lappland-blog - Tumblr blog

[lappland-blog]

lapplandblog.com

Lappland har fået nyt design og er flyttet til lapplandblog.com. Kig forbi.

[lappland-blog]

The Halo Benders

Man stikker spaden i jorden og finder et godt band. Man tager et spadestik mere og finder mindst et mere og måske et pladeselskab. Efter at have gravet et lille hul er man overvældet over, hvad man har fundet. Spor af musikscener, diskografier, inspirationskilder titter frem. En arkæolog i sin egen lille musikudgravning.

For et par uger siden fandt jeg The Halo Benders. Et colab mellem Beat Happenings Calvin Johnson og Built to Spill’s Doug Marsch, som udgav tre plader i perioden 1994-1998.

Et unikt og i den grad sært sammenstød mellem to ikoniske sangskrivere og sangere inden for uafhængig rock.  Mærkelige sangstrukturer og to vokaler der til tider synger hver sin tekst oveni hinanden; Calvin johnsons brummende spoken-word-lignende vokal og Doug Martsch fantastiske fløjlsbløde og lettere melankolske stemme, som alle Built to Spill fans elsker.

Troels: ”hej andreas kender du the halo benders? tjek lige det her link http://www.youtube.com/watch?v=lH9g62oKzNI – det er mega fedt.”

Andreas: ”ja selvfølgelig gør jeg det – hvis man er til den scene, skal man kende dem”

Og jeg som troede, at jeg havde fundet et unikt og glemt stykke indiehistorie. Noget der var gået i glemmebogen og gledet mindst en to-tre fod ned i sedimentlagene.

Hvis du over i din musikudgravning heller ikke er stødt på The Halo Benders, så tjek dem lige ud. Det er ret godt.

The Halo Benders - Do That Thing 

    Øverst: Fotoet er fra et reunion-show, som enten er fra 2007 i Boise, eller taget i 2010 i Olympia.

// Troels

[lappland-blog]

London + All Tomorrow's Parties

London har en række spændende koncerter det næste stykke tid - om end det er lidt længere væk end Loppen eller Voxhall. Vær lidt praktisk og køb nogle julegaver samtidigt.

Jeg selv opholder mig i Bristol i tiden – et par timers kørsel fra London, og her er tre koncerter og en festival som jeg overvejer – og du burde gøre det samme.

Phil Elverum bedre, kendt under sit kunstnernavn Mount Eerie, kommer som det eneste sted i Nordeuropa dette efterår til London og giver koncert på Cecil Sharp House den 22. november. Mount Eerie er en musikalsk ener. En eneboer fra de store bjerge uden for Seattle hvor han udsender den ene vidunderlige mærkværdige singer/songwriter plade efter den anden. Inspirationen findes i naturen hvor han som en anden tysk romantisk maler aner noget guddommeligt i enhver klippesprække og på hver en bjergtinde. På min yndlingsplade Wind’s Poem fra 2009 blander han sin akustiske nedbarberede lyd med elementer af black metal. Resultatet er fantastisk.

Mount Eerie - My Heart Is Not At Peace (Live) 

_

I Lappland fanzine anmeldte jeg The Men’s debut album Leave Home og erklærede, at deres undersøgelse af punkens sub-genre – The Men kommer vidt omkring – er ret vellykket. Støjende shoegaze afløses af reel hardcore inden et par postpunkede skæringer – ét endda med krautede elektrorytmer – slutter pladen. The Men har tidligere turneret med Iceage i USA, og nu kommer de altså til Europa, herunder også til London (ingen Skandinavien desværre). The Men spiller to aftener i træk – den 13. og den 14. december på henholdsvis Madame Jojo’s White Heat og på Shackwell Arm.

The Men - Bataille by sacredbones

_

Thurston Moore er ligeledes på en europaturne, som desværre heller ikke når Danmark. I stedet kan han opleves i London den 2. december på Union Chapel, hvor han spiller med support fra Tall Firs. Med det Beck producerede lune, afdæmpede men stadig småforuroligende album Demolished Thoughts som udgangspunkt, bliver det spændende at se en anden Thurston Moore, der forventes at lade vokalen fylde mere end den forvrængede guitar.

