danskdark-blog

[danskdark-blog]

Kapitel 9

"Vi skal hjem nu."

Endnu engang tog Harry fat i min hånd. Hurtigt nærmede vi os dansegulvets svedige atmosfære og de tomme siddepladser bagerst i natklubben. Jeg nåede knap nok at tage min jakke på og få fat i min taske, før han tog mig i hånden igen. Harry havde taget sin blazer på, ærmerne var foldet op og afslørede hans stærke underarme. 

"Bo!"

Harry lagde ikke mærke til det, men jeg vendte mig rundt og så Hayley kigge bekymret på mig. Det eneste jeg kunne gøre, var at mime et undskyld til hende. Hans styrke overgik hurtigt min, da han hev mig mod udgangen. Det var besværligt at holde fast i Harrys hånd, mens vi bevægede os gennem menneskemængden. Mine fingre gled ud af grebet; jeg lod et lille skrig forlade mine læber, da nogen tog fat om livet på mig. Det var bare ikke min aften i aften. Jeg kiggede op på den tydeligt berusede fyr, men det selvsikre smil forsvandt hurtigt. 

"Fuck af." Lød Harrys dybe stemme. 

Han flyttede sig aggressivt mod fyren, for at skubbe fyren væk, men jeg stillede mig ind foran ham. Jeg pressede mine hænder mod hans bryst, for at stoppe ham. 

"Harry." Bad jeg. "Please, lad være."

Billedet af Harry banke Jake sad stadig friskt i min hukommelse. Jeg kunne ikke holde ud, at skulle opleve det igen. Under mine hænder kunne jeg mærke, at hans brystkasse bevægede sig i takt med hans hurtige vejrtrækning. Jeg sukkede af lettelse, da han greb fat i min hånd og fortsatte med at trække mig ud af den dansende mængde. Vi var snart ude af døren og ude i den kølige natteluft. 

"Kom."

Jeg kiggede op på Harrys ansigt, hans kæbe var anspændt, mens vi gik mod hans bil. Jeg kæmpede med at følge med i hans tempo; hans lange ben tog længere skridt end jeg gjorde. Kort tid efter genkendte jeg den gade, som det mørke køretøj holdt parkeret ved. Et gisp lød fra min mund, da jeg stødte ind i siden på ham. Harry standsede øjeblikkeligt, hvilket forvirrede mig. Mine fingre klemte hans venstre hånd i et forsøg på at få hans opmærksomhed. 

"Harry?"

Han svarede ikke. Jeg prøvede at følge hans blik, for at se hvad han stirrede på. Med sammenknebne øjne prøvede jeg at se ind i den bil, som var parkeret bemærkelsesværdigt på den modsatte side af Harrys. Lyden af min hjertebanken syntes at blive højere, da jeg genkendte de to fyre, som sad på førersædet i bilen: Jakes venner. Ventede de på, at Harry skulle komme tilbage til sin bil?

Lydløst hev Harry mig med ind i en snæver gyde mellem to bygninger. Harrys ryg var lænet mod de kolde mursten, mine hænder fløj op mod hans bryst, for at forhindre mig i at falde ind i ham. Det eneste vi kunne høre, var vores tunge vejrtrækninger. Jeg lukkede mine øjne; jeg var lettet over, at vi gemte os for de personer, som havde intentioner om at gøre os ondt. Jeg blev forskrækket, da Harrys fingre skubbede noget hår væk fra mit ansigt. Jeg stirrede op på ham. Hans mørke krøller bølgede sig henover hans hoved, hans grønne øjne glimtede, mens han stirrede på mig. Harry var en af de smukkeste fyre jeg nogensinde havde set. Og samtidigt en af de mest skræmmende. 

"Vi kan gå tilbage til min lejlighed, der er ikke så langt." Hviskede han.

