pellz-rigt-blog

[pellz-rigt-blog]

Jeg er helt enig! Jeg er også stødt på denne fordom om lærergerningen adskillige gange, og det er jo mest pga. uvidenhed, at folk mener uddannelsen og jobbet er for ‘slackere’.  Jeg tror det samme gør sig gældende for andre job/uddannelser, hvor man beskæftiger sig med mennesker. De fleste tror bare,at enhver kan gøre det, modsat fx. at være læge eller advokat. 

Læreruddannelsen/jobbet kræver noget helt andet end fx. læger, men det vi skal kunne er mindst lige så vigtigt. Vi er med til at uddanne og danne fremtiden - det er både hårdt og vigtigt!

Jeg svare lige en ekstra gang.

”Nå, så du er ved at læse til lærer? Er lærerstudiet ikke sådan et rigtigt slacker studie?” Var der en fyr, jeg engang mødte til en fest, som sagde til mig. Desværre var jeg i min fuldskab ikke i stand til at forsvare mit studie bedre end: ”Arrg, det er altså ikke rigtigt. Alle studier er hårde…” efterfuldt af min løftede pegefinger, fordi jeg skulle da leve op til rollen som fordrukken tåbe. Men på trods af min promille og efterfølgende tømmermænd husker jeg stadig hans påstand. Jeg husker den og mit lamme forsøg på at modargumentere den, fordi det provokerede mig.

Nu er jeg 23 år, og igennem den levetid har jeg stødt på mange interessante holdninger om lærere og lærerfaget. Nogle holdninger har været positive og meget motiverende, mens andre har været knap så positive og decideret demotiverende – desværre.

En som var positivt stemt, var en lærer jeg mødte da jeg arbejdede som lærervikar. Hun havde sådan en energi, og fortalte gerne den som ville lytte, hvor meget hun elskede sit fag. Hendes holdning var: ”Det er verdens bedste job”. Og jeg så hende da heller aldrig hvile på laurbærrene eller rettere slacke. Faktisk kan jeg ikke komme i tanke om nogen lærer, som efter min mening skulle havde slacket på sit arbejde. Men når det så er sagt, er mine oplevelser ikke ensbetydende med, at der et eller andet sted ikke er nogen lærer, som har en laissez faire tilgang til arbejdet. Jeg har bare endnu ikke mødt dem. Min tanke er dog også, at man ikke holder særlig længe i lærerfaget, hvis man ikke oprigtigt brænder for det.

Der er nemlig så ”lidt at lave”. Når undervisningen er overstået, hvilket om ugen gerne er på de 21 lektioner svarende til 15,5 time, da skal læreren efterfølgende svare på mails fra forældrene, til møde om trivsel, temauger, nationaltest og anden planlægning, skrive rapporter om nogle af elevers adfærd og til slut forhåbentlig endelig forberede de kommende undervisningsgange.

Jeg læste en artikel fra Informationen med et interview om den 26-årig folkeskolelære Elisa Middelbo. Hun havde udregnet hendes forberedelsestid til at være 9 min. pr. lektion, når hun havde varetaget alle hendes andre opgaver, som ikke bare kunne tilsidesættes. Så det må betyde, at lærere slacker og driver den så meget af, at før vi får set os om, er der kun 9 min. tilbage at forberede i.  

https://www.information.dk/indland/2016/02/tid-vaere-laerer-oensker-vaere

Men det er jo heller ikke alt en udefrakommende ser. Udefrakommende ser kun selve undervisningen og en gang i mellem en skole-hjem-samtale hist og her. De ser ikke al det ekstra arbejde, der er forbundet med lærergerningen. Jeg kan alligevel godt forstå fyren, selvom han provokerede mig. Når man som udefrakommende ikke har prøvet at være lærer, ved man ikke hvordan det er. Specielt når man ikke har følt på egen krop, hvad det vil sige at prioritere et barn frem for et andet, vel vidende at det strider imod børnekonventionen der siger at alle børn har ret til uddannelse og udvikling.

Når man som udefrakommende person kun ser undervisningstiden –  som er de 15 timer – kan man sagtens få det indtryk af at lærere ikke må lave ret meget. Alligevel forsøger mange lærere at råbe vagt i gevær, og informere omverden om, hvad det vil sige at stå på den anden side at katederet. Hvis vi skal ændre noget som helst, er det vigtigt, at vi får lyttet til hinanden, også selvom det kan være svært at forstå det man ikke selv er direkte involveret i.

Lærerfaget er nemlig et utroligt vigtig og betydningsfuldt erhverv, hvilket de fleste også godt er klar over. Desværre skaber frustrationer over manglen på et transparent skolesystem og besparelser anledning til antagelser. Derfor finder jeg det vigtigt at svare en ekstra gang på min provokerende vens spørgsmål: ”Nej, lærerstudiet er ikke et slacker studie. På mit studie uddannes mennesker til at varetage børns ret til uddannelse, udvikling og meget meget meget mere. Det kræver arbejde! ”

[pellz-rigt-blog]

Vi er ikke robotter!

