ernamarielog

[ernamarielog]

07.08.2022

Afg. Skarø 09.40 Ank. Nyborg 16.40

Ombord: Lasse og Kasper

Efter en halv uges eskapader på Skarø gik turen i formiddags afsted mod Gerda Maries nye hjem i Nyborg. For første gang nogensinde foregik sejlturen dels uden tømmermænd - Lasse og jeg droppede alkoholen lørdag aften - og dels i kun én etape. Begge dele var virkelig en god idé.

Syv timers doven motorsejlads blev det til efter en akavet havnemanøvre i Skarø, hvor vi fra de inderste pladser i havnen måtte vente på, at andre banede vej ud ad bassinet. Med vinden i vest burde vi havde sat sejlet, men det gjorde vi ikke. I stedet skøjtede vi lystigt derudad i et meget trafikeret Svendborgsund.

Vel inde i farvandet mellem Fyn og Langeland supplerede vi motoren med sejl, og så gik det pludselig fremad med 5+ knob i stedet for de 4-4,5, vi klarede for motor. Det regnede lidt.

Mere om sejladsen og den nye havneplads tilgår. Måske. Selv uden tømmermænd er man træt efter en Skarø Festival.

[ernamarielog]

30.07.22-01.08.22

Afg. Orø 06.30 Ank. Ballen 21.40

Ombord: Kasper, Abel og Johan

Det er blevet tid til at genoplive den digitale logbog. Meget er sket siden sidst, hvor Erna Marie blev flyttet til det, som vi dengang troede var hendes nye permanente plads i Svendborgsund. Det var det ikke. Min trofaste Granada 24 blev i stedet afhændet til Thomas Brus, som også er ophavsmand til forrige indlæg, som efterhånden er tre år gammelt. Han har omdøbt hende til Erna Mary og istandsat hende efter alle kunstens regler.

Siden 2019 har logbogen af samme grund ligget død i vandet, selvom Astrid og jeg de sidste par år faktisk har sejlet en del. Mens vi endnu boede i København, købte vi sammen Sunes svenskbyggede Triss Krydser (Årets Båd i Sverige anno 1970, kom ikke her!) Gerda Marie, som er cirka samme størrelse som Erna Marie og hidtil har ligget på idylliske Orø i den sydlige ende af Isefjorden. Et smukt farvand, men efter vores flytning til Odense og dyrt og besværligt at komme til. Af samme grund har det længe været planen, at Gerda Marie skulle til Fyn – og hvilken bedre lejlighed at flytte den end den første Skarø Festival i tre år?

Lørdag oprandt så den store dag. Til at sejle med mig havde jeg hyret en besætning, som ad mange omgange tidligere har vist sit værd ombord på den gamle båd: Abel og Johan. Sammen havde vi lagt en ambitiøs plan om at nå helt til Ballen på Samsø på turens første dag. Det er en rute på cirka 60 nm, og det krævede derfor også det rette vejrlig – ikke mindst i form af en gunstig vind – at nå det mål. Vejrguderne var dog med os, og vinden var frisk og i øst store dele af dagen, hvilket jo et drømmescenarie, når turen først mod nord ud af fjorden, så mod vest langs Sjællands Odde og til sidst mod sydvest i retning af Samsø.

For at nå til Ballen i dagslys planlagde vi at stikke ud allerede klokken 06. Aftenen før gjorde Sune og vores nu forhenværende genbo på ”fattigmandskajen”, Nicholas, ellers deres for at hælde øl og rom i os i en grad, som jeg erfaringsmæssigt ved besværliggør tidlig afsejling. Det krævede derfor stor viljestyrke at forlade Sunes båd klokken 00.30. Det lykkedes dog.

Vel ude af havnen tog vi den op gennem løbet for motor, før vi satte begge sejl og skød en god fart mod Hundested. Her måtte vi grundet gårsdagens alkoholstrabadser gøre wc-holdt, da min mave led gevaldigt. En halv time senere var vi dog afsted igen, og kort efter var Gerda Marie for første gang under vores ejerskab ude i rum sø i Kattegat. Det gik forrygende, og med en Abel i trimningsmæssigt hopla kom vi frem med en fart på den gode side af fem knob meget af tiden. Der var god bevægelse i båden, og man blev mindet om, hvorfor de fleste både man møder i åbent farvand er 5-10 fod større. Det gik dog fint, og motoren spandt, når vi måtte have den i gang.

