#brugerworkshop

[gruppe4design2019-blog]

P3: Udførsel af workshop

I dag har vi afholdt vores brugerworkshop sammen med 4 deltagere. Alle var i starten af 20’erne og benyttede allesammen cykel på den ene eller den anden måde. Vores fokus var på cykler og sikkerhed i trafikken. Den ene deltager anvendte sin cykel som et transportmiddel til hans arbejde (Wolt), en anden benyttede bil til hans job som Just Eat bud og de sidste to benyttede bare som dagligt transportmiddel. Dog havde vi forstået det som om at Just Eat-buddet cyklede, men fandt ud af på dagen at han faktisk brugte bil. Dette viste sig så at være en fordel, da han dermed kunne komme med indsigter fra bilisternes perspektiv i trafikken og i samspil med cyklister.

5 indsigter fra workshoppen

Glemsomhed: Vi fik en forståelse af, at mange cyklister kunne komme til at glemme at låse deres cykel, før de gik fra den, eller at de glemte/mistede deres nøgler, så de ikke kunne låse cyklen.

Trængsel på cykelstierne: Vores deltagere i workshoppen var alle enige om at det var et problem at der ikke altid var plads på cykelstierne. På denne måde cykler man tæt, og dette kan ende ud i nogle uheldige situationer når cyklisterne overhaler hinanden. Deltagerne synes især at el-cykler kunne være farlige, da de kan overhale med høj fart op af bakker. El-cykler bliver ofte brugt af ældre mennesker, som man ikke forventer køre hurtigt. Derfor er det tit uventet når en ældre cyklist på en el-cykel overhaler én, op af en bakke.

Højresving: Flere af deltagerne fortalte at højresvingsulykker var noget de tænkte på når de cyklede. Den ene deltager fortalte tilmed at han næsten var ude for en højresvingsulykke på vej til workshoppen.

Stjålne lygter: Flere af deltagerne havde før oplevet at få stjålet cykellygter fra deres cykel. Derfor bruger de meget tag af/tag på cykellygter. Det giver dog problemet at de nogle gange bliver glemt derhjemme.

Musik i ørene: Alle deltagerne cyklede ofte med musik i ørene. De var alle enige om, at det egentlig gør dem mindre sikre i trafikken, da de ikke kan høre bilerne på samme måde, men alligevel bruger deltagerne det allesammen.

Refleksion over egen proces

Ift. de konkrete metoder:

For at få noget forståelse for domænet samt sætte gang i snakken, benyttede vi også af en modificeret version af 635-metoden, som blev til 435-metoden. Dette skyldes antallet af deltagere vi kunne samle til workshoppen. For at bryde isen mellem deltagerne anvendte vi denne metode, hvor vi fik deltagerne til at tale om deres svar/ideer med hinanden.

I forbindelse med metoden Inspiration cards workshop delte vi deltagerne op i par, hvor to af deltagerne kendte hinanden godt, mens de andre to var fremmede for hinanden. Her kunne vi se, hvordan venneparret snakkede mere sammen om løsningerne, mens det andet par var mere stille og ville skrive flere ting ned. Begge par fik dog udført opgaverne til et tilfredsstillende niveau. For at have de bedste forudsætninger til denne metode, skal deltagerne have en eller anden form for kendskab til hinanden (Workshop Cards, Halskov & Dalsgaard, 2006, s.7).

Gruppens egen rolle under workshoppen

Da vi første gang afprøvede vores workshop til instruktortimen oplevede vi nogle problemer. Det var svært at formulere opgaven skarpt især domænekortenes betydning. Samtidig havde vi heller ikke lavet en klar rollefordeling af vores egne roller, som medførte at vi alle forsøgte at forklare på samme tid. Vi lærte af vores fejl fra testworkshoppen, og delte derefter emnerne ind, så vi alle præcis vidste, hvilke emner vi stod for at forklare.

Dette resulterede i, at vi fik lavet en mere struktureret oplægs-process. For at gøre det mere forståeligt for brugerne kaldte vi domænekort for feltkort og denne måde forstod de bedre hvad de skulle bruge dem til.

Til workshoppen forholdte vi os generelt passivt under brainstormingen og under den kreative del af Inspiration Cards-workshoppen, hvilket fungerede fint, da det gav plads til at deltagerne selv kunne komme på banen med idéer. Dette anbefales også når man benytter sig af PD, da vi kan tilbageholde deres idéer, som vi netop er interesseret i (Kensing & Blomberg 1998, s 171).

[rascdd2014]

BRUGERWORKSHOP + NYT DESIGNFORSLAG

31/10-2014 Fælles RAPID PROTOTYPING

Positive ting ved vores mock-up:

Vores mockup var meget simpel

-> Den var lavet af analoge materialer, hvilket gjorde at brugerne i workshoppen havde større mulighed for at interagere med mockuppen

Dette resulterede i at de ændrede mockuppen ved at lave et indslag med forskellige emner, en talsperson og interaktionsmuligheder

Vores workshopspace var dekoreret med billeder fra konteksten og skærmen var hængt op over billeder af hovedbiblioteket

-> Dette gav en god effekt, da brugerne lettere kunne leve sig ind i den kontekst som skærmen var placeret ind i

Vi brugte skærmen som en present-at-hand, hvor vi synliggjorde den og aktivt bad brugerne om at reflektere over mockuppen

-> Dette gav en god effekt da de selv fik indflydelse på mockuppen

Negative ting:

Mockuppen var muligvis for simpel eller for tom, så det kunne være skræmmende for brugerne at skulle udfylde det hele

-> Mangel på constraints. Havde vi udfyldt skærmen en smule ville den muligvis have været mindre intimiderende

Brugerne kunne have interageret mere med skærmen, vi havde “bænket” dem

-> Hvis vi ikke havde sat skærmen fast til væggen, kunne de have haft den foran sig, og på denne måde kunne de have interageret mere med skærmen

Brugerworkshoppen blev afholdt i Schön bygningen, hvilket var til vores fordel men ikke til deres

-> Hvis vi havde valgt et mere neutralt sted ville de muligvis havde følt sig mere tilpasse

------------------------

Vi snakkede om det nye designforslag, og tog de centrale ting, vi fik fra brugerworkshoppen, og inkorporerede det ind i forslaget.

Vi blev enige om, at droppe emnerne, og fokusere på interaktionen mellem bruger og skærm. Der er to måder, man kan interagere med skærmen:

Danse som talspersonen oppe på skærmen ved at stille sig på en rød plet på jorden overfor skærmen. Når man gør dette, spilles der musik

Man får en velkomst/farvel og en kommentar, når man går hhv. ind og ud af biblioteket.

På denne måde kan man både bruge skærmen på pladsen samt hvis man bare skal ind på biblioteket. 

Vi brugte den efterfølgende tid til at få vores designforslag photoshoppet ind på billeder, som vi har taget på vores feltstudie.

Billeder: