet igen efter en måneds adskillelse. Resten af dagen gik med at finde frem til vores hostel på Causeway Bay. Wang Fat/Comfort Inn (kært barn har mange navne) ligger i hjertet af Causeway Bay ved siden af en kæmpe Michael Kors butik og en Ikea, der sælger en rigtig god hotdog og en sodavand for kun 10 HKD! I indgangen til vores hostel blev dog budt velkommen med et skilt hvorpå der stod noget i stil med: ”This hostel is illegally driven and the goverment will take no resonsebillity”. Vi stod i noget tid og diskuterer om hvorvidt vi bare skulle flygte, men igen så havde vi bare ikke andre steder at gå hen. Så vi tog elevatoren op til receptionen. Hele opholdet var lidt mærkeligt, vi havde nogle værelseskammerater, som lugtede meget af Eu de mand på en ikke særlig god måde. Men vi overlevede da..

Vi fik selvfølgelig set Hong Kongs imponerende skyline og et lettere, skuffende lysshow. Vi gik tur i Victoria Park. Vi fik shoppet på Causeway Bay og i Tsim Sha Tsui. Taget Peak Tram op til Victoria Peak for at nyde smukke Hong Kong ovenfra. Og sidst men ikke mindst festede vi søndag nat væk i Lan Kwai Fong, hvor der bogstavligt talt blev startet en gadefest. Det var forfriskende at kunne snakke engelsk, når man skulle bestille mad og spørge om vej. Hong Kong er et sted, hvor der er luksusbutikker ved hvert gadehjørne og folk står i kø for at komme ind og shoppe i Prada i alle døgnets timer. Men det er helt sikkert ikke sidste gang at Hong Kong hører fra mig. 

I dag blev jeg vækket af Julie og Emma med McDonald’s morgenmad, fødselsdagssang og gaver. Nu hvor jeg fylder 20 i et andet land langt væk hjemmefra, så er det så dejligt at de har gjort sig så umage for at give mig en uforglemmelig dag (mange tak piger!)

Vi havde fået lov til at møde senere på arbejde, eftersom vi kom sent hjem fra Hong Kong. Så efter at pigerne havde vækket mig, inviterede de mig ud for at få lavet negle på vores sædvanlige neglesalon. Der blev sat fødselsdagssang på og jeg fik lucky money af hende, som ejer salonen. Det sjove er, at der virkelig er en stor kommunikationsbarrier mellem neglesalonen og Julie, Emma og jeg, men alligevel har vi det altid så sjovt de to timer der går, hver gang vi får ordnet vores negle der.

Herefter skyldte jeg mig hen til skolen for at modtage den kage, som jeg havde bestilt. Da børnene vågnede fra deres middagslur, gik den sædvanlige circletime i gang, hvorefter der blev holdt fødselsdag for mig, hvor børnene sang fødselsdagssang for mig på både engelsk og kinesisk, råbt ”happy birthday Alekesi”, taget billeder, og jeg fik gaver fra mine lærere.

Efter skole tog vi hjem hvor pigerne havde inviteret på middag på Blue Frog om aftenen. Jeg havde egentlig bare regnet med, at det bare skulle være os tre, men Julie og Emma havde simpelthen være så gode, at de havde arrangeret en surprise-fødselsdagsfest for mig, hvor de havde inviteret/planlagt det med omkring 10 fra Cathay. Så da jeg kom ind på Blue Frog, blev der sunget fødselsdagssang for mig og bordet var fint dækket op med hjemmelavede flag. Det var en glædelig overraskelse og jeg er virkelig taknemmelig for at de gad at fejre mig! Tusinde tak for en uforglemmelig 20 års fødselsdag her i Kina!

//Alexandra

[wheresalexandra]

WINTER OVER HERE

Søndag den 22. november 2015 kl. 23:07

Så faldt sneen i Tianjin. Det har været en ganske almindelig søndag med afslapning og oprydning, fordi jeg hverken har modtaget min vinterjakke eller sko til at kunne bevæge mig udenfor. Men i Kina er der ikke noget, der hedder dårligt vejr kun dårlig påklædning. Så selvom det er minus grader udenfor, hvilket desværre er en realitet i Kina for tiden, så åbner lærerne stadig vinduerne på skolen. Hvilket desværre betyder, at børnene hele tiden er syge. 

I går var Julie og jeg i biografen i Joy City for at se The Hunger Games: MockingJay part 2 for kun 45 RNB pr. mand i en næsten tom biografsal. Kineserne er ikke vilde med at gå i biografen, fordi de hellere vil downloade filmene og se dem hjemme. På grund af copyright issues kan man som regel kun se film i biografen i enten 3D eller 4D. 

Sidste weekend var Julie og jeg på karaoke-bar (KTV) med nogle af de andre fra Cathay om fredagen, hvor der blevet sunget og rappet til udmattelse i fire timer. Om lørdagen var jeg til dansk julefrokost i Tianjin. En hyggelig aften, hvor omkring 30 danskere blev samlet og fik en masse god julemad. Der var endda to flasker Orginal Remulade! Ej man, hvor var det godt. 

I weekenden går turen så til Hong Kong. Det skulle vist være omkring 20 grader, så det glæder jeg mig meget til. 

Jeg har fået oplevet en masse det sidste stykke tid, dels fordi det gik op for mig at jeg snart har været her i tre måneder uden at opleve så meget af Tianjin, som jeg egentlig gerne ville. Så Julie og jeg aftalte at besøge Tianjins seværdigheder inden det blev alt for koldt og der kom alt for meget smog.

November har været en god måned, og der er nu mindre end en måned til at min mor og stedfar kommer. Jeg glæder mig utroligt meget til at se jer. 

Jeg håber, at dette indlæg viser hvor smuk Tianjin er, og hvor mange kontraster der er mellem det traditionelle og det moderne. 

Porcelain House

Tangshan earthquake monument 

Five Great Avenues

Ancient Culture Street (Gu Wenhua Jie)

//Alexandra

[wheresalexandra]

BIRTHDAY BOYS

Mandag den 16. november 2015 kl. 20:40

I oktober måned havde jeg hele 3 børn der havde fødselsdag! Leo, Gary og Henry blev alle 5 år gamle! Det skulle selvfølgelig fejres med rigtig fine kager og fødselsdagssang på både kinesisk og engelsk. I dag var det så Yoyo til at fylde 5 år. Det hele skulle selvfølgelig dokumenteres med billeder. 

Leo’s fødselsdag den 8. oktober 

Garys fødselsdag den 19. oktober 

Henrys fødselsdag den 26. oktober

Yoyos fødselsdag den 16. november

//Alexandra

[wheresalexandra]

THE LAST SUPPER

Onsdag den 4. november 2015 kl. 21:56

I dag sagde vi farvel til Emma, som drager en måneds tid til Chengdu for at undervise, fordi de er underbemandet på en af D&J-skolerne i Chengdu. Det var egentlig en ret hurtig proces og beslutning. Det er præcis en uge siden at vi fik at vide at en af os skulle afsted, og i dag kl. 9 blev Emma hentet af Kelly og kørt til lufthavnen. Så i går havde vi den sidste nadver på en japansk restaurant, der hedder Saboten Cutlet Restaurant i Riverside 66. Lige nu sidder Julie og jeg i Emma’s seng med et lidt underlig f��lelse, næste gang vi ses bliver i Hong Kong den 27. november. Vi har nemlig fået overtalt Kelly til at sende os afsted til Hong Kong for at få fornyet vores visa. Men det ligger desværre i samme weekend, hvor der også afholdes den årlige dansker-julefrokost i Beijing. Så den går vi desværre glip af. Det var ellers noget som jeg havde glædet mig rigtig meget til især dansk mad. Men næste weekend tager Julie og jeg afsted til en julefrokost her i Tianjin, så vi bliver heldigvis ikke helt snydt for en julefrokost. Det er lidt svært at komme i julestemning herover, eftersom der ikke er pyntet op til jul. 

Det er også præcis en uge siden at vi blevet inviteret på Pecking Duck af Jeannie. Restauranten lå ved siden af vores skole og så lidt halv skummel ud udenpå, men det var rigtig godt, så det er ikke sidste gang at vi kommer og spiser der. Men samme dag for præcis en uge siden gik elevatoren i vores lejlighedskompleks i stykker. Så den sidste uges tid har den stået på benhård numsetræning op og ned af 10 etager. Det er jeg egentlig ved af være godt træt af.

I morgen står den på karaoke med nogle af skolens lærere. Noget som har stået på min bucket list i meget lang tid, så nu kan jeg endelig få det prøvet!

//Alexandra