helleichile

[helleichile]

03/08/2017 Billeder fra i og omkring San Pedro de Atacama og Santiago 🇨🇱

[helleichile]

03/08/2017 Om aftenen på min slappe-af-dag var jeg på stjerne-kigge-tur ude i ørkenen, hvor vi så forskellige stjernebilleder, fik en lille smule "undervisning" om universet og kiggede på stjerner og planeter i teleskoper. Jeg så stjerner i forskellige farver, månens kratere, Jupiter og Saturn med dens ringe 😃 Min sidste hele dag i San Pedro de Atacama brugte jeg på at se solen stå op over bjergtoppene ved gejserne i 4.320 meters højde. I bussen på vejen derop fik jeg det pludselig meget skidt, og hvis jeg havde spist morgenmad hjemmefra, så er jeg sikker på, at det var kommet op igen - så det var heldigt nok, at vi først skulle have morgenmad oppe ved gejserne. Jeg havde heldigvis købt coca-bolsjer, og det hjalp at spise sådan et og så få noget morgenmad. Og hvad er en tur til Sydamerika uden en lille smule højdesyge? Da vi kom derop og kom ud af bussen, var der heeeelt vildt koldt. Men selvom der "kun" var -7*C, så føltes det super koldt, for jeg var lige blevet vant til over 20*C nede i San Pedro ❄️ Men det var det hele værd (at stå op før en vis herre fik sko på, højde-skidthed og kulde) at tage helt derop, for det var helt fantastisk flot, da solen tittede frem over bjergtoppene og skinnede gennem dampen fra gejserne! ☺️ Vi så gejsere i alle størrelser fra en små der ikke havde været aktive dagen før til en helt stor en, der hed noget i retning af 'Dræberen'. Det navn havde den fået, fordi den har taget livet af fem mennesker. Det vil sige, at der har været hele fem mennesker, der har været dumme nok til at gå over de meget rødmalede sten, der markerede stien, man måtte gå på, for at kigge direkte ned i en gejser, der sprøjter kogende vand og temmelig varm damp et godt stykke op i luften.. Selvfølgelig er det tragisk, men det er da også for dumt at stikke hovedet ned i en gejser.. Jeg mødte nogle fantastisk søde mennesker på den tur, så det meste af eftermiddagen tilbragte jeg sammen med en pige der hed Johanna, som kom fra Tyskland og som boede og studerede i Sverige. Vi tullede rundt i byen og fik frisk juice på en café, indtil hun skulle videre med bussen til Calama for at tage flyet til Santiago dagen efter. Næste stop på hendes tur var Guatemala 😊 Om aftenen mødtes jeg med en søster og en bror fra Israel, som jeg også havde mødt på gejser-turen. Vi spiste aftensmad og fik en drink sammen, sammen med en skotsk pige og en mand fra enten Italien eller Schweiz (jeg fandt aldrig rigtig ud af hvor han egentlig var fra). Det var helt vildt hyggeligt! Jeg tror egentlig at restauranten lukkede inden vi blev færdige til at gå, men dem der arbejdede der sagde ikke noget til det 😊 Alle de fire jeg var sammen med den aften skulle til Bolivia dagen efter ☺️ Jeg selv tog bussen den lange vej tilbage til Santiago dagen efter, og lige på nær en forsinkelse på en times tid, så gik turen rigtig godt. Vi blev forsinkede i en by der hedder Antofagasta, hvor alle skulle ud af bussen i en 20 minutters tid, mens bussen blev tanket op og så videre. De 20 minutter endte dog med at blive til næsten en hel time, uden at der rigtig var nogen, der fandt ud af hvorfor.. Altså jeg er godt klar over, at tingene i Chile ikke altid sker til den tid, der er blevet sagt (det er faktisk meget sjældent at det sker), men busserne plejer at være meget præcise, så jeg synes måske, at det lige var tá stramme den lidt.. Men alt gik jo fint nok alligevel, og i formiddags ankom jeg til Santiago. Da jeg var kommet af med alle mine ting på hostelet, tog jeg på 'Museo de Memoria de los Derechos Humanos' (mindemuseum for menneskerettighederne), som er et museum til minde om alt det der skete og alle dem der døde eller "forsvandt" under Pinochets militærdiktatur fra 1973 til 1990. Jeg er rigtig glad for, at jeg nåede at se det museum, for den periode er så stor en del af Chiles historie og jeg er overbevist om, at alt det der skete dengang, har sat sit tydelige præg på, hvordan Chile ser id og fungerer den dag i dag. Efterfølgende tog jeg tilbage til hostelet for at få nøglen til mit værelse. Det viste sig, at jeg skulle bo på akkurat det samme værelse, som jeg boede på i februar lige da jeg var kommet herover! Så man må sige, at jeg slutter, hvor jeg startede 😂 Først på aftenen tog jeg i Costanera Center, hvor jeg ville op i Costanera Sky-tårnet for at se byen og alle dens lys efter solen var gået ned. Mens jeg var deroppe på 61. og 62. sal, ringede jeg til Mads for at vise ham udsigten. Det var ret hyggeligt at stå der helt oppe under himmelen og snakke og vise byen til ham, der sad derhjemme i Aalborg ☺️ Nu varer det jo heller ikke super længe, før jeg selv er tilbage i Nordjylland 😃 mit fly letter imorgen klokken 11:25 (17:25 dansk tid), og cirka 28 timer senere skulle jeg meget gerne lande i Aalborg! Jeg har haft en helt igennem fantastisk tur herovre (hvis vi lige ser bort fra jordskælvene), og jeg har mødt de skønneste mennesker på min vej 😊 Så nu er jeg også klar til at komme hjem, men jeg håber, at jeg kan komme herover igen engang, for efter at have været her så længe, så har Chile fået en speciel plads hos mig - det er som mit andet hjemland, jeg har en familie og venner herovre, som jeg håber at kunne besøge igen på et tidspunkt ☺️ Men for nu må det blive et på gensyn til Chile og et jeg-glæder-mig-til-at-komme-hjem til Danmark 🇨🇱🇩🇰✈️