Thurston Moore "Illuminine" (live at The Thing In The Spring 2011) 

_

Er der for langt til sommerens festivaler kan All Tomorrows Parties Nightmare Before X-mas anbefales. Konceptet er kort, at tre bands inviterer en række kunstnere, som de synes særligt om til at spille i løbet af festivalens tre dage. Fredag har Les Savy Fav kurateret blandt andre No Age, Marnie Stern, Surfer Blood, The Dodos og Hot Snakes, lørdag headliner Battles og medbringer blandt andre Washed Out og Flying Lotus inden Caribou søndag slutter af med at præsenterer Four Tet og The EX. Arrangementet afholdes i Minehead mellem Bristol og London den 9.-11. december i en slags feriecenter. Når en billet bestilles følger et værelse med - med eller uden forplejning. En pakkeløsning til den festivalhungrende.

Overstående er sammenklip fra sidste års ATP Nightmare Before X-mas kurateret af Godspeed You! Black Emperor

// Troels

[lappland-blog]

Extra Life

At blande genrer, der musikalsk befinder sig langtfra hinanden, er sjældent et vellykket scenarie. Tænk bare på alle de gyselige rapmetal bands der var fremme i 90erne. Limp Bizkit, puha!

New Yorker bandet Extra Life formår alligevel at sammensætte musikalske modsætninger, der befinder sig så langt fra hinanden, at man ikke kan undgå at sidde tilbage med en lidt, ”what the fuck skete der lige der?” fornemmelse, efter at have lyttet en af deres plader igennem. Elementer af støjrock, math, neofolk og kammer musik væves sammen til en udefinerbar masse, men det er først og fremmest forsangeren, Charlie Lookers, vokal, som mest af alt minder om gregoriansk munkesang fra renæssancen, der gør Extra Life til et sært bekendtskab.

Extra Life har eksisteret siden 2007, og består af medlemmer fra bands som, Z’s og Little Women. Alle medlemmer er klassisk skolede musikere, og Frontfigur og sangskriver, Charlie Looker, har studeret komposition, hos avantgarde komponisten Anthony Braxton (Tyondai Braxtons far) på Wesleyan University. De har to fuldlængde albums ude og en nyligt udgivet EP ved navn Ripped heart.

Det er højpandet musik, der kræver noget af lytteren, men der er dog gevinst at hente, hvis man giver sig tid til at dykke ind i Extra Life’s kompositioner, der bygger bro mellem fortiden og fremtiden.

// Andreas

[lappland-blog]

Cult of Youth

Der er en forbavsende kraft i Cult of Youth selvbetitlede album. Ikke en kraft der skyldes, at musikken er huritig eller tung men en hel anden slags.

Det er den forførende og frygtindgydende kraft, som agitatorer i starten af det forrige århundrede lagde for dagen for at overbevise folk om den evige sandhed i fascisme eller kommunisme. Cult of Youth er lyden af militærorkestrer i det fjerne, mens folk stimler sammen om en mand med et stålfast blik, der taler dunder stående på en trækasse med en lurvet sixpence på hovedet.

Manden der taler dunder for Cult of Youth hedder Sean Ragon. Efter at have spillet bas i Love as Laughter udgav han en række EP'er og en plade under navnet Cult of Youth inden han fik Micki Pellerno med på bas, Glenn Maryanski med på trommer og Zola Jesus' Christiana Key med på violin, og udgav albummet ved navn Cult of Youth på Sacred Bones tidligere i år.

Med en særegnen blanding af akustisk engelsk/irsk folk, march musik, bombastisk postpunk og nogle simple fængende melodier skaber Cult of Youth en ret unik lyd, som har en bred appel. Sean Regans vokal er dog det mest umiddelbare vartegn for Cult of Youth. Det er denne insisterende og militante røst, der er medvirkende til at skabe associationer til de store ideologiers glansperiode.

Nok er klangen dyster og små fascistisk, men energien deri skal bruges til at rette ryggen:

"Something that a lot of people misunderstood about the "military metaphors" is that it serves to strengthen, inspire and empower the listener. I've always thought that martial music serves the purpose of invigorating people so that they have the strength to take on their daily battles with the self"..."Pull yourself together! Carry yourself with dignity and stand tall", fortalte Sean Regan til Stereogum i januar.

