buhlsblog
buhlsblog
Breve fra Bass
1 post
Don't wanna be here? Send us removal request.
buhlsblog · 6 years ago
Text
Så er der hul igennem!
Hej derhjemme!
Efter 15 dage i Vancouver er jeg faldet godt til – så godt, at jeg nu er klar til at genoptage kontakten med omverdenen. Jeg har startet denne lille blog, så jeg løbende kan lægge billeder og hilsner ud til jer – den moderne og lidt billigere form for breve. I første omgang har jeg samlet 15 billeder fra de første 15 dage.
“Bass” er mit kælenavn i debatverdenen. Da jeg begyndte at debattere i 1.g var vi 3 Marie’r, der søgte ind på landsholdet samtidig, så vi fik hver vores tilnavn. “Marie Bass” blev til “Bass” og sidder stadig fast. Det er i dét, jeg bliver kaldt mest, dét jeg bliver introduceret til eleverne som og dét, der står på min timeseddel. Derfor hedder bloggen “Breve fra Bass”.
De første 15 dage har budt på nye alting: ny by, ny lejlighed, nyt arbejde, nye mennesker, en ny hverdag og nye eventyr. Jeg har forsøgt at opsummere det sådan nogenlunde på disse 15 billeder. Rul ned ad siden for at se alle billederne, og husk at læse den lille tekst under billedet hvert billede. 
Jeg håber I alle sammen har det lige så godt i Danmark som jeg har det på den anden side af Atlanten!
Tumblr media
Så grøn er Vancouver i marts. Det er her, jeg bor – lige inde bag kældervinduet. I øvrigt har huset tidligere været hovedkvarter for debatakademiet, hvor jeg arbejder, så det er en særlig ære at få lov at bo her!
Tumblr media
Strandpromenaden i Kitsilano – mit “hood”.
Tumblr media
Spot et egern!
Tumblr media
Her har vi min top-professionelle arbejdsplads: Fostering Debate Talent Academcy (FDT). Hvis I skal huske én forkotelse, er det den. 
Tumblr media
Man føler sig alligevel velkommen, når man ser sig selv på en æresvæg 7500km hjemmefra. Kan I spotte mig?
Tumblr media
Vegetarmiddag efter arbejde med Dena – min tidligere debatcoach, nu bedste ven i Vancouver.
Tumblr media
Første hjemmelavede aftensmad! Første selfie med spejlreflekskamera!
Tumblr media
Jeg syntes også, der skulle være et portræt af, hvad jeg rent faktisk laver det meste af tiden. En af mine arbejdsopgaver er at lave “cases” til forskellige debatturneringer. Også i debatverdenen er Brexit et populært emne for tiden.
Tumblr media
Vandretur på Grouse Mountain – næsten 900 meters stigning over 3kms natursti. Vancouver har jo det hele!
Tumblr media
å kom der også sne og pigge under skoene. Jeg fulgtes blandt andet med denne fyr fra Pakistan og kvinde fra Hong Kong.
Tumblr media
Der er koldt på toppen – så koldt, at man kan stå på ski i marts! Det skal helt sikkert udnyttes iden sæsonen er slut.
Tumblr media
Gastown – Vancouvers ældste kvarter. Skyskraberne her er lidt anderledes. Denne hedder The Dominion Building.
Tumblr media
Intet i Vancouver er rigtig gammelt. Gastown dukkede op for under 150 år siden, og selv bygninger fra 80’erne opfattes som arkæologiske fænomener. Trip trap træsko. Nyt, nyere, nyest.
Tumblr media
Gadekunst på Granville Island.
Tumblr media
Vancouver samlet i ét billede: havet, skoven, bjergene, skyskraberne.
1 note · View note