[helleichile]

02/08/2017 Billeder fra i og omkring San Pedro de Atacama 😊☀️

[helleichile]

Billeder fra i og omkring San Pedro de Atacama 😊☀️

[helleichile]

02/08/2017 Billeder fra i og omkring San Pedro de Atacama 😊☀️

[helleichile]

02/08/2017 Billeder fra Påskeøen 😃🗿🌴

[helleichile]

31/07/2017

Nu er jeg kommet til San Pedro de Atacama i Chiles 2. region (Valpo ligger i 5. region, så dvs. jeg er kommet temmelig meget nordpå), og jeg bor et sted, hvor internetforbindelsen er sådan nogenlunde stabil det meste af tiden, så jeg tænkte, at jeg lige ville give livstegn fra mig, nu hvor jeg holder slappe-af-dag. Men hvis jeg nu lige starter fra starten, for der er sket et par ting, inden jeg ankom til San Pedro 😊

Først så skulle jeg have sendt et par pakker hjem, for ellers havde jeg ikke plads i rygsækken til alt mit happengut, og så måtte jeg jo bare bide i det sure æble og pænt betale det, det kostede at sende to papkasser til den anden side af jorden. Men jeg har dog hørt hjemmefra, at begge kasser er kommet frem i god behold og udenom tolden, så det er jo godt nok 😊

Abbie tog hjem til Colorado dagen før, jeg skulle afsted fra Valpo, så det var lidt en mærkelig følelse at vide, at hun ikke bare lige kom tilbage. Om eftermiddagen samme dag mødtes jeg med Josefine og Alex for at sige farvel til ham, men det endte med, at vi lige skulle mødes med ham dagen efter, for han have noget ”ají merkén” (røget rød hvidløg der er knust til små stykker/pulver), som han gerne ville give os med hjem, for det kan man tilsyneladende kun få her i Chile. Da jeg kom hjem, var det ved at være oppe over at jeg skulle til at have pakket alle de ting, der ikke var blevet sendt hjem med posten. Og lad mig bare sige det sådan, at det var overordentligt godt (heldigt om man vil), at jeg valgte at sende to pakker hjem, for de ting jeg havde tilbage kunne lige akkurat klemmes ned i rygsækken.. Om aftenen var Josefine og jeg til noget afskedshygge hos en af Josefines venner, og det var suuuper hyggeligt!

Så kom dagen, hvor jeg skulle afsted fra Valpo, men hastværk er lastværk, så jeg tog først afsted ved 17:00-tiden, som var det tidspunkt, jeg havde sagt til mit hostel i Santiago, at jeg ville tjekke ind hos dem – men man har vel ikke boet i Chile i et halvt år for ingenting, og på hostelet tog de det da heller ikke alt for tungt, at jeg lige kom et par timer for sent 😊 Vi (Josefine og jeg) havde aftalt at mødes med Adi og Jonah ved 11:00-tiden for lige at sige farvel, men det endte med, at vi alle sammen kom mere eller mindre en time for sent, men når vi alle sammen kom for sent, så var det jo fint nok 😊 Efter at vi havde været på café med dem, og fået sagt ordentligt farvel, mødtes vi lige kort med Alex, hvor vi fik vores ”ají merkén”, og så fik vi også sagt farvel og på gensyn til ham.

Da jeg kom hjem, spiste jeg frokost sammen med Claudia og Fran, og da Claudia havde sovet siesta, kørte hun mig til bussen. Det var super mærkeligt at sige farvel til dem, efter at jeg har boet der så længe, men sådan er det jo. Vi aftalte, at vi kan holde kontakten med Facebook og Skype, og Claudia sagde, at jeg altid har et hjem i Valpo hos dem, så når jeg engang kommer til Chile igen, så må jeg lige på besøg hos dem 😊

Da jeg kom til Santiago, fandt jeg noget at spise til aftensmad, og så var det ellers stort set bare på hovedet i seng med mig, for jeg skulle i lufthavnen dagen efter klokken 06:00. I lufthavnen gik det helt smertefrit med at komme af med bagagen, finde den rigtige gate og komme med flyet til Påskeøen!

