totummortem

[totummortem]

Taylor Byas, from I Done Clicked My Heels Three Times: Poems; “The Therapist Asks Me, “What Are You Afraid Of?””

[Text ID: “The remembering hurt / more than the living because shame dials / in. You hearing me? I was naive enough / to think I could control a life. Even mine.”]

[totummortem]

hearts of darkness (1991) dir. eleanor coppola, george hickenlooper, fax bahr

[totummortem]

Jeg ligger og er lidt påvirket af alkohol og Bob, og tænker tilbage på dengang hvor jeg bare var mig selv, fordi at Sarah blev sur over at jeg glemte at ringe og vække hende omkring kl. 2 for at hente mig. Da jeg boede selv var der kun migx, og havde jeg været mig selv havde jeg enten ligget her for mig selv eller sammen med en tøs som hverken hende eller jeg havde nogle følelser for hinanden, måske havde vi, måske ikke. Finder jeg aldrig ud af.

Jeg snakkede med en kvinde i aften på omkring de 30-40 år som virkelig kunne sætte sig ind i min situation og frustration angående alt det med at blive far og alt det jeg giver afkald på, og hvor svært/hårdt det er at tænke på alle de ting jeg bliver nødt til at give afkald på af ønsker og drømme jeg har og har haft. De ting jeg ærgrer mig over nu at jeg aldrig kommer til at opleve, både pga Sarah, men også pga. “Supermand”. Hun kunne også modsat set sætte sig ind i mim frustation over at Sarah ikke har lyst til sex og den følelse det giver mig indeni. Hun oplevede det samme da hun var gravid med hendes børn, bare omvendt med hendes mand. Følte faktisk at jeg var Sarah lidt utro fordi jeg klingede så godt med hende.

[totummortem]

Sidste post var ikke ment på nogen ond maner, det var ligesåvel svar til mig selv som til andre

Jeg trækker på smilebåndet over at jeg kan se at du stadig følger med selvom jeg næsten aldrig befinder mig på Tumblr mere

[totummortem]

Vi piner os selv fordi det får os til at føle os mest i live

Vores tanker og følelser er ikke noget vi deler med andre grundet vores indre angst for at blive frastødt

Grunden til at vi krymper sammen når vi ser en vi holder af er at vi er bange for at blive såret, eller afvist.. gjorde altid det samme da vi såes..

Hvis man er skrækslagen for at nogen finder ud af noget så er det tid til at se ind i sig selv, giv dig selv en chance og gør dig selv bange.

Vi frygter altid at dem vi elsker forsvinder, det gjorde selv du, det gør selv Sarah som jeg er sammen med nu en dag. Alle vil finde en anden som tilfredsstiller på den måde man har behovet for en dag. Det er en uendelig cyklus desværre.

Grunden til at man er bange for at de ser os ligger i at man har en inde angst for at de ser os som vi ser os selv.

Vi kigger altid ned i jorden om de ser det eller ej, fordi at vi er paniske for at se dem i øjnene, vi er bange for at de ser vores sjæl, og øjnene er spejlet til vores sjæl.

Vi skammer os over vores følelser fordi at vi ikke tør se os selv i øjnene, vi er som mennesker et byttedyr der altid vil flygte, også selvom at vi besidder den teknologi vi gør.

Vi vil til den dag vi dør gå i uvished, uvished om man er god nok, uvished om han/hun føler det samme, og uvisheden om man betyder nok.

Du finder aldrig ud af om han føler det samme hvis du aldrig ser dig selv i øjnene og opsøger det svar du frygter.

Du var altid det jeg søgte, men nu er jeg bundet i mig eget spindelvæv, uanset hvor meget jeg prøver at rokke mig fri bliver jeg spundet længere og længere ind i mit eget væv, min egen kreation af fængselsceller.