Vel gennem det snævre løb nær spidsen af Odden, Gniben, var vi for første gang i regulært åbent farvand. For Abel var det ikke helt første gang, da han både har sejlet sin egen båd til Aalborg og senest til Kertemind – store dele single hand – men for både mig, Johan og altså også båden var det uvant at være på så åbent hav. Det gik fint, og med en kurs mod sydvest var der fortsat gang i sejladsen for sejl. Sidst på eftermiddagen løjede vinden dog, hvorfor motoren måtte stå sin første længere prøve. Det kan godt være svært for en 5 HK-motor at klare modstrømmen i Kattegat, hvilket vi erfarerede, da vi efter grundige overvejelser krydsede rute T og fulgte racon-fyrene i trafiksepareringer mod Samsø. Strømmen var stik imod os, timerne gik, og solen gik ned. Ballen forblev i timevis en fjern prik, og der var lidt stille ombord, mens vi koncentrerede os om ikke at være i vejen for skibstrafikken.

Efter omkring fire timers motorsejlads i modstrøm ankom vi ti minutter efter solnedgang til Ballen. Der var, som der altid er i Ballen, fuldstændig proppet med både. Da Gerda Maries design besværliggør manøvrering med motor og rorpind på én gang besluttede jeg at lægge os yderst i havnen, så vi kunne komme nemt uden dagen efter. Vi fik lov at lægge os uden på en stor båd, som i forvejen havde fire andre naboer på indersiden mod molen.

Efter en kort ankomstøl på Restaurant Dokken, som Abel og jeg i fordums tid har besøgt sammen, strøg vi direkte på køjen for at kunne komme afsted i god tid og i overensstemmelse med den aftale, vi havde lavet med vores naboer, der også gerne ville tidligt afsted.

Afg. Ballen 07.30 Ank. Kerteminde 14.30

Ombord: Kasper, Abel og Johan

Søndag morgen stak vi ud på turens anden etape, som oprindeligt skulle være gået hele vejen til Skarø via Kerteminde, hvor Lasse ville påmønstre. Med 15 timers sejlads in mente blev vi dog enige med hinanden om, at det måske var federe at tage en overnatning i Kerteminde. Det skulle senere vise sig at være den helt rigtige disposition.

Vinden var ikke helt, hvad meteorologerne havde lovet, så sejladsen sydover blev mestendels for motor. Den var ret begivenhedsløs, men endte alligevel med at tage syv timer. På sidste ben ind mod Kerteminde – efter at have rundet pynten ved Måle – satte vi sejl igen og ankom i fin stil.

En ”kort”, begivenhedsløs sejlads, som i grunden var rigtig rar ovenpå lørdagens langstrakte og til tider lidt strabadserende tur. Det tærer, som mange sejlere vil vide, lidt på kræfterne at trimme sejl (tak, Abel) og være på roret, når der er træk i det i mange timer i streg.

Afg. Kerteminde 08.10 Ank. Skaræ 18.10

Ombord: Kasper og Lasse

I Kerteminde afmønstrede Abel og Johan for at sejle Abels egen båd, Granada 24’eren Fleur De La Mer. Den havde Abel lagt i Kerteminde, selvom den oprindelige plan for ham var at nå helt til Skarø fra Aalborg. Vind og vejr betød dog nogle dages ekstra ophold i Ebeltoft, og derfor nåede han kun til Kerteminde. Her sluttede en anden gammel kending sig til holdet, som nu blev fordelt på de to både. Lasse sejlede med mig, og Johan og Abel sejlede altså Fleur syd på.

Vinden var temmelig frisk fra en nordvestlig, og vel ude af havnen skød Lasse og jeg hurtigt 5+ knob. Fleur De La Mer fik indhentet os, og så gik det ellers over stok og sten ud i Storebælt, hvor Storebæltsbroen blev vores pejlemærke.