At lande på Påskeøen var som at lande i et helt andet land! Der var super stille og roligt, og alt foregik i et helt andet tempo end i f.eks. Valpo eller Santiago. Den første dag bookede jeg et par udflugter i receptionen på mit hotel, og ellers gik jeg bare ture i den lille by Hanga Roa og slappede af 😊

Dagen efter kom jeg til at snakke med en ældre mand fra USA der hed Tom, da jeg spiste morgenmad. Han spurgte, om jeg havde booket nogle udflugter, og hvordan jeg havde gjort det. Så det endte med, at han bookede de samme to ture som jeg havde booket, så det var hyggeligt nok. Det meste af Påskeøen fungerer som en nationalpark, så man skal have en adgangsbillet, som man kunne købe i lufthavnen ved ankomst til øen. Men det havde jeg jo så bare ikke lige gjort, for man kunne også købe den på et kontor inde i byen. Sagen var bare den, at da jeg fik lettet måsen og fundet føromtalte kontor, så var det lige lukket – jeg tror, jeg kom 10 minutter for sent eller sådan noget.. Men heldigvis kunne jeg nå derned dagen efter, inden min eftermiddagsudflugt, og da ham fra USA heller ikke havde købt adgangsbilletten i lufthavnen, så fulgtes vi derned. På vejen mødte vi to søstre fra USA, og så fulgtes vi med dem – det var ret så hyggeligt! 😊

På turen om eftermiddagen så vi moai’er! Jeg lærte, at de store statuer fungerede som en slags gravsten for de fornemme på øen, og at de alle sammen kigger ind mod øen, for at passe på dem der boede i nærheden af dem. Der er dog syv moai’er, der kigger ud over havet, og de kigger direkte i retning af Polynesien, hvor de første mennesker på øen kom fra. De syv statuer repræsenterer de syv opdagelsesrejsende polynesiere, der først opdagede øen efter at være blevet sendt afsted af deres konge, som havde set øen i en drøm.

Dagen efter var jeg på en heldagstur, hvor jeg så endnu flere moai’er. Det var som om, at jo flere af den jeg så, jo mere imponerende blev de. Vi besøgte det sted, hvor man lavede statuerne for derefter at transportere dem til deres bestemmelsessteder, og vi så et andet sted, hvor man lavede de toppe (som skal repræsentere hår), som nogle af statuerne havde på. På vejen tilbage til hotellet spurgte Tom, hvad jeg havde af planer for aftensmaden, og jeg sagde, at der var en restaurant der hed Mama Nui, som jeg havde tænkt mig at spise på. Det viste sig, at han havde tænkt det samme, så vi blev enige om, at vi da lige så godt kunne følges så. Lidt senere da vi kom der hen, sagde han, at han ville betale for os begge to, og det kunne jeg ikke få lov til at sige imod. Der var dog en betingelse, og det var, at når jeg en gang har et job og flere penge, og jeg så løber ind i en studerende, så skal jeg købe et måltid til den person, ligesom han gjorde den her aften. Det synes jeg faktisk, var en helt god idé, så det må jeg gøre en gang, når der er lidt flere penge at gøre med 😊

Påskeøen er helt sikkert et besøg værd, og jeg vil anbefale det til alle jeg kender, selvom det er dyrt at komme derud og alt er temmelig dyrt derude. Efter tre dage på Påskeøen tog jeg flyet tilbage til Santiago, hvor jeg tog direkte på busstationen for at tage til San Pedro de Atacama. Jeg var der i temmelig god tid, så jeg ventede på stationen i et par timer eller tre, inden min bus kom. Efter 22 timers kørsel i en luksus-bus ankom jeg i fredags til San Pedro midt i Atacama ørkenen.

I lørdags var jeg på en eftermiddagstur til Valle de la Luna (Månens dal) og Valle de la Muerte (Dødens dal), og vi så kæmpe store sandklitter og klipper, hvor man kunne se de forskellige lag. Til sidst så vi solen gå ned bag nogle bjerge i vest, mens den sidste stråler ramte Andesbjergene (med tilhørende vulkaner) i øst – det var super flot!

I går (søndag) var jeg på heldagstur i området omkring San Pedro. Vi besøgte en lille landsby, der hedder Tocanao, hvor vi hilste på en sød lama 😊 Derefter gik turen videre til Laguna de Chaxa, som ligger midt i et ”salt-hav”, og her så vi flamingoer i massevis! I Atacama ørkenen omkring San Pedro er der ufatteligt meget salt i jorden, og rigtig mange steder er det kommet op til overfladen, så oppe fra bjergene ligner det en sø eller et hav. Efter at vi havde spist morgenmad hos flamingoerne, kørte vi videre op i bjergene, og deroppe kunne jeg godt mærke, at vi var begyndt at komme op i de tyndere luftlag. Oppe i bjergene så vi vicuña’er, som er en slags lama, og ræve der var helt grå/brune, så de kunne gemme sig i landskabet, der var fyldt af sten, klipper og sand. Vi stoppede ved endnu en lagune, hvor vandet var frosset helt til, så man kunne gå på det. På det tidspunkt, var vi kommet så højt op, at der var sne på bjergene og der, hvor vi gik og kørte. Næste stop var en lagune, der ikke var frosset til, selvom den også var helt omgivet af sne og kulde. Den var spejlblank, så bjergene og himmelen spejlede sig i den. Efter at have spist frokost (omkring klokken 16:00) i en lille landsby, gik turen tilbage mod San Pedro de Atacama. Vi havde lige et enkelt stop på vejen ved et skilt, der markerede Krebsens sydlige vendekreds.

