#neuropædagogik | Explore Tumblr Posts and Blogs

neurologicalgames-blog · 6 years

Text

Fokuseret opmærksomhed.

Af C. Scheel P.D. I Special pædagogik og Master i IT

Stifter af Neurological Games.

d.11/2-2019

Indhold

Intro; 1

Opmærksomhed. 1

Fokuseret opmærksomhed. 2

Vedholdendende opmærksomhed. 3

Selektiv opmærksomhed. 4

Skiftende opmærksomhed. 5

Afledning. 8

Automatisering. 9

Delt opmærksomhed. 9

Referencer 10

Intro;

Dette er skrevet med til helt almindelige mennesker, der gerne vil vide noget om opmærksomhed.

Fagfolk kan også læse artiklen; ” Falkeblik. Det faglige grundlag, klassifikation og begreber.”

Opmærksomhed.

Opmærksomhed kan overordnet opdeles i to typer af opmærksomhed.

Den ene er opmærksomhed overfor noget der sker i omgivelserne eller i en selv, uden at man har besluttet sig for at være opmærksom på det. Noget fanger vores opmærksomhed eller vi bliver gjort opmærksomme på noget.

For en sikkerheds skyld er vores alarm system næsten altid er på vagt, det opfanger ting som er uvante, uventede eller som kan være farlige.

På billedet ovenfor er en illustration af at noget er skarpt i opmærksomheden, mens andet ikke rigtigt registres. For de fleste af os er det sådan vores alarmsystem og opmærksomhed fungerer når det er blevet opmærksomt på noget der er uvant eller uventet og som kunne være farligt. Det behøver ikke kun at handle om at noget er farligt eller kunne være farligt, det kan også være at noget har fanget vores opmærksomhed. Den vigtigste forskel på denne type af opmærksomhed og fokuseret opmærksomhed er at vi her, ikke bevidst har valgt at være opmærksomme på noget bestemt.

Den anden type af opmærksomhed er den fokuserede opmærksomhed. Fokuseret opmærksomhed opstår når vi bevidst vælger at fokusere på noget, det vil sige at vi har valgt at være opmærksomme på noget bestemt.

Fokuseret opmærksomhed.

Opmærksomhed er en basal eller fundamental mental funktion.

Opmærksomhed er en forudsætning for en række forskellige processer der foregår i hjernen, derfor er den vigtig. Det er meget nemmere f.eks. at huske noget, hvis man er opmærksom på det man gerne vil huske.

Fokuseret opmærksomhed er, helt overordnet, evnen til at holde opmærksomheden på det man gerne vil. Vi taler ikke om hvor motiveret man er, men om man kan holde sin opmærksomhed rettet mod noget bestemt.

Der er nogle forskere der har inddelt fokuseret opmærksomhed i nogle underkategorier.

De fire typer af fokuseret opmærksomhed de kommer frem til er;

Vedholdende opmærksomhed.

Selektiv opmærksomhed.

Skiftende opmærksomhed.

Delt opmærksomhed.

(Sohlberg and Mateer M. M., 2001) (Jason A. Demery, 2006, s. 54)

Vedholdende opmærksomhed

Vedholdende opmærksomhed er evnen til at fastholde sin opmærksomhed på noget bestemt over længere tid adgangen. For at løse en opgave, har vi brug for at kunne holde opmærksomheden på en bestemt opgave, indtil opgaven er løst. Når man har fået en hjerneskade så kan man godt have svært ved at fastholde opmærksomheden i længere tid adgangen. Det er selve evnen til at fastholde opmærksomheden man er ramt på, uanset hvor motiveret man er.

Selektiv opmærksomhed.

Selektiv opmærksomhed, selektiv betyder at vælge noget fremfor noget andet, altså at man er opmærksom på noget og lukker noget andet ude. Vi vælger f.eks. at være opmærksomme på en bestemt ting, når vi leder efter noget. Det kunne være at lede efter en nøgle.

Når vi leder efter en nøgle, er nøglerne skarpe i opmærksomheden, mens andre typer af ting lukkes ude af opmærksomheden.

Hvis man har problemer med den selektive opmærksomhed vil det være vanskeligere at fokusere udelukkende på nøglerne og lukke alt andet ude, derfor vil andre elementer også få opmærksomhed.

