thomasrydahl - Tumblr blog

thomasrydahl · 6 years ago

Text

Are you asleep, man? Here are 7 signs that you have fallen asleep in life — and how to wake up…

Are you asleep, man? Here are 7 signs that you have fallen asleep in life — and 7 ways to wake up

I’ve been there. And so have most men. The place in life where you are surviving — instead of living — life. If you recognize one or more of these 7 signs, it’s time to wake up and figure out what it’s all about.

Sign # 1 — You’ve given your soul to a job you don’t appreciate

If you are like most of us, you are in a situation where you need to work so you can afford to live. Maybe you’ve always had plans for your career and even done it well. Perhaps life has led you from one job to another. It is strong and meaningful to take responsibility for your life and be able to pay your bills — and you probably have a couple of good days here and there, maybe even good weeks. The problem is not the work itself — whatever the work is. The problem is that you are not inspired.

Half of the day’s waking hours (more than 1700 hours a year), you spend on some mediocre workplace. You live for the weekends and holidays and the occasional after-work beer. You might be betting on winning the Powerball to tip the scales in your life.

The problem is you don’t stop for one minute and consider what is going on. You don’t dare go into a study of what you spend your time doing that would really make your heart jump and your soul break free. You also don’t dare talk to your partner or your friends about your deep dissatisfaction, because much of your identity and self-perception is tied up around your job. Who are you if you are not a lawyer or account manager or cook? What would you really like doing?

https://medium.com/media/99b6993f29646050269d871064722560/href

The most devastating thing about your dissatisfaction is that it also affects the rest of your life. When your worklife is on autopilot, you are neither alive nor inspiring around the house. Not as a partner, father or son. The cost is higher than you think. The respect and love you have for yourself deteriorate, your health fails, your profits disappear.

How to move on

It is important to acknowledge that you are in a situation where you are likely to have obligations to your family, bank or work. Your fear of putting the status quo out of balance can be so overwhelming that you have to give yourself some space to investigate where your fears come from and what the worst thing that can happen is. Don’t be too hard on yourself. Use your energy to consider what you would do if it wasn’t about money. And find the courage to talk to your boyfriend or friend about what you dream of and what he or she is dreaming about.

Sign #2 — You’re addicted to food, internet, porn and other routines

When life is difficult or the everyday life is challenging, it is easier to soothe the pain and anesthetize the thoughts than to do something about it.

Most men surrender their livelihood to Netflix on the couch, wasted hours on the internet, too much porn and internet or video games that keep your thoughts and feelings at bay. Even more men disappear into these addictions without noticing it. There is nothing sinful or wrong about Netflix, the internet, enjoying erotica (except most porn is basically an unsustainable industry) and games, only if it is something you do too often and cannot live without. Of course, you can also be addicted to food, tobacco, drugs or alcohol containing substances or affecting the brain in a way that makes it even harder to break out of the addiction.

If you are doubtful of whether you are addicted to something, begin to notice if you can actually control your habit. If it is difficult or impossible to abstain from it for a day or a week, you are an addict. You may tell yourself that you can control it, but can you? Just be honest. You are not a bad person. It just doesn’t serve you and the life you really want.

If it’s hard to stop, do it anyway. Just stop. You can step down a bit first, but don’t be too soft on yourself. It MUST be difficult. After a while you will feel that your energy is rising. Simply because you take charge of your life. Don’t resist the difficult thoughts and feelings that emerge. Let them pass. The only thing that is certain is that you will not die or be hurt by being aware of your inner life. It will hurt, but it will stop. The more you let it go, the more it will dissolve.

GET SUPPORT. Have someone support you when you break free of your addiction. There is evidence that addiction has to do with a lack of connection with people around us. So don’t try to do it on your own. Reach out and connect to friends and family. Johann Hari makes the compelling case that “The opposite of addiction is connection” in this TED Talk:

youtube

How to move on

The reason for your addiction has nothing to do with Angry Birds or porn or gaming or the appeal of greasy food. But with the lack of connection to one person: YOU, and with people around you, your partner, friends and family. Make sure you get a practice of reaching into the depth of your own sentiments — and find the courage to open up about your addiction with someone. Be it a friend, a family member or perhaps a therapist. See more in point #3.

Sign #3 — You don’t know and never express your deepest needs

You might discover it by chance. One evening when you are a bit too drunk. Suddenly, an unknown anger rises in you. You almost become another person who wants to fight or quarrel with the whole world. Or there is a crisis situation, a breakdown in your life. Perhaps a severe illness, perhaps divorce or even death.

And suddenly you think: Who am I? It will trigger the feeling that there are parts of yourself that you do not know. It is a bit of a shock. It might make you and your partner uncomfortable. It may even be so unpleasant that you do not want to face it, but rather escape the feeling. Bury yourself in work, alcohol, tv or something else.

Too many men don’t know anything about their needs — not even the most basic needs.

Too many men don’t know anything about their needs. They only know a little about the needs that are most basic. Sleep, food and drink, sex and entertainment. But most often, these needs are not personal or heartfelt, but characterized by the definitions of society and a squandered man’s culture. The is nothing more tiresome than the man’s supposed need for big steaks, big breasts and big beers. It is flock mentality when it is most narrow-minded.

The crisis situation remains the primary triggering factor in examining your own needs because it makes you stop and reflect. We live busy lives, characterized by chores and duties. We overload our nervous system every day — without thinking about it — with an abundance of experiences and sensory impressions, to the extent that we may find it difficult to sense the tiny or even larger machinations within us.