Cult of Youth dirrer af energi. Og min ryg er så rank som et bræt!

Mit konforme hoved har det med at putte ting i kasser, men jeg synes ikke lige, jeg har en kasse til Cult of Youth. Man kunne sige neofolk, men det ville også være løgn. Sagen er, i sin kerne, at Cult of Youth er et kraftigt skud originalitet og et af de bedste nye musikalske bekendtskaber, jeg har gjort mig i år - punktum.

Lyt til og download New West og Lace up Your Boots fra albummet Cult of Youth herunder.

Cult of Youth - New West by sacredbones 

Cult of Youth - Lace Up Your Boots by sacredbones

//Troels

[lappland-blog]

Dinosaur Jr.

...genudgiver de tre første album 

J. Mascis, Lou Barlow og Murph har ladet deres tre første albums gå i trykken igen via deres nuværende pladeselskab Jagjaguwar. Det var i 1985, at Dinosaur Jr. debuterede med albummet Dinosaur (se billede) efterfulgt i 1987 af You're Living All Over Me og i 1988 af Bug - originalt udgivet på Homestead og SST. Efterfølgende kostede interne stridigheder næsten bandet livet, og Lou Barlow fik sparket, før han først i 2005 igen blev en del af bandet. Men med Jagjaguwars genudgivelse er det igen muligt at få fat i bandets tidlige materiale på vinyl, og jeg vil selv med glæde investere i min favorit, Dinosaur (1985), hvorfra nummeret Forget the Swan er at finde. Pladerne skulle være tilgængelige fra oktober. 

Forget the Swan kan høres herunder i en ekstra lang udgave. Det er en live optagelse fra 2006, hvor Dinosaur Jr. gæstede the Henry Rollins Show. 

// Troels

[lappland-blog]

Religious Knifes

Det er bestemt ingen skam, at 60'ernes bevidsthedsudvidende forsøg på at ændre verden igen smitter af på musikken. Renæssancen har stået på i et stykke tid.

Siden 2005 har New Yorker parret Mike Bernstein og Maya Miller været drivkræfterne i Religious Knifes. Et band som kombinerer søvnløs indie som hos Beach House med gammel psykedelica, som vi kender det fra The Doors. Det er de dunkende rytmiske trommer og den tunge orgellyd, der uden hast skaber en dronet og dyster psykedelisk lyd, som er både bekendt og overraskende.

Parret deler vokalen. Han har en dyb Jim Morrison vokal og hun en blid og drømmende men særdeles fyldig stemme. Med vennerne Nate Nelson på trommer og Todd Cavallo på bas er bandlyden hel og den bumlende rejse i gang.

Sacred Bones har udgivet bandets seneste plade Smokescreen her i 2011. Både Smokescreen og forgængeren The Door (Ecstatic Peace!) fra 2008 tager sig god tid. Numrene er ofte omkring syv minutter med lange dronede passager, men efter et par gennemlytninger er du med garanti betaget.

Lyt til numrene You Walk og The Message herunder. Begge fra Smokescreen.

//Troels

[lappland-blog]

Gary War

Sci-fi musik til CPH:DOX

New Yorker pladeselskabet Sacred Bones har virkelig fat i den lange ende af den eksperimenterende musik og står bag nogle af de mest spændende udgivelser i tiden, hvis du spørger mig. Senest er det udgivelser med Religious Knifes og The Men, der har bragt begejstring, men også det sære projekt Gary War er værd at give en chance.

Med hvad der lyder som en fetish for 80'er sci-fi soundtracks og skraldet synth kreerer Gary War dystopisk noise-pop med lige del fængende dansable melodier og ren rædsel. Et godt eksempel er mit favoritnummer Highspeed Drift, som kan ses med video herunder.

På sci-fi datoen 11/11/2011 kan du opleve Gary War som opvarmning til John Maus, der med videokunstneren Jennifer Juniper Stratford optræder på kunstbygningen Charlottenborg som en del af CPH:DOX. Det ku' blive godt.

// Troels

[lappland-blog]

Ny plade fra Teenage Cool Kids!!!!

