byggematerialer-blog

[byggematerialer-blog]

Tagmaterialer, tagtyper og moderne tagdækning

Det er ikke alle tagbelægninger der tåler vore specielle klimaforhold i Norden, men heldigvis er der en stadig større del der gør.

Taget er en meget stor del af huset helhedsindtryk, og derfor er det vigtigt, at vælge de helt rigtige materialer til tagfladen.

Der findes en lang række forskellige tagmaterialer med forskellige egenskaber og udformninger. Materialevalget afhænger bl.a. af holdbarhed, vedligeholdelse og pris.

Det er derfor vigtigt, at man som forbruger undersøger markedet og lader sig inspirere, inden man træffer en beslutning om, hvilken type tag man ønsker.

Der ses i øjeblikket to tendenser, når det gælder valg af tag. Enten skal taget overhovedet ikke kunne ses, eller også skal taget have anderledes former, der i væsentlig grad bidrager til husets arkitektur.

Start med undertaget

Undertaget skal sikre, at et eventuelt hul i taget ikke medfører, at der løber vand ind i tagkonstruktionen. Hvis der er sprækker eller hul i taget, vil vandet i stedet dryppe ned på undertaget og videre i tagrenden.

Undertaget kan være lavet af faste plader eller af en let tagdug. Udspændt dug eller folie er en billigere løsning end faste plader.

Man skelner generelt mellem åbne undertagsmaterialer dvs. diffusionsåbne undertage, der ikke skal ventileres, og tætte undertagsmaterialer, som er diffusionstætte, og derfor skal ventileres.

De forskellige tagtyper og deres egenskaber

Taget er mere modstandsdygtigt over for vejret, jo stejlere det er. Gamle tagmaterialer var ofte tagsten eller strå, og disse er meget mere modstandsdygtige, jo højere hældning taget har.

I bygningsreglementet er der krav til tagets konstruktion. Et tag skal fx have så meget hældning, at regn og smeltevand fra sne kan løbe af.

Eternittaget kræver minimal vedligeholdelse

Eternittaget er et utroligt solidt tag, samtidig med at det har den fordel, at man ikke behøver et undertag.

Eternittaget er gradvist blevet udviklet, og er nu mere modstandsdygtigt og holdbart. Tagene bliver fabrikeret ved hjælp af en fiberblanding, og der benyttes nu ikke asbest som tidligere.

Skifertaget er en elegant og stilren løsning

Skifertaget er et meget populært valgt herhjemme, og samtidig er det et tag, som er nemt at lægge. Skifertag er en finkornet bjergart, som er lavet bl.a. af mudder og ler.

Skifertag er en tagløsning, der kræver en minimal vedligeholdelse, og holder det flotte udseende i rigtig mange år frem.

Skifertaget findes i to varianter, nemlig naturskifer og imiteret skifer. Skifertag fås i blågrå og rødlige farver og har også et naturligt farvespil, der giver skifertaget et flot og elegant udseende.

Naturskiferen er som udgangspunkt et meget smukt tagmateriale, der har en holdbarhed, som ingen andre kan matche, men det er også langt den dyreste tagløsning, hvad tagbelægningen angår.

Betontaget er naturligt og stærkt

Betontag er meget brugt til både nybyggerier og til renoveringer, og er også et meget holdbart tag og samtidig er det nemt at lægge.

For at beton tagstenene skal være så holdbare som muligt er de ofte overfladebehandlede, malede, glaserede eller andet.

Betontaget kan fås i forskellige farver, og taget har typisk lang levetid og er samtidig en relativ billig løsning.

Tegltaget er et 100 % naturprodukt

Tegltaget er den klassiske tagtype, som faktisk ikke har skiftet udseende gennem flere århundreder, og det er et utroligt populært valg i Danmark når det kommer til valg af nyt tag.