THE FRUSTRATIONS YOU BURY. The quarrel with the girlfriend. The grief over the job you didn’t get. Your father’s remark during the last family gathering. Your son’s struggle to make friends. The idea that you should lose weight. The sight of Syrian fleeing children on the news. Your friend’s success that you makes you jealous.

There are loads of emotions and sensations that pile up in us — and we choose to overhear because we are A) preoccupied with getting everyday life to work B) not sure what to do with them C) afraid of them D) unable to talk about them. So when your girlfriend (or psychologist) asks you what you need, you don’t know what to answer. You try to look inward, but see and feel nothing. You are untrained and incapable of feeling and expressing it.

How to move on

We can choose to stop — and observe ourselves. It is not complicated or difficult. It is only difficult because it requires patience. And it requires you to learn how to filter the noise and zoom in on what’s going on in yourself. What is really happening to me? What is occupying me? What am I sorry or happy about? What am I dreaming about? And most important of all questions: What are my needs? What do I long for? What causes my heart to beat and my love to grow?

Next, you may be interested in formulating what you feel. Both to yourself and to others. When you get to know your own needs, take responsibility for them and share them with people around you, you enhance the possibilities of having your needs fulfilled. It is only you — not others — who have to fulfill them, but if you share your needs, people around you might be inspired to help you. Not as a demand, but as love.

Sign #4 — You procrastinate the hard and important things you know should have done already

I know this all too well: I procrastinate (the hard) things because I’m afraid of the feelings and thoughts they bring. It can be a conversation with the bank — or talking to my parents about something that does not work in our relationship. As soon as it’s done, I can see that my procrastination only brought me unnecessary suffering, but before I take action, my primary strategy is always to postpone until tomorrow, until later. When this happens, it’s a sure sign that I’ve fallen asleep.

Now you probably tell yourself that you are not like that — at all. But stay with the concept. There are hard and important things in your life that you take care of today if you didn’t resist them. Your salary review , a visit to the dentist or telling your friend that you can’t come to his wedding. Or something much more meaningful in your life. You know what I mean.

The person suffering the most when you postpone something is you

Delaying or procrastinating can cost you money and friendships if you remain passive until it is too late. But the most ignorant and perhaps greatest cost is in your relationship with yourself. The person who suffers most when you postpone something important is you. As a matter of fact, you can only postpone as long as you think the delay is free, but it is never. The cost is immediate and robs you of your joy, freedom and sense of responsibility for your life. It makes you want to go back to sleep.

How to move on

Remember: Before you can take action, release your self-recrimination and force yourself out of what Mark Manson calls “the feedback loop from hell”. It is the frustrating feeling you get when you postpone doing something about your ability to postpone. You are hit by guilt and shame — thereby prolonging your willingness to procrastinate. Let go of it. It is human to postpone, but it is definitely more satisfying and gives you much more energy and joy to do something about the issues. Do it now. Start somewhere tangible and easy. And feel the energy rising as you take on more of your important tasks.

Sign #5 — You blame X and Y for the things you haven’t achieved in life

Only a few of us have become astronauts and Hollywood stars like we dreamed of. But almost all of us invent a pitiful story about why we ended up working in the insurance industry or why we married the wrong person. The problem is not your work or your partner, but the story you tell yourself about why it didn’t go as planned and why you didn’t have any other options.

It is a sign that you have fallen asleep if you are a victim of your circumstances. If you were born to a life of globetrotting splendor, but feel stuck on life’s dusty inroads in a beat-up Volkswagen because X and Y happened.

We all end up in different places than we intended. And even if you are making an effort, life does not always serve you lemonade with paper umbrellas. The point is: There is nothing more devastating in your life than victimizing yourself and believing your own lie about why it is someone else’s fault that you are not a bitcoin millionaire or a star on Youtube already.

There is a great sense of sorrow associated with realizing that life and other things have not led you where you wanted. There is frustration. And angusih. You can’t just rush through life — and ignore the frustration and sorrow. If you do, you also choose to live with an everlooming sense of anger, powerlessness and self-suffering.

How to move on

You have to stop — and recognize exactly where you are and what you have achieved. And you will either A) realize that you might not have achieved exactly what you dreamed of, but perhaps something that is much more valuable — or B) discover that you still have dreams and hopes and that it is time to do something about them. In one way or another. See point # 6. Before you become a sad excuse for yourself.

Sign #6 — You’re waiting for something big to happen to you (or you are living a trial life)

A lot of us live a life waiting for “something to happen”. We accept being passive and hope that a tremendous job, a passionate lover or a colorful life will somehow appear before us, rather than getting out of the chair and demanding something from ourselves.

For example, notice how willingly you postpone the things that are important to you. Simply because they require an effort on your part. Perhaps you hope that someone or something will reward you for your patience or for your many years of faithful service without complaining. If you have ever bought a lottery ticket, you know what I mean. Hoping to win the big prize in the Powerball is a sure sign that you are hoping that the cornucopia of life will topple over you — by accident. Hope and trust in life is great. But without action, it will leave you limp and heartbroken.

Is this your trial life?

You may also be living your trial life. Or so it seems. You relate to everything as if it were something that you can start doing when you become the real version of yourself: Wiser, braver, more fun, more satisfied with your yourself, etc. Of course, planning and reflecting before taking action is smart, but most of us are passive and reluctant in life. We don’t have the courage to reach out for what we want. We would much rather entertain a nice story to convince ourselves and others why it is impossible or too early or too late to throw ourselves into the game of life. We live with the story of who we could be.

How to move on

The alternative to living a trial life is not to quit your job or sell the house like some people do. Begin by noticing the things and actions you postpone — and consider whether you can do a little, perhaps just one thing, this week, that goes in the direction of what you dream about.