Jeg havde egentlig ikke regnet med jeg skulle høre mere fra Teenage Cool Kids. Bandet gik i opløsning kort efter deres Europa turne i 2009, eftersom en del af medlemmerne fra Texas gruppen, flyttede til andre stater, for enten at studere eller arbejde. Det viser sig så åbenbart, at de havde nået at indspille en opfølger til den helt fantastiske Foreign Lands, der udkom i 2009. Den nye plades titel er Denton after Sunset, og er på sin vis en hyldest til TCKs hjemstavn, universitetsbyen Denton i staten Texas. Jeg har kun lige haft tid til at lytte pladen igennem en enkelt gang, men er endnu engang faldet pladask for deres 90er rock lyd med støjende og melodiske guitarer, der trækker på tidlig built to spill og dinosaur junior. Tempoet og støjen er dog sænket betydeligt siden Foreign Lands, og der er en mere laid back country/folk feel over pladen. De ikoniske barnlige korstykker der her været et kendetegn ved TCK siden begyndelsen, er dog stadigt helt fremme i lydbilledet, det er fjollet og naivt, men man kan ikke undgå at blive i godt humør af det. Selvom sommeren er forbi, så er det her en sommerplade du bør tjekke ud!

Andreas.  

[lappland-blog]

Broken Water - Peripheral Star

..og en rejseberetning

Efter en alle tiders rejse tværs over det Nordamerikanske kontinent, er jeg nu kommet til Bristol, England, hvor mine blogindlæg de næste fire måneder vil blive skrevet. 

Rejsen i USA og Canada bragte mig sidst på turen forbi Olympia - en by med omtrent 40.000 indbyggere beliggende en times kørsel syd for Seattle. Byen byder, som jeg også har nævnt mere én gang her på siden, på et helt forrygende antal virkelig gode bands og spændende pladeselskaber. En by med en utrolig historie for de med hang til alternativ rock´n´roll.

Byen er blandt andet hjemby for K Records, Kill Rock Stars og det lille men ikke ubetydelige Perennial Death.

Det var byen hvor Nirvana skrev Bleach og Nevermind, hvor Beck indspillede One Foot in the Grave, hvor The Simpsons Matt Groening gik på college. Hjembyen for Beat Happening, Sun skull, Milk Music, Gun Outfit, Christian Mistress, Wolwes in the Throne Room og ikke mindst Broken Water - bandet som dette blogindlæg egentlig omhandler. 

Uden at være nostalgiske fabulerer Broken Water videre på den historie, som blev påbegyndt i slut 80'erne og start 90'erne af alternative rockbands såsom Dinosaur Jr, Nirvana, Sonic Youth og My Bloody Valentine.

Jeg berettede også om Broken Water tilbage i marts uden at vide, at de udgav en meget anbefalelsesværdig EP netop i marts. Ep'en hedder Peripheral Star, og udkom på hjembyens Perennial Death Records. 

Man er ikke i tvivl om inspirationskilderne til EP'en hvor en fuzzy, men særegen, guitar og en dyb rungende mudder-bas fører sangene frem, mens trioens to kvinder Kanoke og Abigai, fungerer som modspil med smukke atmosfæriske vokaler. Ep'ens fem sange er mere emotionelle end Broken Waters tidligere materiale, hvilket egentlig klæder dem ret godt. Støjen er intakt, bevares.

Med Peripheral Star står det klart for mig, at Broken Water på trods af deres musikalske arv har fundet et helt særligt udtryk, som gør dem til et af de mest interessante bands ud af denne musiktradition.

Ep'en kan købes digitalt på bandets Bandcamp side for fem dollar og fysisk via Perennial Death.

Smuglyt herunder: 

<a href="http://brokenwatermusic.bandcamp.com/track/peripheral-star" _mce_href="http://brokenwatermusic.bandcamp.com/track/peripheral-star">Peripheral Star by broken water</a>

<a href="http://brokenwatermusic.bandcamp.com/track/heart-strings" _mce_href="http://brokenwatermusic.bandcamp.com/track/heart-strings">Heart Strings by broken water</a>

<a href="http://brokenwatermusic.bandcamp.com/track/stop-means-stop" _mce_href="http://brokenwatermusic.bandcamp.com/track/stop-means-stop">Stop Means Stop by broken water</a>

<a href="http://brokenwatermusic.bandcamp.com/track/kansas" _mce_href="http://brokenwatermusic.bandcamp.com/track/kansas">Kansas by broken water</a>

<a href="http://brokenwatermusic.bandcamp.com/track/okane-no" _mce_href="http://brokenwatermusic.bandcamp.com/track/okane-no">Okane No by broken water</a>

// Troels

[lappland-blog]

Ny EP fra danske Town Portal.