Som tilfældet også var lørdag, var der gang i det åbne farvand, og massive dønning, store bølger og skæve søer betød, at begge småbåde blev kastet noget rundt. Det var ret anstrengende, og tingene fløj rundt om læ på Gerda Marie, hvor der ikke var søsurret sådan helt efter forskrifterne. Det blev også til en dramatisk tur på fordækket for Lasse, da sejlet skulle rettes ud. Fordi storsejlet på Gerda Marie har tovværk i stedet for slæder på forliget og er et mareridt at trække op, nøjedes vi med forsejlet, som er en lidt slidt genua i størrelse 140. Det var rigeligt, selvom Fleur De La Mer med to trimmede sejl trak fra os uden at bruge motor.

Turen mod Storebæltsbroen foregik altså for sejl, men var henset til de voldsomme bevægelser en kende nervepirrende, og da vi nærmede os det brofag, vi agtede at gennemsejle, mistede vi næsten al styrefart. Igennem kom vi dog, men nu begyndte strømmen så at drille en smule. Motoren blev startet op, og så sejlede vi ellers videre med både motor og sejl hele vejen ned langs Fyns østkyst og Langeland. Det meste af tiden skød vi en god fart, og turen var i det store hele udramatisk i læ for vinden, som stadig var i hvert fald otte meter i sekundet fra en nordvestlig retning. 

Ud for Nyborg (som bliver Gerda Maries nye, permanente hjemhavn) spottede vi en havørn! Efter hundredevis af marsvin og sæler var det en ret fed oplevelse. Det kan godt betale sig at holde øjnene åbne og se på andet end vandet, når man stikker til søl.

Tæt ved Thurø strøg vi lidt for tidligt forsejlet, da vinden drillede, og vi løbende ramte vindlommer. Vi kunne og burde måske have haft lidt mere tålmodighed, men vi endte ikke desto mindre med at klare resten af turen for motor alene. Da vi slog over på en vestlig kurs syd for Thurø var vinden ret imod os, og det blev nødvendigt at give motoren mere at leve af.

Astrid og jeg har løbende haft problemer med de påhængsmotorer, vi har haft på båden – det bliver måske til et helt indlæg en anden dag – men på denne tur har vores Hidea-motor været uhyre pålidelig og meget beskeden i sin benzintørst. Det var den også i massiv modvind, og da jeg dristede mig til at øge omdrejningstallet, lykkedes det os at skyde omkring fire knob. Ikke helt skidt for fem heste i stærk vind. Op gennem Svendborgsund fik vi sågar medstrøm, og så er det pludselig ingen sag at komme hurtigt fremad. På dette tidspunkt var gutterne på Fleur De La Mer dog mere end halvanden mil foran os, så de blev tasked til at samle fadølsanlæg op i Vindeby Lystbådehavn, hvor en venlig brygger fra Svendborgsund Bryghus stod klar til at lange fem fustager plud fadølsanlæg over på båden. Efterfølgende ventede de på Lasse og jeg, og da vi havde passeret Vindeby, fulgtes vi igen ad ud ad sundet og mod Skarø.

Også på benet stik mod vestenvinden havde vi medstrøm. Vinden tog lidt af farten, men vi holdt alligevel fire knob. Da vi kom helt ud af det snævre farvand og medstrømmen forsvandt, dalede farten en anelse, og vi blev for en kort bemærkning ramt af bølger, som truede med at få os til at gå i stå. Abel så rigtigt i at trække over i løbets nordlige side, hvor der var lidt mere læ. Vi fulgte efter, og fik igen lidt fart i skøjten før det sidste lange træk mod indsejlingen til Skarø. Her var der ingen genveje eller tricks, men blot lidt ekstra gas på motoren at gøre godt med.

Ind kom vi til sidst til en fyldt havn, hvor Abel og Johan lagde til ved broen helt inde i bunden af havnen. Gerda Marie blev lagt uden på, og nu forestår så et arbejde med forhaling, når der bliver ledige pladser. Ikke desto mindre var det skønt at være tilbage på øen, hvor festivaleventyret begyndte.

Kort efter ankomst dukkede Mark op og hilste på, før Lasse, Johan og jeg for en kort bemærkning tog hjem til Fyn for at restituere. Abel blev på Skarø, og ham slutter vi os til igen onsdag, før selve festivalen begynder torsdag. Billeder fra turen tilgår, når vi har fået udvekslet dem indbyrdes.