Forgive yourself for postponing and living a trial life

Write a list of big and small things and experiences that you inspire you. Consider what you can do today or this week — or which steps to take now.

Talk to a friend or your partner about at least one desire or goal you have

Become a volunteer in an organization or help a friend with a project

Take all the money you are willing to spend on lottery tickets — and invest them in yourself: Learning, education, training, singing, dancing…

Sign #7 — You live to survive without a life purpose that truly inspires you

Spreadsheet junkie, commuter penguin, drugstore zombie. The harsh truth of our repetitive lives is a sign that too many of us are lost in a dull, robotic existence. We play the same tune, same sappy vinyls — every week, every day, every year. We keep ourselves busy enough to not feel anything — but remain the victim of our own busyness.

The drugstore zombies are coming.

If you are lucky, you suffer from severe stress and depression at the age of 35, thus learning to listen to yourself. If you are like most people, you will ignore the warning signs and push your way through life until you collapse or your partner leaves you. At some point, (it feels like) you have no other choice. Other than survive: Shut off the emotions, go to work, watch TV, eat, shit, sleep and repeat the process. When you ask yourself what you feel and think it is difficult to answer. You feel empty. You think nothing and everything. Or you may notice something, but it’s impossible to talk about. In this state, you are most likely to become addicted to games, pornography or work, the only things that can make your heart rate rise above zombie state.

The reason is this: You don’t have a life purpose that inspires and challenges you. Something that makes you jump out of bed in the morning. Something that occupies you intensely. Something that gives you direction in life. Something that keeps you curious and awake. Something that contributes to the world and inspires others. But above all, something that makes you live your life so you prioritize everything in accordance and make good choices.

How to move on

Begin to think about what your life purpose is. It’s not easy. It can take days or weeks. Maybe you already know, maybe you should get to know yourself a little better before you even feel what you are passionate about (read #3 again …)

Here are some ways to explore yourself …

Read books or watch documentaries about the people you admire or envy. What do they awaken in you?

Think back on your dreams as a child, and consider what they were about, maybe there is a truth in them. A hidden longing.

Do you have a passion you’ve never had the courage to pursue? Perhaps it is time to bring it to life. Or is there something similar that is even more inspiring?

When are you truly alive and at ease? Can you create a situation where you are even more so?

What would you do if money was no issue?

Are you still sleeping or are you awake? I hope I have challenged and inspired you in some way. Feel free to comment or write to me if you want to know more.

from Stories by Thomas Rydahl on Medium http://bit.ly/2ICfb0d

#Stories by Thomas Rydahl on Medium #tekst #thomdahl

0 notes

thomasrydahl · 6 years ago

Text

Hej mand, her er 7 tegn på, at du er faldet i søvn i livet — og 7 forslag til at komme videre

Jeg har været der. Og det samme har mange mænd. Dér, hvor man overlever — i stedet for at leve livet. Kan du se dig selv i et eller flere af disse 7 tegn, er det på tide at vågne og finde ud af, hvad det handler om — og mærke efter, hvad du brænder for…

DE 7 TEGN KORT FORTALT

#1 Du har givet din sjæl til et arbejde, du ikke elsker #2 Du er afhængig af sofa, internet, porno og andre rutiner #3 Du kender ikke og udtrykker ikke dine dybeste behov #4 Du udsætter de svære og vigtige ting, du ved bør gøres #5 Du giver X og Y skylden for de ting, du ikke har oplevet eller opnået i livet #6 Du venter på, at noget stort skal ske for dig (eller du lever bare et prøveliv) #7 Du lever for at overleve — uden et livsformål, der virkelig inspirerer dig

Tegn #1 — Du har givet din sjæl til et arbejde, du ikke elsker

Hvis du er ligesom de fleste af os, er du i en situation, hvor du har brug for at arbejde, så du har råd til at leve. Måske har du altid haft planer for din karriere og endda gjort det godt. Måske har livet ført dig afsted — fra det ene job til det andet. Det er stærkt og meningsfuldt at tage ansvar for sit liv og kunne betale sine regninger — og du har formentlig et par gode dage her og der, måske endda gode uger. Problemet er ikke selve arbejdet — hvad det end er. Problemet er, at du ikke er inspireret.

Halvdelen af dagens vågne timer og mere end 1700 timer om året bruger du på noget, du helst er fri for. Du lever for dine weekender og ferier. Du spiller måske Lotto for at drømme om bedre tider.

Alligevel stopper du ikke og overvejer, hvad meningen med det hele er. Du tør ikke gå ind i en undersøgelse af, hvad du kunne lave, der virkelig ville få dit hjerte til at hoppe og din sjæl til at bryde i brand. Du tør heller ikke tale med din kæreste eller dine venner om din dybe utilfredshed, fordi store dele af din identitet og selvopfattelse er bundet op omkring job eller karriere. Hvem er du, hvis du ikke er advokat eller account manager eller kok?

https://medium.com/media/99b6993f29646050269d871064722560/href

Det ødelæggende ved din utilfredshed er, at den også rammer resten af dit liv. Når arbejdslivet kører på autopilot, er du hverken i live eller inspirerende derhjemme. Omkostningen er højere end du tror. Din respekt for og kærlighed til dig selv falder, dit helbred kan blive ramt, dit overskud forsvinder.