Jeg sank nervøst en klump i halsen, jeg svarede ikke på hans forslag. Han skubbede sig selv væk fra væggen og greb mig, før jeg snublede ind i ham. Han rakte sin venstre hånd frem imod mig, men jeg rystede på hovedet. Jeg skubbede den væk, førte den ned langs hans side, før jeg greb ud efter hans højre hånd. Harrys intense blik fulgte mine bevægelser. Knoerne var blodige; det var svært at bedømme, om den tørrede røde væske tilhørte Harry eller Jake. På den anden side betød det ikke noget for mig. Pusten blev taget fra mig, da han fjernede afstanden mellem os; min ryg blev presset mod muren på den modsatte side. 

Harrys hånd nærmede sig mit ansigt; lagde sig rundt om min kind og skubbede blidt mit hoved til siden. Hans læber blev placeret på punktet hvor min kæbe mødte min hals; han suttede forsigtigt på den varme hud. Et vådt spor af kys blev efterladt langs min kæbe, mens hans fingre faldt ned og hvilede sig på min hofte. Jeg lagde ikke mærke til, at jeg havde lukkede øjne, indtil de langsomt begyndte at åbne sig igen; Harrys kropskontakt havde forladt mit ansigt. Han holdt en pause, mens han blik hvilede på mine læber. Jeg mærkede hans næse køre mod min kind, inden han placerede et lidenskabeligt kys på huden. Harrys læber bevægede sig lidt og kyssede min mundvig. Da det gik op for ham, at jeg ikke havde tænkt mig at skubbe ham væk, forenede Harry sine læber med mine. Kysset var lidt mere planlagt, end det tidligere kys. Mine fingre snoede sig ind i de mørke krøller i hans nakke; Harrys hånd begyndte at bevæge sig længere op ad mit inderlår. 

"Nej." Gispede jeg. 

Han trak sig smilende væk, mens han let kørte sine fingre imod mit skridt. Hans bevægelse fik mig til at trække mig tilbage og støde ind i muren. Min vejtrækning kom ud i rystende udåndinger, mens jeg stirrede på ham. Harry placerede et sidste kys på mine læber, før han trak mig væk fra muren. 

"Lad os tage hjem til mig." Blinkede han.

***

Vi var nødt til at være forsigtige, for ikke at blive set af Jakes venner. Harry var nødt til at hente sin bil imorgen tidlig i stedet for, for at undgå den uønskede konfrontation med de vrede mænd. 

Vi gik ikke langt, før han hev et nøglebundt frem fra hans baglomme. Han kastede en stærk arm rundt om mine skuldre, før han guidede mig op ad trapperne til hoveddøren. Mit bryst bevægede sig i takt til min nervøse vejrtrækning, da det gik op for mig, at jeg skulle være helt alene med Harry. I hans lejlighed. Jeg skævede over min skulder, for at se husene der lå på den modsatte side af vejen. Hvis jeg havde kigget et sekund senere, ville jeg ikke have set den nysgerrige nabo, som trak sine gardiner for i en hast. En nabo som holdt øje med hvem der kom hjem nu, på dette tidspunkt. Det fik mig til at tænke på alle de piger, som Harry havde hevet med hjem.

Hoveddøren blev hurtigt låst op og åbnet. Harry gik indenfor og tændte straks for lyset i gangen; jeg stod som forstenet, stadig på det øverste trappetrin. Hans ansigtsudtryk var alvorligt, da han vendte sig mod mig; han var allerede igang med at tage sin blazer og sine Converse af. 

"Du ved godt, du gerne må komme indenfor, ikk'?" Smilede han flabet. 

[danskdark-blog]

Kapitel 8

Harry slyngede en stærk arm rundt om mine skuldre; han trak mig tæt ind mod hans varme krop. Det var mørkt udenfor, gaden var svagt oplyst af de få lygtepæle, mens vi gik væk fra hans bil. Det var underligt, for selvom Harry skræmte mig, følte jeg mig tryg sammen med ham. Det var måske på grund af det faktum, at jeg vidste, at ingen ville starte en slåskamp med ham. 

