#helt perfekt skuespillere

[this-tinyviking]

Gensyn med Gøngehøvdingen

Året er 1992. DR har indkaldt til møde om DR Dramas nyeste serie-satsning.

Producent fra DR (DR): Vi skal havde overført Bjarne O. Henriksen og Gert Henriksen novelle om Gøngehøvdingen til en tv-serie på 13 episoder. Nogen forslag?

Manuskriptforfatter (M): Ja, vi kunne jo gå tilbage og lave research på Svensker-krigene og tage interessante karakterer og begivenheder fra bogen og bruge serie-formatets længere spilletid til virkelig at udvikle nogen interessante karakterer, og et plot der både er medrivende og giver seerne en indlevelse i hvordan livet var i 1600-tallet…

DR: Jeg stopper dig lige der. Hvad med et plot om en tønde?

M: En tønde…

DR: Ja og over 13 episoder. Gøngehøvdingen og hans håndlanger skal transportere en tønde med penge fra den ene ende af Danmark til den anden. 

M: Er det ikke lidt tyndt?

DR: Nej, nej. Og så får vi Søren Pilmark til at spille Gøngehøvdingen, og Per Pallesen til at spille hans håndlanger Ib.

M: Ja okay.

DR: Og Søren Pilmark skal være den lækre bad boy – altså vi tænker lidt Kevin Costner i Robin Hood Prince of Thieves her ikke? Og så skal Per Pallesen være det sjove sidekick du ved.

M: Er Per Pallesen ikke lidt, ja undskyld, gammel til den rolle? DR: Overhovedet ikke. Og og og det er meget vigtigt at siden Per Pallesen skal være den sjove, så skal Søren Pilmark bare være heelt tør. Det er meget vigtigt at han siger sine linjer så monotomt og ugideligt som overhovedet muligt. Hvis han lyder som om han hele tiden er lige ved at falde i søvn eller tænker på hvornår han kan få den næste kop kaffe, så er bare helt perfekt.

Instruktør (I): Og hvad med musiksiden? Hvem tænker vi vil være den rette til at komponere for Radiosymfoniorkesteret? Bent Fabricius Bjerre er jo næsten blevet hofkomponist siden Matador, men han er måske ikke helt den rette…

DR: Sebastian.

I: Hvem?

DR: Sebastian. Ham der har skrevet den der sang Romeo. Han er virkelig god på en guitar.

I: Men Gøngehøvdingen foregår jo i 1650. Sebastian er mere sådan Højskolesangbogen og fællessang på guitar.

DR: Jamen så giver vi ham et keyboard.

I: Det var 1650 jeg sagde…

DR: Og husk at sige til ham at vi maks. behøver fem stykker musik fra ham.

I: Altså sådan hele symfonier mener du? DR: Nej to til tre minutter rækker.

I: Jamen så bliver scoret jo bare en lang række af gentagelser. 

DR: Netop. Ligesom vores sendeflade. Seerne kan ikke så godt li’ det der med fornyelse.

Caster (C): Hvilke skuespillere skal vi caste? Svenskekrigene giver god rig mulighed for at lave en af de der pan-skandinaviske produktioner der kan kaste nogen svenske og norske støttepenge i vores slunkne produktionskasse.

DR: Alle skuespillere skal være danskere.

C: Øh, også de svenske soldater? DR: Ja da. Svensk er et ukendt sprog som ingen danskere kan forstå, og der er alligevel ingen der gider at se tv hvor de skal læse undertekster.

M: Og du er helt sikker på at 13 episoder ikke er for lang tid til at fortælle en historie der uden besvær kunne foregå over en normal halvanden times spillefilmslængde? Det er jo altså ikke ligefrem Ringenes Herre vi er i gang med at filmatisere.

DR: Du trækker bare det skidt så langt du kan. Seerne. Kan. Ikke. Li’. Nye. Ting!

Det er også meget vigtigt at Per Pallesen hele tiden spiser. Og hvis han ikke spiser så skal han tale om at mad, eller beklage sig over hvor dårligt han har det. Det bliver pisse sjovt. Og så skal vi ha’ en joke med at han brækker en tand fordi han ikke børster tænder.

Historiker (H): Jeg er ked af at bryde ind, men tandbørsten blev først opfundet i 1780.

DR: Bwah, historie – plistorie. Det skidt er jo sjovt. Det gælder om humor og underholdning det her.

M: Jeg tror ikke du forstår hvad de ord betyder. 

DR: Og siden det er underholdning, så skal vi have masser af kampscener og action. 

I: Så skal vi have et højere budget.

C: Jeg tager straks kontakt til Det Svenske Filminstitut…

DR: Vent, vent, vent. Vi klarer det seelv! Vi spiller bare noget af det der festlige intromusik som Sebastian har komponeret over nogen scener hvor Søren Pilmark hopper lidt rundt med et sværd, og så hyrer vi dem der laver fyrværkeri for Tivoli til at komme at komme ind i et par timer. Action er pisse let.

I: Altså ikke nogen kamptræning eller stuntmænd? DR: Stuntmænd? Nej, nej det er der slet ikke brug for. Måske en enkelt mand til at rappelle ned af Gåsetårnet.

I: Oookaaay…

DR: Og så her instruktør, så er er det meget – jeg mener meeeget – vigtigt at du instruere alle skuespillerne i at spille teaterskuespil. Sådan helt børneteater, hvor det bliver helt fjollet og utroværdigt at se på. Vi er jo trods en public service-kanal, og det betyder vi også skal underholde de 10-årige.

I: 7-årige.

DR: Ja også dem. (Rejser et glas champagne) Det bliver pisse godt det her. Kan i ikke mærke det?

Alle: Ikke rigtig… men bare vi får vores betaling.

DR: Hov vent, før i går så skal i også huske at skrive en sang som Per Pallesen kan synge.

M: Sådan musicalagtig?

DR: Ja, netop! Og måske en heks der kan lave sådan noget overnaturligt. Måske vække en død mand tilbage til live.

[ent4you]

Crawl

Lige siden Steven Spielbergs helt fantastiske Dødens Gab har film af samme stil væltet ud mod os og langt de fleste af dem har mildt sagt været noget bras. Enten er de lige lovlig for meget en gengivelse af hvad der fungerede så godt i DG eller også er de så overdrevne at de mister al troværdighed. Dertil kommer så ofte også elendigt skuespil, dårligt manus og frygtelig kiksede effekter.

Så ja, det var ikke med megen tiltro at jeg satte mig foran skærmen for at se Crawl.

Historien kort: Da en kategori 5-orkan hærger Florida, skynder Haley (Kaya Scodelario) sig hjem til sin far, der er kvæstet og fanget i husets krybekælder. Samtidig med at orkanen intensiveres, og vandet stiger, står de to over for en endnu større trussel, der lurer under overfladen.

Ja, det lyder unægtelig som opskriften på endnu en fiasko.

Men det viser sig at Crawl både kan og vil mere end gennemsnittet og rent faktisk hænger ret godt sammen. Manus fungerer, skuespillerne er overraskende gode og hey selv effekterne rammer godt (lige bortset fra et virkelig kort øjeblik).

Jeg var faktisk fantastisk godt underholdt af Crawl og mens det her absolut ikke er en Oscarfilm, så gjorde den sit job. Den underholdte.

På rollelisten er nogle forholdsvis ukendte navne. Kaya Scodelario (hun har blandt andet været med i serien Skins og Maze Runner filmene) spiller Haley og hendes far spilles af Barry Pepper, som nogle måske vil genkende fra film som Den Grønne Mil og True Grit med flere. Han er en af den slags birolle skuespillere som er med i en masse men aldrig rigtig er mere end en af de skuespillere som man kan huske at have set før. I Crawl får de begge lov til at vise at godt kan bære en film.

Trænger du til en god omgang film underholdning, der ikke kræver de store følelser eller tankevirksomhed, men som slet og ret er perfekt til at køre popcorn ind til, så anbefaler jeg stærkt at du ser Crawl.