Sådan kommer du videre

Det er vigtigt at anerkende, at du er i en situation, hvor du formentlig har forpligtelser over for din familie, din bank eller dit arbejde. Din frygt for at bringe status quo ud af balance kan være så overvældende, at du skal give dig selv noget plads til at undersøge, hvor din frygt kommer fra og hvad det værste der kan ske er. Vær ikke for hård ved dig selv. Brug derefter din energi på, at overveje, hvad du ville lave, hvis det ikke handlede om penge. Og find modet til at tale med din kæreste eller ven om, hvad du drømmer om og eventuelt hvad han eller hun drømmer om.

Tegn #2 — Du er afhængig af sofa, internet, porno og andre rutiner

Når livet er svært eller hverdagen er udfordrende, er det nemmere at dulme smerterne og bedøve tankerne end at gøre noget ved tingene.

For mange mænd ender det med Netflix i sofaen, spildte timer på internettet, alt for meget porno og spil på mobilen eller PS4'eren, der holder dine tanker og følelser på afstand. Endnu flere mænd forsvinder ind i afhængighederne uden at lægge mærke til det. Der er ikke noget syndfuldt, forkert eller i vejen med Netflix, sofa, internet, erotik og spil, kun hvis det er noget, du gør alt for ofte og ikke kan lade være med. Du kan selvfølgelig også være afhængig af mad, tobak, stoffer eller alkohol, der indeholder stoffer eller påvirker hjernen på en måde, der gør det endnu sværere at bryde ud af afhængigheden.

Hvis du er i tvivl om du er afhængighed af noget, så begynd at lægge mærke til, om du egentlig kan styre dit forbrug eller om det er svært eller endda umuligt for dig. Vær ærlig. Du fortæller måske dig selv, at du kan styre det, men kan du? Sådan virkelig.

Hvis det er svært at stoppe, så gør det alligevel. Bare stop. Du kan trappe lidt ned først, men vær ikke for flink. Det SKAL være svært. Og du vil mærke at din energi stiger og du får det bedre med dig selv. Bare fordi du mærker, at det er dig, der afgør, hvad dit liv skal bruges på. Og byd samtidig de svære ting, der må dukke op, velkommen. Lad dem komme an. Det eneste, der er sikkert er, at du ikke dør eller kommer til skade af at føle og tænke og mærke dig selv. Det kan gøre ondt, men det går over. Jo mere du lader det være som det er, jo mere vil det opløses og gå over.

FÅ STØTTE. Sørg for at nogen støtter dig i at stoppe. Sørg for at du ikke er alene i at træde ud af afhængigheden. Noget tyder også på at afhængighed har at gøre med manglende forbindelse eller samværsfølelse med folk omkring os. “The opposite of addiction is connection”, som Johann Hari fortæller i denne TED Talk.

youtube

Sådan kommer du videre

Grunden til din afhængighed har intet med Angry Birds, sofaens blødhed eller generel liderlighed at gøre. Men med den manglende forbindelse til én person, nemlig dig, og måske med mennesker omkring dig, din partner, venner eller familie. Sørg for at få en praksis med at mærke efter i dig selv og find modet til at tale om din afhængighed med nogen. Ven, familie eller måske en terapeut. Se desuden mere i punkt #3.

Tegn #3 — Du kender ikke og udtrykker ikke dine dybeste behov

Du opdager det først en aften, hvor du er lidt for fuld. Pludselig dukker der en ukendt vrede op i dig. Du bliver nærmest en anden person, der har lyst til at slås eller skændes med hele verden. Eller der opstår en krisesituation, et sammenbrud, i dit liv. Sygdom, skilsmisse eller død. Og pludselig tænker du: Hvem er jeg — sådan egentlig? Det kan udløse følelsen af, at der er dybder eller dele af dig selv, du slet ikke kender. Det kan være et chok. Det kan gøre dig og din partner utryg. Det kan endda være så ubehageligt, at du ikke vil se det i øjnene, men i stedet skynder dig videre. Ind i mere arbejde eller mere druk eller noget helt tredje.

De fleste kender kun de mest basale behov.

Alt for mange mænd aner intet om deres behov. De kender kun en smule til de behov, der er mest basale. Søvn, mad og drikke, sex og underholdning. Men oftest er disse behov ikke personlige eller dybtfølte, men præget af samfundets og mandekulturens definitioner på behov, der skal indfries jævnligt og på en særlig måde. Åh, hvor bliver jeg træt af at høre om mænds behov for røde bøffer, store bryster og kolde øl. Det er flokmentalitet, når den er mest enøjet.

Den særlige situation, krisesituationen, er ofte den udløsende faktor i forhold til at lære sine egne behov at kende, fordi det er de færreste af os, der af egen fri vilje stopper op og mærker efter. Vi lever travle liv, præget af gøremål og pligter. Vi belaster vores nervesystem hver dag — uden at tænke over det — med en overflod af oplevelser og sanseindtryk, i et omfang, så vi kan have svært ved at fornemme de småbitte eller endda større bevægelser, der finder sted i vores sind.

FRUSTRATIONER. Skænderiet med kæresten. Ærgrelsen over jobbet, du ikke fik. Din fars bemærkning under sidste familiekomsammen. Dit barns besvær med at få venner. En tanke om at du burde tabe dig. Synet af Syriens flygtende børn på forsiden af avisen. Din venindes succes, som du er misundelig på.

Det er følelser og fornemmelser, der hober sig op i os — og som vi overhører, fordi vi A) Er optaget af at få hverdagen til at fungere B) Ikke ved hvad vi skal gøre med dem C) Er bange for dem D) Ikke har noget sprog at tale om dem i. Så når din kæreste (eller psykolog) spørger dig, hvad har du behov for, så ved du ikke, hvad du skal svare. Du prøver at se indad, men ser og mærker intet. Du er utrænet og ude af stand til at føle efter og sætte ord på det.

