sarahrvteacher-blog - Tumblr blog

[sarahrvteacher-blog]

Denne kommentar er skrevet med samme forudsætning som blog-indlægget er skrevet; Besvarelsen er et krav fra min uddannelsesinstitution og afspejler ikke nødvendigvis, hverken mine egne eller skolens holdninger.

I stil med forfatteren til dette indlæg, synes jeg på ingen måde og i ingen sammehænge, at man kan retfærdiggøre formynderskab og specielt ikke i relation til religion og religiøs overbevisning. I en verden, der i stadig stigende grad undergår globalisering og hvor den multikulturelle skole ses i større grad i alle samfund, bør man i høj grad diskutere forholdet mellem skole og religion. Begge eksempler, der ovenfor er givet, er gode eksempler på hvordan man enten opnår fulstændig integrering eller fuldstændig sekularisering af de to.  

Problemet med den fuldstændige sekularisering ligger for mig i, at religion er så tæt forbundet med alle andre aspekter end bare folkeskolen. Folk taler tit om at religion er tæt forbundet, ikke bare med deres kulturelle identitet, men også med historien. Den direkte årsag til mange af de største historiske begivenheder der er nedskrevet i dag, er jo netop forankret i religionen eller en given persons eller folkefærds opfattelse heraf. Flere af de større historiske begivenheder har ledt til omfattende forandringer eller direkte udryddelse af mange kulturer, og har i nogle tilfælde endda også ledt til sammenførelsen af forskellige kulturer. Derfor synes det svært helt at skulle undvære et religiøst aspekt i folkeskolen.

Historie, kultur, religion. Historie, kultur, religion. De virker uendeligt forankret i hinanden og umulige at adskille.

Derfor synes det andet eksempel om fulstændig integration, meget mere sandsynligt. Det synes svært helt at skulle undvære et religiøst aspekt i folkeskolen ja, men det henviser ikke kun til kristne aspekt. Skal religion indgå i den danske folkeskole, så skal det omfatte alle religioner og ikke kun den, der ganske vidst, har betydet mest for vores egen kultur. Det er ensporet og intellektuelt begrænsende for vore fremtidige generationer.

Ved indførelsen af en sådan multikulturel og bredtfavnende folkeskole, skal det da siges, at forkyndelse ikke bør have en plads heri, på samme måde som det alligevel ikke bør have en plads i den nuværende folkeskole.

Oskar

Note: This post has been written entirely for educational purposes and does not necessarily reflect my own personal opinions. Also it is in Danish if someone from outside of Denmark should come across this blog-post.

  Den stille prædiken – Usynlig propaganda i folkeskolen.

I et Danmark hvor mængden af forskellige nationaliteter stiger, synes jeg det er vigtigt at tale om hvilke værdier folkeskolen videregiver til eleverne. Selvom skolen skal oplyse om religion og ikke forkynde den, i Danmarks tilfældekristendommen, er det alligevel lidt mistænkeligt at vi fejrer jul, påske og store bededag. Det er for mig tydeligt at se kristendommen stadig spiller en central rolle i den danske folkeskole selvom vi hele tiden påstår at det gør den altså ikke. Nogen vil måske endda mene at denne måde at holde skole er hjernevask af eleverne. De børn der hver dag går i skole og dannes efter folkeskolens (kristne) værdier har ingen anelse om hvor de værdier de opdrages til at synes er ’normale’ kommer fra. I stedet kunne man føre en mere religionsneutral skole. Til dette ser jeg to muligheder; alt eller intet.

Den første mulig er at inkludere alle de mange nationaliteters, kulturers og religiøse gruppers traditioner og ritualer i skolen. Dette ville give mulighed for en øget forståelse af hinandens kulturer og måske sænke den mystik der er om ’de andre’. Selvfølgelig med de ofre at vi sætter vores ’danskhed’ på spil, men er danskhed ikke også multikulturalisme? Og for det andet at der pludselig ikke ville være så meget tid til undervisning når skolen konstant skulle tage hensyn til alle mulige befolkningsgrupper. Den anden mulighed er at have en helt neutral folkeskole hvor ingen helligdage, højtider eller religiøse traditioner fejres i folkeskole-sammenhænge. Jeg er enig i Christian Holm Donatskys udtalelse om at;

” Forkyndelse hører ikke hjemme i folkeskolen. Forældre kan fortælle deres børn om den kristne tro og om deres egen tro (https://www.information.dk/debat/2010/09/folkeskolen-indhyllet-kristendommens-svoebe)”.