"Gør du det her med alle pigerne?"

Harry skævede ned til mig.

"Hvad mener du?" Spurgte han. 

Jeg flyttede mit blik ned på jorden, mens vi fortsatte med at gå. 

"Skræmmer dem nok til at være sammen med dig." Sagde jeg stille. 

Han smågrinte over mine ord, hans fingerspidser pressede sig mod min skulder. 

"Så jeg skræmmer dig altså." Bekræftede han overfor sig selv. 

Han holdt en pause, før han talte igen.

"Du er den eneste, de fleste piger er mere end villige." Smilede han skummelt.

Vinden blæste mit hår tilbage. Jeg rystede en smule, da den kolde brise strejfede den blottede hud på den øverste del af mit bryst og min hals. Harry hev mig tættere ind til sig, da han bemærkede, at jeg prøvede at trække min jakke tættere rundt om min krop. 

"Din mor sagde, at hun ikke ville være hjemme i aften. Du kan være hos mig."

"Hvad? Nej." Jeg stoppede øjeblikkeligt. 

Hans arm faldt af mine skuldre, før han tog stramt fat om min underarm med sin store hånd. 

"Jeg vil gerne have, at du tager hjem til mig." Lød den hæse stemme fra Harry.

"Jeg tror, jeg klarer mig fint alene." 

Jeg kunne se hans kæbe blive anspændt over min modsigelse. Men han valgte at lade det ligge. 

***

Jeg  fik indtrykket af, at Harry kendte dørmanden ved indgangen til natklubben. De gav hånd, før den kraftigt-byggede mand trådte til siden og lod os gå indenfor; dem der stod i køen blev irriterede. 

Mine fingre flettede sig ind i Harrys, mens han trak mig gennem den svedige menneskemængde og over til en bås i bagenden af det store lokale. Der sad allerede en gruppe mennesker, tomme glas fyldte bordet, mens de prøvede at snakke gennem den dundrende musik. Harry fik en varm velkomst, før han trak mig ind foran ham. Hans arme placerede sig rundt om livet på mig, mens han introducerede mig. Jeg smilede høfligt og nikkede, før jeg gled ned ad sædet i båsen og satte mig ved siden af en smuk pige, som smilede til mig.

"Nå men Bo, hvad synes du så om Harry?" Spurgte Hayley.

"Øh, han har et problem med sit temperament." Indrømmede jeg.

Hayley smilede, da jeg pointerede det åbenlyse. Hun rykkede sig tættere ind til mig, før hun tog fat i min arm og lænede sig ind til mig. 

"Han kan lide dig."

Hayley nikkede opmuntrende, mens hun trak sig tilbage. Jeg smilede, før jeg hoppede let, da en hånd blev lagt på min skulder. Jeg kiggede op, hvor mit blik mødte Harrys. Han tog sin blazer af og lagde den henover stoleryggen, og afslørede derved hans hvide t-shirt. 

"Jeg finder lige en drink til os."

"Tak."

Jeg kiggede efter ham, mens han gik væk fra bordet; pludselig kom der en ny person til bordet. 

"Jeg hedder Jake." Sagde han, mens han gled ind på sædet ved siden af mig. 

"Bo."

Et par minutter senere, klemte Hayley blidt min arm, smilende.

"Vi smutter ud og danser." Informerede hun.

Jeg så på, mens resten af gruppen rejste sig fra bordet og forsvandt ind i den dansende mængde. Nu var det kun Jake og mig. Mine øjne kiggede efter Harry, men han var stadig oppe i baren. 

"Nå men øh, er du så Harrys pige nu?" 

Jeg vendte mit hoved mod Jake, hans smil generede mig. Han forsøgte diskret at glide tættere mod mig; et træk, som jeg lagde meget mærke til. Hans knæ strejfede mit. 

"Nej." Jeg rystede på hovedet. 