I dag har jeg som sagt holdt slappe-af-dag, så jeg har bare været lidt rundt i byen, for at se hvad det egentlig er for et sted jeg er landet, og ellers har jeg bare været herhjemme på hostelet. Om 2,5-times tid bliver jeg hentet for at tage på stjernekigge-tur i Valle de la Muerte. Så vidt jeg har forstået, så skal vi både kigge i teleskop og alt muligt, så jeg glæder mig rigtig meget til at se, hvad det er for noget 😊 Jeg skal have godt med tøj på (som i hue og vanter og lagt skiundertøj), for lige så varmt som der er om dagen, lige så koldt er der om natten – men det er vel bare sådan ørkener fungerer 😊 Turen er fra 20:30 til cirka 22:30 (tror jeg nok), og måske kunne jeg godt have planlagt det bare en lille smule bedre, for i morgen tidlig skal jeg stå klar til at tage på tur klokken 04:30 – jeg skal nemlig se solopgangen ved gejserne!

San Pedro de Atacama ligger i 2.408 meters højde, og det højeste sted vi var i går var i 4.221 meters højde. Siden jeg fik det en lille smule dårligt på grund af højden på turen i går, så har jeg i dag købt coca-bolsjer til at tage med på turen i morgen, for gejserne ligger lige lidt højere i 4.320 meters højde. Jeg ved, fra da jeg var i Peru, at coca-blade i form af te er effektivt mod højdesyge, så nu må jeg se om det også virker i bolsje-form 😊

Jeg har lige prøvet at uploade opslaget med billeder et par gange, men det ser ikke helt ud til, at det virker, så billederne kommer på et senere tidspunkt.

[helleichile]

22/07/2017

Billeder fra rundt omkring i Valpo :-)

[helleichile]

22/07/2017

Billeder fra La Campana og Valpo :-)

[helleichile]

22/07/2017

Billeder fra La Campana

[helleichile]

22/07/2017

Botanisk have, Valpo og La Campana

[helleichile]

22/07/2017

Jeg har vist været lidt vag til at få skrevet noget her i det sidste stykke tid, men det må jeg jo så se, om jeg ikke kan rette lidt op på nu :-)

Siden sidst har jeg haft travlt med at få skrevet de sidste opgaver færdig og få dem afleveret - den sidste blev afleveret igår, så nu har jeg tid til at lave lige præcis det, jeg har lyst til resten af tiden her i Valpo (dvs. i dag og imorgen). Men selvom der har været en hel del skolearbejde, der skulle laves, så har der også været tid til at lave andre ting.

Josefine og jeg var for eksempel hjemme hos Alex for at se finalekampen mellem Tyskland og Chile, og selvom Chile klart spillede bedst det meste af tiden, så endte det med en 1-0 sejr til tysken, men sådan kan det jo gå.. Der hvor Alex bor, bor der også en gut fra Tyskland, men der var nu ikke den store jubel at spore hos ham efter kampen - jeg ved ikke om det var fordi alle chilenerne var der :-)

Vi har også været en tur i botanisk have sammen med et par af de amerikanske piger (Tess og Nora). Det var et super fint sted, og der var dejligt stille og roligt - det kan godt være rart med lidt stilhed, når der konstant er fodboldkampe, hunde der gør, bilalarmer der går i gang osv. Jeg tror aldrig, at der er stille i den by her, men det er en del af charmen :-) I botanisk have så vi et brudepar, der var ved at få taget billeder, og hvis jeg havde boet i nærheden af den her flotte flotte have, så ville jeg nok også kunne have fundet på det :-)

I sidste uge tog Josefine og jeg til La Campana (et bjerg) sammen med vores chilenske venner Alex, Fernando og Matias, for når man står i opgaveskrivning til op over begge ører, så er bjergbestigning den eneste rigtige løsning.. :-D Og det var da også en super god tur! Da vi kom derhen, fik vi at vide, at vi ikke kunne komme helt op på toppen, fordi der var lukket deroppe pga. vinteren. Det højeste sted vi kunne komme op til, var ved de gamle miner. Det skulle nu ikke stoppe drengene, der snakkede meget om, at vi da bare kunne gå derop alligevel for der var ikke noget sne på toppen, kunne vi se. Jeg tror egentlig også, at Josefine og jeg var med på idéen til at starte med, men allerede inden vi var nået op til minerne, var jeg nødt til at konstatere, at mine knæ ikke ville kunne holde til at gå helt op til toppen - dumme gamle knæ.. Da vi kom op til minen, skulle vi selvfølgelig lige se, hvordan sådan en så ud indefra, selvom der var sat en bom for indgangen. Vi tog lidt billeder derinde, så godt som vi nu kunne i mørket, og da vi kom ud igen, så vi at der var et spøgelse på et af de billeder, som Josefine havde taget - det lignede en minearbejder!