[totummortem]

Jeg skal være ærlig at sige at jeg har vænnet mig til min hverdag, som på ingen måde er perfekt, jeg drikker mig fuld stort set hver aften, men jeg er ikke et ondt menneske, jeg bedøver blot mine tanker stadigvæk, har ikke røget en joint siden Sarah flyttede ind, sniffer måske en bane en gang hvert halve år efterhånden. Connor er ikke tilfreds med at jeg forsøger at gøre mit hus i stand fordi jeg ikke har tid til ham. Sarah virker ligeglad med at jeg forsøger at gære tilværelsen bedre. Nogle aftener når jeg sidder for mig selv tænker jeg faktisk på dig Noomi, hvad kunne vi have blevet til hvis jeg havde turde spørge dig dengang, før det var for sent; før jeg ødelagde det vi så i hinanden. Måske jeg kunne have været din kæreste, måske ikke, det er vel også ligemeget den dag i dag. Jeg ville gerne i rigtig lang tid, men jeg var vel for knast af til sidst til at jeg overhovedet kunne tage stilling til hvem jeg selv var? Sørgeligt men sandt. Du skal ihvertfald vide at jeg savner dig og dit væsen, jeg under dig forevigt det bedste!

Egentlig tror jeg blot at jeg er ved at vænne mig selv til at Sarah bor her, vi boller ikke mere, vi kysser hinanden farvel om morgenen og fortæller hinanden at vi elsker hinanden, men gør vi egenligt det? Jeg ved der ærligt talt ikke, men jeg er tryg fordi vi ikke skændes hver dag, hun er “ligeglad” med at jeg er fuld og lugter som et værtshus næsten hver aften. Så jeg er vel også ligeglad med at hun vrisser af hendes tilværelse så ofte som hun gør. Jeg lever og nyder når jeg går for mig selv og bygger ting til huset, det giver mig ro i sindet.

[totummortem]

Hun bliver her sku og jeg bliver en lykkelig mand med vw, vovse og villa, jeg hsr ikke nøkket eller røget i langt over en måned, men er ekstatisk i følelsen af kærlighed, Connor føler sig glad og det samme gør jeg, jeg begynder snart at få en lille familie her selv, det virker surrealistisk, men elsker tanken, at stoffer og lejlighed blev byttet ud med kærlighed og villavej, og forstår ikke hvordan🤯

Snakker ikke rigtigt med nogle andre længere men har ikke behovet, for jeg har det faktisk godt og har ikke abstinenser over andet end et kys og en krammer, og selvfølgelig en kold øl, men det er også meget bedre😍

Dennis er ved at falde til ro og det er godt for ham, og det samme er jeg.

Noomi, jeg håber du finder en indre ro en dag.

Sarah, det samme håber jeg for dig

I fortjener begge en evig Lykke i livet og jeg ønsker jer held på vejen!

[totummortem]

[totummortem]

Selvom mine dage er lange og mine nætter længere, er jeg her stadigvæk, mig hoved sidder stadig på mine skuldre.

Jeg er en mand som tabte sjælen, men fandt en ny, jeg er ikke ham jeg var før, men jeg husker dog hvem ham jeg ikke vil være længere er. Taget det i betragtning har jeg det helt okay med at være snaldret om aftenen kontra hvad jeg var før hen.

Jeg savner dog at se et menneske af det andet køn med glæde i øjnene når jeg kommer hjem.

Jeg håber, og så længe jeg gør det kan det ikke gå helt galt, tænker jeg i mit stille sind.

Jeg kan til stadighed ikke huske sidst jeg fik noget på den dumme, men det går også nok, jeg har ikke behovet længere.

Jeg er træt af at søge efter den eneste ene, og har opgivet. Jeg vil blot nyde min eksistens, og skulle det ske en dag, så er det sådan at det er.

Jeg har løbet i cirkler i for lang tid til at jeg overhovedet gider at prøve nu.

[totummortem]

Mit væsen, min ven

Det eneste væsen som aldrig hader mig.

Jeg er altid tilgivet af dig selvom jeg ikke altid er ham den søde.

Du længes efter mit nærvær, hver dag.

Jeg kan ikke ødelægge dit skønne sind.

Du holder mig for det meste sober.

Du vil altid elske mig til den dag du dør.

Mit skøre sind påvirker dig ikke.

Jeg kan altid kramme dig lille ven.

Du elsker at blive nusset, selvom klokken er 03 om natten.

Du synes ikke jeg er mærkelig som alle andre.