Her forestiller vi os at vi leder efter nogle nøgler. I det øjeblik andre typer af elementer også får opmærksomhed, så begynder det at blive vanskeligere at holde fast i det vi leder efter, nemlig nøgler.

Skiftende opmærksomhed, handler om evnen til at skifte opmærksomhed fra en ting til noget andet og tilbage igen.

Hvis jeg er ramt på min skiftende opmærksomhed, så kan jeg have problemer med at vende tilbage til tidligere aktiviteter.

Her er et eksempel;

Det kunne være at jeg gik i gang med at male en væg.

Undervejs kommer jeg i tanke om at jeg skal have vasket tøj, så jeg sætter vaskemaskinen i gang.

Mens jeg sætter vaskemaskinen i gang får jeg øje på en fugl ude i haven, og går ud for at se på den.

Nu har jeg maling der tørrer, en vaskemaskine der kører og jeg står ude i haven og kigger på fuglerene.

Jeg går midt i en aktivitet til den næste, uden at vende tilbage til nogen af de ting jeg allerede har sat i gang.

Hvis jeg er ramt på den skiftende opmærksomhed, så kan jeg have svært ved at vende tilbage til de tidligere aktiviteter og det vil kræve en særlig indsats at gøre det.

Man kan være ramt på skiftende opmærksomhed på forskellige måder.

Skiftende opmærksomhed handler også om evnen til at skifte spor.

Hvis jeg går i gang med en opgave, så kan det godt være at det på et tidspunkt er mere hensigtsmæssigt at gøre noget andet.

Her er et eksempel;

Lad os sige at jeg går i gang med at male en væg.

Mørket falder på mens jeg maler. Hvis jeg har svært ved at skifte spor, så fortsætter jeg med at male, selvom jeg reelt ikke kan se hvad jeg laver.

Hvis jeg har problemer med skiftende opmærksomhed, så kan det betyde at jeg fortsætter ud af samme spor, ude af stand til selv at skifte eller korrigere det jeg har gang i, selvom det er uhensigtsmæssigt.

Det er en del af de overordnede styrende funktioner i hjernen.

Kompleksiteten og dermed hvor krævende opmærksomheds funktionen er, er stigende i følgende rækkefølge; vedholdende, selektiv opmærksomhed, skiftende opmærksomhed til den mest komplekse som er delt opmærksomhed.

Delt opmærksomhed. Evnen til at holde opmærksomheden rettet mod mere end en ting adgangen. (Sohlberg and Mateer M. M., 2001) (Jason A. Demery, 2006, s. 54)

Afledning.

En person kan afledes indefra af egne tanker eller udefra af sanseindtryk. Afledning er når den fokuserede opmærksomhed rettes væk fra det man er i gang med og er fokuseret på. Dvs. at det vi ser på er om man evner at fastholde opmærksomheden på en opgave trods forstyrrelser, indre såvel som ydre.

Der er forskel på om man kan, altså har evnen til at fastholde opmærksomheden, trods forstyrrelser, eller om man bliver afledt. Vi taler altså ikke om motivation, da det er evnen til at fastholde opmærksomheden, selvom man er motiveret og gerne vil fastholde opmærksomheden, men ikke kan fordi man afledes.

Afledning eller afledelighed er ikke en funktion eller en evne, men omtales ofte som en følgevirkning af en funktionsnedsættelse. Derfor optræder afledning heller ikke i teorierne som en selvstændig funktion.

Hvorfor det er sådan bliver måske endnu tydeligere når vi kigger på en dansk oversættelse af Melvin Levin, der bruger ordet distraheret. (Levine, 2005, s. 99)

Her er det et spørgsmål om i hvilken grad man evner at vælge noget ud og give det opmærksomhed, fremfor noget andet, hvilket er selektiv opmærksomhed og i flg. Mel Levins teorier en del af input kontrollen.

Opmærksomhedsstyring:

Mel Levine beskæftiger sig med input styring, altså evnen til selv at regulere/ fokusere på bestemte input, som en del af opmærksomhedssystemet.

Under styring af input har han blandt andet den selektive opmærksomhed, men også elementer som dybde og detaljeringsgrad. Dybde og detaljeringsgraden handler om at være i stand til at holde fokus på det rette niveau af detaljer eller helheder. Dette er tanken om at blive optaget af en detalje, eller komme til at fokusere for meget på en detalje, der er uvigtig i forhold til helheden.