Sådan kommer du videre

Vi kan vælge at stoppe op — og observere os selv. Det er ikke kompliceret eller svært i sig selv. Det er kunsvært fordi det kræver tålmodighed. Og det kræver at du lærer at filtrere støjen fra og zoome ind på det, der foregår i dig selv. Hvad er det egentlig, der sker i mig? Hvad optager mig? Hvad er jeg ked af eller glad for? Hvad drømmer jeg om? Og vigtigst af alle spørgsmål: Hvad er mine behov? Hvad længes jeg efter? Hvad får mit hjerte til at banke og min kærlighed til at vokse?

Dernæst kan du interessere dig for at formulere det, du mærker. Både over for dig selv og over for andre. Kun når du lærer dine egne behov at kende, tager ansvar for dem og formulerer dem over for andre, kan du gøre dig håb om at få dem indfriet. Det er dig selv og ikke nødvendigvis andre, der skal indfri dem, men hvis du er heldig, vil folk omkring dig gerne hjælpe . Og især hvis du udtrykker dit behov, så det samtidig respekterer andres behov.

Tegn #4 — Du udsætter de svære og vigtige ting, du ved bør gøres

Jeg kender det alt for godt: Jeg udsætter svære ting, fordi jeg er bange for de følelser og tanker, de medfører. Det kan være en samtale med banken — eller at tale med mine forældre om noget, der ikke fungerer i vores relation. Så snart det er gjort, kan jeg se at min udsættelse var unødvendig lidelse og det var rart at få overstået, men inden jeg tager handling, er min primære strategi at udsætte til i morgen, til senere. Og det er et sikkert tegn på, at jeg er faldet i søvn.

Nu fortæller du nok dig selv, at sådan er du ikke. Men jeg vil mene det modsatte. Der er svære og vigtige ting i dit liv, som du SAGTENS kunne gøre i dag, hvis du ikke havde modstand på det. Din lønsamtale, et besøg hos lægen eller din besked til din ven om, at du ikke kan komme til hans bryllup.

Når du udsætter noget vigtigt, er det dig, der lider mest.

Selve udsættelsen kan koste dig både penge og venskaber, hvis du ikke tager handling før det er for sent. Men den mest underkendte og måske største omkostning er i din relation til dig selv. Den person, der lider allermest, når du udsætter noget vigtigt, er dig. Og du kan kun udsætte så længe du tror, at udsættelsen er gratis, men det er den aldrig. Den koster din glæde, din frihed og din følelse af at tage ansvar for dit liv.

Sådan kommer du videre

Husk. Før du bare kan tage handling, skal du slippe din selvbebrejdelse og tvinge dig selv ud af det, Mark Manson kalder “Feedback loop from hell”. Det er den frustrerende følelse, du får, når du udsætter at gøre noget ved din evne til at udsætte. Så rammes du af skyld, skam og hele balladen. Giv slip på det. Du er hverken værre eller bedre end alle os andre. Det er menneskeligt at udsætte, men det er uendeligt meget mere tilfredsstillende og giver dig meget mere energi og glæde at gøre noget ved sagerne. Gør det nu.

Tegn #5 — Du giver X og Y skylden for de ting, du ikke har oplevet eller opnået i livet

Ingen af os er blevet astronauter og Hollywoodstjerner, sådan som vi drømte om engang (pånær Andreas Mogensen og Nikolaj Coster-Waldau). Men mange mænd opdigter en fortælling om, hvorfor de endte med at arbejde i forsikringsbranchen eller hvorfor de giftede sig med deres børns mor. Det problematiske er ikke, hvor du arbejder eller hvem du er sammen, men den historie, du fortæller dig selv om, hvorfor det ikke gik helt som du havde planlagt og hvorfor du ikke har andre muligheder.

Det er et tegn på, at du er faldet i søvn, hvis du er et offer for dine omstændigheder. Hvis du i virkeligheden var født til et liv som globetrotter, men endte på en af livets villaveje med en halv vovse og en rusten Wannabe Volvo, fordi X og Y skete.

Vi ender alle sammen andre steder end tiltænkt. Og selv om man gør sig umage, laver livet ikke altid limonade med papirparaplyer. Men der er ikke noget, der er mere ødelæggende i dit liv end din egen løgnhistorie om, hvorfor det er andres skyld, at du ikke er bitcoinmillionær eller herre i eget hus for længst.

Der er uden tvivl en stor sorg forbundet med at indse, at livet og andre småting ikke har ført dig derhen, hvor du helst ville. Der er nok også frustration. Du kan ikke bare skynde dig videre i livet — og ignorere frustrationen og sorgen. Hvis du gør, vælger du at leve med vrede og afmagt og selvlede.

Sådan kommer du videre

Du er nødt til at stoppe op — og anerkende præcis hvor du er og hvad du har opnået. Og du vil enten A) indse, at du måske ikke opnåede præcis det, du drømte om, men måske noget, der er meget mere værdifuldt — eller B) opdage at du stadig har drømme og håb, og at det er på tide at gøre noget ved dem. På den ene eller den anden måde. Se punkt #6. Inden du bliver en sørgelig undskyldning for dig selv.

Tegn #6 — Du venter på, at noget stort skal ske for dig (eller du lever bare et prøveliv)

Mange af os lever et liv, hvor vi venter på at “noget sker”. Vi accepterer at være passive og håber på, at jobbet, kærligheden eller den farverige tilværelse på en eller anden måde kommer til os, så vi er fri for at rejse os fra stolen og forlange noget af os selv.