[ernamarielog]

23.07.2019-24.07.2019

Afg. Tåsinge: 12.00 Ank. Birkholm: 17.30

Afg. Birkholm: 09.00 Ank. Tåsinge: 12.00

Ombord: Thomas Brus, Ninna, Robin

[ernamarielog]

Halleluja. Erna Marie er blevet flyttet til sin permanente plads. Så er der bare tilbage at krydse fingre for, at der bliver ved med at være nok vand under kølen - selv ved lavvande.

[ernamarielog]

Erna Maries nye hjem. Svendborgsundbroen mod vest, Svendborg mod nord og Vindeby mod syd og øst. Det bliver næsten ikke smukkere.

[ernamarielog]

29.06.19-30.06.19

Afg. Bogense: 14.43 Ank. Vindeby: 09.45

Ombord: Kasper, Astrid, Thomas Brus

Tilrigning og transitsejlads til Erna Maries nye havneplads. Dramatisk afslutning.

Første indlæg her på bloggen i uendelig lang tid, og jeg kan lige så godt indrømme det: Der er sket lidt, som der ikke er blevet skrevet om. Ikke mindst at masten er blevet taget af og båden nok engang bugseret på plads uden motor - faktisk en ganske imponerende manøvre foretaget i samarbejde med min svoger Thomas, men det fik jeg ikke forfattet et blogindlæg om. Desværre. Nu skal det til gengæld være, og for en gangs skyld er der også mere at berette om end havnemanøvrer eller en tur til Æbelø. Langt om længe blev det nemlig tid til at tage afsked med Bogense og relokere Erna Marie til hendes nye hjem på Tåsinge, ud til Svendborgsund. Den tur skulle vise sig at blive mere problematisk end ventet, men trods alt har den (indtil videre) en lykkelig slutning. Here goes ...

Først og fremmest skulle der jo en påhængsmotor til efter Erna Maries havariet på den gamle Bukh DV10 ud for Bogense sidste år. Det var en forholdsvis stor bekymring, al den stund at jeg jo ikke svømmer i likvider, og at påhængsmotorer er dyre at anskaffe sig. Heldigvis fik jeg lov at låne en motor af Thomas Svoger. En firehestes totaktsmotor af mærket Mariner, som vist mest egner sig til havnemanøvrer. Den blev med fynd og klem samt blod, sved og tårer (og rigtig meget fugemasse overalt) monteret fredag i et samarbejde med Magnus Nevø og Thomas Brus, der tilbød sin hjælp til hele projektet i sidste øjeblik (og tak for det!). Monteringen af beslaget til motoren tog væsentlig længere tid end forventet. Alligevel valgte vi at give os i kast med at sætte mast på båden, men her kunne vi konstatere, at der manglede nogle forskellige dylfer og noget at fastgøre forstaget med ude forskibs, og det måtte så erhverves i Odense. Samtidig opstod der en mulighed for at låne Bo Abelgrens 6-hestes (firetakts) Mariner, hvilket jo er noget mere behageligt at høre på, hvis man ender med at sejle for motor. En anden fordel ved Bos motor er, at der er mulighed for tilslutning af ekstern tank, så den ikke skal fyldes med benzin en gang i timen. Det fuckede vi op, men det er en anden sag.

Lørdag blev båden så rigget til - for første gang i halvandet år eller sådan noget. Det seneste år har Erna Marie ligget i vandet uden rig. Derfor var første udfordring at finde folk til at hjælpe med det arbejde, og allerede her stødte vi på vanskeligheder. Familien kaldte på Lasse, der ellers havde meldt sig klar til sejlads, og hans involvering blev derfor indledningsvis reduceret til at hjælpe med masten. Det kunne dog heller ikke lade sig gøre alligevel, og vi måtte derfor klare det mig, Astrid og Thomas Brus. Det lykkedes også til sidst, og kvart i tre lørdag eftermiddag kunne vi endelig stikke ud fra Bogense Havn og Marina for allersidste gang med mig som bådpladslejer.

Planen var ligetil: Vinden var i vest, og for at få mest ud af den, valgte vi at gå øst om Fyn fremfor den sædvanlige tur gennem Lillebælt. Også strømforholdene i bæltet så drilske ud, og det kunne hurtigt være blevet til mange timers stilstand, var vi gået den vej. Turen valgte vi at gennemføre i ét stræk.

