Text


House of Small Wonder
En utrolig flot cafe som ligger gemt lidt væk på 1. sal i Johannisstraße tæt på Friedrichstraße. Et utroligt mix af japanske/asiatiske stilarter. Menuen er også et mix, blandt andet deres Benedict Sundae og croissants er meget lækre. Absolut et besøg værd. Deres trappe må være den mest fotograferede trappe på Instagram.
0 notes
Text
Musik i Mitte
Ved siden af det kendte Claärchens Ballhaus ligger en skjult opgang til en lille perle af en oplevelse. Oppe på 1. Sal ligger Spiegelsaal som siden det blev bombet i krigen har sovet tornerosesøvn. Det blev aldrig restaureret under DDR tiden og står nu stort set som det gjorde efter krigen (sådan føles det i hvert fald). På udvalgte søndage kan man komme ind og høre små klasssiske koncerter. Der er en meget hyggelig og uhøjtidelig atmosfære med mulighed for en forfriskning i baren. I skrivende stund er stedet solgt til ny ejer og fremtiden muligvis usikker for stedet. Så skynd jer ar opleve Spiegelsaal.
Tjek programmet på: sonntagskonzerte.de



1 note
·
View note
Text
Den tyske pølsegrammatik
Thüringer Rostbratwurst
Thüringer er klassikeren over alle rostbratwurst, som også fås overalt. Kalorius steges og serveres i brötchen med sennep. De smager af merian og kommen. Thüringerne er helt blege i ustegt form, så man skal passe på ikke at forveksle dem med, de i øvrigt kortere og tykkere, weißwurst i supermarkedet.

Fränkische Bratwurst
Smager som en Thüringer, men er tykkere og grovere og dermed saftigere. Tæt på en dansk frankfurter og serveres stegte.
Nürnberger Rostbratwurst
De små krydrede banditter fra Nürnberg steges og serveres traditionelt 3-4 stykker side om side i et brötchen mit senf.

Weißwurst
Bayersk specialitet som sjældent findes nordpå, hvor den kaldes Münchner Weißwurst. Weißwurst består af kalvekød krydret med merian, serveres kogte og ligblege og spises med en særdeles sød mørk sennep. Tyksakkerne anrettes ofte svømmede i en skål pølsevand og spises traditionelt som en formiddagssnack. Desværre smager det langt fra så godt som det lyder.

Currywurst
Berlins bidrag til festen. En klassisk pølse, såsom bockwurst, med eller ud en darm druknes til døden indtræffer i karryketchup og karrypulver.

Wiener eller frankfurter
Wiener er ligesom en tynd dansk grillpølse, men serveres altid kogte.

Frankfurter Würstchen
Frankfurter er en lidt tykkere Wiener. Ofte røget og serveres kogt.

Bockwurst
Bockwurst er en endnu tykkere wiener som ofte er røget. I supermarkedet sælges disse oftest på elegant højkant i glas.

Krakauer
Krydret og røget polsk pølse også kaldt en rød bratwurst. Disse kaldes “kiełbasa krakowska” blandt polakker og andre connoisseurs. Disse serveres oftest kogte, men hvis man er heldig kan man også finde den stegte udgave: rostkrakauer.
Käsekrainer
Østrisk bratwurst med ost i.
Brühwurst
Fællesbetegnelse for pølser, såsom weißwurst, weiners og frankfurtere, som serveres kogte.
7 notes
·
View notes
Text
Falafel
Det vrimler med gode falafler i Berlin, men et af de bedste steder, hvor alt går op i en højere enhed, er hos DaDa Falafel på Linienstr. 132.

Udelukkende friske sprøde råvarer i hjemmelavet pitabrød. Selve falaflerne er saftige og går godt med den friske dressing. Nup en “scharf” hvis der skal være lidt mere bid i den.
1 note
·
View note
Photo


Königliche Gartenakademie En fantastisk lille grøn oase med alt til den ivrige havenisse. Manufaktum har en lille afdeling herude med haveudstyr og havemøbler. Derudover ligger her også en fin cafe hvor man kan tanke op med kaffe og kage når man er gået kold i planter. Altensteinstraße 15a - 14195 Berlin http://www.koenigliche-gartenakademie.de/
0 notes
Photo

Endnu en go’ berlinerbog. Og ud fra de gule lapper er det vidst tydeligt at der er masse gode tips. Det er en bog med de mere usædvanlig steder i Berlin og er et fint supplement til de traditionelle turistbøger.
0 notes
Photo


Byens bedste humus og falaffel hos KANAAN. Udendørs servering og en rigtig hyggelig perle. Prøv retten falafel+humus (se billedet). Falafelburgeren ser også god ud og skal prøves næste gang.
0 notes
Photo


Caffe e Cioccolata Autentisk, italiensk og meget lille cafe. Om sommeren sidder man udenfor og nyder espressoen. Åbningstiderne vidner om stedets humor. Mandag - fredag: 8.57 - 17.54. Lørdag: 10.31 - 15.01.
0 notes
Photo



PRO QM En lille gemt perle af en boghandel på Almstadtstraße 48-50. En smule nørdet, men er man til arkitektur, design, kunst mm. så er det lige stedet.
0 notes
Photo



NENI Israelsk restaurant med en af byens bedste udsigter. Man kan sidde ude eller inde og nyde små delikate deleretter i den flotte restaurant/bar på 10. etage. Menukortet siger bl.a hummus, stegte auberginer, falaffel og Reuben sandwich. Meget lækkert og meget flot indrettet. Go' service. Husk indgang er i hotel "25 Hours" i stueetagen og så med elevator op på 10.
1 note
·
View note
Photo

En personlig guide til Berlin. Tips til både kendte turistattraktioner men også små hemmelige steder.
1 note
·
View note
Photo



The Standard Et rigtig godt bud på den ægte napolitanske pizza. Et hyggeligt og nede på jorden sted med rigtig fin betjening og plads til familien. De yngste har første parket til pizzabagningen.
0 notes
Photo



Mogg & Melzer En ægte NY deli oplevelse i Berlin? Jep, den er go’ nok. Placeringen i den gamle jødiske pigeskole i Auguststrasse 11-13 er en perfekt til at nyde en omgang klassisk jødisk delikatessen. Pastrami, Rubens sandwich, Matzo Ball soup og ikke mindst en fantastisk cheesecake.
0 notes