rejsefeber-blog
rejsefeber-blog
Rejsefeber - for alle der ikke kan lade være med at rejse
6 posts
Skal du ud at rejse i verden? Det er vigtigt at finde det rigtige sted, der passer lige nøjagtigt til din nydelse og dine behov!
Don't wanna be here? Send us removal request.
rejsefeber-blog · 6 years ago
Text
Cambodia med fantastiske stentempler og betagende natur
Tumblr media
Cambodia er supereksotisk. Det er grønne rismarker med palmetræer, røde jordveje og træhytter på pæle. Det er også jungle, templer og smilende mennesker.
Cambodia er perfekt for alle, der drømmer om eksotiske oplevelser væk fra de gængse rejseruter i Sydøstasien. Her ligger Angkor Wat og hundredvis af andre fantastiske stentempler gemt i junglen som vidne om det mægtige khmerriges storhedstid.
Man kan rejse til Cambodia hele året. I vintermånederne er der tørtid, og temperaturerne er meget behagelige. Derfor er der mange turister ved de store attraktioner, samt ved strandene i Sihanoukville og Kep. men der er meget andet at se på, så pak rygsækken og kom afsted.
Cambodia grænser op til Thailand i den vestlige og nordvestlige del af landet, Laos i den nordlige del af landet, Vietnam i den østlige og sydøstlige del af landet og slutteligt Siambugten i den sydlige del af landet.
Tumblr media
Cambodia er betagende skønhed
Det mest berømte tempel, og kendt af mange, er Angkor Wat, kaldet verdens ottende vidunder. Et besøg er et must på rejsen til Cambodia.
Selve templet er kun en del af Khmerrigets gamle hovedstad Angkor, der var en enorm by i junglen med 70 templer. Byen blev nærmest opslugt af den tætte vegetation, da riget gik i forfald, men den glemte by blev genopdaget og er i dag den største attraktion i landet.
Cambodia har dog meget mere end templer at byde på. Der er betagende natur, maleriske landsbyer langs floderne og sjældne ferskvandsdelfiner.
Kan man lide vand, er en sejltur på det fantastiske Tonle Sap sø- og flodsystem er en enorm oplevelse. Langs bredden ligger husbåde med fiskenet spændt ud imellem sig, der er blomsterbesmykkede hytter, og børn, der leger ubekymret ved flodbredden.
Når øjnene skal hvile og sulten stilles, kan man besøge et af de lokale markeder eller udforske de cambodianske retter i et af de mange gadekøkkener, noodleshops eller restauranter.
Khmerernes kultur er som skabt til turisme: menneskene er imødekommende, venlige og smilende. Som udlænding føler man sig velkommen. Og her er færre tegn på den turisme træthed og kynisme, man kan møde på overrendte destinationer.
På en rejse til Cambodia vil du opleve sagnomspundne ruiner og kulturskatte, kolonitidens smukke bygninger og et gæstfrit folkefærd.
0 notes
rejsefeber-blog · 6 years ago
Text
Holland er ikke bare tulipaner og kanaler
Tumblr media
Holland er kendt for sin lange handelstradition og er et af verdens mest tætbefolkede lande. Egentlig er Holland en provins i Kongeriget Nederlandene, men i Danmark og mange andre lande kalder man landet for Holland.
Holland ligger på Europas vestkyst og er et usædvanligt fladt land. En tredjedel af landets areal ligger under havniveauet og den vestlige halvdel af landet ligger i gennemsnit én meter over havet. For at havet ikke skal oversvømme landet, er der bygget diger og dæmninger. I syd og øst er der bakker.
Landet har et kystklima med milde somre og kolde vintre. Vejret i er ligesom herhjemme i Danmark, uforudsigeligt og der er regn og vind hele året rundt. Vinden blæser næsten altid fra sydvest med kold luft fra Nordsøen.
Man siger, at Holland er et multietnisk samfund. Det er fordi, mange hollændere stammer fra mange forskellige lande.
Holland med tulipanmarker og møller
Det klassiske romantiske billede af Holland forestiller et mylder af kanaler, sirligt dekorerede træsko, tulipanmarker i alverdens farver og små, buttede møller. Men, Holland er så meget mere end dét, så pak rejsetasken, og kom afsted.