Det blev en tur, hvor vinden løjede mere, end hvad godt var, og hvor en stor del af turen endte med at blive for motor. Vi anslår en procentfordeling på cirka 30-70 i motorens favør. Det kan man ikke være tilfreds med, men det var og blev en transitsejlads, og vi skulle frem til tiden. Derfor vi krydsede vi - til alles, men især Thomas’ store fortrydelse - heller ikke synderlig meget, da vinden egentlig ellers tillod det. Det var dog en rigtig smuk tur, hvor vi slap for både hård sø og nedbør, og så kan man vel ikke forlange så meget mere.

Det, at vi valgte at tage turen i ét stræk, gjorde, at det blev en rigtig, rigtig hård tur, hvor vi alle var nødt til at tage lidt tid på skjoldet - nogle mere end andre og af forskellige grunde(!).

Efter små 20 timers sejlads ankom vi så til Tåsinge, hvor en tredje(!) Thomas ventede os. Det er nemlig en bådplads, der hører til hans hus, Erna Marie skal ligge på fremover. Og hvis jeg/vi havde syntes, at det havde været besværligt at finde motor og få rigget til, var det intet imod de vanskeligheder, vi nu stod overfor. For der var ganske enkelt ikke dybt nok på den plads, Erna Marie skulle ligge på! Samtidig var der både på de to pladser yderst på broen og derfor ingen muligheder for at få mere vand under kølen. Nødløsningen blev at lægge til ved Thomas 3′s udlejers private bådebro, hvor båden til gengæld fik læsterlige klø, hver gang Ærø- og Drejø-færgerne sejlede forbi.

Der ligger hun endnu - forhåbentlig sikkert fortøjret, for jeg sidder i København og kan ikke længere gøre til eller fra. Til gengæld har jeg netop i dag (08/07) fået melding om, at hun om få dage flyttes tilbage til første bro, men på en plads med 1,9 meter vand under sig.

Fortsættelse følger - her først lidt billeder fra turen.

[ernamarielog]

07.08.18

Bugsering tilbage på plads

I dag mødtes jeg med Thomas og Cathrine, der vendte hjem fra deres sommertur omtrent samtidig med, at jeg ankom til Bogense. Thomas ville gerne hjælpe med at slæbe Erna Marie på plads, og det foregik ganske simpelt ved, at de på Alberte II fik en fortrosse ombord, og så gik det ellers lige så stille ned gennem havneindløbet, før vi vendte i bassinet og i en ganske smooth manøvre sendte mig “på frihjul” op i båsen.

Det gik en kende for stærkt til allersidst, så jeg nåede lige at ramme Banneren ved siden af, men der var ingen mærker. På broen tog en tysk(?) turist imod fortøjningerne, og så var Erna Marie ellers på plads.

Thomas vil også gerne hjælpe med at se på motoren, men det venter lige til en anden dag. Der er 30+ grader for tiden - stadigvæk! - og det er lige lidt for varmt at tumle rundt og rode med motorer i.

[ernamarielog]

06.08.18

Afg. Nyborg 10.30 Ank. Bogense 21.20

Ombord: Jonas og Kasper

Thomas, der skulle have været med, meldte afbud tidligt om morgenen, så gode råd var dyre, da jeg stod op og skulle have båden det sidste stykke fra Nyborg til Bogense. Efter et par desperate opslag på sociale medier, meldte Jonas sig igen under Erna Maries faner. Det har han nok siden fortrudt, men ingen kunne på dette tidspunkt vide, hvad dagen skulle bringe.

Vi mødtes på Nyborg station kl. 09.37, og begav os ned til båden. Lidt over klokken 10 stak vi ud, men gik først over i den store “rigmandshavn” for at komme lidt tættere på Netto, så vi kunne få drikkevarer med på turen. 10.30 afgik vi endeligt Nyborg, og stak ud på årets længste tur.