Tegl er det materiale man får, når man brænder ler i en speciel ovn. Afhængig af den ler man brænder, vil farven på teglstenen være gullig, rødlig eller brun.

Tegltaget er et 100 % naturprodukt, der kun bliver smukkere med tiden. Et tegltag kan fås med forskellige overflader og farver så man kan få lige det tegltag, som passer til huset.

Teglsten er relativt dyre og de er også relativt dyre at få opsat. Til gengæld har de en lang holdbarhed og kræver ikke meget vedligehold.

Tagpap taget med god styrke og holdbarhed

Tagpappet er en utrolig let løsning. Det er virkelig hurtigt at lægge, og i dag er det faktisk ligeså robust og modstandsdygtigt som andre tagtyper.

Tagpap er bygget op af lag uden på en kerne. Materialet er tyndere og lettere end et tegltag, men har en god styrke og holdbarhed.

Tagpap kan stort set bruges til alle tagtyper, og er især en populær løsning på et fladt tag, idet denne tagtype ikke kræver en betydelig hældning på tagkonstruktionen.

I modsætning til tidligere har et tagpaptaget i dag en holdbarhed på op til 40 år.

Man skal huske at udgiften til selve tagbelægningen udgør kun en lille del af den samlede pris på tagrenoveringen. Arbejdet med at hive det gamle tag ned, lægge nyt undertag og lægter er nemlig ens uanset om der sluttes af med tagpap, tegl eller et skifertag.

[byggematerialer-blog]

De forskellige murtyper og deres anvendelse

En boligs ydervægge har betydning for æstetikken, men så sandelig også i forhold til funktion, vedligeholdelse og holdbarhed.

Der er også mange gange restriktioner og klare regler for, hvilken type ydervægge, man må vælge i området. Det er derfor vigtigt, at man vælger den rigtige murtype på markedet.

I løbet af de seneste år er der sket en markant udvikling af de forskellige murstenstyper. Tidligere så man typisk de klassiske røde, gule eller pudsede sten i villa kvarteret, men i dag kan man vælge mellem et utal af muligheder.

Så, hvilken murtype bør man vælge og hvorfor? Herunder er nogle af de forskellige murtyper beskrevet, og deres fordele og ulemper.

Den klassiske mursten

Mursten er fremstillet af brændt ler, og fås i rosa, grå, brune, hvide, røde eller gule nuancer. Farven afgøres af ler sammensætningen, og måden de brændes på.

En murstensvæg kan holde i hundrede år, hvis den er opført korrekt, og der skal samtidig kun foretages minimal vedligeholdelse.

Det er ikke den billigste løsning, men grundet holdbarheden, giver de god økonomi på lang sigt. Mursten er også brandsikre, rådner ikke og passer generelt godt med det danske klima.

Gasbeton og betonbyggesten

Gasbeton eller porebeton som det også hedder, er et let men samtidig meget stærkt materiale. Det er fremstillet af sand, kalk og cement, og der er iblandet aluminiumspulver. De små lufthuller der opstår i betonen, giver en god isoleringsevne.

Det er typisk meget hurtigere at opføre en ydervæg i gasbeton end traditionelle mursten. Faktisk nedsættes byggetiden med op til ca. 40%.

Selve blokkene vejer ikke ret meget, og er nemme at håndtere og skøre til, mens deres bæreevne og styrke er stor set i forhold til vægten.

Man vælger typisk at pudse facaden op, men kan også beklæde gasbetonen med fx. en skalmur udvendigt.

Trævæg og beklædning

Træbeklædning er i den billigere ende, når det kommer til ydervægge. Træet kræver dog omhyggelig og hyppig vedligeholdelse, da der ellers skabes mulighed for råd og svamp.

Man kan opsætte træet på facaden på forskellige måder. Træet kan være i form af brædder eller plader, og her er bræddebeklædning det mest almindelige.

Der findes i dag mange typer af brædder, og mange forskellige slags træ. Nogle typer er mere modstandsdygtige over for vejret end andre.

