intet skal tages for bogstavligt og alt skal tages ualmindeligt seriøst idaemilia vienne-emanuelle nørgaard
Don't wanna be here? Send us removal request.
Text
Perceptionens udsving
som følge af
den skiftende kemi i hjernen;
det ironiske bevis på
at kun illusion er ægte
og hvilket fantom
du vælger at tro på
må din meningsløshed
selv
finde vej til
0 notes
Text
Venus Rx Aries + Pisces Season
Astrologien for sjælen af ‘Cabaret’ jo
0 notes
Text
Tænk ikke at kunne tåle at være menneske
godt nok tåbeligt
at lidelsen skal lære andre mennesker
at de er mennesker
ironien vil ingen ende tage
0 notes
Text
Autistisk Sanse Sensitivitet
er at være
Allergisk overfor at være i Live
0 notes
Text
Logistisk pårørende søges
vi skal bygge sandslotte af tid
det lovede du
engang
0 notes
Text
Skaber trykkede plastikbobler af ingenting
når jeg i verden ikke er
ikke er
normal
hverken under eller over
0 notes
Text
Varme krydser over landet
hengemt i tørt sne
som anemoner i den lysegrønne maj-skov
brikker af små puslespil
i et billede af forgængelige tider
kopi efter kopi
gentager de deres march
mod en fordunklet idé
der ud på eftermiddagen skifter form
selvstændigheden svækkes af tyngden fra informationssiden
flyver langsomt ned
lander tungt
aldrig blødt
for her må den sidste overlevende
underkaste sig solens stråler
i et kapløb om at få fred
0 notes
Text
Magiske tænkning
tænk
at have haft så mange elskere
og modtaget så lidt kærlighed
0 notes
Text
Jeg kan ikke slippe jer, for I nægter at rokke jer ud af stedet Så genstridige I er, stædige egenrådige individer i min sfære Jeg kan ikke slippe jer, ej heller kaste jer ud i den dybe sø ind i tomrummet af ikke-eksistens; for I florerer i mørket dog blinde for dets visdom som kun kan skimtes i kræft af det indre lys I for længst havde glemt Jeg vil gerne slippe jer, ligegodt blot blive fri er essensen så jeg slipper mig selv flyver op og ud af tagvinduet i det hus, I kaldte 'vores' Huset, af mørke skrig og ensomhed hvor I lever, berøvet af kærlighed til jer selv i huset, hvor jeres hungrende, magtsyge vold frarøvede mig alt Men man kan aldrig holde fast i noget som ikke er ens eget Især ikke mig Jeg er luften det ventilerende åndedrag som i det atmosfæriske suk ikke tilhører nogen andet end sig selv
0 notes
Text
Minutterne går
men for langsomt
og for hyppigt
ild og vand
får en helt anden betydning
når man går igennem dem uden tidsfornemmelse
eller forfalder til outdatede ideer om eksistensen
0 notes
Text
Har du mistet orienteringen? spørger reklameskiltet
der vil sælge mig nogen
at stole på
0 notes
Text
Det eneste vi lærte af hinanden:
at din ideelle kvinde skal være perfekt
og min ideelle mand skal være alt andet
0 notes
Text
Du har spillet spillet så længe, at du glemte, at det var et spil
0 notes