Vi var begunstiget af en taknemmelig medstrøm, der sørgede for, at vi skød lidt over fem knob det meste af tiden nord over. Det var rigtig rart, for nu hvor afgangstidpunktet var rykket et par timer bagud, kunne det godt blive problematisk med at nå sidste bus fra Bogense mod Odense, hvis ikke vi nåede frem med en gennemsnitsfart på 4,5-5 knob. Derfor var enhver hastighed over det forventede også meget kærkommen.

De to nordlige ben op mod Fynshoved gik ganske fint og begivenhedsløst. Kun mødet med HDMS Fyrholm, der var begrænset i sin evne til at manøvrere fik pulsen bare tilnærmelsesvist over det komatøse.

Da vi rundede Fynshoved blev vi så til gengæld ramt af en vestenvind, vi havde været forskånet for under de forgangne fem timers sejlads nordpå. Vel fri af land blev bølgerne høje, og - i lighed med sidste gang denne tur blev taget - slog bølgerne flere gange farten helt ud af Erna Marie. Derfor forsøgte vi os også med et kryds op mod Endelave. Vi beholdt motoren på forholdsvis høje omdrejninger, så vi kom til Bogense i tide. Krydset gav en god fart, men da vi krydsede tilbage mod syd passede vinklen ikke helt med det forventede, og vi gik igen rent for motor.

Motoren havde på dette tidspunkt kørt i mange timer - 9 eller deromkring. Det kunne mærkes. En enkelt gang måtte vi gå ned i omdrejninger, fordi de opstod lidt røg og diesellugt. Men frem skulle vi, så den kunne ikke rigtig slukkes, hvis deadline skulle overholdes, og Jonas nå sidste bus.

Da vi rundede Æbeløs nordspids faldt bølgehøjden en anelse, og turen blev mere afslappende. Lige indtil katastrofen indtraf. Motoren stod af. Som i helt og aldeles af, 3 mil nord for Bogense. Lortet havde ramt blæseren, og vi blev straffet for at straffe motoren. Uanset hvad vi prøvede, ville den ikke starte igen. Vi forsøgte at fylde mere diesel på. Tanken så ikke tom ud, men vi hældte på for en sikkerheds skyld. Vi prøvede at give motoren hvile og starte efter nogle minutter. Lige lidt hjalp det.

Jeg må ærligt tilstå, at jeg oplevede nogle øjeblikkes stress. Jeg forsøgte gentagne gange at få fat i min bådkyndige svoger Thomas, både direkte, gennem min søster og deres søn. Det lykkedes til sidste, men først efter jeg havde været i kontakt med Søredningstjenesten, der dog foreslog, at vi tog den ind for sejl, nu hvor vi var så tæt på. Det havde han jo ganske ret i, og det var også min svogers råd, da jeg endelig fik kontakt. Både Jonas og jeg havde også snakket om, at det nok var den rigtige løsning, men det var rart lige at høre andres mening og drøfte mulighederne.

Uanset hvad skulle der i hvert fald ske noget, for Erna Marie har forbavsende få lanterne der virker, hvilket ikke er et problem ved dagssejlads, men et stort problem nu, hvor solnedgangen (der i øvrigt var ufatteligt smuk midt i vores vanskeligheder) nærmede sig.

Ind kom vi. Og lagde til for sejl gjorde vi. I samme sekund solen forsvandt ned bag horisonten satte vi fortøjningerne på den yderste mole i det nordøstlige hjørne af Bogense Havn. Vi mente ikke, at vi ville kaste os ud i en tillægning ved vores vante plads, da vi så ville skulle vende nede i bassinet, og ingen af os havde lagt til for sejl før. 

Efterfølgende har jeg korresponderet med havnekontoret, og det er fint, at vi ligger der et par dage. De vil også gerne assistere med bugsering, hvis det bliver nødvendigt.

[ernamarielog]

05.08.18

Afg. Skarø ??.?? Ank. Svendborg ??.??

Ombord: Lasse, Kasper, Astrid og Stine

Det blev en dramatisk start på dagen, hvor det blev tid til at forlade Skarø igen. Efter en hel uge med formidabelt vejr, passede det lige, at det skulle blæse 10 m/s i middelvind fra V.

Det betød selvfølgelig, at det var ganske rart at skulle mod øst og mod Nyborg. Den slags vind er bare sjovere, når man ikke skal krydse op i den i et forholdsvist snævert løb.