Den danske folkeskole har i årtier været et sted, hvor der var plads til den enkelte. Her har fokus ikke kun været fagligt, men i den grad også socialt og menneskeligt.

I 2000 skete der dog noget skelsættende, da Danmark deltog i den første Pisa-undersøgelse. Her fandt man ud af, at det veludviklede danske skolesystem blot leverede middelmådige resultater, mens et land som Kina klarede sig fremragende.

Siden da er prøver, tests og undersøgelser blevet en større del af den danske folkeskole, og selvom det uden tvivl har sine fordele, så må vi ikke glemme det menneskelige aspekt.

Karakterkrav part. 1

Politikerne efterspurgte i mange år, at der var flere der fik en gymnasial uddannelse, således at vi fik et samfund med en masse kloge mennesker. Nu står vi så i den situation, at for mange vælger en gymnasial uddannelse, mens ganske få vælger en erhvervsuddannelse.

Løsningen på dette problem er, ifølge politikerne, et adgangskrav på 4 for at kunne komme ind på en gymnasial uddannelse. Men vil det virkelig hjælpe?

Mange elever vil ikke have et problem med adgangskravet, men i min optik er det mere princippet i det. I folkeskolens formålsparagraf står der; Folkeskolen skal forberede eleverne til deltagelse, medansvar, rettigheder og pligter i et samfund med frihed og folkestyre. Skolens virke skal derfor være præget af åndsfrihed, ligeværd og demokrati.  

Hvis man vælger at udelukke alle elever, der får under 4, så tager man groft sagt deres mulighed for deltagelse samt deres rettigheder fra dem.

Naturligvis er det ikke alle, der egner sig til en gymnasial uddannelse. Langt fra. Men hvad med dem der gerne vil give det et forsøg? I min egen gymnasieklasse var der flere, der hurtigt indså, at de ikke var havnet på den rette hylde, men der var også nogen, der gav den en ekstra skalle og klarede sig igennem.

Elever der ikke egner sig til gymnasiet skal nok finde ud af det undervejs enten på egen hånd eller ved hjælp og vejledning fra venner, familie eller studievejlederen.

Men nej! Politikerne vil have, at vi skal finde den rette hylde med det samme, så vi hurtigt kan få de helt rigtige uddannede folk igennem systemet. Der skal samtidig også uddannes det helt præcise antal, således at intet er overladt til tilfældighederne.

Faktum er dog, at vi ikke er robotter, og politikerne kan ikke bare proppe os ned i deres specialedesignede kasser.

Karakterkrav part 2.

Som sagt er det ikke alle, der ønsker en gymnasial uddannelse men som langt hellere vil have en erhvervsuddannelser. Her er adgangskravet på 02 i dansk og matematik, og selvom det ikke er meget, så satte det alligevel en stopper for 2000 unges drøm om at komme ind på en erhvervsuddannelse. Og hvorfor? Tja, de havde måske store problemer med at skrive et essay til danskeksamen, og dermed nåede de ikke op på den ønskede karakter.

Undskyld mit fransk, men hvad fanden kan man bruge et essay til på en mekanikeruddannelse?!

Jeg forstår udmærket, at man skal lære det i folkeskolen, da det er en del af elevernes dannelse/uddannelse, men kan det virkelig passe, at det skal være en stopklods for deres videre færd i samfundet?

Som jeg nævnte tidligere, så giv dem da chancen. Hvis man brændende ønsker at blive mekaniker, så er det jo fuldkommen ligegyldigt, om man kan skrive et essay.

At blive til noget eller nogen

I folkeskolens formålsparagraf står der; Folkeskolen skal i samarbejde med forældrene give eleverne kundskaber og færdigheder, der: forbereder dem til videre uddannelse og giver dem lyst til at lære mere.

I min optik giver man ikke elever lyst til at lære mere ved at putte dem i kasser og sætte unødvendige stopklodser for deres videre uddannelse. Det gør man derimod ved at give dem frihed. Frihed til at prøve kræfter med deres drømmestudie og frihed til at vælge den forkerte hylde.

Selvfølgelig skal vi stille krav til hinanden og os selv, men vi må også stole på, at folkeskolen danner og uddanner vores børn godt nok til, at de selv er i stand til at træffe en beslutning.

Som jeg nævnte i starten så må vi ikke glemme det menneskelige aspekt. Folkeskolen skal naturligvis hjælpe eleverne til at blive til noget, men det er mindst lige så vigtigt, at de bliver til nogen.

Vi er ikke robotter, og vi er ikke Kina. Gudskelov!