3ygesamtkunstwerkuniverse-blog
3ygesamtkunstwerkuniverse-blog
3y Gesamtkunstwerk
17 posts
Don't wanna be here? Send us removal request.
Photo
Tumblr media
0 notes
Video
youtube
3.y’s studietur til Dublin - en oplevelse bliver til et minde. 
Nye indtryk
En anden kultur 
Whisky
Mennesker
Går over for rødt
Ødemarker
Bakker 
Bjerge
Så langt øjet rækker
En klasse
En oplevelse 
Til evigt minde
0 notes
Text
Tumblr media
Fårene springer over buk,
jeg tæller, tæller og tæller, til jeg mærker mit sidste suk.
Jeg fokuserer på kun de hvide og ikke de sorte,
vi kan ikke have mine drømme bliver fyldt med lorte.
Klokkerne bimbler og bamler,
jeg burde ud af sengen men jeg ligger bare og famler.
Jeg kan dufte min mors kanelsnurre,
det får min mave til at fucking knurre.
Jeg svæver væk på en sky,
mens jeg tænker, tænker og tænker og mit hoved bli’r til bly.
I mit hoved sker en masse lir,
men alle ved at min krop i sengen blir.
Solen giver varme,
sved på panden og hovedet under armen.
Rundt på tumblr insta, tinder, hvad er det vi finder,
det kun min dobbelthage der skinner.
Himmel og hav lig skat
Havmågen, Kahyt, fløj til Kattegat og lagde en katteklat
appelsinen er glat som en havkat
og kaffen er brygget i min hat  
Drømme er som virkelighed,
virkelighed er som drømme.
De smile de vinke - Ries øjne de blinke.
De hoppe de svanse - Ninas ben de danse.
0 notes
Text
Vækkeuret ringer, klokken er 7, jeg ville have trykket snoose på telefonen men rammer "deaktiver alarm". Jeg vågner klokken er 7.50, SHIT jeg skal være i skole om 20 minutter. Jeg skynder mig at tage bukserne og trøjen på fra i går og kæmper mig op cyklen og glemmer alt, bøger, børste tænder, morgenmad, frokost, telefon. Jeg kommer kun 10 minutter for sent til matematikprøven som jeg ikke fik nosset mig sammen til at læse op til. Jeg kigger på papiret, jeg sveder og mit hiver efter mit åndedræt. Både på grund af cykelturen men også fordi jeg ikke kan svare på et enkelt spørgsmål. Jeg kigger ned i bordet og læner skråt hovedet til venstre, forsøger at se hvad sidemanden skriver. Forhutlet kæmper jeg mig igennem matematikprøven. Da jeg febrilsk har stirret på matematikafleveringen i en halv time aflevere jeg afleveringen og går ud på toilettet, jeg græder. Hvordan skal jeg nogensinde blive til noget? Mit snit er forfærdeligt, jeg ender i netto. Så er det biotek, vi skal gennemgå forrige aflevering som jeg afleverede tre dage for sent. Mit hoved snurre. Afleveringerne bliver delt ud i klassen mit hjerte hamre hårdere for hver aflevering der bliver modtaget. KRISTOFFER, 02. FUCK! Jeg lukker afleveringen sammen og går på Facebook, skal skifte fokus. Da timen er færdig smider jeg opgaven ud i skraldespanden. Kan ikke forholde mig til det nederlag. Årskaraktererne er lige om hjørnet og jeg ved at de her opgaver bliver meget essentielle. Jeg skal virkeligt til at tage mig sammen og lave mine ting Ordentligt. Men jeg når aldrig så langt. Frygten for endnu et nederlag fraholder mig fra at gå i gang med den næste opgave. Derfor ender det som regel med at jeg ikke får lavet opgaven til tiden og at når jeg laver den i sidste øjeblik at den bliver forhastet og slet ikke gennemarbejdet. Og så får man en dårlig karakter. Det er som et sort hul. Jeg overvejer jer at droppe ud. Det kan alligevel ikke nytte noget. Jeg bliver aldrig til noget. Mit fravær er tårnhøjt og har allerede været indkaldt til samtale to gange tror jeg bliver smidt ud hvis jeg kommer til en tredje. I heldigste fald kommer jeg op i fuld pensum. Jeg slumre igennem historie, SM banker på døren. Jeg går i sort håber han ikke skal snakke med mig. Han stikker akavet hovedet ind "Jeg vil gerne snakke med Kristoffer". Alt er tomt inde i mit hoved, min krop slasker sig ind på SM kontor og ned i stolen. Hans ord bliver en jævn, flydende, monoton mumlen. Jeg svarer åndsfraværende korte ja og nej på de forskellige spørgsmål han stiller. Jeg går i lige linje fra SM’s kontor og ud på toilettet og kaster op. Jeg kigger på toiletvægen ”husk på du har det godt hvis ik du har det ligsom quang” Jeg griner lidt af Anden referencen og tænker til mig selv at jeg har det værre end quang. Jeg pjækker resten af dagen.