Den danske math rock scene har det godt for tiden. Det er ikke så længe siden vi gjorde opmærksomme på duoen, Governor of Alska’s, nye EP, og samtidig har Obstacles også annonceret at de snart udgiver en 4 numres EP på playrec. Udover dette, har Trioen Town Portal lige lagt deres første udgivelse ud på nettet, til gratis download og streaming. Bandet har medlemmer fra Nightpass og Shelflife, med en lyd der ligger et sted imellem Russian circles, samt sen Don Caballero. TP er klart mere metalisk og tungere end nightpass og shelflife’s forskellige takes på 90ernes midwestern indie lyd, hvilket måske også kan skyldes, at trommeslageren, Malik, udover TP også spiller i dødsmetalbandet Kolera. Gode sager indeed!

[lappland-blog]

Festival of Endless Gratitude - 3 personlige anbefalinger.

Om små 4 dage byder Festival of Endless Gratitude for 3 år i træk velkommen til nysgerrige lyttere, der har mod på at udforske nogle af de mest syrede og freakede acts fra samtidens folk, og rock subgenrer. Festivalen har sit udgangspunkt i et samarbejde mellem den danske booking forening, There is no Trouble in Denmark, samt den amerikanske musiker og kunstner, Ron Schneiderman fra gruppen sunburned hand of the man, der med støtte fra statens kunstfond i maj 2009, blev inviteret til Danmark for at spille en række improviserede koncerter med danske bands såsom Causa Sui, The City Kill, samt Jørgen Teller & the Empty Stairs. Kulmination på dette samarbejde blev den første Festival of Endless Gratitude, som blev afholdt fra den 20 – 24. maj 2009, i den tomme toghal på Enghavevej 80. Det er samme toghal der danner rammen for dettes års festival, og derudover er der også en del musikalske gengangere fra de to forrige år, der dog i visse tilfælde optræder i nye spændende konstellationer. Musikalsk rammer programmet bredt, med alt fra noise, folk, drone, freejazz, samt syre og krautrock. Højdepunkter er der mildest talt nok af, men hvis jeg skal nøjes med at fremhæve 3 acts, som jeg personligt ser særligt frem til, vil det være følgende.

 1.        Chris Corsano (us) & Dennis Tyfus (be)

Mødet imellem disse to avantgardistiske krigere bliver utvivlsomt ikke kedeligt. Chris Corsanno er en af de førende eksperimenterende og genrebrydende trommeslagere fra en ny generation af free-jazz musikere. Han har spillet trommer siden han var 13, og har optrådt og udgivet musik sammen med navne som Björk, Peter Brötzmann og sunburned hand of the man. Ved festival of Endless Gratitude optræder han sammen med den belgiske visuelle kunstner og noise musiker, Denis Tyfus, der langt fra er en ukendt skikkelse i noise miljøet. Tjek nedenstående live video med de to herrer, fra maj måned i år.

 2.            El Paraiso Records Ensemble (dk)

Hvis du ikke har hørt navnet før, så er der en grund til det. Der er nemlig tale om intet mindre end en dansk supergruppe sammensat specifikt for at spille et show ved dette års festival of Endless Gratitude. Bag navnet, El Paraiso Records Ensemble, gemmer der sig hvad der nok må siges at være to af Danmarks bedste syre/kraut rock bands, nemlig Causa Sui og Papir. Min forventning til dette show er at blive taget ud på en kosmisk rejse med tunge improviserede syrejams, der strækker sig over minimum ti minutter ad gangen. Jeg har oplevet disse bands hver for sig en hel del gange efterhånden, og hver gang er jeg blevet blæst omkuld af de tight sammenspillede musikere, der leverer massive grooves og intense guitar soloer, som kan tilfredstille en hver syre rock entusiast. At opleve disse to bands sammen bliver fucking stort!

