uf250761

[uf250761]

Torsdag 30.8.2018, sent.

Så nærmer klokken sig 23.55 og turen mod Danmark begynder.

[uf250761]

Autoværksted inde og ude på hovedgaden.

Endnu engang en tur på “Workshop”.

Ulla, Thomas og undertegnede på StormP.

Vi står i skyggen af Ulla.

[uf250761]

Stedet hvor vi blev ny forsålet, efter lidt tovtrækkeri om prisen.

[uf250761]

Torsdag d. 30.8.2018

Dagen hvor det hele ender, men det ved vi jo.

Vi har set rigtig meget af de forskelligheder som Vietnam har at byde på, der er ting som ligner Thailand meget, affaldsproblemerne, som kan blive en stor udfordring på sigt, også set i forhold til de turister som besøger landet.

Man smider ting alle steder, vi snakkede bla.a med Tiny om det, og som hun sagde er det de unge som nok skal råbe vagt i gevær, for de ældre har ikke været med til andet, end bare smid det på gaden.

Der er rigtig mange positive ting at tage med hjem, folk er venlige, de har en skøn natur, både med bjerge og med strande, Ho Chi Minh City, vokser eksplosivt med nye bygninger, og sidste nye er den første subway i landet.

Landet og især storbyerne vil se helt anderledes ud om bare 5 år, der er byggerier igang allesteder.

Vi tog ind i byen for at gøre de sidste indkøb, det blev til lidt sko og nogle bluser, nu er det endegyldigt slut, der er ikke mere plads i kufferterne, vi blev helt trætte af al det handlen, så vi fik middagsmad i Sense centret, som er under jorden mit i Ho Chi Minh.

Ulla foreslog om vi ikke skulle gå en tur på Workshop, for at få os en kop kaffe / te eller kakao, rigtig god idé, vi fik noget at drikke og fik bestilt bord på Pizza4P til kl. 18.00, når vi havde checket ud af hotellet.

Det er drøn varmt idag igen, nok 30 - 32 grader, underbukserne kan vrides, vi har været rigtig heldige med vejret, vi havde en skidt dag da vi var på cykeltur i Mai Chau, og ligeledes en meget skidt aften i Hanoi, ellers har der næsten kun været fint solskinsvejr.

Vi vil blive afhentet kl. 20.30 og skal flyve fra Vietnam kl. 23.50.

[uf250761]

Aftentrafik i Ho Chi Minh City.

Alle mand frem for en enke.

[uf250761]

Vietnamesisk fælde.

[uf250761]

Imponerende tunnel system, 250 km, bygget på 3 år.

[uf250761]

Nu er der blevet stillet en badevægt op på vores værelse, det må der være en grund til, godt at vi skal på arbejde i næste uge.

[uf250761]

Et af indgangshullerne.

[uf250761]

De omvendte sko.

[uf250761]

Onsdag d. 29.8.2018.

Vi blev hentet på hotellet af guiden Eric og chaufføren Hai, de skulle være vores tro følgesvende på turen til Cu Chi tunnellerne, som ligger ca. 1 1/2 times kørsel fra Ho Chi Minh City.

Eric kom oprindelig fra Mekong Deltaet, men var af nød i familien, klar til at tage til Ho Chi Minh, for at blive guide, om 2-3 år vil han tage tilbage til hans hjemstavn og blive munk, resten af livet, som han udtrykte det.

Undervejs stoppede vi ved et beskyttet værksted, som regeringen havde oprettet, for dem som på en eller anden var blevet handicappet efter krigen.

De lavede billeder på fliser, af knuste æggeskaller og muslingeskaller, som de sad og brækkede i små stykker, for derefter at lime det på flisen og give det 7 gange behandling efterfølgende, vi så processen, og kom til sidst ind i et showroom, med fantastiske billeder, virkelig imponerende.

Vi kørte mod tunnellerne, hvor vi var ved 9.30 tiden, det er et område med tunneller på over 250 kilometers længde, man har i et begrænset område gjort det tilgængeligt for turister, og dem var der mange af, selv om det var tidligt på dagen.

Vi fik set rigtig mange spændende ting, hvordan de lavede fælder for amerikanerne, med meget simple midler, lavede løbegrave og selvfølgelig hvordan de har gravet tunnellerne i 3 etager, 1. var 3 mtr. under jorden 2. var 6 mtr. under og den sidste var hele 10 mtr. under, de er indrettet med opholdsrum, hospitalsrum og køkken, dampene fra køkkenet, blev ledt ud af forskellige huller et stykke væk fra køkkenet, tidligt om morgenen, så amerikanerne troede at det var morgendis.

Ilten kommer ned gennem hule bambusrør, de har bare tænkt på det hele.

Ulla var nede i et af de små skjulesteder under jorden, min vom ville ikke have passet igennem hullet, så hun smøg sig ned i hullet og lukkede med en plade fyldt med blade.