Efter at vi havde spist frokost, var det tid til at begynde at gå nedad igen. Josefine og jeg fik øje på en gut med en fin og farverig trøje, og vi snakkede om, at vi da godt lige kunne spørge ham, hvor han havde købt den - men det fik vi ikke lige gjort.. Efter at vi havde gået i et lille stykke tid, så jeg at ham gutten med trøjen kom gående bagved os, og da vi gik og fyldte hele vejen, rykkede jeg mig lidt, så han ville kunne komme forbi. Han gik bare aldrig forbi, og pludselig begyndte Josefine at snakke med en eller anden bagved, og så viste det sig, at ham trøje-gutten var en fra Belgien der hedder Tanguy, som vi havde spansk sammen med helt tilbage i marts! Dengang havde han langt og temmelig krøllet hår, men det var blevet klippet helt kort, og derfor havde vi ikke lige kunne kende ham i farten, da vi så ham oppe ved minen. Han var taget til La Campana alene, så vi sagde, at han da bare kunne følges med os resten af vejen, så det endte med at han fulgtes med vores lille gruppe hele vejen tilbage til Valpo.

Det var en rigtig rigtig god tur, og udsigten deroppe fra var helt fantastisk! Da jeg kom hjem om aftenen, ville jeg lige sætte mig på værelset i fem minutter, inden jeg skulle have aftensmad, men da jeg rejste mig fra stolen igen, kunne jeg næsten ikke stå på mine fødder, for de gjorde simpelthen bare så ondt.. Og dagen efter havde jeg absolut ingen energi, men til gengæld kunne jeg godt mærke at jeg havde ben og fødder, der var blevet brugt lidt for meget på vandringen op og ned af bjerget - men det var det hele værd! :-)

Der har næsten ikke regnet de sidste par uger, så jeg har også fået gået nogle ture heroppe på min cerro, når hovedet lige skulle have lidt luft fra sociologi, historie og psykologi-skrivningen.

I dag har jeg ømme arme, for både igår og i forgårs slæbte jeg pakker ned på posthuset, som så forhåbentlig snart lander hjemme hos mor og far i Klim-strup. I forgårs tog det en halv krig at komme af med pakken, for den skulle tjekkes i alle ender og kanter, og der var en hel del papirer, der skulle udfyldes. Men cirka en time senere og næsten 600 kr. fattigere lykkedes det at komme af med vores pakker (Josefine skulle også sende noget hjem). Så jeg havde væbnet mig med toldmodighed, da jeg skulle på posthuset med ny pakke igen igår.. Men denne gang gik det temmelig smertefrit, og jeg tror kun det tog 15-20 minutter at komme af med pakken, så det var jo fremskridt må man sige :-) Så nu regner jeg kraftigt med, at jeg godt kan have resten af mine pakkenelikker i min rygsæk. Men det finder jeg snart ud af, for jeg regner med, at jeg kan få pakke det meste ned i dag, så jeg ikke skal bekymre mig om det imorgen, når jeg skal afsted.

Det er helt mærkeligt, at det allerede er imorgen, jeg tager afsted fra Valpo! Selvom jeg er klar til at komme hjem nu, så har jeg også været rigtig glad for at bo her (lige på nær alle jordskælvene), og jeg gad egentlig godt at blive her lidt længere.. Men det er fint nok, for jeg har jo stadig to uger tilbage i Chile. På mandag tager jeg til Påskeøen, og når jeg kommer tilbage derfra den 27/7, så tager jeg direkte afsted til San Pedro de Atacama oppe nordpå med en bus. Det tager næsten et døgn fra Santiago til San Pedro med bussen, men så får jeg da set lidt landskaber på vejen :-)

I onsdags skulle der være kommet en ny pige fra USA, som skal bo her hos min familie i det næste semester, men det viste sig, at der var sket en fejl, så hun skulle først komme fredag (igår). Igår viste det sig så, at der igen var sket en fejl, og at hun i stedet skulle komme i dag, men her til morgen fandt vi så ud af, at hun først kommer fredag i næste uge.. Det er simpelthen Chile og organisering af ting, når det går bedst! Men hende når Abbie og jeg så ikke at møde, for Abbie tager hjem til Colorado i eftermiddag, og jeg tager jo afsted herfra imorgen på et eller andet tidspunkt.

Igår aftes mødtes jeg med Josefine og vores amerikanske venner (Abbie, Julia, Jonah og for en kort bemærkning Adi), for at tage til jazz festival i teatret. Det første band var et big band med både børn og voksne, og de var heeeelt vildt gode! Det næste band var som sådan også gode til det de gjorde, men det var lidt for alternativt til min smag, må jeg sige.. Efter at have været til festivallen i halvanden times tid, besluttede vi os for at tage hjem til Josefine for at hygge. På vejen købte vi vin, chips, avokado til guamcamole og is, og så kunne afskedshyggen ellers bare komme an! Det var super hyggeligt, og en god måde at bruge den sidste tid sammen med de andre på :-)

Jeg håber, at der er okay internet de steder, hvor jeg skal bo de næste par uger, så jeg lige kan skrive lidt og vise billeder fra de steder, hvor jeg nu skal hen :-)

[helleichile]

01/07/2017

Halløj halløj :-)

Selvom der ikke er sket det helt vilde siden sidst, jeg skrev, så tænkte jeg, at jeg lige ville holde en pause fra opgave-skrivningen (og facebook-kigningen) for lige at give livstegn fra mig her på bloggen :-)

Strejken er nu på sin sjette eller syvende uge, og den ene dag tager efterhånden bare lidt den anden - det er faktisk lidt halv kedeligt, men der er desværre bare ikke så meget at gøre ved det..