Læg for eksempel mærke til, hvor beredvilligt du udsætter noget, der er vigtigt for dig. Blot fordi det kræver noget af dig. Måske i en tro på, at du snart bliver belønnet for din tålmodighed eller for mange års trofast tjeneste uden at brokke sig. Nej, sådan har jeg det ikke, tænker du måske. Men hvis du nogensinde har købt en Lottokupon, så ved du, hvad jeg mener. At købe en Lottokupon er selve tegnet på, at du satser på, at livets overflødighedshorn vil vælte ud over dig — ved et tilfælde.

Lever du et prøveliv?

Det kan også være, at du lever et prøveliv. Det vil sige, at du forholder dig til alting som om det er noget, du kan begynde at gøre, når du er blevet den færdige version af dig selv: Klogere, modigere, sjovere mere tilfreds med dit udseende eller dig selv, etc. Selvfølgelig er der nogle ting, der er gode at planlægge, og nogle valg, der er bedst at reflektere over, inden man tager dem, men sandheden er, at de fleste af os forholder os passivt og afventende over for tilværelsen. Dybest set fordi vi ikke tør at bekende kulør og gå efter det, der begejstrer os — men som regel har vi en fin fortælling, der kan overbevise os selv og andre om, hvorfor det er aldeles umuligt eller for tidligt eller for sent, at kaste os ud i legen med at forme tilværelsen bare en lille smule mere efter vores ønsker.

Sådan kommer du videre

Alternativet til at leve et prøveliv eller at være afventende, er ikke nødvendigvis at du straks opsiger dit arbejde eller sælger huset. Begynd med at lægge mærke til de ting og handlinger, du udsætter — og overvej om du kan gøre en smule, måske bare én ting, i denne uge, der går i retning af det, du drømmer om. For eksempel:

Tilgiv dig selv for at udsætte og for at leve et prøveliv

Skriv en liste over store og små ting, du er inspireret af at opleve eller have i dit liv og overvej, hvilken ting du kan gøre i dag eller i denne uge

Tal med en ven eller din kæreste om mindst et ønske eller et mål, du har

Bliv frivillig i en organisation eller hjælp en ven med et projekt

Tag alle pengene, du er villig til at bruge på Lottokuponer — og investér dem i dig selv: Læring, uddannelse, træning, sang, dans, noget, der gør dig glad og udvider din horisont

Tilmeld dig et kursus eller book en rejse, der inspirerer dig

Tegn #7 — Du lever for at overleve — uden et livsformål, der virkelig inspirerer dig

Lønslave, pendler-kanin, Nettozombie, weekendkriger, sofavælger. Mandens yndlingsrolle har mange navne. Hver af dem dækker over det faktum, at alt for mange af mænd lever for at overleve. Vi sætter pickuppen i rillen og spiller den samme melodi, samme plade — hver uge, hver dag, hvert år. Så vi på én gang kan have travlt nok til, at vi ikke mærker os selv — og samtidig kan være offer for vores egen travlhed.

Nettozombierne kommer.

Hvis du er heldig, går du ned med stress som 35 årig og lærer at lytte til dig selv. Hvis du er som de fleste, overhører du alle advarselssignalerne og knokler på, indtil du falder om eller kæresten går sin vej. Problemet bliver på et tidspunkt, at du ikke kan andet. Andet end at overleve: Lukke af for følelserne, gå på arbejde, se tv, spise, skide, sove og gentage processen ad inifitum. Når man spørger dig, hvad du føler og tænker, er det svært at svare. Du føler dig tom. Du tænker ingenting og alting. Eller du mærker måske noget, men det er umuligt at tale om. I denne tilstand er du allermest tilbøjelig til at blive afhængig af spil, porno eller arbejde, det eneste, der kan få din puls til at stige en smule og udfylde tomheden.

Mit bud er, at du mangler et livsformål, der inspirerer og udfordrer dig. Noget, der får dig til at springe ud af sengen om morgenen. Noget, der optager dig intenst. Noget, der giver dig retning i livet. Noget, der holder dig nysgerrig og vågen i tilværelsen. Gerne noget, der bidrager til verden og inspirerer andre. Men frem for alt noget, der får dig til at leve dit liv, så du prioriterer alt derefter og træffer gode valg.

Sådan kommer du videre

Begynd at undersøge hvad dit livsformål er. Det er ikke let. Det kan tage dage eller uger. Måske ved du det allerede, måske skal du først lære dig selv lidt bedre at kende, inden du overhovedet kan mærke, hvad du brænder for (læs eventuelt #3 igen…) Her er nogle veje til at udforske dig selv…

Læs bøger eller se dokumentarer om de mennesker, du beundrer eller misunder. Hvad vækker de i dig?

Tænk tilbage på dine drømme som barn og ung og overvej, hvad de dybest set gik ud på, måske er der en sandhed i dem.

Har du lagt en gammel passion på hylden? Skal den tages op igen — eller er der noget lignende, der er endnu mere inspirerende?

Hvornår er du allermest dig selv? Kan du skabe en situation, hvor du er endnu mere sådan?

Hvad ville du lave, hvis du ikke skulle tjene penge?

Sover du stadig eller er du vågen? Jeg håber, jeg har udfordret og inspireret dig lidt. Du er velkommen til at kommentere eller skrive til mig, hvis du vil vide mere.

from Stories by Thomas Rydahl on Medium https://ift.tt/2FAzHuW

#Stories by Thomas Rydahl on Medium #tekst #thomdahl

0 notes

thomasrydahl · 6 years ago

Text

Thank you Shaunta Grimes for your generosity and commitment to authors and our work.