Man skal huske på, at træbeklædninger kan brænde. Derfor skal beklædningen laves, så den har en tilfredsstillende brandsikkerhed.

Den skal typisk modvirke brandspredning over facaden og modvirke spredning over mod nabobygninger.

Flamingoblokke med beton

Flamingoblokkene minder lidt om gasbetonblokke. De består af blokke af flamingo, hvor et hulrum mellem flamingoens yder- og inderside er fyldt op med beton.

Det er betonen der virker stabiliserende, og flamingoen fungerer blot som isolering, og bare rolig, de flyver ingen steder :)

Blokkene minimerer varmetabet, og er meget lette at skære til samt forme efter ønskerne.

Ydervægge af stål

Ydervægge af stål skal graves godt ned i jorden, faktisk omkring 1 1/2 meter. Men så får man også både et godt og tæt varmeledende hus.

Pladerne sørger for at lede jordvarme op i huset, og gør at væggene bliver varmere end luften. derved mindskes varmetabet gennem ydervæggene.

Det giver et usædvanligt udseende med stål looket, og man kan enten lide det, eller ej. Stålet kan fx. genbruges fra skibe, og på den måde gør man noget ekstra for miljøet.

Denne type ydervægge er ikke så almindelige i Danmark endnu, men koster typisk ikke mere end andre typer af ydervægge.

[byggematerialer-blog]

Byg et nyt hus i stål

Man kan relativt enkelt og billigt, bygge et lavenergihus med vægge af stål. Herefter kan man selv vælge facadematerialer.

Det er nemlig muligt at beklæde facaden med både mur, træ eller lave en pudset facade i f.eks. funkisstil.

Typisk beklæder man så indersiden med gips. Imellem facaden og indersiden isoleres med isoleringsmåtter fx. i en tykkelse på 200 mm.

Konstruktionen er faktisk den samme som i et træhus. I et træhus bruges der dog træstolper og træbjælker i stedet for stål.

Fordele med et stålhus

Et hus med stålskelet har tynde ydervægge, men er samtidig velisoleret

Væggene indenfor føles altid godt varme, og det næsten uanset hvilken temperatur der er udenfor

Det er nemt at nedkøle huset på en varm sommerdag

Stålskelettet er nemt at arbejde med, og ikke svært at sætte op

Skelettet kan også bære ganske meget i forhold til vægten

Materialerne er genbrugelige

Det er langt bedre økonomisk løsning med et stålhus

Man kan beklæde facaden med det materiale man ønsker

Hvordan er et hus med stålskelet opbygget?

Huset, der består af stål og gips, og med et skelet af galvaniseret stål, har gipsplader på indersiden.

Tilsammen stabiliserer stålskelettet og gipsen huset, og bærer vægten af taget. Det kræver dog, at væggene er forankret grundigt til fundamentet og hermed afstivet ordentligt.

På selve yderfladen beskyttes væggen med en lukket facade, fx. med træbeklædning, en form for cementbaseret malet væg med puds eller en ganske almindelig skalmurs- murstensvæg. Det er med til, at holde regnen væk fra gipspladerne og stålskelettet.

Et lavenergihus med stålskelet

Der kræves et tykt lag isolering inde i stålskelettet, for at undgå varmetab gennem væggene. Selve isoleringens tykkelse, er her afgørende.

Et hus lavet af stål og gips kan dog sagtens leve op til kravene. Både for et lavenergihus og et passivhus. Det kræver bare den rette mængde af isolering.

Man kan også vælge at isolere med et tykkere lag isolering, og dermed gøre varmetabet gennem væggen endnu mindre.

Der findes også isolering på markedet, der er i stand til at isolere bedre end den normale isolering. På den måde kan man gøre væggene en smule tyndere.

Hvad skal jeg huske på?

