digitalbaeredygtighed

[digitalbaeredygtighed]

Digital bæredygtighed

Digital bæredygtighed er en uafhængig tænketank, der tjener formålet at rådgive og videndele forskning og trends inden for den teknologiske udvikling.

Tænketanken Digital bæredygtighed har et humanistisk afsæt og bidrager med humanistisk viden og analyse af tech tendenser i relation til menneske, samfund og kultur.

Katrine K. Pedersen er stifter af tænketanken Digital bæredygtighed. Hun er forfatter til bøgerne Modkutur, Phono Sapiens og De digitale indfødte udsatte (efterår 2017), der alle handler om den digitale revolution, om mennesket i den, samfundet og ikke mindst, de blinde vinkler af udviklingen. Hun har de seneste 5 år haft researchbase i Silicon Valley og har rådgivet virksomheder og organisationer i kommunikation, medier, digitale trends og fremtidige scenarier. Hun er keynote speaker og udtaler sig ofte i den offentlige debat.

"Bæredygtighed handler om at skabe langsigtede økonomiske, etiske, sociale og økologiske strukturer med tanke på samfund, klode og fremtidige generationers liv. Digital bæredygtighed handler om langsigtet, etisk forsvarlig digitalisering med afsæt i mennesker, samfund og sociale strukturer".

- Katrine K. Pedersen

For mere information kontakt

info@loopland.dk

[digitalbaeredygtighed]

SPRÆNG TECH SILOEN

 I stedet for at distancere os til den digitale udviklingen med forundring, bliver vi nødt til at møde den netop der, hvor den ser allermest SciFi-agtig ud. Hvis vi altså vil have mulighed for at påvirke den. Engang påvirkede kulturen den teknologiske udvikling, i dag er det omvendt – den definerer vores fremtidige vaner og værdier. Teknologien udvikler sig så hurtigt, at vi ikke har den fjerneste chance for at følge med. Når der er en reel mulighed for indflydelse - for at påvirke hvilken retning udviklingen bevæger sig i - så forstår vi den kun som fiktion og forholder os til den som sådan. Vi fascineres, skræmmes eller forundres og distancerer os således fra den udvikling, der kommer til at definere vores fremtidige vaner og værdier. Engang påvirkede kulturen den teknologiske udvikling, i dag er det omvendt. Smartphones fx er den gadget, der på kortest tid har ændret stort set alle aspekter af vores liv lige fra arbejde og fritid til identitetsdannelse, relationer, drømme og søvn. Problemet Men, der er et behov for at møde udviklingen netop der, hvor den potentielt skaber transformation for menneske og samfund. Problemet er ikke nødvendigvis teknologien, men at udviklingen foregår i tech siloer. Den gruppe, der sidder i maskinrummet i diverse tech virksomheder tæller en meget snæver sammensætning af kompetencer, hvor programmørens færdigheder er hævet over alt andet. Hvis vi tager eksemplet: algoritme, så er den matematisk men ikke endegyldig sand, den er ikke korrekt, den er menneskeskabt. Den bærer fejl, og der findes efterhånden et hav af eksempler på algoritmer, der rammer fælt forbi, som fx Google Photo’s kategori-funktion, der taggede et sort søskende par som ”Gorillas”. Det gør den, fordi den ikke tager afsæt i en humanistisk analyse - den er ikke udviklet til mennesker, men til maskiner. Der findes ikke en algoritme for retfærdighed, diversitet, tillid eller troværdighed, algoritmer bekymrer sig i det hele taget ikke om kontekst hverken kulturel eller historisk.

Løsningen I stedet for at distancere os til udviklingen med forundring, bliver vi nødt til at møde den netop der, hvor den ser ubegribelig SciFi-agtig ud – hvis vi altså vil have mulighed for at påvirke den. Som web designer Sara Wachter-Boettcher konkluderer i sin nye udgivelse Technically Wrong: ”the system (tech industry) prizes technical abilities – and systematically devalues the people who bring the very skills to the table that could strengthen products, both ethically and commercially: people with the humanities and social science training needed to consider historical and cultural context, identify unconscious bias, and be more empathetic to the needs of the users”. Etik må nødvendigvis være afsættet for den teknologiske udvikling, der i fremtiden kommer til at præge menneskers liv og valg. Tech siloen må sprænges for at få mangfoldighed i maskinrummet. Fagligheder, der har menneske og ikke maskine som afsæt. 

[digitalbaeredygtighed]

Retten til kontrol

Den digitale udvikling er kommet bag på os; konsekvenserne er i særdeleshed...