Jeg ville ikke tilhøre nogen. Jeg prøvede ihærdigt at spotte Harry i den enorme menneskemængde foran os. Et gisp lød fra mine læber, da jeg mærkede en hånd tage fat om mit lår. Jeg kiggede ned og så Jakes fingerspidser presse sig mod mit ben, før han bevægede hånden længere op. 

"Det gør det hele nemmere, så." Smilede han. 

Jeg fjernede hans fingre fra min krop og forsøgte at rykke mig længere væk fra ham, men han tog fat om mit håndled. Jeg blev trukket ud af båsen og hevet ned i en svagt oplyst kældergang. 

***

"Lad mig være." Jeg kæmpede i hans stramme greb. 

"Harry havde ret, du er både viljestærk og aggressiv." 

Jeg skreg, da han trak mig med ud af bagdøren efter ham. Han greb mig, da jeg snublede ind i hans arme. 

"Rolig nu." Fnes han. 

Jeg trådte mine hæle ned i jorden, da han forsøgte at trække mig væk fra bygningen og ind i en gyde ved siden af. Han vendte sig rundt mod mig, hvilket fik mig til at trække mig tilbage. 

"Lad være med at gøre det besværligt." Sagde han aggressivt. 

Jeg begyndte at gå i panik, da han trak mig længere og længere væk; lyden af musikken blev gradvist lavere. Han fik fat om mine skuldre og skubbede mig groft op ad muren. Jeg klynkede og klemte mine øjne hårdt sammen over sammenstødet. Da jeg åbnede dem igen, bemærkede jeg, at Jakes blik var vandret ned på mit bryst. Hans fingre bevægede sig langsomt ned ad min figur. Mine bevægelser frøs, mens mine tanker kørte derud af. Jeg gjorde det eneste, som var fysisk muligt, på dette tidspunkt. 

"HARRY!" Råbte jeg. 

Jeg fyldte mine lunger med luft, så jeg kunne skrige igen, men en klam hånd dækkede hurtigt min mund. 

"Hold kæft." 

Jeg vidste, at det ikke var det bedste valg, men jeg ville vælge Harry fremfor Jake i enhver situation. Selvom Harry skræmte livet af mig, håbede jeg, at han ville hjælpe mig, hvis jeg fik problemer. Jeg pev, da hans fingerspidser smertefuldt borede sig ind i mine hofter for at holde mig på plads. 

"Hvad fanden har du gang i?" Brølede en stemme bag ham. 

Jakes hænder fjernede sig fra min krop; jeg udåndede, selvom jeg ikke var klar over, at jeg havde holdt vejret. 

"Jeg hygger mig bare, mate." Grinede han. 

"Ikke med hende." Harry trådte nærmere. "Hun er min."

For første gang, siden jeg havde mødt Harry, var jeg glad for hans tilstedeværelse. Ud fra hans anspændte kæbe og hans sammenknyttede næver, kunne jeg se, at han var vred. Hans grønne øjne blev mørkere i takt med, at han stirrede på mig. 

"Bo."

Harry rakte en hånd frem i min retning. Mine øjne flakkede mellem hans hånd og hans ansigt. Jeg accepterede hurtigt hans anmodning; min krop gled ubehageligt forbi Jake, mens Harry hev mig til sig. Jeg blev rykket om bag hans høje figur; han stod beskyttende foran mig, mens jeg kiggede frem bag hans ryg. 

"Ej, Haz." Jokede Jake. "Vi hyggede os bare, ikk' Bo?" 

Jake kiggede afventende på mig, men jeg svarede ham ikke. I stedet tog jeg hårdere fat i Harrys t-shirt og trådte fuldstændig om bag ham. Mine fingre holdt desperat fast i stoffet, jeg var for skræmt til at give slip. 

"Vær ikke sådan, babe. Jeg troede vi havde det sjovt." 

Jeg hørte ham gå imod os. Harry stod fast på sin plads. 

