tanjamadsen

[tanjamadsen]

D. 31/7-20 ændrede jeg en balance i mit liv, af en stadig uvis årsag, men det virkede som en god ide i min hjerne.

Jeg havde klaret 1751 dage uden stoffer, men hjernen blev enig med sig selv om, at det skulle smides væk i et split sekund, så det gjorde jeg. Jeg lystrede blindt, og siden har jeg kæmpet med tilbagefald og hvad der deraf følger af psykiske udfordringer.

Trangen og lysten trækker stadig i min krop, det er svært at lade være, men jeg prøver ihærdigt.

Det værste er, de timer og dage, hvor jeg er alene, tomrummet skal fyldes og jeg drømmer om at sove det hele væk, men ironisk nok, så gør jeg sådan at, jeg ikke kan sove. Tilfører kroppen kunstig energi.

Jeg blev indlagt på en lukket afdeling for et år siden d. 16/8, med en stofudløst psykose, jeg var overbevist om at min hjerne kunne skæres ud, hvis bare der blev lagt et fint snit bag øret, som pga andet medicin, gjorde ondt, så det var en win/win for mig. Jeg blev behandlet for psykosen og udskrevet igen “rask” og 25 kg tungere i november 20. Der går ikke engang en uge, før hjernen er tilbage i det samme spor og jeg er tilbage på psyk. Denne gang på en åben afdelingen, et nyt sted i byen, det gav bare mere kaos, så indtil juni i 21, har jeg været svingdørspatient på psykiatrisk i Aalborg. Nogle indlæggelser bedre end andre. En enkelt indlæggelse på tvang, men selv på tvang på en lukket afdeling, kan man sagtens tage sig en dejlig tur på amf. Til personalets og min kærestes frustration.

Der har været et brud mellem kæresten og mig efterfølgende, endnu en undskyldning for at give efter, hvilket jeg selvfølgelig gjorde. Tog udenbys til en fremmed fyr, fik så meget amf at jeg på ingen måde var i stand til noget som helst. Han misbrugte mig, og det eneste jeg kunne fokusere på bagefter, hvor jeg var nødsaget til at blive i huset, endda i hans seng, hvor jeg blev lagt, var jeg skal huske at trække vejret. Jeg husker ikke bilturen hjem næste morgen og der gik lang tid, før jeg var stærk nok til at anmelde manden for voldtægt, for jeg havde jo selv været dum nok til at tage derned og til at indtage amf.

Så tænker man at jeg måske har lært noget af det, men nej. Trang, lyst og behov er tværtimod vokset. Så en tur til fodboldkamp, og helt almindeligt hygge, bliver piftet op af endnu en omgang amf. Har en hvilepuls på 152 på et tidspunkt og jeg kan virkelig mærke at jeg lever. Det føles fantastisk og skræmmende på samme tid. Jeg er glad, levende og fri. Og jeg nyder det. Dagen efter er jeg spøgelse, og det har jeg faktisk været siden, men jeg er glad for at Danmark ikke vandt den kamp, for så tror jeg, det var endt med en overdosis igen. Og så er jeg faktisk ikke sikker på jeg var her idag.

Idag kæmper jeg stadig med trangen, lysten og behovet for amf. Tror desværre det ender med endnu en tur i afvænning.

Jeg har brugt/smidt et år af mit og mine børns liv væk, fordi jeg har været egoistisk. Jeg tror det er tid til at begynde at rydde op og få styr på mit liv igen. Fra d. 1/9 altså, for august er stadig et stort kaos i aftaler og planer. Og så må jeg se om jeg udskyder det igen til september.

Nu må du ikke tro, at jeg ikke elsker mine børn, for det gør jeg bestemt. Over alt på jorden, men når hjernen slår klik, så er det robot Tanja som tager over, og jeg har ikke længere magten over bevægelser og handlinger. Det lyder som en undskyldning, men det er sandheden. For at forstå, tror jeg man skal have prøvet det.

Jeg starter langsomt op nu. Idag d. 12/8-21. Jeg må prøve at arbejde mig tilbage til et godt liv med mine fantastiske børn.

Husk!!! ELSK DIG SELV