    3. Cam Deas / Jack Allett duo (uk)

Cam Deas og Jack Allet er to virtuose engelske guitarister der udfordrer den eksperimenterende folk, med rødder i indisk raga og vestlig blues. Arven fra amerikanske guitarister såsom Jack Rose og Sir Richard Bishop er tydelig, men både Deas og Allet har hver især deres unikke stil. Det bliver en af dens slags koncerter hvor man skal lukke sine øjne, læne sig tilbage, og lade sig indhylle i det hypnotiske og transcenderende univers, som den indiske raga tradition bygger på. Jeg har tidlige oplevet Deas, både kæle for og flå i sin 12 strengede guitar, og ser frem til høre ham i fællesskab med Allet.

     Tjek hele spilleplanen for Festival of Endless Gratitude her.

  The festival of endless gratitude 2011 will be held at

Volume (an old trainbarn) Enghavevej 80, 2450 Copenhagen SV, Denmark

From september 15th ’till 18th 20011, between noon and 3am.

[lappland-blog]

Gratis EP fra Governor of Alaska

  Governor of Alaska er en math rock duo fra København, bestående af de to brødre Thor (guitar) og Hans (trommer). De har for nyligt lagt en 4 sangs ep ud på bandcamp, som alle kan lytte til, hvis de ellers gider. Lappland giver hermed alle læsere den kraftigste anbefaling om at tjekke omtalte ep ud! Især hvis man er til skæve taktarter, melodisk tapping og samba rytmer. Selve math rock duo formationen er set før hos bands som eks. Hella og Giraffes Giraffes, og det er da heller ikke fordi Governor of Alaska tilføjer noget egentligt nyt til genren. Epens 4 sange er dog overordentligt velskrevne og velspillede. Alle sammen, giv det en lytter! Det vil i ikke fortryde.

http://governorofalaska.bandcamp.com/album/drommer-guitar-geraas

[lappland-blog]

Zammuto

Den ene halvdel af den eksperimenterende collage-pop duo The Books, Nick Zammuto, udgiver snart solo album. Soloprojektets titel bliver enkelt nok bare Zammuto, og kompositionerne er da også udelukkende Zammutos egne, men på albummet får han hjælp fra blandt andet den virtuose Gene Back, der nu også er blevet en fast del af The Books live koncerter. Lydmæssigt er det stadig ambient, folket og opklippet i bedste The Books-facon, men de mange bizarre samples af stemmer og lyde, som er et væsentligt kendetegn ved The Books univers, er fraværende i Zammuto. I stedet er Zammutos vokal i front, og numrene har da også en struktur, der ligger nærmere traditionel sangskrivning frem for The Books komplekse collage musik. Zammuto har indtil nu lagt fire numre op på sin blog http://www.zammutosound.com/home.cfm, som dog kun har været tilgængelige for download i 48 timer ad gangen. Der vil stadigt blive lagt flere numre ud, men det gælder om at være hurtig, hvis man skal nå at få et sneak peak, inden de bliver fjernet igen. Heldigvis har en venlig sjæl lagt to af numrene ud på youtube, og nedenstående Idiom Wind er efter min mening det bedste af de fire numre, der indtil nu er blevet offentliggjort. Det skal dog nævnes, at det kun er en foreløbig arbejdsproduktion, og at det endelige produkt, ifølge Zammuto selv, vil blive endnu bedre. Der eksisterer ikke nogen konkret udgivelses dato for albummet, men titlen bliver Too Late To Topologize, og bandet vil begynde at spille live shows i slutningen af 2011.

http://www.youtube.com/watch?v=PWLMd0VuXTk

[lappland-blog]

Ny blogger/rejse

Breaking news

Lappland får en ekstra mand bag tasterne. Han hedder Andreas Lykke Jensen (se foto herunder). Andreas har tidligere haft koncertklubben Klub Adorno. Nu arrangeres der koncerter under synonymet Hollow Earth, hvor bands som Maps & Atlases, City of Ships og Self Evident allerede har givet saftige shows.