Du ser ikke at jeg er ødelagt.

Connor min vuffer, du er et mirakel!

[totummortem]

“I don’t love you as if you were a rose of salt, topaz, or arrow of carnations that propagate fire: I love you as one loves certain obscure things, secretly, between the shadow and the soul.”

— Pablo Neruda (trans. Mark Eisner), “One Hundred Love Sonnets: XVII,” via the Poetry Foundation

[totummortem]

[totummortem]

Det var dråben der gjorde at jeg nu vil søge nyt arbejde, jeg kan simpelthen ikke forstå at man kan behandle sine ansatte så ringe at man får lov til 3 ugers arbejde 10 timer(hverdage)/7 timer(weekender) om dagen med 1 fridag pr. mand. Det er simpelthen for meget, vi er allesammen ved at få et flip på hinanden dagligt, og det er bare ikke i orden. Jeg skal ikke arbejde i et center nogensinde i mit liv igen, og skal væk hurtigst muligt. Jeg var næsten ved at komme op at bokse med en kollega i dag som der ellers aldrig er noget i vejen med, men vi er simpelthen så trætte og slidte allerede efter at have knoklet i 213 timer på 3 uger som er tilsvarende 71 timer i ugen. Jeg siger op når jeg har muligheden, og håber inderligt at jeg finder et nyt arbejde hurtigst muligt.

[totummortem]

Jeg har mærket mig selv her til aften for første gang i noget der ligner 3-4 år, jeg kunne mærke et andet menneske, jeg kunne nyde mit sobre jeg, jeg elskede tanken om bare at nusse, slappe af og snakke med hende om hvad vi hver især havde på hjerte, og for første gang i lang tid, har jeg været ærlig, samt pinlig sober, og jeg savner hendes nærvær. Jeg har mærket gensidig kærlighed for første gang i en lang årrække, og faktisk bare hvilet i nuet og nydt et andet væsens selvskab! Se dét er lykke!! Se det er forelskelse, ergo; kan jeg nu lade mig forelske, og det har jeg gjort❤️

[totummortem]

I don't know how many times I survived myself without telling anyone.

-V. J.

[totummortem]

Har nu ikke sniffet i over en måned, har ikke røget i over en måned, jeg er rent faktisk begyndt at blive skarp i skallen igen(det skal siges at jeg ikke har betalt for lortet og ikke har været at det på ingen måde har været i samme forstand som i mine gamle vaner), jeg var til samtale med en misbrugkonsulent i dag, og lærte en helt masse omkring hvordan jeg har maltrakteret min kemiske balance i hjernen, og fik billedegjort nogle af mine episoder i en form jeg kan arbejde med. Skal muligvis starte på en medicinering af Quetiapin, der over tid skal erstatte mit alkohol indtag og skabe en sundere søvnrytme, da jeg bruger øllene til at gå kold så jeg kan sove. Men det at jeg kun drikker øl, og ikke nær så mange som førhen da jeg tog de andre stoffer er et kæmpe fremskridt, som Rasmus/konsulenten sagde til mig. De fleste i min situation kunne ud fra hvad han har erfaret ikke fastholde et arbejde eller have styr på noget, så han var rent faktisk imponeret over at jeg fungerer så meget som jeg gør. Mit naturlige dopamin niveau vil stige gradvist over de næste par måneder og jeg kan faktisk allerede mærke det nu. Det er dog ikke kun dopaminerne som vil stige, jeg vil også blive såret lettere, så jeg skal passe på mig selv. Jeg fik forklaret til min chef i dag hvad der præcis har forgået i mit liv, og han var glad for at jeg fortalte ham det. Så igen kort fortalt; Jeg drikker et par øl om aftenen, og det skal også stoppes på sigt, men det er fremskridt, og jeg kan mærke jeg vokser dag for dag. Jeg har opdraget Connor, min hund, til UG, han er virkelig blevet en god dreng, og han hjælper på mit kaotiske sind. Og det bliver godt for mig at distancere mig fra alle snylterne i mit liv ved at flytte væk ud i huset. Alt skal nok gå, alt skal nok blive bedre og bedre☺️

[totummortem]