Selvom der ikke sker så meget lige i tiden, så er der da alligevel sket lidt. I sidste uge var Viña (nabobyen) ved at sejle væk på grund af kraftig regn en hel weekend kombineret med bølger, der ikke vidste at de skulle holde sig nede i havet/havnen. Dette resulterede i temmelig meget vand i gaderne og i folks huse. Der var endda flere steder i Viña/Valpo, hvor der var jordskred, som væltede vægge og mure i folks huse - så det var faktisk noget rigtig skidt.. Heldigvis bor vi ret højt oppe på vores cerro og ikke i nærheden af noget jord der kunne skride, så vi slap tørskoede gennem weekenden.

Torsdag i sidste uge (den 22/6) så vi fodboldlandskamp sammen med Matias, Alex og Fernando på den sædvanlige fodboldbar. Det var Chile der spillede mod Tyskland, og der var temmelig meget jubel da Chile scorede mål og knap så meget hujen og heppen da Tyskland fik sneget bolden forbi den chilenske målmand. Kampen endte 1-1, så det var okay. Efter kampen gik vi alle fem hen til en empanada butik, der solgte 80 forskellige slags empanadas! Jeg fik en med ost og dulce de leche, og selvom det var en meget meget mærkelig kombination, så smagte det faktisk rigtig godt alligevel :-) I onsdags var det så blevet tid til semifinalen mellem Chile og Portugal, og jeg må sige, at det var en temmelig spændende kamp, også selvom jeg måske ikke går super super meget op i fodbold (men man kan jo blive grebet af stemningen). Kampen endte uafgjort efter ordinær spilletid, og efter to gange 15 minutter ekstra, stod der stadig 0-0. Så var der jo ikke meget andet at gøre, end at sætte gang i en straffesparkskonkurrence, som endte med 3 mål til Chile og ingen mål til Portugal - jeg har aldrig set nogen juble så meget som dem, der var på den bar! Og udenfor kørte der dytende biler forbi fulde af glad folk :-)

Imorgen skal Chile så spille finalekamp mod Tyskland, og jeg kan slet ikke forstille mig, hvor meget jubel der må blive i gaderne, hvis Chile skulle gå hen at vinde. Jeg har endda lige læst, at den chilenske præsident(inde) har udtalt, at hvis Chile vinder kampen, så bliver mandag en “helligdag”/vi-holder-allesammen-fri-fra-arbejde-dag, så man må sige, at det er noget de går vældig meget op i herovre :-)

Fredag i sidste uge (tror jeg det var) var jeg nede hos Josefine og Emily sammen med Adi og Jonah, hvor vi bare hyggede med at tegne og spise chokolade og drikke lidt vin. Emily tager allerede hjem til USA på mandag, og Abbie skal rejse rundt i Chile sammen med sin kæreste, så hun tager afsted på tirsdag. Hun kommer dog lige tilbage et par dage i slutningen af juli, så jeg når lige at se hende igen, inden jeg også skal til at afsted.

I sidste uge havde Claudia købt et rigtigt rugbrød! Hun købte det, fordi hun syntes, at det så godt ud, men det viste sig, at hverken hende eller Fran kunne lide det. På et tidspunkt spurgte hun, om jeg havde smagt det der mærkelige brød, men det havde jeg ikke lige fået gjort endnu, og så spurgte hun, om jeg troede, at jeg ville kunne lide det. Det var jeg nu ret sikker på at jeg godt kunne. Da jeg så tog noget af det, og sagde at jeg super godt kunne lide det, så kigge Fran bare på mig, som om jeg var det mærkeligste menneske i hele verden, og det blev ikke bedre, da jeg fortalte, at langt de fleste danskere spiser den slags brød jævnligt :-)

Med hensyn til at få afsluttet semestret herovre, så går det stille og roligt (læs: ufattelig langsomt) fremad med at blive færdig med alle afleveringerne. Jeg er blevet færdig med min del af noget gruppearbejde, så det er et fag, der er ude af verden for mit vedkommende. Derudover er jeg blevet færdig med fem afleveringer til sociologi. Jeg har svært ved at finde ud af, hvor gode de afleveringer er blevet, men de er gode nok til at aflevere. I tirsdags havde vi prøve på mit spanskkursus (som ikke har noget med uni at gøre), og jeg tror, at det gik okay godt. Karakteren afhænger også af, hvor mange timer man har været til, og jeg har kun misset en time siden marts, så jeg tror, det går :-)

I torsdag var Josefine og jeg til prøve i social psykologi, og det tror jeg faktisk også gik fint nok. Vi måtte skrive på enten engelsk eller spansk, så jeg tænkte, at siden bogen var på engelsk og mine noter derfor også var på engelsk, at så ville jeg skrive prøven på engelsk, men det kunne jeg ikke! Det var helt vildt mærkeligt, men jeg kunne slet ikke lave en sammenhængende sætning på engelsk, så det endte med at jeg skrev lidt over to sider på spansk. Da jeg afleverede udbrød min lærer “Jamen det er jo på spansk!”, og det kunne jeg jo kun sige ja til :-)

Så nu mangler jeg “bare” at skrive tre opgaver: min prøve i sociologi skal laves færdig (det er virkelig noget langhåret stads), en opgave på 3-5 sider om et oprindeligt folk fra Chile (jeg har valgt at skrive om Mapuche) og en 10 siders opgave til social psykologi (den skal vi heldigvis skrive sammen Josefine og jeg). Alt det har jeg lidt under en måned til at få lavet og afleveret, så der er egentlig nok at se til.