Zog
0 notes
Photo
Tumblr media
0 notes
Text
Tumblr media
Jeg HADER mit liv.!.!.!.!.! Man skulle tro at jeg havde lært at gå i gang med min skide litterære artikel i dansk mere end en time før den skal afleveres, men nej, jeg har jo også kun gået i gymnasiet i tre år nu… nu er det 3 timer siden at den skulle have været afleveret, jeg er færdig, men mangler en gennemlæsning… selvfølgelig begynder mit lorte næseblod at flyde nu…lige ned i sengen med de rene lagner jeg lagde på tideligere i dag… hele værelset ryddet op, men hvad nytter det nu??? Kunne lige så godt ligge mig til at dø… hvad fanden skal man også bruge en litterær artikel til i sit videre liv? Kan jeg ikke bare blive skraldemand? Hvorfor skal man rydde op og gøre rent? Intet har en mening… der er ingen mening med mit liv, og jeg gider stort set bare ikke mere…
0 notes
Text
Tumblr media
Mellem to flasker af Bonanza-saftevand, som fik sin genopstandelse i forbindelse med en retro-uge i Netto, kigger jeg frem. Forinden, og imens dette billede blev taget, kørte Løvernes Konge på computeren med mig skrålende foran skærmen.
Mødet med Bonanza-saftevand var en tidlig affære. Min onkel inviterede mig ofte på besøg, og inden jeg overhovedet var kommet ind af døren, havde jeg allerede sunget den obligatoriske titelsang: ”Hvem kommer først, når tørsten er størst; BONANZA!”
Mulighederne for valget mellem de forskellige smagsvarianter stod mellem Cola-smag, Tutti Frutti, Orange og Sport. Uden tvivl, om hvilken smagsvariant der var favoritten, blev den grønne Sport blandet op med nøjagtig så lidt vand, at den netop kradsede en anelse gennem halsen, når den blev drukket.  
Med sig havde Bonanza-saftevandet og Løvernes Konge-filmen, en effekt på min kærlighedsopfattelse. Verden ville, at der var dækket op med Bonanza-saftevand hver eneste gang jeg besøgte min onkel. Hvor heldig og elsket kunne man have lov til at være!
Mistænkeligheden om, at noget så hyggeligt kunne blandes med noget, der smagte så godt, indtraf aldrig. En umulighed der gik op i en højere enhed. Jeg overvejede aldrig at klage og jeg tog altid, med kyshånd, imod et glas grønt saftevand. Hvis ikke et par.
Mens jeg blev ældre og ligeså verden, blev Bonanza-saftevandet taget af markedet. Der var åbenbart usunde, såkaldte kræftfremkaldende, stoffer i de syntetisk velsmagende væsker. Jeg bemærkede ikke, at Bonanza-flaskerne ikke længere så dagens lys.
Måske var det netop også i disse år, at min onkel fik kone og børn. De voksede op og flyttede lidt væk, men stadig så tæt på, at vi kunne besøge hinanden med jævne mellemrum. Bonanza-saftevand og Løvernes Konge var glemt for en stund.
Måneden var oktober, da reklameavisen for Netto kom flyvende ind ad brevsprækken. Der gik ikke mere end til dagen efter, før jeg var i den lokale Netto, for at købe de dyrebare flasker, der var fyldt med barndommens glade lykkelige minder, for bare en 10’er stykket.
Mine kusiner skulle nu til at opleve hvilken glædesfølelse det var for mig, at besøge min onkel -deres far. De fik et glas hver og lykken var gjort, da de begge gav udtryk for en enestående smagsoplevelse. Nu kan jeg, ligesom min onkel, sige: jeg er ked af, hvis dine børn har fået tand- eller organskader på grund af den mængde saft jeg har givet dem. Jeg påtager mig alt ansvaret.
Måske står det stadig en anelse uklart, men jeg elsker virkelig Bonanza og film. Nogen ville nok mene, at jeg ikke var helt rask. Og hvis nogen nu skulle spørge, så består jeg nok stadig af lige så mange dele Bonanza-saftevand, som vand, i blandingsforholdet 1:5. Netop så meget at jeg stadig er lidt kras.
0 notes
Photo
Tumblr media
0 notes
Photo
Tumblr media
0 notes
Photo
Tumblr media
Selfiekongen- dronningen, og ham der ikke må eller vil være med. I den digitale og senmoderne tidsalder er det altid fedt at få en selfie med de seje. Dem der er på toppen. Med trutmund, store smil, i stiveste puds og med glimtende perlekæder. Selviscenesættelsen pryder den politiske elite.
