Text
I aften er jeg udsat for endnu et tankemylder., der gør det umuligt at falde til ro. Jeg slukkede for lyset for en time siden, og mine øjne har ikke kunne holde sig lukkede siden da. Fordi jeg tænker for meget på fortiden.
Jeg tænker over, hvor umoden jeg har været med mine relationer i fortiden. Hvor mange gode mennesker, jeg har haft omkring mig, men som jeg har skubbet væk. Min sædvanlige undskyldning har været barndomssvigt. Men nu er jeg 21, og kommet med den erkendelse af, at jeg træffer mine egne beslutninger på at være er godt menneske. Det er ikke svigtens skyld, at jeg har behandlet andre dårligt. Det var ustyrlige følelser, som jeg føler mig i nærmere kontakt med i dag. Lige nu er den over midnat, og jeg har mest af alt lyst til at fortælle alle de personer jeg har skubbet væk, undskyld. I har betyder så meget for mig, givet mig sådan et stort indtryk i min glæde, som jeg ikke vidste, jeg havde dengang. Undskyld for at ødelægge jeres.
0 notes
Text
Hvordan skal jeg deale med min studietvivl?
Når jeg blotter mig for min tvivl omkring studiet, folder svarende ud. Det har ikke rigtig hjulpet mig at snakke med venner og forældre om det. Mine venner fortæller mig, at jeg skal tage den beslutning der er bedst for mig selv - hvad betyder det? Mine forældre vil have, at jeg fortsætter - det er jo ikke en uddannelse, man fortryder at tage.. Og så føder de jo af den prestige som følger med.
Det der har hjulpet mig på min søgen efter et svar, var en samtale med min studievejleder. Her følte jeg mig forstået og taget seriøst - et bånd jeg ikke har haft til nogen anden seriøs “autoriet”. Vigtgt for mig i sådanne sammenhænge er, at man midt i al seriøsiteten, kan grine af, at det er så seriøst, og så veksle tilbage til seriøsiteten igen uden at blive taget, som en joke. Det var som om, at det løftede en byrde fra mine skuldre, når vi grinte den af. Det jeg fik ud af samtalen er, at jeg ikke er i tvivl om, at jeg skal skifte studie, for det er jeg helt sikker på, at jeg skal. Jeg kan sådan set bare ikke træffe en beslutning i frygt for at vælge det forkerte. Mit nuværende studie er jo ikke spændende, og det er ikke et område, hvor jeg føler mig inspireret. Alligevel vælger jeg at blive i det for trygheden, og så jeg er fri for at vælge (noget forkert), for hvad nu hvis... Jeg havde en snak med min kusine i dag, og følte mig mere forstået - hun har selv skiftet studie to gange. Hun forstår, hvorfor man føler sig bundet, men i sidste ende skal man “bare” springe ud i det. Hun sagde til mig “Forestil dig at leve et liv, hvor du ikke kan træffe beslutninger for dig selv. En dag står du, og har taget både en bachelor og kandidat i et fag og miljø du ikke trives i. Så finder du er job, der er relateret til uddannelsen, og føler dig stadig malplaceret. Efter at have slæbt dig igennem det hele fordi du har sagt til dig selv, du gerne vil give det sidste, finder ud af, at det slet ikke var dig.”. Et år spildt, er ikke et spildt år. Men fem år er fandme spildt. Det var den største øjenåbner for mig.
0 notes
Text
Hvis der er en ting, jeg virkelig er ved at lære, så er det at tage imod kritik, og at man skal indrømme, hvilke fejler man har, uden at rationalisere det frem til en nærmere forklaring, og dermed fratage sig ansvaret for sine handlinger. Den største udfordring i dét, er nok ikke at undgå at have ondt af sig selv. Tænke at man er uduelig og diverse andre negative tillægsord, der kan sættes derpå. Det er nok også det, jeg har lært - at man ikke skal ende ud i en ond spiral. Jeg føler nogle gange, at livet er en kamp med mig selv, hvor det går ud på at bokse sig igennem, alt det man selv er til hinder for. Det er svært at finde den styrke frem. Verden er ikke til hinder for mig selv, men oftest i de fleste tilfælde, er det mig der er til hinder for den åbne verden. Nogle gange må man slå koldt vand i blodet. For verden går videre, om du vil det eller ej. Den standser ikke, bare fordi du har det dårligt.
Det hænger nok sammen med den tilgang, jeg har haft til verden, mødt den med mistillid. Nu er det en anden tid, og det skal jeg vænne mig til...