Jeg tager afsted fra Valpo den 23/7, og så skal jeg lige have en enkelt overnatning i Santiago, inden jeg skal være i lufthavnen klokken 06:30 om morgenen den 24/7, hvor turen (endelig!) går til PÅSKEØEN! Det er virkelig noget jeg glæder mig til, for jeg har altid godt kunne tænke mig af se ‘los moais’ som er de store statuer, der står og kigger ud over øen/vandet. Så jeg købte flybilletterne i forgårs, og igår kom der så også styr på, hvor jeg skal bo henne, mens jeg er derude, så nu er det bare at vente på, at jeg skal afsted :-)

Nu begynder tiden bare at gå hurtigt og samtidig føles det som om den er gået i stå. Hjemturen begynder lige pludselig tæt på, når de andre udenlandske studerende også så småt begynder at pakke sydfrugterne, men samtidig er det næsten ikke til at se en ende på alle opgaverne. Og selvom jeg gerne ville bliver her og have mere tid i Chile, så må jeg indrømme, at jeg også er ved at være temmelig fyldt op af oplevelser for denne gang, og jeg begynder at glæde mig mere og mere til at komme hjem til lille Danmark igen :-)

[helleichile]

19/06/2017

Billederne er fra Dalcahue, Castro og Ancud

[helleichile]

19/06/2017

Billederne er fra Ancud, Castro og Dalcahue

[helleichile]

19/06/2017

Jeg har nu været tilbage i Valpo en uge efter min lille udflugt til øen Chiloé. Der er stadig strejke på uni, men det betyder ikke, at der ikke er ting der skal laves og afleveringer der skal skrives – jeg skulle jo gerne bestå semestret, så jeg snart kan komme hjem igen 😊

Nå nok om strejke og afleveringer, jeg vil hellere fortælle lidt om, hvad jeg fik tiden til at gå med på Chiloé. Efter omkring 15 timers buskørsel landede jeg onsdag den 8/6 i Puerto Montt, hvor jeg skulle finde en anden bus de sidste to timers kørsel til Ancud, hvor jeg havde en plan om at skulle bo, de fire nætter, jeg skulle være der. Det gik også vældig nemt med at finde den rigtige bus (det var en stor fordel at kunne gøre sig forståelig på spansk), og inden længe stod jeg i Ancud i regnvejr. Her fandt jeg en taxa, der kunne køre mig til Hostal Lluhay, hvor jeg håbede at kunne bo, selvom de ikke havde svaret på hverken den ene eller den anden form for besked. Heldigvis er der efterår/vinter herovre nu, så der var ikke ligefrem overrendt på hostelet, så der var snildt plads til mig 😊

Efter at jeg var blevet installeret på værelset gik jeg ud for at se lidt på byen og få noget at spise. Om fredagen var jeg på to museer: et om trækirkerne på Chiloé, der er på UNESCOs verdensarvsliste og et om Chiloés historie. På museet om kirkerne var der små modeller af alle 16 fredede trækirker, og man kunne se modeller af, hvordan planerne og bjælkerne er sat sammen på forskellig vis. På museet om øens historie kunne man blive klog på alt fra spaniernes og hollændernes ankomst og påvirkning af livet på øen til overtro og fortællinger om overnaturlige skabninger af den ene og den anden slags. Chiloé ligger i et område, hvor den oprindelige befolkning er/var Mapuche, og derfor kunne jeg på museet læse om hvordan Chiloé blev til ifølge mapuche fortællinger: ”Havslange-guden Cai Cai Vilú og jordslange-guden Ten Ten Vilú var blevet uenige og kæmpede om, hvem der havde ret til området. Cai Cai tabte, men det var alligevel lykkedes ham at dække et område med vand, så Chiloé ikke længere var landfast med kontinentet”. Så blev vi så kloge 😊

Lørdag tog jeg bussen til Casto, som ligger halvanden time syd for Ancud. Her så jeg en af trækirkerne, og den var virkelig virkelig flot både udenpå og inden i – jeg har for eksempel aldrig set en gul kirke før, men en gang skal jo være den første 😊 Jeg var også på et lille bitte museum, der mindede temmelig meget om det historiske museum, jeg havde set i Ancud. Resten af dagen brugte jeg på at vandre byens gader tynde for at se, hvad det var for et sted, jeg var havnet. Castro er en stille og rolig lille by, og generelt var der meget(!) stille og roligt på Chiloé i forhold til her i Valpo. Det var helt rart at kunne sove uden at blive forstyrret at gøende hunde, bilalarmer og fodboldkampe 😊

Om søndagen tog jeg til en lille hyggelig by, der hedder Dalcahue. Jeg havde læst mig til, at der skulle være marked her hver søndag, så det måtte jeg jo hellere lige kigge nærmere på. Det var et marked, hvor folk solgte ting og sager, de havde lavet af træ eller uld – det var ret fint det hele. Der var også en trækirke, som jeg gerne ville have set, men den var desværre lukket – klumpedumpe her havde ikke lige set, at åbningstiderne kun gjaldt til og med marts..