Digitaliseringsstrategien 2011-2015 blev anskuet som en vej til "digital førerposition," som IT-branchen udtalte i 2010: "Hvis vi kan lykkes med at træde it-speederen i bund, kan [det] få os ud i overhalingsbanen igen og gøre Danmark til verdensmestre". Anskuet fra et branche perspektiv, hvor fremdrift er central, giver det mening, men ikke, hvis vi anskuer det fra et borgerrettighedsperspektiv, fra et demokratisk samfundsperspektiv. Vi trådte speederen i bund i vores iver efter at indtage førerposition og vinde ’verdensmesterskabet i digitalisering’, og har da også indtaget pladsen som verdensmestre, for vi har skabt en af verdenshistoriens mest effektive overvågningsteknologier.

Dataindsamling kan være nyttigt og godt i et demokrati, hvor formålet er, at beskytte og effektivisere borgeres hverdag og gøre institutioner mere fleksible, tilpasningsdygtige og omstillingsparate i relation til den teknologiske udvikling og i overensstemmelse med accelerationssamfundets vilkår. Det, der adskiller data-indsamling i et demokrati fra et diktatur er udover formålet også det, at alle, borgere såvel som statslige enheder er lige, alle må overholde de samme regler og love. I et diktatur er det anderledes. Historien har vist, at regler og love tilsidesættes for de få, der har magten og derved skabes ulige rettigheder og en stat i staten. Som professor i historie Hubertus Knabe udtalte i sin tale om diktatur og overvågning på 25 året for murens fald: " Disse instrumenter kan også misbruges i et demokrati, og det er noget, vi virkelig må være opmærksomme på at stoppe, det gælder også efterretningstjenester, de skal også overholder de regler, vi har" - ellers er det vanskeligt at forsvare, at vi lever i et demokrati.

På nuværende tidspunkt er der en alvorlig fejl i systemet: Demokratiske rettigheder eksisterer ikke i det digitale univers. Der findes ikke et sæt digitale rettigheder, der kan sikre, at regler overholdes. Det er op til de mennesker, der forvalter og administrerer lovgivningen at agere etisk forsvarligt og efter reglerne. Men dét ansvar kan man ikke lade være op til den enkelte! Overvågningsteknologi er effektivt og en smart løsning i en forvaltningsproces, hvor formålet er at "fange" de, der har en potentiel adfærd, der indikerer snyd eller måske endda ulovlig handling. Men det er problematisk, fordi det er en udemokratisk praksis.

Retten til privatliv eksisterer stort set ikke online og retten til offentlig, fri samtale er under pres. Enkelte er allerede kommet i alvorlig klemme, de fleste uden deres viden (forretningshemmeligheden bag Big Data er vores uvidenhed - vi kender ikke vores egen data skygge), mens andre vil opleve de langsigtede konsekvenser ved manglende digitale rettigheder. Retten til privatliv eksisterer stort set ikke online og retten til offentlig, fri samtale er under pres. Enkelte er allerede kommet i alvorlig klemme, de fleste uden deres viden (forretningshemmeligheden bag Big Data er vores uvidenhed - vi kender ikke vores egen data skygge), mens andre vil opleve de langsigtede konsekvenser ved manglende digitale rettigheder.

Det er ikke en ny udvikling, allerede i 1998, hvor antallet af borgere (Howard 2004), der havde adgang til internettet var tilstrækkelig, og penetrationen af nye medier ligeså, begyndte man at bygge databaser med dataindsamling og senere deling og salg som formål. Og med udviklingen af nye redskaber til dataindsamling og -analyse som Facebook og andre sociale medier stod i spidsen for fik Big Data en stadig stigende attraktiv markedsværdi. Internettet var allerede i begyndelsen af 00′erne ikke kun et sted for informationsdeling, crowd creation, crowd sourcing, community building osv. og i takt med antallet af brugere steg er det blevet et lukrativt marked for lyssky data-forretning og manipulation både økonomisk og politisk. Norm, etik og idéer om, hvordan et demokrati fungerer lå og ligger stadig i hænderne på virksomheder - eller som Howard skriver: “The code in the software has become embedded with the normative choices of designers. the tools of a political campaign and the choices that campaign managers make about manipulating data, ideas, and people reflect their own political norms.”

For at opbygge et sundt digital samfund foreslog Howard allerede i 2004 først og fremmest beskyttelse af whistleblowers og en sikring af retten til privatliv og retten til fri offentlig debat.

1. Retten til kontrol over personlig information.

2. Både virksomheder og organisationer skal have samtykke fra borgere inden de bedriver data-mining.

3. Borgere skal have 100% indsigt i tracking, dataanalyse, -profiler og -deling, så de kan modsige sig, forklare, forsvare eller begrunde en beregning af potentiel adfærd 4. Straffelovens (§ 264) værn mod krænkelser af privatlivets fred skal ikke kun forbyde uberettiget videregivelse af private meddelelser og billeder, men også data uden samtykke.