#har lige været på psyk

[kaotixka]

B eautiful

P rincess

D isorder

[pixie400]

Det eneste jeg føler lige nu er tomhed, jeg er næsten lige stoppet med at græde, savnet er stadig lige så stor fra da du forsvandt.

Jeg tjekkede din facebook ud, og endte med at græde endnu mere, det gør alt for ondt, smerten kan overhovedet ikke erstattes, og slet ikke dig.

Jeg mangler dig, mangler dine dumme kommentar, dine dumme idéer til hvad vi skulle lave, og alt det ballade du fik mig til at gør, imens far ikke var til stede.

Jeg mangler de nætter hvor du kom brasende ind af døren fuld, duften af øl sætter stadig mange spor.

Hvergang jeg høre lyden af fyrværkeri, jeg går i panik, men alligevel kigger jeg efter det og tænker på dig og på hvor meget du elskede det.

Dsv elskede du det så meget, at det blev din død.

Jeg går stadig og er ked af over, det kunne have været far, andreas og jeg.

Men vi lever videre for dig, og tænker specielt meget på dig.

Efter du forsvandt, har jeg gået og været bange, bange for at blive set, hende som er kriminel, dsv blev jeg det og blev smidt ud af skolen.

Og lige siden har livet taget en drejning.

Mistrives, mor som forsvandt, far som var der men alligevel ikke til at snakke med, 7 selvmordsforsøg, cutting, ødelagt krop, venner/veninder forsvandt fordi man blev set som en syg person, en masse svigt og meget mere.

Angst, depression tog overhånd og ingen hjælp fra psyk, ligemeget hvor skadet jeg var.

Ingen at snakke med, hvis jeg egenligt fandt en, så forsvandt personen hurtig igen fordi jeg var så fucked, at ingen ville kunne håndtere det.

Stoffer, alkohol begyndte at komme ind i mit liv og slog mig næsten ihjel i 2019 april måned, men jeg overlevede.

Dsv prøvede jeg igen i 2020 marts måned, men overlevede.

Jeg prøver så meget, så meget at skabe nye venskaber, men det som om det ikke virker, følelsen af at blive svigtet igen, er der hele tiden.

Jeg ville ønske det hele var så nemt, ville ønske man bare kan gør de ting man gerne ville.

Vitterligt føler jeg kun, at jeg lever for andres skyld og ikke min egen.

Det hele er så urealistisk, mine øjne ender i vand hele tiden, specielt om natten.

Jeg er træt, spiser næsten ikke mere og det hele går faktisk bare galt nu, sjovt at det kommer i perioder.

Ville ønske man bare havde en som man kan snakke med om alt som i vitterligt alt.

Min mor råbte af mig forleden om, at jeg skulle finde mig en muslim mand, hvilket jeg overhovedet ikke har lyst til, intet imod dem, da jeg kan med alle mennesker, men jeg har også nogle grænser for hvad der passer bedst til mig.

“De er gode mennesker, de ville forkæle dig og behandle dig som en prinsesse, og ikke mindst du ville få flotte børn”

Hvad skal jeg bruge det til?? Min drøm om børn er allerede ødelagt.

“Hvis du nogensinde som i nogensinde kom hjem til mig med en dansk, blå øjne og lyshåret fyr, så ville jeg slå dig, du ville få de grimmeste hvide børn”

JAMEN TAK FOR AT ØDELÆGGE MIT LIV MERE SOM OM DU IKKE ALLEREDE HAR GJORT DET..

Tænk at man som mor, kan få sit eget barn til at føle sig dårligt tilpas, du burde ikke påvirke mig, men dine syge tanker om mig, det er ikke Iorden.

Du svigter mig gang på gang, og jeg laver ikke andet end at blive ved med at tilgive.

Andreas og jeg er hellere ikke så vigtige mere i dit liv, ikke efter du har fået dig 2 børn mere, så handler ALT om dem.

Selv da jeg ville tage mit liv, det eneste du tænkte på, at jeg ikke måtte komme fordi de var til stede og ville påvirke.

Du gør mig så ked af, og jeg hader dig for det.

Det gør rigtig ondt i hjertet, altid dem som jeg kan lide ender med at skuffe mig.