Senere havde jeg også mulighed for at være med, man kunne komme ned i en af tunnellerne, som man for vestlige turister har øget størrelsen på, men dog så man skal ned på alle fire, hvis man har min størrelse. Man kunne kravle 20, 40, 60 eller sågar 100 mtr. hvis man havde lyst til det, det havde Hr. Fogh ikke, men Ulla skulle lige have 20 mtr. mere, så hun kom op i køkkenet.

Vi fik te og den rodfrugt de spiste hver dag under krigens hærgen, tog man og brækkede en gren af og stak i jorden, ville rodfrugten være spiseklar efter 3 måneder, Ulla nød den, jeg var blevet en “pind”, efter få uger.

De lavede deres egne gummisandaler, hvor foden vendte modsat af, i hvilken retning de egentlig gik, så amerikanerne gik i den forkerte retning for at finde dem.

Vi fik middagsmad ved floden og tog tilbage til byen, til det krigsmuseum vi havde hørt om. Det var en skræmmende oplevelse, der er taget rigtig mange billeder og man bliver rigtig ked af at se, hvor grusomme mennesker kan være over for hinanden, og alt dette er sket i vor tid, blot 45-50 år tilbage.

Vi tog masser af billeder, og forlod museet, Ulla havde hele dagen pudset næse i Klenex, så vi var klar til at komme hjem på hotellet, for at få et hvil, men Eric, mente lige at vi skulle se “The White house”, og Notre Dame samt det gamle posthus i Ho Chi Minh, og så kørte vi hjem.

Vi tog afsked med vore 2 følgesvende for dagen og gik op for at slappe lidt af, inden vi tog ud i byen for at se Saigon boats, og for at få noget at spise.

Vi besluttede at vi ville prøve at finde den danske restaurant, som Thomas havde med på hans 18 punkts to do liste, som sagt så gjort, vi fandt StormP, hvor vi bestilte 2 Tiger Beer og en gang boller i karry til Ulla og en gang biksemad til undertegnede, smagte fantastisk. Midt under middagen kom Thomas pludselig ind af døren, han var et kendt ansigt i baren/restauranten, så vi fik en snak og i billede taget, og så fortsatte vi mod vores hotel, da havde vi også gået 18589 = 10,5 km.

Endnu en god dag var slut, imorgen skal der prøvepakkes fra morgenstunden, for at se om der kan være en enkelt polo eller lidt andet i kufferten endnu.

[uf250761]

Onsdag d. 29.8.2018.

Fra krigsmuseet i Ho Chi Minh City.

Det hvide hus i byen.

Byens posthus i fransk stil.

Krigsmuseet i Ho Chi Minh City.

Agent orange, kemisk udryddelsesmiddel.

[uf250761]

Foodtur fortsat, der var så mange indtryk.

[uf250761]

Foodtour med Tiny.

[uf250761]

Sådan skal en kaffe se ud, fantastisk lavet.

[uf250761]

Tirsdag aften.

På foodtour med Tiny, en rigtig sød 25 årig vietnamesisk pige, som skulle slæbe os rundt i Ho Chi Minh`s gader.

Vi havde ikke spist til middag, for så kunne vi uden besvær spise alt, alle 6 steder vi skulle besøge, troede vi, allerede ved tredie holdeplads måtte vi kapitulere, Tiny var åleslank, men spiste uden besvær næsten op.

Maden var fantastisk, hun tog i hendes fritid rundt i kvarteret, for at finde steder med specielle retter, og for at se om de gjorde det hygiejnisk rigtigt, lidt myntet på den vestlige madkultur. Vi var inde på gadekøkkener, som vi uden tvivl ikke selv havde valgt, men det var rigtig godt ALLE steder.

Tiny var god, fordi hun ikke kun fortalte os om maden, hun fortalte om mange af de ting vi passerede og gjorde os bevidste om nogle af de ting, vi har gået og undret os over, hun var bare en smilende og dejlig pige, som skal giftes og flytte til USA, med en amerikansk / vietnameser, her til oktober.

For at vise taknemmelighed over hendes held gennem hendes korte liv, underviser hun, uden vederlag, unge vietnamesere i engelsk, så de fremadrettet også kan får et acceptabelt liv.

Timerne fløj afsted, vi startede kl. 17.45 og sluttede først kl. 21.55, så det blev en lang aften, hvor vi hyggede os i hinandens selskab, vi var heldige med vejret, der kom en ganske lille byge undervejs, men koldt det blev der aldrig.

Imorgen er vi meget spændte på, da går turen til Cu Chi tunnellerne, Tiny fortalte os lidt af de grusomheder, amerikanerne har udsat det vietnamesiske folk for, så det bliver nok en øjenåbner, for os.

[uf250761]

Så er der bluser og andet godt på markedet.

Ho Chi Minh, placeret midt i byen.

Indgangsparti af Edenstar Saigon, vort hotel.

Nyt og gammelt side om side.