Huse med stålskeletter er ikke særligt kendte i Danmark. Stort set alle arkitekter eller bygningskonstruktører kan tegne huset, og en ingeniør kan foretage de statiske beregninger, men det kan godt tage en del tid, hvis de ikke er bekendte med konceptet.

Man skal også huske at udarbejde en energiramme, så det sikres, at huset lever op til bygningsreglementets krav.

Kan jeg bygge et stålhus selv evt. som selvbyg?

Det kan man faktisk godt, hvis man har lidt håndelag for det. Det er ikke specielt svært, og man kan få leveret huset som et samlesæt.

Det kræver dog et pinligt vandret fundament, så de lodrette stolper pr. automatik bliver helt lodrette. Hvad angår stålstolperne vejer de ikke meget, og er ganske lette at håndtere.

Det er straks sværere med gipspladerne, som er ganske tunge og svære at håndtere pga. størrelsen. Her kommer man længst med professionelt værktøj, så man bedre kan håndtere pladerne.

[byggematerialer-blog]

De forskellige vinduesmaterialer og deres anvendelse

Vinduer og døre er husets åndehuller, og trækker solen ind og fordeler lys og skygge over vægge, møbler og mennesker.

Vinduer sørger for lys og frisk luft og findes i mange forskellige typer og materialer, og det vigtigste er selvfølgelig, at de holder på varmen og er tætte.

Vinduer kan opdeles i facadevinduer og i ovenlysvinduer, og produceres normalt i træ, metal, plast eller en kombination af træ og metal.

Når der skal vælges materialer til vinduet, er krav til anvendelse, udseende samt omkostninger ved anskaffelse og vedligeholdelse ting der er værd at overveje.

Uanset hvilket materiale man vælger, anbefales det at benytte DVV-mærkede vinduer, der alle er fremstillet efter strenge kvalitetskrav og derfor sikret en lang levetid.

Vinduer af plast

Plastvinduer er fremstillet af stålforstærkede pvc-profiler. Plastvinduet kan ikke overfladebehandles, hvorfor vedligeholdelsen består i at holde hængsler og øvrige dele smurte.

Vinduesmaterialet kan blive mat efter en vask, og det skyldes hovedsaligt at solens UV stråler nedbryder PVC overfladen. Affaldsstofferne fjernes fra overfladen, der herefter vil virke mat.

Plastvinduerne er de billigste i anskaffelse. I gennemsnit koster de ca. 20-30 procent mindre end trævinduer eller aluminiumvinduer.

Vinduer af træ

Vinduer af træ har traditionelt været de mest solgte vinduer på det danske marked, og de udgør stadig den største procentdel.

Trævinduer og særligt fyrretræsvinduer, kræver jævnlig vedligeholdelse af overfladen. Står træværket åbent, vil nedbrydningsprocessen ske meget hurtigt. Når det er sagt, finder man ikke noget materiale, der er smukkere og mere hyggeligt end gode gammeldags trævinduer.

Trævinduerne, holder generelt op til ca. 40 år, afhængigt af den anvendte type træ

Træ er generelt mindre fordelagtigt med hensyn til isolering af rammen. Trævinduerne, holder op til ca. 40 år, afhængigt af den anvendte type træ.

Vinduer af aluminium

En af de helt store fordele ved et træ/ aluminium vindue er, at man indendørs får det smukke og hyggelige fra træet, men udendørs er vinduet vedligeholdelsesfrit, som man kender fra plastvinduer.

Aluminium vinduer bliver ikke påvirket af vejret og forbliver flotte udvendigt, selv efter mange år, mens plastik vinduer kan falme over tid.

Dette er kun en visuel forskel, der ikke siger noget om funktionaliteten, men det stadig tages med i overvejelserne.

Vinduer med aluminiumsprofiler på ydersiden skal som trævinduet passes, men vedligeholdelsen er langtfra så krævende som ved massive trævinduer.

aluminiumsvinduer kan forventes at holde ca. omkring 60 år.

