Tumgik
Text
Jeg elsker din udlægning af hele problemstillingen drbrun! 
Jeg er personlig meget enig i dine anskuelser omkring den digitale dannelse, og at der ligger et stor ansvar hos lærerne. Det er lærerne der tit står med “problemet” når det opstår blandt eleverne. Hvis der er nogen der har skrevet noget upassende til en anden fra klassen, er det tit lærerne der bliver kontaktet, og som skal være “forhandler” i sagen. Derfor mener jeg at vi, som lærere, har et stort ansvar for, at lære eleverne hvordan man omgås hinanden på de sociale medier. Dermed ikke sagt, at man skal glemme forældrene. Denne dialog, skal efter min mening, foregå på tæt hold med forældrene. 
Digital dannelse!?
Opgave til lærerseminaret
Danner vi nok i folkeskolen? Burde vi danne digitalt? JA! Alt for mange unge og børn, for slet ikke at nævne voksne, aner ikke hvordan man færdes på internettet. Er der ok at Bo på 10 år, skriver lorteluder til en klassekammerat og er det ok at have telefoner i undervisningen? Hvor går grænsen? 
Jeg vil mene at vi ikke danner nok til brug af digitale medier. Vi kan ikke længere lukke øjnene og håbe på at alt løser sig selv. Hvem fanden hører efter i undervisningen, hvis de lige har fået en fræk snap, fra ham den lækre i 9 kl.? Jeg gjorde i hvert fald ikke, da jeg gik i skole. Var det mit problem? eller vidste jeg ikke bedre? 
Telefoner hører ikke til i undervisningen, efter min mening. Væk med dem, de skal ikke bruges til noget. Hvis din mor vil have fat i dig, kan hun kontakte skolen, eller smide en sms, som du kan se i frikvarteret. 
Hvis vi skal ændre tonen, overfor hinanden, er digital dannelse et godt sted at starte. Jeg er opvokset med “Har du ikke noget godt at sige, så hold din kæft, der kommer ikke noget godt ud af det!” Hård tone der blev lagt for dagen, ja tak. Men jeg ved også godt hvornår jeg skal tale og hvornår jeg skal tie.
Tag snakken med dine børn, elever, studerende, venner og bekendte. Er verden ikke et bedre sted, hvis vi alle har lyst til at være her?
PEACE!
5 notes · View notes
Text
Religion i folkeskolen. 
Dette indlæg er en opgave i KLM til læreruddannelsen.
I folkeskolens formålsparagraf fra 2006, står der: “(...) gør den fortrolige med dansk kultur og historie, giver dem forståelse for andre landre og kulturer (...)”. Men er det okay, at det er op til den enkelte lærer, at bedømme hvad der er dansk kultur og historie?   
Det er en stor opgave, at tage på sine skuldre, som lærer, at skulle understøtte børn forståelse for både dansk kultur og historie, men også gøre dem fortrolige med andre kultures synspunkter. 
Jeg har indtrykket af at den debat hurtig kunne ende op i “dem og os”.  Dertil kræver det stor opmærksomhed fra den enkelte lærers side, at skabe et klassemiljø, hvori dette ikke bliver tilfældet.   Men hvordan gøres det bedst muligt? Er det i dialog med eleverne? Med forældrene? 
Dertil skabes der også en debat, om hvor meget religion skal fylde i de danske folkeskoler. Skal der synges kristne salmer til juleafslutningen? Eller skal alle religiøse højtider blot være præget af de kulturelle traditioner, og ikke religion?  Skal der serveres svinekød i kantinerne? 
Der er mange eksempler på, at den danske folkeskole, er bygget op omkring gamle kristne værdier. Lærerne prøver at videregive mange af disse værdier til elverne. Dem skal der værnes om. Men mange af de kristne værdier, såsom næstekærlighed og tilgivelse, er også budskaber i andre religioner. Så hvorfor ikke også understege, at det er værdier som mange af os har til fælles, uanset religion. 
1 note · View note