Vinden voldede mange sejlere problemer og folk kartede ind i hinandens både for et godt ord. Det gav en lidt trykkende fornemmelse i maven, men i det mindste lå vi i luvsiden af havnen og kunne udnytte vinden, fremfor at kæmpe mod den, da det blev vores tur til at skulle ud.

Inden afsejling strammede vi vanterne. Vantskruerne synger på sidste vers, og vi skulle senere på dagen sande, at de altså lynhurtigt bliver slappe igen, fordi skruerne ikke bliver holdt tilstrækkeligt på plads.

Havnemanøvren blev en af de kreative, hvor vi lod vinden skubbe os ud i bassinet (vi havde lagt til med hækken ind mod broen), mens venstre forfortøjning blev på pælen. På den måde lod vi vinden vende båden, før jeg med maks kraft på DV10′en fik sendt os ud af havnen.

Vi måtte låne en vest af Cathrine og Thomas, da flere af vores egne er kaput. Astrid måtte sågar sidde med en oppustet vest, da vi ikke var sikre på, om selvudløsningen virkede.

Vel ude på Svendborgssund gyngede det en del, og vi måtte sande vigtigheden af en ordentlig søsurring. Stine, der havde taget plads på bordet/trinbrættet ned i salonen, måtte tage fra, da fadølsanlægget tog sig en tur på dørken. Det gjorde vist temmelig ondt at dømme efter reaktionen. Note to self: Stil alt tungt ned på dørken INDEN afsejling.

Afg. Svendborg ??.?? Ank. Nyborg

Ombord: Lasse og Kasper

Efter at have sat pigerne af i Svenderen, tankede vi både os selv og båden og begav os i Sundet i sydgående retning. Det var rart med lidt læ, men den var temmelig kortvarig.

Vi blev for motor helt indtil vi var ude i farvandet mellem Fyn og Jylland, men selv da var energien ikke til megen sejlføring, så det blev en lidt doven og begivenhedsløs sejlads op til Nyborg, hvor vi lagde til først på aftenen og tog afsked med hinanden.

[ernamarielog]

30.07.18

Afg. Nyborg ca. 10.00 Ank. Skarø ca. 19.00

Ombord: Lasse og Kasper

[ernamarielog]

29.07.18

Afg. Bogense 08.45 Ank. Nyborg 19.30

Ombord: Lasse og Kasper

[ernamarielog]

25.07.18

Afg. ca. 12.30 Ank. 17.00

Ombord: Kasper, Johnni, Frederik

Endnu én i en lang række af Æbelø-ture, i dag med varmerekord både i vand og luft. Også i dag var det med uvante gæster ombord; Johnni, der har sejlet med for et par sæsoner siden, og Frederik, som jeg har kendt i 11 år, men som aldrig har været med.

Vi var blevet lovet vind fra forskellige retninger afhængigt af, hvilken meteorologisk løgner man bekender sig til. Løgn var det i hvert fald, for der var ingen vind, og hele dagen blev tilbragt for motor.

Som så mange gange før sejlede vi op og badede, og i dag fik vi simpelthen badet i det varmeste vand, jeg endnu har oplevet i Danmark. Skønt! Johnni måtte dog blive på båden, da han er nytatoveret.

Da vi skulle til at hjem mod Bogense voldte ankeret problemer. Det - eller dets kæde - havde snoet sig om skrueakslen på båden, og jeg måtte derfor i vandet med svømmebriller på, så skidtet kunne vikles fri. Der var dog ikke sket nogen skade, da der vist ikke havde været det store træk på i det vindstille vejr.

Vel tilbage i Bogense blev det til en is, før turen gik tilbage mod Odense. En fremragende dag uden de store sejltekniske udfoldelser!

[ernamarielog]

23.07.18

[ernamarielog]

23.07.18

Afg. Bogense ca. 12.30 Ank. Bogense ca. 15.25

Ombord: Kasper og Jonas

En af de mere usædvanlige gæster/gaster var i dag ombord! I dag havde jeg nemlig min barndomsven Jonas med ude at sejle. Ham har jeg ikke set siden jeg var en 13-14 år, så det var altså første gang vi “reconnectede” i vores voksenliv. Og hvilken bedre måde at gøre det på end i det sydlige Kattegat?