Har sådan lyst til at græde, men ingen tåre kommer frem. Helt tomt, og det hele er gået i stå.

[bangebarn]

Selvportræt

Min yndlings mad er rudbrød, makrael i tomat, remoulade, ristede løg og majs Jeg har aldrig kunne beslutte mig for en yndlingsfarve Jeg skulle lige til at æde ren nutella, men jeg varmede rester i stedet og jeg er stolt over mig selv for det Jeg har altid gået ud fra at jeg dør når/inden jeg bliver 40 Jeg har altid hatet på folk der går med leggings som bukser, og jeg sidder lige nu iført kun leggings og en oversized skjorte Klokken er 04:44 og det gør mig glad Jeg ved ikke hvordan det føles at tro på noget Jeg kalder stadig nogen gange mig selv lesbisk selvom jeg er kærester med en fyr og jeg ved ikke hvorfor Nogen gange ville jeg ønske jeg var en mand, bare så det ville være revolutionerende at jeg gik med make-up Jeg har aldrig lært at være sårbar Jeg elsker Klokkeren fra Notre Dame Jeg synes ikke jeg er lækker, men nogen dage synes jeg er smuk og jeg hader at det ikke er nok Nogen dage hader jeg at jeg ikke er sådan en pige der føler sig udnyttet fordi folk kun vil have sex med hende og jeg forstår ikke hvorfor min hjerne tænker sådan Jeg er blevet diagnosticeret med atypisk autisme og der skræmmer mig for alle jeg har mødt på det spektrum har været irriterende (det har jo så nok ikke en skid med deres diagnose at gøre, men det skræmmer mig alligevel) Min bedste veninde er lille og smuk og jeg elsker hende så meget at mit hjerte nogen gange gør ondt I sidste måned græd jeg på McDonalds 3 gange i streg og det var midt på dagen i ædru tilstand Jeg har næsten ugeligt angstanfald, eller optrap dertil Jeg er ikke bange for at dø Jeg lyver ofte om de åndssvageste ting  Jeg er 18, men er meget bekymret for om jeg virker umoden Min veninde sagde engang jeg var det mest komplicerede menneske hun kendte og jeg tog det som et kompliment Jeg har en forside af Politiken med Batman og Superman der snaver Jeg har aldrig lært at sætte kommaregler Indtil jeg var 12 troede jeg Berlin var et land Jeg blev voldtaget af en pige og det skammer jeg mig over Jeg har ikke haft kontakt til min ældste søster i et år og det har gjordt mig liv så meget bedre Mine forældre er skilt, men bor sammen Jeg er ved at lære Smash Mouth på ukulele Jeg tror ikke på nogen nogensinde kommer til at elske mig så meget at de vil giftes med mig Hvis jeg forstiller mig selv om 10 år ser jeg enten mig selv som hjemløs, junkie eller begge dele Jeg vil rigtig gerne prøve stoffer, men jeg har aldrig været udadvendt nok til at ende i sådan nogle kredse Jeg begyndte at ryge fordi jeg syntes cigaretter matchede mit punker outfit Jeg er afhængig af selvskade og jeg får legit abstinenser hvis jeg lader være, det’ fucking skræmmende Jeg vil virkelig gerne indlægges, på psyk eller hospitalet idc Jeg psykoanalysere mig selv på en daglig basis Jeg fortæller min mor hvis folk grinte oprigtigt af min joke og det gjorde mig glad Jeg bider negle også selvom der er neglelak på Jeg blærer mig med mine tumblr followers Jeg tror jeg synes jeg er bedre end jeg egentlig er Jeg hader mig selv Jeg har alt for meget tøj, og jeg opbevarer det i en indkøbsvogn som min mor stjal til mig

[kunstknust]

Hvordan har du det kære?