"Bo, gå indenfor." Sagde Harry, mens han stadig stod med ryggen til mig. 

Mine fingre holdt stadig stramt fast i hans t-shirt. Han vendte sig rundt, så hans grønne øjne fik øjenkontakt med mine. 

"Gå." 

Jeg adlød ham, mine ben småløb ned langs passagen mod bagdøren til natklubben. Jeg hang i dørkarmen og lænede mig lidt ud. Deres stemmer var svære at høre, men pludselig forstod jeg hvad det hele gik ud på, da jeg så Harrys knytnæve smadre ind i Jakes ansigt. Han faldt tilbage, hans krop ramte muren bag ham. Harry tøvede ikke med at give ham et knæ i maven, Jake klynkede af smerte. Han førte sin hånd ned igen, styrken i hans arm resulterede i et seriøst slag i Jakes ansigt, da blod strømmede fra hans næse. Jeg gispede, da Harry placerede sig over den hårdt sårede fyr. Hans sammenknyttede højre næve bankede gentagende gange ind i Jake.

Jeg kunne ikke se mere. Harry ville slå ham ihjel, hvis han fortsatte, og jeg er ret sikker på, at han ikke ville stoppe. Jeg løb hurtigt tilbage til dem. Mit hjerte bankede hårdt, da jeg greb fat i Harrys skuldre og desperat forsøgte, at hive ham væk. Men han ville ikke stoppe.

"Harry, Harry stop!" 

Hans arm trak sig tilbage, for at finde kraft til et nyt slag; mine hænder greb fat om den anspændte muskel. 

"Du slår ham ihjel." 

Jeg var tvunget til at give slip, da hans arm trak sig ud af mine hænder og hans knoer endnu engang bankede ind i Jake. Mine øjne blev opspilede, mens jeg så Harry banke livet ud af ham. Nu havde jeg selv oplevet, hvorfor folk var så bange for ham. Jakes ansigt var dækket af blod, mens rifter og slag hurtigt kom til syne. Jeg gik straks i panik; jeg ville blive indkaldt som vidne til et mord, hvis ikke jeg gjorde noget. 

"Jeg skal nok tage med dig!" Skreg jeg. 

Harrys hoved vendte sig hurtigt mod mig, hvilket fik et par mørke krøller til at falde ned foran hans øjne. Han skubbede dem væk, mens han kiggede på mig. Jeg havde hans opmærksomhed. 

"Please. Jeg tager med dig hjem, hvis du stopper nu." Sagde jeg mere stille. 

Det tog ham et sekund at tænke over det. Han rejste sig fra Jake og tog fat i min hånd. Jeg blev ført gennem passagen og op til natklubbens bagdør. Jeg kiggede hurtigt tilbage mod Jake; han stønnede over sine smerter, på jorden. Hans smadrede krop krøb sammen, da han trak sine knæ op til sit bryst. Han var et forfærdeligt menneske, men jeg ønskede ikke, at han skulle dø. 

Vi gik gennem den smalle gang, hvor toiletterne var. Ligemeget hvor meget Harry skræmte mig, havde han reddet mig, selvom det betød, at han næsten havde banket én ihjel. Jeg stoppede øjeblikkeligt, hvilket fik Harry til at vende sig om imod mig. 

"Bo, kom-..." 

Han kunne ikke færdiggøre sin sætning, før jeg havde smækket ham op mod væggen. I et sekund så Harry chokeret ud, før jeg lagde mine hænder på hans brede skuldre. Jeg lænede mig tøvende op mod ham. Hans varme udånding ramte mit ansigt, inden jeg placerede mine læber på hans. Mine øjenvipper flakkede ved følelsen. Jeg trak mig lidt væk fra ham, men kunne ikke læse hans ansigtsudtryk. Jeg lænede mig langsomt mod ham igen, mens jeg ventede. Et par store hænder blev placeret på mine hofter, mens han ansigt kom tættere på. Hans næse rørte forsigtigt min, som om han testede, om jeg ville trække mig tilbage. Det gjorde jeg ikke. Harrys fyldige læber pressede sig blødt mod mine. De var varme; hans bevægelser var mere blide sammenlignet med hvordan han tidligere havde kysset mig. 

