br0okey

[br0okey]

Hvad er det

Hvad er det for en urtid, der ude i vinden rejser fra nåletræ til sø.

Og hvad er det for en yndighed, der ligger sig ufiltreret på bjerge og dykker i dale.

Der værdsætter noget så simpelt, som hvert hamrende hjerteslag af overlevelse.

Og hvorfor fanger jeg det, uden at tage det med.

Hvad er det for et tag, der skygger, så jeg kan forfølge sammenhænge i mørkets uvidenhed.

Mon det er et hul gravet af tanke, jeg overså tæmmede mig væk.

[br0okey]

Moderland

Min mor var bærer af livet, hendes hud mine dale og hendes væsker mine floder.

Skaber af mine hænder og fødder, mit moderland i mørket med to bankende hjerter.

Men siden har tiden gjort os fremmede, og jeg har søgt efter din kærlighed i alle verdens hjørner.

Men intet andet sted, har holdt mig pakket ind i kærlighed.

uden du har kendt mig, har dit hjerte banket kun for mit, og i dine arme har du elsket mig til al evighed.

Og når dine dale revner, og dine floder tørre ud, når de pakker dig ind i sort og sætter dig i sten.

Bærer jeg dig med mig, som var vi igen to bankende hjerter i en.

[br0okey]

Sidste skål

Når der vokses videre på min indgroede negl.

Og jeg tager endnu en dag væk fra bunken med vasketøj.

Når mit hår gror langt ned over mine øjne.

Og jeg kaster nattens sidste skål op i en vandpytte.

Mens toget rejser væk til et bredere sted.

Tog jeg glasskårene med i min seng.

Og I morgen efterladt alene til hævede væge.

Er mit lys slukket og min krop stille.

[br0okey]

Fodring af fluerne

Hvad der gør mig lykkelig, er tiden jeg bruger med de knapt levende.

Mellem sirenernes skrig og landets bøje, falder jeg i den blinde plet, når månen blinker med det ene øje.

For mørket må godt se mig, så jeg ikke ved hvem jeg er i morgen.

Brunette ses fra deres bil, men blondine sælger jeg i mit smil.

vi kan sidde og simre, med fødderne dinglende ud fra kanten.

Igen i morgen, tager vi til himlen.

Lad os ødelægge hinanden, indtil vi ikke længere er her.

Må gadelygterne brænde os væk i vores flugt på heldigere somre at finde.

[br0okey]

Hænder

Jeg sætter kasser på hylder og scanner en pakke.

Jeg gør hvad jeg skal, hvad jeg bliver nødt til for at overleve.

Min hånd er en stivnet knytnæve, den anden et aktivt vink.

Så jeg har ikke meget at give af, og de fleste dage er det hjem i seng.

Jeg sorterer kasser og pakker.

Mine drømme snittes nu kun af rystende hænder.

Og det gør ikke ondt mere, for det er varmest indenfor.

Jeg gemmer nu bare mine hænder i lommen, jeg ved ikke hvad jeg skal bruge dem til, når jeg alligevel kun lige kan klare mig med dem.

[br0okey]

Folket

Vil du vise mit hjerte nåde, for det skinner modigt i nat.

Jeg ville træde ned i samfundet, og mærke menneskeheden som den til mig engang var fortalt.

Vis mit hjerte barmhjertighed, for hvis ikke banker det sig tilbage til hvor godheden aldrig helt når ud.

Et frygteligt sted, hvor vejen kroges langt ud over moralsk brud.

Dem derude, selv mørket afspejler sig ikke i deres refleksion.

Så tag mit hjerte, og lad det for en stund blive ét med folkets relation.

[br0okey]

Døgnflue

En morgen vil det hvisle i klitterne, og blomsterne rejses fra din grav.

Den morgen, mumler de nede i samfundet dig væk, til du efterlades tilbage til åbent hav.

Og lokalområderne vil presse sig tilbage ind i dagligdagens tendens.

retfærdiggøre din død, men knap røre ved din eksistens.

Ude i havet pisker alt hvad du var uopklaret på klem.

Men aldrig vil der være nogen, der virkelig vil hente dig hjem.

[br0okey]

Femininitet

Jeg blev klædt i sløjfe og skørt, og brød sammen, da jeg ud i verdenen gik uden at genkende mig selv.

Jeg hadede aldrig glimmer eller prinsesser.

Men alle mine lag blev spredt rundt, og alt hvad jeg var, blev givet væk.

Alt jeg gav, gjorde mig svag, og jeg afrensede mig selv for femininitet, blot for at blive fri.

pigen i mig, slog jeg ihjel.

Og selvom jeg i dag forstår at kønnet ikke sidder på mine kjoler og hæle.

står ejerskabet for mit køn stadig tvetydigt skrevet.

Og det vil sidde på mig resten af mit liv, som en evig rift på min eneste femininitet.

[br0okey]

kærlighed

Foder mig vagtsomt med din kærlighed, for aldrig har jeg trives mere end i varmen af din uskyldighed.

Du skal vide, at inde i mig er der en udsultet tomhed, som sluger alt, før noget når hjem.

Så bygger du liv med et kys, avler du på pesticiderne i min mund.

Og holder du min hånd, trækker jeg mod der hvor der er ingen bund.

Du skal vide, at jeg kun har nippet til hvad der var tilbage af andres kærlighed.

Det har krympet mit hjerte, og det er mæt på efterladte rester.

Så når du kysser mig nu igen, bliver det kun hjemløsheden i mig, der til dig vandrer.

[br0okey]

Circle K

Vodka i en plastik flaske og linjer bag en circle k.

Det er alt vi har tilbage.

Korn uden høst, rødder uden jord.

Dagen er 60 timer lang, og vores pupiller er så store.

Mine ord er ubrugelige, og nu brænder morgenstrålerne på mit døsige væv.

Familier kigger på mig skævt, og jeg giver blikket tomt tilbage med eyeliner tværet ud i mit fjæs.

Måske min tilværelse er for tung, måske jeg er moralsk magtesløs, men ukrudt gror kun på mangel af opsyn.

Jeg sluger mine ord i redbull, og bunder tankerne væk til næste daggry.