Om mandagen skulle jeg tjekke ud af mit værelse klokken 11:00, men fordi der ikke var sådan super duper travlt fik jeg lov til at lade mine ting stå på værelset, indtil jeg skulle afsted til bussen ved 15:00-tiden. Jeg måtte også godt have blevet der uden at slukke betale ekstra, men jeg havde planer om at skulle se byens fort. Det var dog ikke helt, hvad jeg havde regnet med, da der stort set ikke var mere af bygningen tilbage, men det var egentlig meget fint alligevel 😊 Bagefter gik jeg rundt i en stor del af byen, egentlig mest bare fordi at tiden skulle gå med et eller andet, og Ancud er ikke en særlig stor by, så jeg havde set, hvad der var at se af museer og den slags. Efter at have spist frokost, gik jeg lidt videre langs med vandet, hvor jeg fandt mig en lille mur af en slags, hvor jeg kunne sidde og kigge ud over vandet. Jeg havde ikke mere end lige sat mig, før der kom en lille vakker hund og satte sig ved siden af mig, mens den meget ihærdigt snusede til min taske, for det kunne jo være, at der var noget at spise deri, men det var der desværre ikke. Det så nu ikke ud til at gøre noget, for den blev siddende der ved siden af i ret lang tid. Men da der kom en forbi, som den tilsyneladende kendte, så smuttede den – men det var også fint nok, så var det ikke træls, at jeg var nødt til at gå fra den 😊

Ved 15:00-tiden hentede jeg mine ting og gik op til bussen, og da jeg ankom til Puerto Montt, skulle jeg igen skifte bus, men heldigvis var der tid til at spise aftensmad inden bussen kørte afsted mod Valpo. Ved 08:00-tiden næste morgen holdt bussen stille da jeg vågnede, og vi fik at vide, at vi skulle over i en anden bus, fordi den vi var i, vistnok sagde en lyd, det ikke var meningen, den skulle sige. Der var en mand, der spurgte om den nye bus ville køre til Valpo, og det blev der sagt ja til. Men men, da vi ankom til Santiago, kørte bussen ikke videre.. Så stod jeg der med alle mine talenter og en ”brugt” busbillet. Jeg var lidt træt af det hele på det tidspunkt, for jeg var sikker på, at jeg var nødt til at købe en ny billet til Valpo, men heldigvis var der en flink dame, der lige kunne lave noget tryl med et stempel og nogle skriblerier på den billet, jeg allerede havde betalt for, og så kunne jeg komme med en bus 10 minutter senere, og så gik der ikke længe, før jeg var hjemme i Valpo igen 😊

Herhjemme har jeg så brugt den sidste uges tid på at finde ud af, hvordan og hvorledes jeg kan komme til eksamen i de forskellige fag, for så længe der er strejke, er der ingen prøver eller eksaminer. Det er så endt med, at Josefine og jeg skal skrive forskellige opgaver/prøver til de forskellige fag, og så er det det, men neeeej det tager lang tid at komme igennem alt det, der skal skrives, men sådan er det jo bare. I dag er der 31 dage til at jeg er færdig på uni herovre, så det er snart til at se en ende på alt opgave-skriveriet 😊

[helleichile]

07/06/2017 Igår var jeg på tur med mit spanskhold til en Pomaire, en by det ligger omkring to timers kørsel syd for Valpo. Byen er kendt for sin keramik, og der er da også keramikproduktion, der er den største beskæftigelse for indbyggerne i byen. Vi mødte en ældre mand, som inviterede os med ind for at se, hvordan han laver de ting, han sammen med sin bror sælger i sin lille butik. Det så legende let ud, da kan på under 10 minutter både lavede en lille kande, en lille skål og en mate (et krus af en slags, som man drikker mate (stærk te) af). Da Cecilia fra holdet prøvede, var det bare pludselig ikke så nemt, som det havde set ud til - men det var til gengæld ret sjovt at se på 😄 Bagefter prøvede vores lærer Rocío, og hun var faktisk ganske god til det 😊 Til frokost (eller tidlig aftensmad om man vil) spiste vi på en hyggelig restaurant i byen. Jeg fik en typisk chilensk ret, der hedder 'cazuela de vacuno', som er en slags oksekødssuppe med alle mulige spændende grønsager i, og det smagte suuuuuper godt!! 👍 I mandags blev det stemt for at strejken fortsætter i hvert fald indtil på torsdag. Og det var egentlig meget godt, for tidligere på dagen havde jeg købt busbilletter til og fra Puerto Montt, som ligger cirka 15 timers buskørsel mod syd. Så nu sidder jeg i bussen, og her skal jeg så sidde indtil en gang imorgen formiddag. Når jeg så kommer til Puerto Montt regner jeg med at spise noget morgenmad/frokost et eller andet sted, inden jeg finder en bus videre til Ancud, som (indtil videre) er mit bestemmelsessted 😊 Ancud ligger på den nordligste del af øen Chiloé, som skulle være et helt fantastisk flot sted. Alle jeg har snakket med siger, at det er det hele værd at besøge Chiloé - også selvom det ser ud til regn hele ugen. Når jeg så kommer til Ancud, skal jeg se om jeg kan finde et sted at bo, for det har jeg nemlig ikke helt styr på endnu. Det hostel jeg gerne vil bo på har desværre ikke svaret hverken på mail eller facebook-besked, så jeg tager det hen imorgen for at de, om de har et værelse fri til lille mig - det håber jeg, at de har! 🤞