Fiber vinduesrammer

En hel ny type vinduesrammer er rammer af fibre som består af PUR (Polyurethan) som er forstærket med fine glastråde for at øge styrken.

Dette materiale er velegnet til fremstilling af vejrbestandige lavenergivinduer i høj kvalitet. Materialet er generelt ca. 15 gange stærkere end PVC og 4 gange så stærkt som træ. Herudover har materialet en høj isoleringsfaktor.

På grund af styrken, kan fiber vinduesrammer konstrueres i en meget slank konstruktion, og i meget store størrelser.

Da dette er et relativt nyt materiale, kan der ikke siges meget om langtids- holdbarheden.

Som ovenstående viser, er det ikke ganske simpelt at vælge nye vinduer til boligen. Der skal tages en del parametre med i betragtning, når beslutningen skal tages.

[byggematerialer-blog]

Brug af træmaterialer i boligen

En af de helt store tendenser netop nu er at indrette boligen med et strejf fra naturen i form at gedigent træhåndværk- og detaljer.

Det lyse nordiske hjem erstattes af det autentiske og rustikke look, som findes i træsorter og finishen på træet.

Træ er fantastisk til at give varme og modspil til boligens hårde flader og materialer, og naturmaterialer er gode til at bryde op med det stilrene og industrielle udtryk, for at skabe et mere naturalistisk look i boligen.

Træ er et klassisk materiale, der ikke lige foreløbig går af mode, det vil nok tværtimod altid være fast materialeinventar i de fleste danskeres hjem. Træet er jo de fleste danskeres foretrukne gør det selv- byggemateriale.

Træ er let, fleksibelt og behageligt at arbejde med. Det er lettilgængeligt, det er et smukt materiale, det er et forholdsvis stærkt og holdbart materiale, det giver et godt indeklima. Det er næsten kun fantasien, der sætter grænser for, hvad træ kan bruges til.

Hvilke træsorter er de rigtige?

Træ findes i alverdens sorter, og fælles for dem alle er, at de er yderst populære at inddrage i boligindretningen.

Når man vælger træsorter til boligen, betaler det sig at overveje grundigt, hvilke man vil blive mest glad for på længere sigt. Skal træet anvendes et sted med stor slitage, stiller det selvfølgelig ekstra krav til dets holdbarhed.

Hvis man vil opnå et harmonisk og mere roligt udseende, bør man forsøge at begrænse antallet af forskellige træsorter. Det er dog sådan, at når man ser alle de forskellige træmaterialer, kan det være fristende at købe flere typer.

Her er problemet dog, at de forskellige træsorter og materialer kan komme til at give modsatrettede indtryk, hvis de ikke matcher hinanden.

Der findes rigtig mange træsorter, som man kan gøre brug af i hjemmet, man kan f.eks. bruge spærtræ. Spærtræ er en ubehandlet trætype, som normalt bruges til konstruktioner, da den er meget holdbar. Spærtræ er samtidig en økonomisk fornuftig investering.

En mere eksotisk træsort er valnød, der ellers har været lagt lidt på hylden til fordel for bl.a. teak. Valnød er meget velegnet til møbler i hjemmet. Valnød vil nemlig skabe varme i indretningen.

Man skal her huske, at valnød bliver lysere med tiden, men det spændende farvespil imellem askens lyse årtegning og de mørke nuancer fra askens kernetræ skaber fantastiske nuancer i boligen.

Også egetræet er en af de mere populære træsorter i møbelindustrien lige nu. Det skyldes især træets gyldenbrune farve og tydelige årestruktur.

Egetræet bliver dog modsat valnød, mørkere med tiden, men den lyse farve kan let bevares ved brug af hvidolie.

Udvalget af produkter i træ til boligen er overvældende og man kan næsten få alt hvad hjertet begærer.Der er kort sagt mange fordele ved at vælge træ til sine byggeprojekter i boligen.