Andreas har tidligere skrevet for Lastnite.dk og er flittig i musiknørdernes foretrukne boxering Svingninger.dk.

Ud over at være en gentleman har Andreas just færdiggjort sin kandidat i Moderne Kultur med bravur.

Jeg selv tager halvanden måned til USA og Canada på roadtrip à la Natural Born Killers med min kæreste, hvorefter min adresse bliver Bristol, England indtil februar. Om byen kan andet end at fostre trip-hop og dub-step, satser jeg virkelig på.

Så forvent pause fra min side indtil sidst i september, hvor jeg kommer "hjem" til England og skriver blogindlaeg som en hvirvelvind. 

So long.

// Troels

[lappland-blog]

Wugazi - 13 Chambers

Som en hul-i-hæk-hund har to legendariske grupper parret sig i ly af mørket. Resultatet er et sjovt og gennemført mash-up album. Wugazi -13 Chambers er navnet på collagen over en række Fugazi og Wu-Tang Clan albums hvor guitar- og baslinjer fra Washington DC mixes med beats og rap fra NYC.

Bare navnet Wugazi retfærdiggører projektet, men løjerne fortsætter, og alt fra pressefotos til sangtitler er 50/50 Fugazi og Wu-Tang.

Producerne bag dette overraskende gadekryds er Cecil Otter og Swiss Andy. Rettighederne til at fingerere med disse musikalske kronjuveler må være givet, da albummet 13 Chambers kan downloades gratis på iTunes og via Soundcloud.

Bort set fra et par numre hvor der går lidt for meget Limb Bizkit rap/rock i den, er mange tracks ganske gode som fx Another Chessboxin’ Argument. Et nummer hvor The Argument fra albummet af samme navn med Fugazi skæres i stykker og samles med Da Mystery of Chessboxing med Wu Tang fra Enter the Wu-Tang Clan (36 Chambers).

Af andre relaterede Wu Tang inspirerede projekter er Cinematic Soul Part 1 - El Michels Affair værd at tjekke ud. Og hvad angår Fugazi kan TV on the Radio's cover af Fugazi’s Waiting Room live fra Seattle festivalen Capitol Hill Block Party for få dage siden med fordel nydes.

Download eller stream 13 Chambers med Wugazi gratis herunder:

// Troels

[lappland-blog]

Siinai

Finske debutanter laver grandiost konceptalbum

Det var et roadtrip gennem Jylland til Limfjorden og Thy, der skulle til før, debutalbummet med Siinai åbnede sig for mig. 

To biler, telte, soveposer, gasblus, øl, røg og skateboards var basisudstyret til campingekspeditionen, som førte os rundt i Danmarks sommerlandskab. Et landskab mere storslået end jeg husker det.

Siinai er en finsk kvartet, der tidligere på året udgav deres debut album Olympic Games på det norske selskab Splendour (of Montreal, Casiokids, m.fl.), og som også gæstede dette års SPOT festival i Aarhus.

Med afsæt i shoegaze og krautrocken spiller Siinai storslået og episk musik. Numrene strækker sig gerne over syv minutters spilletid, hvor man som lytter bliver taget med på en grænsende til religiøs rejse gennem ambiente synthlandskaber. Der bygges op til store forløsninger som man ikke skuffes for når trommer, guitar, synth og bas tager form og grandiose instrumentale stykker sætter i gang med repeterende shoegaze. Tænk My Bloody Valentine, Death in Vegas og... og noget andet og anderledes.

I følge pressemeddelelsen, coveret og sangtitlerne er Olympic Games, som også titlen indikerer, et album om den oldgræske olympiade. Om det kan høres på pladen eller ej er ikke så interessant. Det episke og susende - om det så er historiens vingesus - er allesteds nærværende på Olympic Games. Ja, der bruges meget spilletid på opbyggende og dronede passager, men når eksplosionen kommer, er det tiden værd.

Det har nok været større ting end Thys himmel og Limfjordens vande, der har været forlæg for Olympic Games med Siinai. Storslåethed kan gradueres. Ikke desto mindre var det et godt lydspor til en tur ud i den danske ødemark - med venner og skateboards.    

Videoen til første nummer på Olympic Games, Anthem 1+2. Enormt og syret!

//Troels