Thank you Shaunta Grimes for your generosity and commitment to authors and our work. I love reading your articles and highly appreciate your insights and reflections.

from Stories by Thomas Rydahl on Medium https://ift.tt/2JsqLwU

#Stories by Thomas Rydahl on Medium #tekst #thomdahl

0 notes

thomasrydahl · 8 years ago

Text

Magus Sylvatica, udført i bøg, 1807

Louisiana Museum. To vinduesfag med udsigt til bøgetræet i krogen ved Nordfløjen. Varighed: 4,7 min.

Et tilfældighedernes landskab, en brugt væg, et lærred i grå, grønlige nuancer, et tyst, men i vinden syngende, værk, der konstant vokser sig til nye former og udtryk, fra sommerens søde, sjofle leg med lyset til vinterens forsigtigt trommende istapper, et hidsigt egern kigger ned. Aldrig anmeldt, men uden tvivl museets mest indflydelsesrige værk, i hjørnet af Nordfløjen, kastende med blade, et flimrende filter for dag og nat, altid i næsten pjattet leg med værkerne på den forkerte side af glasset. I perioden omkring barkvirussens udbrud i 2070'erne fik værket større betydning og opnåede en slags kultstatus, besøgende begyndte at sætte lys og lægge grankogler. Dette blev ved, indtil den uforudsigelige vækst i krone og rodnet i 2093 førte til museets ombygning til mausoleum og siden opbygningen af platformen til ære for den sidste stående bøg i Nordeuropa.

Magus Sylvatica er ikke søstrene Bouges-Morcks mest spektakulære værk, men uden tvivl det mest elegante fra den såkaldte æone periode, hvor de arbejdede med naturligt forekomne materialer, tid og absurditet. De ni stammer flettes ind og ud af hinanden. Grenene rækker nedefter og rødderne opefter. Tusindvis af levende væsner kravler, æder, springer, gemmer sig, formerer sig, dør, forsvinder og dukker op igen i dette jordens teater.

Prøv lige at tage den ene af dine høretelefoner af og læg øret mod ruden. Hvad hører du?

Josepha og Justyne Bouges-Morck, født i 2018 og 2019 i Geneve, er uddannet ved Academy of Arts and Science i Zurich i 2044. De slog igennem i 2172, da værket Terre Détruit, der stod opført på Månen, viste jordens undergang i en 149 x 149 meter ramme, lavet af menneskeknogler og forstenet vand. I 1519 skabte søstrene postyr i Mexico med installationen Le début de la fin ou Quetzalcoatl, der bestod af et langt blodspor, lavet i griseblod og vinyl, fra højderyggen, hvor Hernán Cortés kom ridende med sine 447 mænd, og frem til det pyntede podie, hvor Moctezuma senere ville overøse den spanske erobrer med papegøjer af guld.

Meget tyder på, at Magus Sylvatica ikke var tænkt som søstrenes hovedværk, men fra start var et af deres foretrukne. I dokumentarfilmen 1807 revisited er man med fra start til slut. Her ser vi, hvordan flere års research langs Europas kyster fører dem til Zeelandia og på landevejen på vej til Helsingör finder de en lille bugt, der er ufremkommelig for pæretræer, brombær, højt græs. Med billeder og film fra Louisianas senere historie og præcist måleudstyr opmåler de dét punkt i buskadset, hvor Justine med en ske nedgraver et frø, en bog, dyrket i eget drivhus gennem århundreder, en Fagus Sylvatica Soror. Der findes lokalhistorisk dokumentation fra episoden, idet en pottemager-famile, der flygtede fra det københavnske bombardement, førte til protokollen i Helsingør, at de var stødt på et par særlige kvinder. “…at vii giorde Ophold for at Angle vied Sundet; da vii kom under Traeerne saa vii Fruerne, den Eene Naken, den Andre klejt i Fiskeskiel eller Harnisk”. Den nøgne var Justine, mens Josepha stadig var i den varmereflekterende dragt fra tidsmodulet. For at sikre Magus Sylvatica og værkets ideelle forhold i tid og rum opsøger søstrene en forvirret hofjægermester, der i dokumentaren står i slåbrok på sin balkon, da de dukker op i aftentågen — og senere Knud Jensen, en 38 årig hundeejer. I øjeblikket, hvor de ankommer til efteråret 1954, banker han sin pibe mod sin vandresko. Med en enkelt injektion af HM7102, affyret med en bedøvelsespistol på få meters afstand, får de Knud Jensen til at kravle over busk og hegn og forelske sig i Magus Sylvatica og ideen om at opføre et museum som værn om værket, frem til dets egentlige blomstring og storhed i 2089. På billeder fra dette år, kan man, som et forvarsel, se hvordan kronen dækker det meste af museet, efterlader resten i skygge. Magus Sylvatica som en knytnæve, hævet over kunsten.

from Stories by thomdahl on Medium http://ift.tt/2gdiGhs

#Stories by thomdahl on Medium #tekst #thomdahl

0 notes

thomasrydahl · 8 years ago

Text

Hvad nu hvis… Et farligt spørgsmål, der kan ændre dit liv eller din Facebook-tråd

Forleden postede jeg på Facebook et spørgsmål, jeg havde diskuteret med en god ven. Spørgsmålet var: Hvad nu, hvis det ikke handlede om at tjene penge, hvad ville du så lave? Svarene gav mig stof til eftertanke.