"Bo." Mumlede han. 

"Mmm." 

Mine øjne glimtede, mens jeg langsomt trak mig væk fra hans krop. 

"Vi skal hjem nu." 

[danskdark-blog]

Kapitel 7

"Gå nu bare ind i bilen." Befalede han, aggressivt.

Jeg gispede, da jeg så på ham. Mine fingre slap Harrys hånd og jeg snublede tilbage. Øjeblikkeligt vendte jeg om og sprintede på tværs af parkeringspladsen. Min krop løb hurtigt mellem de mange biler. Min hjerterytme steg da jeg kiggede tilbage og så, at Harry var lige bag mig. Hans længere ben gav ham en stærkere fordel, det ville have været svært for mig at løbe fra ham. 

Jeg klynkede, da en stor hånd greb fat om mit håndled og forhindrede mig i at slippe væk. Min krop blev hevet ind til hans igen. Jeg kunne ikke kontrollere mine bevægelser, da min hånd fløj op i Harrys ansigt. Det var anden gang siden jeg havde mødt Harry, at jeg havde givet ham en lussing og at dømme ud fra hans ansigtsudtryk, blev han ikke gladere. Hans grønne øjne stirrede ned på mig. 

Jeg skreg, da hans varme hænder placerede sig på mine hofter og løftede mig op, og slyngede mig over hans skulder. Mine knyttede næver bankede mod hans ryg i et forsøg på at få Harry til at slippe mig fri. Men det gjorde han ikke. Han ignorerede mine protester, mens han gik med mig tilbage henover parkeringspladsen. 

"Harry!"

Jeg hev i bagsiden af hans t-shirt. 

"Sæt mig ned!"

Et par sekunder efter løftede han mig ned fra sin skulder og stillede mig foran ham. Harry trådte nærmere og instinktivt trådte jeg tilbage; jeg gispede, da min krop ramte hans bil. 

"Du slog ham." Anklagede jeg ham.

"Ja." Svarede han afslappet.

Han svar var nærmest hånlig. Han ville have mig til at tage hævn. 

"Nå, men hvorfor?"

"Han stod i vejen for mig." Lød Harrys hæse stemme.

Jeg svarede ham ikke. Hvad kunne jeg sige?

"Gå ind i bilen."

Hans hånd rakte ud efter mit håndled, men jeg trak det til mig. I stedet for skændes med mig, åbnede han bildøren og ventede på, at jeg kravlede ind. Min ryg var presset mod bilen, mens jeg bevægede mig mod den åbne bildør; der skulle være så meget mellemrum mellem os som overhovedet muligt. 

Bilturen hjem var stille. Jeg skævede nogle gange op til Harry, hans hænder holdt stramt fast om rettet. Hans kæbe var anspændt, mens han fastholdt sit blik ud af forruden. Kort tid efter holdt vi ind til siden ude foran mit hus. 

"Jeg henter dig imorgen klokken ni." 

Han kiggede ikke engang på mig. Hvorfor var han sur på mig, det var ikke mig der lige havde slået nogen i ansigtet. Mine øjne flakkede hurtigt over på hans højre hånd, de små rifter var en påmindelse om hans korte lunte og at jeg nok ikke burde gøre ham vred. Jeg løsnede min sikkerhedssele og ventede på, at Harry skulle gå ud og åbne døren for mig. Da jeg trådte ud af bilen, gik jeg hurtigt forbi ham og krydsede vejen, for at gå op på fortorvet. 

"Bo."

Jeg drejede om, idet Harry greb fat i min hånd. Det overraskede mig, da han lænede sig ned og gav mig et blidt kys på kinden. Hans krøllede kildede min kind, da han trak sig væk. 