Ud fra denne tanke kunne man skabe en helt neutral og flad folkeskole hvor ingen forkyndelse finder sted. Dette ville have den effekt at alle blev gjort lige i den forstand at ingens interesser blev mødt. Det ville måske øge integrationen at folkeskolen kunne rumme alle slags mennesker og ikke ’favorisere’ de danske kristent opdragede børn. Her ville der dog være det problem at folkeskolen ville være ekstremt kedelig og en ren uddannelsesfabrik hvor dannelsen af kommende danske borgere skulle foregå i hjemmet. Og igen er der den ulempe at danskheden sættes på spil, men nu med det spørgsmål der hedder: Er danskheden og dens traditioner ikke god?

Her har jeg givet eksempler på de to yderpunkter hvor en mellemløsning i virkeligheden nok er den mest frugtbare løsning. Som afsluttende pointe vil jeg dog igen opfordre til at folkeskolen ikke skal forkynde kristendom af respekt for de der ikke er kristne, hvad enten dette foregår eksplicit eller usynlig propaganda.

[sarahrvteacher-blog]

Sarah Vilhelmsen

I forbindelse med min uddannelse er der blevet stillet et krav til mig og mine medstuderende om, at vi skal skrive et blogindlæg omkring en selvvalgt problemstilling relaterende til faget KLM. Det giver ikke nødvendigvis udtryk for mine egne eller Metropols holdninger, men er udelukkende skrevet for at skabe debat i klasserummet.

 De nationale test – Staten ser tal, hvor man bør se mennesker.

Der har været megen snak om de nationale test, der i skoleåret 2015/16 har været statens nye måleinstrument for elevernes færdighedsniveau, og mit indlæg skal ikke være en undtagelse.

Det er bekymrende at man vælger at benytte en så ensporet og ensidig måde til at m��le så mangfoldigt et felt, som folkeskoleelever jo er. Ved at benytte sig af den samme elektroniske test til alle antager man også, at alle disse folkeskoleelever sætter sig hen til computeren med nøjagtig samme forudsætninger.

”Jamen testen har jo randomiserings-algoritme og vi lever i den elektroniske tidsalder, hvad kan dog gå galt?” 

Jo vidst har den randomisering, men testen forudsætter jo f.eks. som minimumskrav at man kan sidde stille foran en computer – det er som bekendt ikke alle der hverken lærer eller performer bedst sådan. Testen er desuden også tidsbegrænset, for vi ved jo hvor godt de fleste mennesker performer under pres, selv som voksne. Og jo vidst lever vi i en elektronisk tidsalder, hvor alle børn har smartphones i en alder hvor jeg stadig spærrer øjnene op i forundring hver gang de hiver den frem, men vi ved også til stadighed at børn har forskellige evner inden for forskellige felter – der kan være en frygt for at testen med tiden kommer til at synliggøre og skævvride de forskellige socioøkonomiske forudsætninger, som eleverne er vokset op under. Dertil skal det også nævnes, at vi dog trods alt ikke er så langt i den elektroniske tidsalder at en algoritme kan erstatte et menneske endnu. Så når ministeriet for børn, undervisning og ligestilling skriver at lærerne ikke engang selv skal rette disse test, men blot får serveret resultatet, så er det endnu større grund til bekymring over dette foretagende – væk røg alle menneskelige relationer, som om det ingen betydning har for resultatet af en elevs præstation. De nationale test bygger på en utopisk forestilling om at alle børn er født lige, samtidig med at det fjerner børnenes frihed og lærerens myndighed.

” Folkeskolen skal udvikle arbejdsmetoder og skabe rammer for oplevelse, fordybelse og virkelyst, så eleverne udvikler erkendelse og fantasi og får tillid til egne muligheder og baggrund for at tage stilling og handle.”

Citatet fra folkeskolens formålsparagraf viser lige præcis, at det på ingen måde hænger sammen med idéen om de nationale test. Idéen om at de nationale test, udført under kunstigt opstillede rammer, skulle kunne vise hvilke færdigheder eleverne besidder når de ellers er i deres naturlige omgivelser, virker helt absurd.

Det giver det ingen mening at svinge tal og statistikker på bordet, når man i sidder i et forum der burde diskutere mennesker og relationer.