opaqueboard

[opaqueboard]

I can’t stop thinking about this Chloe dress

[opaqueboard]

Art by @ artsandwitchcrafts

[opaqueboard]

Lucien Lévy-Dhurmer

[opaqueboard]

[opaqueboard]

What They Saw by Sandeep Karunakaran

[opaqueboard]

[opaqueboard]

Rimel Neffati

[opaqueboard]

[opaqueboard]

[opaqueboard]

Jeg sidder alene i min lejlighed 

Og bliver befamlet af ideen om mit køn

Stærke mandlige hænder

Aggressioner og dopamin 

De phallos formede kanoner

Der skyder de “vilde”

Viljen, der kryber som et krybdyr 

Bryder ind på privat grund 

Og overtager den som sit territorium 

Kolde maskiner der ikke giver liv

Lyst op af tanker om magt og fremgang 

Aldrig stille

De høje krigsråb

Der trækker de andre ind i voldens verden

Åbner arme for at give et knus

Men bliver endnu engang omsorgssvigtet

Svinger med sabler gennem Europa 

Hævn over den manglende højde

Våben giver maskulinitet 

Magt og indflydelse 

Hårde ord rammer som projektiler 

Og går direkte under huden

Sår der ikke læges af plaster 

Følelser er en utopi

Vi tilintetgøre vores frihed

Udrydder deres 

Indoktrinerer efter gamle ideer

Videnskab trumfer kultur

Biologien er det eneste der dur

Fysikken er alt

Ånden er død

Som Gud’

Som vi tildeler biologisk køn

Evigheden er kønsløs

Kroppen / mit tempel

Statisk elektricitet rammer apatien

Epileptiske anfald af liv

Vågner for en stund 

Væk fra stereotyper 

Som følger efter os

Som en voldtægtsmand

Strømmen maner til fornuften 

Men skydes ned af en sten

Fra et glashus 

Stumper af glas

Flænser huden

Spor af forståelse

Dæmpes af vrede

Hvem er vi?

Hvorfor ikke sidde ved de 4 stole i bussen 

Med de fremmede mennesker 

Er det tvivlen vi ikke vil italesætte 

For at undgå at fremstå svage?

Styrke i kalkulation 

Syltede kalkuler 

Manipulerer os

Til at være det vi ikke vil

Siger til den anden

At livet ikke er forbi

[opaqueboard]

[opaqueboard]

Døden følger hende overalt

Når hun vender ser hun den ikke 

Men hun kan mærke kulden 

Fra vinden

Lyden af timeglasset 

Der løber om kap med tiden

Der langsomt går langs havet 

Følelsen af den gustne tunge 

Om natten 

Og smagen af aske om morgenen 

Duften af solskin, barndom og regn

Livet før de blev tilintetgjort 

Glæden og kærligheden 

Der smuldrede mellem hendes hænder 

Og blev til snitsår på hendes lår 

Smerterne i hovedet 

Der kom ud i verden 

Kausalitet 

Vinden vendte 

Hun fandt hende i et varmt klima 

Varme kinder

Ikke bare veninder 

Men mørket 

Er svært at holde ude

Selvom der er revner i fundamentet 

Hvor lyset sender sine stråler 

Hun oplyses af ny kærlighed 

Murer døden inde

I en glasklokke 

Panzerglas 

Et håb 

En fremtid 

Lilla, grå, blå, turkis 

Men panzeret krakelerer 

Under en middag 

Med larmende stilhed 

Sorg, sovs og kartofler 

Med skriget 

Der ikke længere kan holdes tilbage 

Løber hun ud og starter bilen 

Kører væk

Mod træerne 

Mod havet 

Et afbræk fra bekymringer 

Standser i en gråzone 

Dækket af tåge

Skyer på jorden 

Opløsning af vand

Saltvand kommer ud

Øjet kigger ind

Forlad hende ikke

Vender om

Tilbage til varmen

Livet er i døden

Og vice versa 

Evigheden er ikke nu

Hun er bundet til jorden 

Af rødder

Og veje der peger i alle retninger 

Fortabt men ikke glemt

Sætter hun alt på rød

Og vinder hovedpræmien 

Et ophold for to på Kreta 

[opaqueboard]

Vi er aldrig ene om ensomhed 

Isolation er aldrig selv valgt 

At være ene kan være det

Selvvalgt single

Selvvalgt fri fra børn

Aldrig helt fri fra dommens lænker

Uskyldigt dømt for at være til

Går blandt klæbende maser

Der råber op om biologi

Geometri og beregninger 

Du var ikke født til at bestemme 

Cellerne muterer 

Og ozonlaget brister

Varme Stråler brænder huden

Som hånden på kogepladen 

UV belysning der giver kræft

Hvis du ikke beskytter dig

Kasketten er bagvendt

Solbrillerne for billige

Mellem havets skum

Kommer tangen på stranden

Strandet blandt mennesker 

Bestemmelsen om autonomi

Ved hjælp af autodidakte metoder

Flyder sjælen i fingerspidserne 

Ånden mærkes i hvert et åndedrag

Luften indåndes automatisk 

Benene bevæger sig mod arbejdspladsen 

Mellem arbejdsmarkedets realøkonomiske glæder

Og drømmen om at være fri

Fritiden formindskes 

Karrieren er vejen frem

Kærlighed kommer og går

Ofte som et overgreb 

Den manglende lyst

Til at blive såret igen

At skulle være en tosomhed 

Tosomhed ligger så tæt opad tomhed

På villavejen i Vejle

Hvor broen forbinder motorvejen 

Hvor biler kører hurtigere end tilladt 

[opaqueboard]

[opaqueboard]

I’m completely nakd but i’m making it fashun 
IG: @mariaalauritzen

[opaqueboard]

Country Club Chic 🏌🏼‍♀️💅🏻
Dressing for places I’m absolutely not going to, is my vibe always ✨ 
IG: @mariaalauritzen

[opaqueboard]

What I see before I go to bed 🦋✨ 
https://www.instagram.com/p/COsV63QAYfu/?igshid=jvixofyydvo