"Vi ses imorgen."

Jeg nikkede kort, før han slap min hånd og bevægede sig mod sin bil på den anden side af vejen. 

***

Næste dag. 

"Du skal ud med ham igen, efter hvad der skete første gang?" Spurgte Lucy chokeret. 

Jeg satte samtalen på højtaler, inden jeg lagde telefonen på min seng. 

"Det er ikke fordi jeg har lyst, men du skulle have set hvad han havde gjort ved Steves ansigt."

"Flere grunde til ikke at tage med." Svarede Lucy.

Jeg hoppede let, da jeg hørte nogen banke på min dør. 

"Sorry Luc, jeg bliver nødt til at smutte."

Hun sagde farvel, før jeg lagde på.

"Der er ikke låst." Råbte jeg, så min mor kunne komme ind. 

Jeg stod med ryggen til døren, mit fokus var på tøjet der hang i mit skab. Mine fingrer kørte gennem bøjlerne, inden jeg hev en top ud. 

"Mor, hvad synes du om..." 

Jeg vendte mig rundt og tabte tøjet, som jeg stod med, på gulvet. Harry stod med et drilsk smil, mens han øjne stirrede på mig. Det gik op for mig, at jeg kun havde et par shorts og en top på. Hans blik vandrede op og ned ad min krop, inden han talte.

"Jeg håbede, du ville have noget mere sexet tøj på." Han blinkede og hentydede til det tøj, jeg lige havde tabt. 

"Jeg... Hvordan er du kommet ind?" Jeg rystede på hovedet. 

"Din mor lukkede mig ind."

Jeg blev nødt til at have en alvorlig samtale med hende. 

"Du burde tage en kjole på." Forsatte han.

"Nej."

Det var den sidste ting jeg ville have på, især når det gjaldt Harry og hans vandrende hænder. Han grinte dybt over mit korte svar. Jeg vendte mig væk fra ham, for at hive et par sorte stramme bukser og en top frem. Et gisp forlod mine læber, fordi han stod meget tæt på mig, da jeg vendte mig rundt igen. Harry smilede, hans bryst rørte nærmest mit, mens han løftede en hånd op bag mit hoved. 

Hans blazer, som jeg havde hængt udenpå mit skab, var nu blevet taget af bøjlen og han tog den på; han foldede ærmerne op. Harrys duft nåede mine sanser, men jeg rystede det af mig. 

"Jeg skal lige klæde om." Informerede jeg ham om. 

"Du kan klæde om herinde, jeg har ikke noget imod det." Smilede han, selvtilfreds. 

Jeg stønnede opgivende, før jeg skubbede ham væk fra mig og gik hen til mit badeværelse. Jeg sikrede mig, at døren var låst, før jeg klædte mig af. 

***

Da jeg var klædt om, åbnede jeg døren, hvor jeg så Harry stå ved min kommode med skuffer. 

"Harry."

Han vendte sig om med et smil stort smil, som viste hans smilehuller. Jeg tabte kæben over hvad han stod med i hånden. 

"Jeg elsker dem her."

Hurtigt bevægede jeg mig over til ham og rev blonde-trusserne ud af hånden på ham. Jeg lagde dem ned i skuffen igen, inden jeg smækkede den i. 

"Hvad er der galt med dig?!" Spurgte jeg retorisk.

Han stod og grinede af mig, mens mine kinder blev røde. Jeg drejede skarpt rundt på hælen, trådte i mine sko og tog fat i både min jakke og min taske. 

"Du ser lækker ud." Hviskede han i mit øre. 

Jeg mistede pusten ved følelsen af hans stærke arme, som snoede sig rundt om livet på mig. Jeg klemte mine øjne sammen, da hans fingre førte mit hår til siden; fyldige læber placerede sig på huden lige under mit øre. Han suttede blidt, indtil han bevægede sig op ad og nappede min øreflip. 

"H-Harry." Fremstammede jeg. 