Jeg har det egentlig godt. Jeg har været glad i en lang periode, er blevet styrket gennem et forløb på psyk, har fået en masse frisk luft og arbejdet så meget jeg kunne og har været stolt af mig selv. Men lige nu er der en personlig ting som står i vejen for mig. Det gør mig så ulykkelig og lige nu har jeg virkelig bare lyst til at lægge mig ned og græde indtil årsskiftet eller for altid. Jeg tror egenligt kernen af det hele, er, at jeg er vred og ked af at livet er så uretfærdigt. Og så er jeg bange. Rædselsslagen for at min tid på jorden skal følelses sådan her for altid. Og måske vælter det ind med "alt bliver okay igen"-beskeder om lidt og det er superskønt, men jeg tror ikke på det lige nu. Undskyld. Lige nu vil jeg bare ligge under dynen og høre sørgelig musik og være ked af det og savne og ønske at forsvinde og håbe, at jeg kommer tilbage til følelsen af 'egentlig at have det godt' en dag. Og tak for dine ord, sødeste sjæl. Beklager at jeg er så trist et menneske lige nu... men selv de stærkeste sind lider nederlag en gang i mellem. Jeg håber, du har det godt og passer på dig selv. Sender kæmpe knus og kærlighed i din retning.

[livetsomsindssyg]

tw

seriøst, trigger warning, selvmord.

jeg har givet mig selv titel “dronnigen af dårlige beslutninger”, for det er jeg lige nu. af flere grunde. som jeg måske kan opdatere på senere. men den største grund er, at der er en læge fra psyk der efter min sidste indlæggelse har lagt en recept på noget antipsykotisk på serveren til mig. en læge jeg, så vidt jeg ved, aldrig har mødt. det læste jeg så inde på ejournalen. så dem har jeg lige været nede og hente. men de er ikke på særligt mange milligram, så mig og stemmerne er blevet enige om at jeg prøver at ringe til lokalpsyk og bestille en recept mere på dem. der skal bare gå lang nok tid til at det ikke virker mistænksomt hvis nu de går ind og tjekker hvornår jeg sidst fik udskrevet en recept på dem. er gået med til at jeg prøver på mandag. de ville have jeg skulle gøre det i dag, men jeg kunne ikke tale. og er bange for jeg kommer til at tage dem i weekenden og det så bliver opdaget og kp T ser det som et udtryk for at det bare er fordi jeg vil have hun skal være ved mig. hvilket det ikke ville være. det er faktisk bare et udtryk for at jeg vil dø. så måske mandag, har kunnet udskyde det de andre gange de har besluttet sig for jeg skulle gøre det fordi jeg har sagt, at hvis det bliver “opdaget” er den mulighed ligesom lukket. men tror ikke den går mere. så nu må det briste eller bære. er også bange for at nattevagt P har opdaget recepten (men ret sikker på hun ville have handlet på det så). har nemlig fundet ud af der er en log over hvem der har været inde i ens journal (dog kun gennem sundhed.dk) og ens FMK og kan se hun har været inde og kigge inden jeg selv opdagede recepten. og hun har kigget på flere ting end de plejer at kigge på når de er inde og kigge på min FMK. så har ikke-kp L været inde og kigge lige efter jeg har hentet dem. så ved sku ikke. men der er ihvertfald ikke nogen der har reageret på det. 

det der skræmmer mig mest lige nu er, at da jeg gik fra apoteket med lommen fuld af piller fik jeg den der boblende lykke følelse. den der hvor man ikke kan lade være med at smile og hvor der bobler et grin i maven der bare skal ud. betyder det jeg faktisk gerne vil dø? det er sådan jeg føler (eller, jeg vil ikke dø, jeg vil bare ikke leve på den her måde) men de andre gange har jeg ikke reageret sådan - og jeg plejer altid at blive mega ambivalent når muligheden så reelt er der og jeg sidder med dem i hånden. så nu er jeg spændt på hvordan det hele udvikler sig. stemmerne har planlagt det hele. og jeg har ikke nogen indvendinger lige nu. så nu er det lidt op til om jeg kan lave tricket med at ringe og bestille medicin til mig selv for anden gang. 

[pixie400]

Jeg har aldrig lyttet ordenligt efter alle de gange jeg har været til samtaler på psyk.

Men nu forstår jeg bedre omkring mig selv, jeg brugte lige ca en times tid idag på, at læse min sundheds data halløj pis på Borger, og det så endt ud at jeg har:

Personlighedsforstyrrelse, Adfærdsforstyrrelse, angst (vidste godt) og at jeg er vokset i et mistrives hjem med skilsmisse, dårlig mor og dødsfald, som påvirker mig stadig.