0 notes
Photo
Tumblr media
0 notes
Photo
Tumblr media
Søren og Mette
Sengen er blød og far sidder ved hendes side
og får madrassen til at synke.
Hun glider langsomt hen i mod ham - ned i hullet
- efterhånden som minutterne og timerne slider forbi.
 Han peger på de store sorte tegn, som alle har en hemmelig lyd
Et system af tegn, koder, lyde, regler, undtagelser og udenadslære
Det virker helt umuligt, så far bliver frustreret og sur
 Hun kan ikke huske hvad hun lige har tydet.
Lange remser af dyriske lyde, stumme T'er og grynt
Så snart ordet er sagt er det glemt.
 Han peger på de fem tegn igen: S-I-G-E-R
Hun siger en lyd, han siger en lyd
Hun prøver igen, han presser fingeren hårde mod papiret
Hun siger lyden, han bevæger fingeren hen til fem nye tegn.
 Hun siger en lyd. Han ryster på hoved og understreger det sidste tegn med fingeren
Hun siger en lyd. Hun siger en lyd.
Han siger: "Ikke gætte! Læse!"
Hun får våde øjne.
Hun siger en lyd. Han siger lyden og bevæger fingeren videre.
M-E-T-T-E
Hun kan genkende noget - hun siger lyden.
Han anerkender ikke succes.
 Far ser træt ud. Irriteret og kysser godnat. Han siger, at Søren og Mette kan vente til i morgen.
 Hun hader Søren og Mette.
0 notes
Text
#2COOL4SCHOOL
Tumblr media
Vækkeuret ringer, klokken er 06:30. Jeg starter selvfølgelig dagen med at sætte kaffen over og lægge yogamåtten på gulvet. Jeg ser på mig selv i spejlet imens jeg laver de forskellige yogaøvelser. Jeg kan lide hvad jeg ser, så jeg lægger et hurtigt billede op på insta’, #healthylivin’ #morningguy. Dernæst følger et koldt bad, så jeg rigtigt kan vække min krop. Det skulle også være sundt, da det kolde vand skulle sætte gang i blodcirkulationen. Jeg tørrer mig, imens jeg observerer mig selv i spejlet. Hold kæft jeg er lækker, lige et billede mere, #morning #coldshower #naturel. Kaffen er klar, og min detox-antioxidant-morgen/middag/aften-madkur byder på en ny, spændende og kaloriefattig sammensætning af eksotiske frugter og grøntsager. Veludhvilet og klar på dagen kigger jeg ud af vinduet. Solen skinner og fuglene kvidrer, herlig morgen, lige til #snappen! Der er stadig 30 minutter til at jeg skal ud af døren, så jeg har lige tid til at lægge en lermaske mens jeg børster tænder. Det er simpelthen så vigtigt med ren og pæn hud #skincare. Jeg går ud for at tage min cykel til skole, men jeg kigger lige postkassen igennem. Åh nej, endnu flere regninger #nogo. Jeg tager dem med mig, og smider dem ud i skraldespanden. Det der gider jeg bare ikke. Under min cykeltur tænker jeg på den nye kollektion fra #Levis. De denim bukser MÅ jeg få fingrene i. Mon man kan tage et SU-lån for tøj? Jeg entrerer klasselokalet. Morten fedterøv sidder selvfølgelig på 1. række, den stræber… han lugter og er usoigneret #ad, så jeg sætter mig længst væk fra ham. Timerne går langsomt, og det hele er bare så kedeligt. De andre snakker, men de er i virkeligheden bare nogle tabere #losers…vil hellere være sammen med min bloggerveninde @fielaursenofficial, så jeg pjækker fra fysik… #2COOL4SCHOOL
0 notes
Photo
Tumblr media
0 notes
Photo
Tumblr media
Spændet mellem at vise og skjule, kan være meget kompliceret og det fremstår i selfiet. På den ene side viser jeg, en kæmpe glæde over, at min gode ven er kommet i gennem kemo og nu står til den første fest efter kemo, sammen med mig. På den anden side skjuler billedet, hvor bekymret jeg har været for hele hans forløb. Det med at min ven vælger at tage til fest sammen med mig og hans andre venner, viser at han gerne vil vise sig sammen med os, fordi han har savnet, at have det sjovt med os. Kasketten skjuler til en vis grad, at han har været gennem en hård periode, med kræft og kemo. Dem der ikke kender ham i forvejen, kan ikke med sikkerhed vide, om det er en del af hans stil, eller om han har haft kræft. Og mest af alt viser billedet et venskab med meget lykke, men skjuler alle de bekymringer vi begge havde i gennem hele behandlingen af hans kræft.
0 notes
Photo
Tumblr media
0 notes
Photo
Tumblr media
0 notes