Hele året rundt er det skønt at opleve de smukke landskaber. Særligt om foråret finder man et farvespil på de hollandske marker, som ikke findes magen til andre steder i verden.
Amsterdam med kanaler og cyklister
Amsterdam er ikke kun hovedstad for kanaler, cykler og coffee shops, men også hele landets hovedstad. Byen betager alle med sin skønhed og specielle stemning.
De mange hollanske kunstnere kræver ingen præsentation, og på Amsterdams berømte museer kan man studere Boschs dæmoniske detaljerigdom, Rembrandts mesterlige beherskelse af lys og skygge, Vermeers strålende klare farver og selvfølgelig van Goghs næsten vanvittige penselstrøg.
Et andet must i Amsterdam er en sejltur på de små kanaler. Amsterdammerne er selv yderst begejstrede for denne syssel, og det er også en eminent måde at opleve byen fra et nyt perspektiv.
Det er meget nemt at finde rundt i Amsterdam, der iøvrigt anses for at være en af verdens mest cykelvenlige byer.
Kombinationen af kør-selv ferie og leje af et feriehus i Holland er ret perfekt. Turen til Holland fra Danmark er ikke uoverskuelig lang og udvalget af ferieboliger i Holland er stort, og byder på noget for enhver smag og feriedrøm.
Holland er på én gang dybt historisk forankret og ultramoderne, og et fantastisk land at rejse i.
0 notes
rejsefeber-blog · 7 years ago
Text
Litauen er arkitektonisk superflot!
Tumblr media
Litauen er et smukt og frodigt land, hvor du møder landsbyidyl, hvidstrakte strande, middelalderbyer med imponerende borge og fæstninger, hvor blandt andet korstogsriddere og storfyrster har huseret.
Når man rejser til Litauen, opleves det sydligste af de tre smukke baltiske lande. Det er det største af de tre arealmæssigt (ca. 1,5 gang større end Danmark), og Litauen, der sammen med Estland og Letland udgør de baltiske lande, tiltrækker europæiske turister i massevis, fordi Litauen et spændende historisk og kulturelt rejsemål.
Det litauiske landskab blev jævnet ud af de smeltende gletsjere efter sidste istid. De højeste områder er morænebakkerne i det vestlige og østlige højland. Kun meget få steder i Litauen når op over 200 meter over havets overflade, og det meste af landet ligger lavere end 100 meter over havets overflade. De centrale dele af landet er et svagt bølget sletteland med brede floddal.
Naturen i Baltikum minder meget om Danmark, men en ting som vækker Danskeres misundelse er de mange storke, som ses overalt i sommerperioden. Derudover findes der også små bestande af bjørne og ulve.
33 % af Litauen er dækket af skov. Skovene og moserne er nogle af de største i Europa og rummer enestående flora og fauna.
Tumblr media
Kultur og arkitektur i Litauen
Kultur og arkitektur er et vigtigt kendetegn ved Litauen. Den arkitektonisk imponerende gamle bymidte i Vilnius, Litauens hovedstad, er på UNESCOs Verdensarvsliste og en af de mest besøgte seværdigheder i Litauen.
Hovedstaden Vilnius består ligesom de tre øvrige hovedstæder i Baltikum af et gammelt middelaldercentrum med mange trange og krogede gader og hyggelige gårdspladser.
I bymidten findes arkitektoniske perler fra både gotikken, renæssancen, barokken og klassikken, som danner rammen om et levende kulturliv med både kunst, teater, dans og en række musikfestivaller.
Vilnius har udviklet sig til en helt igennem romantisk og hyggelig perle. Fra den store Katedral, med levn fra bymuren, og Baltikums ældste universitet til den lille fine stenkirke St. Anne med sine 32 forskellige murstens formationer og massevis af russisk ortodokse kirker.
En halv times kørsel fra Vilnius ligger Trakai-borgen, der er smukt opført på tre sammenhængende øer. Hele borgen er blevet genopbygget, så man kan se, hvor stor en konstruktion det har været.
Kaunas, Litauens næststørste by, er bestemt også et besøg værd. Her finder du blandt andet en stor fæstning fra 1200-tallet, der omkranser den gamle bydel, en imponerende katedral, der er den største gotiske bygning i Litauen, og gode muligheder for shopping til rimelige priser.
