jakob-havn-blog
jakob-havn-blog
Haven i Hillerød
1 post
Don't wanna be here? Send us removal request.
jakob-havn-blog · 8 years ago
Text
Komposten er i Hus
Jeg har længe gået med en drøm om at lave min egen kompost. Hver gang jeg går ud med en skraldespand irriterer det mig at konstatere, at noget af det jeg smider ud kunne have været genbrugt. Derfor besluttede jeg mig for at undersøge det nærmere, ved at gå ned på det lokale bibliotek - Der må jo være bøger om kompost! Og ganske rigtigt, der findes mennesker, der har skrevet bøger om det! Jeg tog hjem og begyndte at studere lidt om emnet, og tænkte, at hvis menneskeligheden har formået at mestre det de sidste 2000 år (jeps, romerne lavede kompost), så kan jeg også!
Jeg prøvede at finde billige kompostbeholdere på de allestedsnærværende byggemarkeders hjemmesider, men tænkte, om ikke der måtte være en eller anden husstand i områdets nærhed, der ligger inde med en sådan. Så jeg lavede et opslag på en Facebookside for køb og salg i området, og efter en dag skrev en sød haveejer, at hun midt i sit flytteprojekt godt kunne tænke sig at få bortskaffet sin kompostbeholder, på den betingelse at jeg selv fjernede indholdet. Så dagen efter drog jeg af sted, for at hente min elskede kompostbeholder. 
Tumblr media
Jeg baksede længe med at få det komprimerede indhold af relativt velkomposteret hønsemøg (efter sigende noget af det bedste jordforbedrende materiale man kan få) ud af beholderen og i nogle plasticsække, der kun kunne fyldes 1/4 op på grund af den relativt høje vægt. Men jeg fik slæbt beholderen hjem, og glædede mig over at have sparet 500 kr. og at have genbrugt noget, som en anden måske ville have smidt ud.
Nu står den så her, og jeg håber at jeg kan fremskynde processen, så jeg kan bruge noget af det formuldede køkkenaffald til den kommende havesæson.
Men hvad putter jeg så i den?
Min research resulterede i følgende grundlæggende ting:
-Skræller fra alskens frugt og grønt (UNDTAGEN CITRUS) -Kaffe- & Tegrums -blomsterbuketter & potteplanter (med jord) -Mugne grøntsager -papir (Uden for meget blæk, Æggebakker, toiletruller, etc.) -Aske (ikke fra grillkul) -Indholdet af en støvsuger -fjer
Hvad jeg holder mig fra -Kød, ben og andet animalsk -Fede madrester -Citrusfrugter -Mælkekartoner -Kogte grøntsager -Brød -Mejeriprodukter -Syge planter
Med disse regler vil jeg forsøge at danne min egen dejlige havemuld. Det går hurtigst, hvis man findeler sit affald, og blander hele bunken igennem jævnligt (ca. en gang om måneden). Det kaldes også at "omstikke" på kompostsprog. Det er ligeledes vigtigt at sørge for at små kryb begynder at arbejde for én. Kompostorm er særdeles velegnet, og ifølge de tykke bøger skulle dette være at finde med lethed. Det bliver næste step.
Noget der er en god idé, er at have en kompostspand, som man vænner sig selv til at have stående i nærheden af sin almindelige skraldespand, gerne så den er let tilgængelig. Jeg købte en spand online med et aktivt kulfilter (for at undgå lugtgener), der sågar skulle være biologisk nedbrydelig (Bare det ikke sker uforudset!). Den er så pæn at den i øjeblikket står fremme. Hvem ved, måske hvis vi får gæster, og nogen spørger hvad der er i, så kan man få sig en god samtale om kompost.
1 note · View note