Mit opslag skabte debat. Nogle var inspirerede, andre — not so much. Faktisk var de mest ivrige debattører to personer, der ikke syntes mit spørgsmål var positivt. De var trætte af, at man, ud over at hente børn og læse beskeder på Forældreintra og passe syge mennesker og gå ud med skrald og udfylde timesedler, skulle til at drømme om eksotiske og urealistiske scenarier, der kun giver mere dårlig samvittighed, mere stress og en endnu mere slatten konto i Arbejdernes Landsbank. Skuffede forventninger, mente den ene debattør, er det værste i verden. Det kender jeg godt. Pis, hvor har jeg ofte været skuffet. Og det gør ondt. Og det er lort.

“Nogle drømme handler jo ikke om at erobre Spotify, men bare om at synge eller lave sange eller indspille en sang eller slå lidt på en tromme. Nogle drømme handler om at redde verden, men det kan også gøres på nærmeste gadehjørne eller på computeren eller på SU.”

Men. Hvor er det fucking interessant. Interessant at vi kan se og opleve det så forskelligt som mennesker. At vi kan blive aktiveret negativt af et tankeeksperiment, der i sin essens blot vil befri os fra vores normale skaffer-mentalitet og hamsterhjulshalløj for i et øjeblik at lade fantasien, hjertet og sjælen få lidt taletid og fortælle os, hvad vi måske har været døve over for alt for længe. Hvis Svend Brinkmann har sejret med noget, så er det at give den jyske realisme en ny og slagkraftig stemme, hvor vi lige skruer lidt ned for begejstringen op og op for realismen — for vores eget bedste. Svend Brinkmann har mange gode pointer, men at leve et liv, hvor vi er bange for for store forventninger, bange for at mærke efter og bange for at en flig af en drøm straks får os til at sige job, børn og rækkehus op og rejse til Fuerteventura er vildt. Det er fucking vildt. At danskere kan blive så optaget af at fodre den evigt sultne betalingsservice og nægte sig selv at se ud over egen drømmefanger er vildt. Især når mit spørgsmål ikke forsøgte at få nogen som helst til at opgive noget som helst. Jeg forsøgte, fordi det var hvad jeg talte med min ven om, at bryde den sædvanlige onde cirkel, der opstår, når vi vil gøre noget nyt og hele tiden tænker: Men det kan jeg jo ikke fordi… Penge er blevet vores allerstærkeste rettesnor, uagtet at mange drømme kan forfølges i det store og i det små, for håndører eller for håndkraft. Nogle drømme handler jo ikke om at erobre Spotify, men bare om at synge eller lave sange eller indspille en sang eller slå lidt på en tromme. Nogle drømme handler om at redde verden, men det kan også gøres på nærmeste gadehjørne eller på computeren eller på SU.

“Hvad nu hvis du ikke ved en skid om hvad du i virkeligheden vil med dit liv og dig selv før du har givet din sjæl plads til at flyve højere end ligusterhækken?”

Når det er sagt, er det også interessant (hvis ikke ligefrem problematisk), at vi bliver så suget ind i det liv, vi lever, at vi umuligt kan forestille os det anderledes. Når først vi overgiver os til tingenes tilstand, er der ikke meget håb tilbage. Selv om vi har det meget, meget bedre i Danmark end i andre lande, er det vigtigt, at vi har vores drømme intakte og stadig vil udfordre os selv og livet. Mener jeg. Og jeg tror på, at de fleste mennesker, der mærker efter og folder sig ud i livet, drømmer om at gøre verden bedre for sig selv og andre. Så meget desto mere er det påkrævet, at vi tør mærke efter — og bruger det privilegium det er at drømme — til at bidrage, til at være der for andre, vise omsorg og tage ansvar. Hvad er alternativet i virkeligheden? At holde op med at drømme — og holde op med at lade os lede af vores dybe længsler? Det ville være at slukke for den ild, der i mange, mange lande er det eneste lys i mørket, når regimer undertrykker religioner, køn, race, seksualitet og politisk ståsted. Det ville være at frivilligt overgive den sidste frihed og forbyde det mest centrale for mennesket, som selv den mest forhærdede kriminelle ikke kan nægtes. Ja, mange mennesker halser afsted for idealer om perfektionisme, der ikke gør dem lykkelige. Men det har jo intet at gøre med at indse og forfølge en drøm, en længsel, en vision i livet, der beriger min tilværelse — også selv om jeg aldrig når frem. At gå efter en drøm handler jo ikke altid om at nå frem, men om rejsen, processen mod målet, om det man kan opleve med og om sig selv og sin omverden på vejen.

Så jeg spørger: Hvad nu hvis det ikke handlede om at tjene penge, hvad ville du så lave — og hvad skal der til for at du forfølger det mål nu, og hvordan kan du gøre noget i dag, så du ikke om fem år siger, at du er samme sted som i dag? Hvad nu hvis du om fem år ser tilbage — hvad ville du så ønske du havde gjort i dag? Hvad nu hvis livet ikke er hårdt eller sjovt eller godt eller skidt eller lidelse eller glæde, men bare er? Hvad nu hvis du slap alle forventninger til hvordan livet skulle udfolde sig og overgav dig til det, du mærker — og gik efter det? Hvad nu hvis du ikke SKAL gøre noget som helst fordi jeg stiller disse spørgsmål — men bare mærke efter hvad der sker i dig? Hvad nu hvis det vækker noget i dig og giver dig smerte at se på det, du ikke har gjort eller har gjort? Hvad nu hvis du ikke ved en skid om hvad du i virkeligheden vil med dit liv og dig selv før du har givet din sjæl plads til at flyve højere end ligusterhækken?

from Stories by thomdahl on Medium http://ift.tt/2x6hssq

#Stories by thomdahl on Medium #tekst #thomdahl

0 notes