0 notes
rejsefeber-blog · 7 years ago
Text
Gibraltar minder meget om en mindre engelsk provinsby
Tumblr media
Det lille land Gibraltar, som er halvt så stort som Bogø, er et land med en fantastisk historie bag sig. Landets placering har gjort det eftertragtet blandt mange, men englænderne løb af med sejren, og landet er under engelsk herredømme.
Gibraltar er derfor en britisk koloni på en kalkklippe på sydspidsen af Den Iberiske Halvø ved indsejlingen til Middelhavet. Den lillebitte halvø, som huser godt 30.000 indbyggere, er et af verdens mest tætbefolkede steder at rejse til.
Med en strategisk vigtig placering ved indsejlingen til Middelhavet, har Gibraltar indtaget en plads i den europæiske historie, som rækker ud over hvad en lille klippe-halvø ellers berettiger til.
Navnet Gibraltar stammer fra den mauriske general Tarik el-Said, der i 710 erobrede klippen ved indsejlingen til Middelhavet som indledning til sin invasion af Den Pyrenæiske Halvø.
Meningerne om tilhørsforholdet er delte omkring det lille område. Spanierne vil have Gibraltar tilbage, men de fleste beboere er ærke Britiske og til dels nationaliske omkring deres tilhørsforhold. Indbyggerne har ved afstemninger i både 1967 og 2002 valgt at forblive britiske.
Gibraltar by minder om en mindre engelsk provinsby med små butikker og pubber. På Main Street i den gamle bydel virker alle til at kende hinanden. Der råbes hilsener på tværs af gaden og vinkes i forbifarten – hvis da ikke, der lige er tid til en lille øl på en af de mange britiske pubber.
Men der er også mange spændende seværdigheder på Gibraltar som for eksempel Gibraltar Museum og den flotte drypstenshule St. Michaels drypstenshulen. Derudover finder man fra toppen af "Klippen" en flot udsigt ind over det spanske fastland og helt til Afrika.
Af andre attraktioner kan bl.a. nævnes tunnelsystemet, samt en stor kanon, 100 Tonne Gun, fra 1870, der minder om tidligere tiders bevogtning af Gibraltarstrædet, et maurisk borgkompleks samt Europas sydligst beliggende moske.
Tumblr media
De frække aber på Gibraltar
Gibraltars største attraktion er selve klippen med det tilhørende naturreservat Upper Rock Nature Reserve i godt 400 m's højde, som bl.a. bebos af en koloni af berberaber.
Så længe der er aber på Gibraltar, vil halvøen være beboet af briterne, lyder en gammel legende, som den store britiske premierminister under anden verdenskrig, Winston Churchill, troede på.
De halvtamme men frække berberaber, tilhører Europas sidste vilde bestand, og er noget af en attraktion. Det er ikke klart, hvordan aberne er kommet til Gibraltar. En legende fortæller, at britiske søfolk tog dem med.
En anden legende siger, at den dag, aberne er væk, er den hvide klippe ved indsejlingen til Middelhavet ikke længere britisk.
0 notes
rejsefeber-blog · 7 years ago
Text
Verdens største ø Grønland med betagende kontraster
Tumblr media
Danmark og Grønland er forbundet i et rigsfællesskab, men mange ved desværre kun ganske lidt om Grønland.
Grønland er verdens største ø, og næsten 80% af dette område er dækket af en iskappe, indlandsisen, og mange gletsjere. Alligevel er det isfrie areal næsten lige så stort som hele Sverige, men kun en ganske lille del af dette er dyrkbart land. Det meste er klippegrund.
Grønland består af over 100 små øer, som har et samlet befolkningstal på omkring 57.000 indbyggere. Det er det land i verden, med den laveste befolkningstæthed.
Gør klar til at tage afsted. Find kufferten på toppen af skabet. Grønland er et fantastisk land med enorme kontraster. Grønland er verdens største ø, men den har samtidig en af verdens mindste befolkninger, og Grønland er fuld af overraskelser, imponerende fakta og sjove modsætninger.
Om vinteren kan man opleve uendelige hvide vidder fra en hundeslæde, køre på snescooter og lade sig betage af nordlysets dragende lysshow på himlen. I stor kontrast står sommerkrydstogter til Grønland. Her er det mildt, grønt og blomstrende.