0 notes
Text
det værste er ved hele eksistensen er at have en fremstilling om, hvem man vil være og hvordan man vil se ud.
sandheden er, at man aldrig kommer til at se ud som man gerne vil. aldrig kommer til at være det menneske, man gerne vil være.
0 notes
Text
hold kæft, hvor er det svært at være til stede på uni
forsøge at overbevise sig selv om, at det nok skal gå
at man passer ind, at dét her er det rigtige valg
for hvad er et rigtigt valg
når det hele føles så forkert
og det rigtige bare ligger et helt andet sted.
0 notes
Text
koffeineret hjerne i en træt krop
undervurderer effekten
af alt
forsøger at falde i søvn til klassisk musik
det lykkedes næsten
bliver afbrudt af reklamer
bliver afbrudt af tanker
om hende
det er pludselig ubehageligt at være i kroppen
hun er her ikke til at holde om
eller at blive holdt om
kun at holde af
bliver afbrudt af tvivl
hvor har jeg hende henne
har jeg hende overhovedet længere
0 notes
Text
vi har aldrig været den der familie, som rejste til italien eller spanien i sommerferien. jeg fik altid at vide, at enhver der arbejder hårdt, har gjort sig fortjent til at holde ferie. hvert skoleår, fra nulte til niende, vendte jeg tilbage og havde ingen historie at fortælle. for jeg har aldrig rejst til italien eller spanien eller været i sommerhus eller på camping. dét at være hjemme hos sine bedsteforældre, var ikke et eventyr, der imponerede andre. eller så solgte jeg bare ikke historien. mine forældre lovede mig, at vi ville tage ud at rejse og, at det denne gang ikke bare var en køretur til berlin eller hamburg. de sagde at næste år tager vi til paris. næste år tager vi til usa. næste år tager vi til vietnam. hvert år tager vi et sted hen, men kun i vores fantasi. efterhånden sagde de til mig, at når jeg bliver ældre, måtte jeg rejse alene. men den nysgerrighed og mod på at rejse alene havde jeg ikke. for gennem folkeskolen, ville jeg jo ikke rejse af nysgerrighed. jeg ville ud at rejse fordi alle mine venner var ude at rejse, og jeg ville komme tilbage til skolen med en vild historie at fortælle, ligesom dem. jeg ville jo for en gangs skyld være som en af de andre. én jeg aldrig har været eller nogensinde bliver. og jeg frygter, at jeg måske aldrig bliver nysgerrig nok til at rejse i hele mit liv.
0 notes
Text
hvor er jeg?
jeg er standset, gået i stå.
midt i det hele, men væk fra alting.
jeg mærker susene, men intet føles godt.
midt i det hele er jeg gået i stå,
og væk fra alting er jeg standset.
0 notes
Text
Der råbes vidt
i verden om:
at holde trit
og holde dom.
Der er et bud
man flygter fra:
at holde ud
og holde af
Piet Hein, Om at holde
0 notes
Text
nogle gange glemmer jeg, at verden ikke forstår mig som du gør.
0 notes
Text
den vægter ikke så meget i dit gennemsnit det er snart overstået det skal nok gå så længe du selv synes at opgaven er god nok så længe du selv synes at du er god nok (men det gør du jo ikke)
0 notes
Text
14/2 2018
- Kig på matematikaflevering 9 (skriv dem ind i TI-Nspire):
Uden hjælpemidler: 9.001, 9.020, 9.121, 9.135
Med hjælpemidler: 9.110, 9.118, 9.148, 9.158
- Lav opgaverne uden hjælpemidler.
- *Ryd op i matematikmappen.
- Kig i den grønne mappe (omskriv noterne derfra)
- Sortér noterne om differentialligningerne (omskriv dem).
- Fjern tøjet fra gulvet (strømperne!!)
- (Kig på engelskafleveringen).
15/2 2018
- Skriv de første 250-300 ord i engelskafleveringen.
- Ryd op i papir og og alt det der.
- Matematik
- (30 min. læsning i bogen).
16/2 2018
- Engelskafleveringen!!
- (Læs danskafleveringen).
- (Skriv de første 250-300 ord i danskafleveringen).
- (30 min. læsning i bogen).
0 notes
Text
27/1 2018
- repeter hvad fuck differentialligninger er
- *lav opgave 9.049, 9.114 og 9.130 i matematikafleveringen
- *ryd op på skrivebordet
- (sidste forberedelse til filofremlæggelsen: ha’ styr på John Stuart Mill!! og skriv de sidste stikord ind på pp.)
- *husk at spise aftensmad
- (tag en lur)
- tjek e-boks
- fjern strømperne fra gulvet
0 notes