Et eksempel på at komme til at fokusere for meget på en detalje kunne være at ville tegne et portræt og undervejs så komme til at gå i dybden med det ene øje før de overordnede linjer er på plads.

Det betyder ikke alle der kommer til at fokusere for meget på en detalje har problemer med opmærksomhedsstyring. Hvis man har problemer med opmærksomhedsstyring betyder det at man vil have meget svært ved ikke at komme til at fokusere på en enkelt detalje, med mindre man arbejder med det og er bevidst om det.

Under styring af input har han også opmærksomheds spændvidde, som på den eneside handler om at fokusere på noget over tid, altså vedholdende opmærksomhed og koncentration, men som samtidigt også inddrager evnen til at skifte fokus, som er skiftende opmærksomhed. (Levine, 2005, s. 76-100)

Afledning er når opmærksomhedsstyringen træder ud af kraft.

Automatisering.

Mange af de ting vi gør igennem et liv, bliver efterhånden automatiseret, dvs. at vi kan gøre dem uden at bruge opmærksomhed eller energi på at gøre det.

For mange os kan det være at gå, at låse en dør eller at slukke for lyset, kaffemaskinen osv.

Det er derfor vi indimellem er nødt til at gå tilbage og tjekke om vi nu fik slukket lyset, låst døren eller slukket for kaffemaskinen.

Delt opmærksomhed.

Delt opmærksomhed er den fjerde og mest krævende af de fokuserede opmærksomhedsformer.

Med delt opmærksomhed menes at man deler sin opmærksomhed mellem to aktiviteter. Det er kun først delt opmærksomhed når begge aktiviteter kræver opmærksomhed, hvis den ene aktivitet er automatiseret så er der ikke tale om delt opmærksomhed.

Delt opmærksomhed kan være at lytte til et foredrag og tage notater samtidigt.

Delt opmærksomhed kan derfor godt være at køre bil og holde øje med trafikken, hvis det er en uerfaren bilist, for hvem det at køre bil ikke er automatiseret endnu. Den erfarne bilist vil typisk kun bruge opmærksomhed på at holde øje med trafikken og derfor er der ikke tale om ikke delt opmærksomhed.

Delt opmærksomhed kunne også være at spille på et instrument og synge samtidigt.

Her er en lille aktivitet med delt opmærksomhed.

Den går ud på at tegne en genstand uden at se på papiret.

Når man tegner uden at se på papiret så deler man opmærksomheden mellem at se på genstanden og undgå at se på papiret, samtidigt med at man forsøger at forestille sig hvad man tegner på papiret og tegne det.

På billedet ovenover kan du se figuren, jeg har forsøgt at tegne uden at se på papiret.

Denne sjove tegning er resultatet.

Med venlig hilsen

www.neurologicalgames.com

Referencer

Grethe Andersen, D. D. (2016). Apopleksi, sygdom, behandling og organisation. København: Munksgaard.

Jason A. Demery, P. (17. 4 2006). Traumatic Brain Injury. Hentet fra SlidePlayer: https://slideplayer.com/slide/11600330/

Levine, M. (2005). Hjernen bag lysten til at lære - Neuropædagogik i teori og praksis. Danmark: Dansk psykologisk forlag.

Sohlberg and Mateer, M. M. (4. jan 1987). Effectiveness of an attention-training program. Journal of Clinical and Experimental Neuropsychology, volume9, 1987,issue 2., 117-130. Hentet fra www.tandfonline.com/: https://www.tandfonline.com/doi/abs/10.1080/01688638708405352

Sohlberg and Mateer, M. M. (2001). Cognitive Rehabilitation: An Integrative Neuropsychological Approach. New York: GuildFord Press.

WHO, o. S. (2005). ICF, International klassifikation af funktionsevne funktionsnedsættelse og helbredstilstand. Viborg: Munksgaard.

#opmærksomhed #fokuseretopmærksomhed #selektivopmærksomhed #deltopmærksomhed #skiftendeopmærksomhed #hjernen #neurological #neurologicalgames #C Scheel #selektiv #skiftende #neuropædagogik

1 note · View note