Man kan tage på gåture fra by til by, følge de lange spor af arktiske blomster, eller udfordre tundraen. Er man i det rigtige område, kan man støde på nogle af de lokale moskusokser, som bliver brugt til lidt af hvert af de lokale.
Der findes mange skønne byer i Grønland med hvert deres særpræg, som gør dem unikke. Byen Ilulissat i Diskobugten er den mest populære og den mest efterspurgte blandt de fleste turister.  
Naturen i Grønland er betagende smuk
Grønlands natur er en verden for sig. Isbjerge og indlandsisen er nok det mest kendte. De kolossale isbjerge i blåt og hvidt og fantastiske former, flyder rundt i havet. Indlandsisen er en kappe af kilometer tyk is. Isens bragen og knagen afslører at der er masser af bevægelse.
Grønland er kendt for sin storslåede natur hvor der i havet lever masser af fisk, sæler, hvaler og skaldyr. På land lever de store pattedyr som isbjørn, rensdyr og moskusokse. Landet vrimler med fugle, og om sommeren er der vilde blomster og insekter.
Udover naturen er der selvfølgelig også nordlyset, som er synlig fra det meste af landet. Nordlyset kan ses fra september til april, og ligner mest af alt noget fra en science fiction film.
Grønland er overvældende, dramatisk og sårbar, og faktisk er der kun en ting, man har behov for at vide på rejsen til Grønland. Den Grønlandske befolkning er et varmt folkefærd. Når rejsende i Grønland bliver bedt om at nævne de største oplevelser i Grønland, så nævner de ofte mødet med den varme og imødekommende lokalbefolkning.
0 notes
rejsefeber-blog · 7 years ago
Text
Marokko er et bombardement af sanseindtryk uden lige
Tumblr media
”Marokko er som et træ, hvor rødderne ligger i Afrika, men bladene ånder Europa.”.
Marokko er et smukt og farverigt land med en fascinerende kultur og en meget varieret natur. Du kan både besøge storslåede moskeer og minareter, samt vandre i de billedskønne Atlasbjerge. Vest for Marokko ligger Atlanterhavet, østpå ligger Saharaørkenen og derimellem ligger Atlasbjergene.
Marokko er en farverig mosaik af lange strande, shopping i bazarer og fransk-arabisk spisekultur.
Pak din kuffert. Marokko byder på noget for enhver smag. Med atlasbjergene der rejser sig tværs gennem landet, er der gode muligheder for bjergbestigning og trekking ved Nordafrikas højeste punkt Toubkal.
Man kan også gå gennem Atlasbjergenes smukke landskaber fra tehus til tehus og bo i nogle af berberfolkets fine landsbyer.
Marokko byder også på idyllisk Saharatrekking på kamelryg ud til øde områder, hvor solnedgangen ikke ses smukkere. Marokko er sikkerhed for et hav af sanseindtryk, der sjældent ses magen til.
Marrakesh eksotiske basarer, farver, dufte og krydderier
Det er ikke uden grund, at franske designere som Yves Saint Laurent og Jean-Paul Gaultier valgte at bo i Marrakesh, og Alfred Hitchcock optog film her. Byen er ganske magisk.
Marrakesh er hektisk og sprudler af liv, ligesom man forestiller 1001 sig nats eventyr. Knallerter og æsler kommer susende fra alle sider og kanter, og der vises hverken hensyn til turister eller lokale ældre.
I Marrakesh er det udbredt med en hel familie på en Puch Maxi, og utallige taxaer der gør trafikken vild og sommetider utilregnelig.
Marrakechs medina emmer af magi og eksotiske mysterier, man møder spåkoner, slangetæmmere, bavianer, vandsælgere og akrobater i et inferno af larm.
I den gamle bydel kan man opleve Medinaens tusind år gamle marked, som emmer så meget af liv, både dag og aften, at det udfordrer New Yorks titel som byen, der aldrig sover
En riad i Medinaen er det perfekte ”home away from home”, når du besøger Marrakech. Følelsen af at træde fra Marrakechs støjende labyrint gader ind i en riad, er ligeså velkommen som at finde en oase i ørknen.
Marokko er et mekka af smukke byer, og enhver bør opleve dette smukke land. Med byernes farverige markedspladser, rigt udsmykkede paladser, stemningsfulde medinaer, imponerende moskéer og fransk kolonistilsarkitektur, føler man, at man er kommet til det rette sted.
1 note · View note