Det blev en rigtig dejlig tur, hvor vinden blæste 4-5 m/s fra en vestlig retning, hvilket gjorde, at vi kunne sætte forsejlet og faktisk skyde en rimelig fin hastighed. Roen, man får, når man ikke sejler for motor, gav os mulighed for at snakke om løst og fast, gammelt og nyt, og det var en rigtig rar oplevelse.

Hele sejladsen foregik for genuaen. Der mangler endnu at blive strammet på nogle over- og undervanter, og indtil det sker, holder vi os til forsejlet, men det var også alt rigeligt i dag. Vi sejlede mod Jylland uden nogen nærmere destination, og sejlede vel halvanden time ud og halvanden time hjem. Især på hjemvejen fik vi trimmet sejlet, så det gik forholdsvist stærkt - lige indtil vinden løjede totalt af.

Efter cirka tre timer til søs, satte vi snuden mod Bogense og siden Carlsens Kvarter, som traditionen efterhånden foreskriver for Erna Maries besætninger.

Erna Maries næste tur bliver - hvis ikke vi når en enkelt dagssejlads inden - turen til Skarø, der er højdepunktet i både skippers og skudens årskalender. Vi glæder os!

[ernamarielog]

16.07.18

Afg. 13.26 Ank. 19.06

Ombord: Kasper og Johan

Så vendte drømmevejret tilbage, og derfor tog jeg og Johan på en smuttur til Æbelø. Vinden var let og kom fra NE, og det var jo den vej, vi skulle sejle, så det blev for motor.

Den lave vind betød fladt vand S-SW for Æbelø, og derfor lagde vi os for anker og badede i høj sol og 25-26+ grader. Mange andre havde fået samme ide som os, og der lå i snit omkring 20 både al den tid, vi selv gjorde.

Efter nogle timer gik turen hjem, hvor vi nød en kold håndbajer fra det relativt nyåbnede Vadestedet, der dog viste sig at tage 40 kr for en Albani IPA!! Fuldstændig forrykt. Det ��ndrer dog ikke på det samlede indtryk:

Fantastisk dag, lækkert vejr, dejligt selskab.

[ernamarielog]

14.07.18

Afg. Bogense 13.30 Ank. Bogense 15.10

Ombord: Kasper og Daniel

Fy for en skefuld. Det blev ikke helt den dag på havet, jeg havde regnet med. Vejret viste sig ellers - efter en kort overgang at have været gråt og trist - fra sin bedste side.

Vinden var frisk, velsagtens en 6-7 m/s fra W, og det gav en fantastisk halvvind, som vi red tre kvarter til en time nordpå. Lækker krængning og god fart.

Da vi vendte blev vi dog ramt af et par skæve søer, og da vi ikke havde samme stabilitet i kurs og vind, blev det for meget for dagens gæstesejler, der måtte ofre lidt af sit inderste til Neptun. Det betød også, at toppen af sejlglæden røg, og vi satte derfor kursen mod Bogense igen ret hurtigt. Først for sejl, men siden for motor for at få noget fart på.

Ærgerligt, men der er ikke meget ved at sejle, når søbenene ikke er til det.

[ernamarielog]

04.07.18

Afg. Bogense ca. 12.30 Ank. Bogense ca. 16.45

Ombord: Kasper, Mathilde, Mille og Jeppe

På et tidspunkt måtte det vejrmæssige held jo høre op, og det var så i dag. Til gengæld var jeg heldig med selskabet!

Vi tog ud lidt over middag, i hvad der var blevet lovet os at være 6 m/s - det var det ikke. I hvert fald ikke til at starte med. Alligevel prøvede vi at sejle mod Æbelø for sejl, men det blev næppe til mere end 2-2,5 knob, og til sidst satte vi gang i motoren. 

Vel ankommet badede vi, men den vind, der var, kom fra vest, så båden gyngede en hel masse. Solen tittede kun frem i ganske korte øjeblikke, og det blev altså ikke den sommertur, det har været de andre gange, jeg har været afsted indtil nu.

Humøret var nu højt alligevel, og vi hyggede os, selvom hjemturen var lidt præget af et absurd pres på skippers blære.

Lad os få solen tilbage, tak!