Han trak sig væk, tog min hånd og førte mig ud af værelset. 

[danskdark-blog]

Kapitel 6

Jeg formåede at undgå de nysgerrige spørgsmål fra min mor, hvad angik mit udseende. Jeg var gået direkte op på mit værelse, hvor jeg kunne gemme mig. Jeg gav hende ikke så lange og uddybende svar, da hun spurgte ind til daten, næste morgen. Jeg havde ikke rigtig lyst til at fortælle om min aften, hvor jeg flygtede ud gennem et vindue på toilettet, blev jagtet af min "date" og derefter faldt i havnen. Jeg er ikke sikker på, at hun ville tro på mig, da hun jo havde en perfekt forestilling om Harry.

***

"Undskyld?"

"Hej, hvad kan jeg hjælpe med?" Jeg smilede til damen foran mig.

"Ja, jeg leder efter det nye McFly album. Min datter elsker dem og jeg vil gerne give hende det i fødselsdagsgave."

"Selvfølgelig, følg med mig." 

Jeg fulgte hende ned ad gangene med musik og CD'er, hvor jeg stoppede ved "M"-sektionen. Mine fingre kørte hurtigt CD'erne igennem, før jeg hev den rigtige frem.

"Værsgo'." Smilede jeg. "Det er et super godt album, din datter vil elske det."

"Tak for hjælpen."

Hun gengældte mit smil, før hun gik mod kassen. Mine tanker drev væk, mens jeg begyndte at sætte nogle CD'er, som var blevet sat forkerte steder, på plads. Jeg skubbede noget hår væk og satte det om bag øret. Mit blik løftede sig, da jeg hørte nogen træde ind i butikken. Mine øjne spilede sig op og blev paniske, da jeg så de mørke krøller. 

Min første reaktion var at gemme mig. Jeg faldt ned på alle fire og skyndte mig at kravle langs gangen, ned mod baglokalet, uden at blive opdaget. Hvordan vidste han overhovedet at jeg arbejdede her? Jeg drejede om hjørnet, da jeg mente at kysten var klar og fortsatte mod mit mål.

"Bo?"

Jeg bandede mentalt, da jeg hørte Steve kalde på mig. Nej, nej, nej! Min hastighed blev øget, mens jeg gradvist nærmede mig min flugtvej. Et gisp lød fra mine læber, da et par hvide converse trådte ind foran mig. Mine øjne kiggede tøvende op ad hans lange ben, før jeg blev mødt af et par skinnende grønne øjne. Han smilede ned til mig; hans smilehuller var tydelige.

"Hej, smukke."

Harry greb fat om mine arme, før han hev mig op at stå. Jeg trak mig ud af hans greb; hans lange fingre fjernede mit hår fra mit ansigt.

"Hvad lavede du på gulvet?" Han sendte mig et drillende smil.

"J-Jeg tabte noget."

Han fnes, det var tydeligt at han ikke troede på min løgn. Jeg var glad for, at vi var et offentligt sted; på den måde var Harry tvunget til at være lidt mere tilbageholdende. Ved nærmere eftertanke vidste jeg, at han faktisk var lidt ligeglad med det, da jeg straks tænkte tilbage på hans påtrængende adfærd på restauranten. 

"Hvorfor har du ikke svaret på mine SMS'er?"

Det ville have været et uskyldigt spørgsmål, hvis det kom fra alle andre end Harry. Det var komplet modsat i hans tilfælde. 

"Du spurgte, hvad jeg havde på." Svarede jeg, frastødt.

"Og jeg fik ikke et svar, så jeg gik ud fra, du var nøgen." Smågrinte han.

Jeg sukkede dybt, frustreret. Var dét det eneste han tænkte på? Min krop vendte rundt, så jeg kunne gå væk fra ham, men Harry tog fat om mit håndled. Han puttede mig ind til hans krop igen; hans læber plantede et varmt kys på min mund. Jeg brugte alle mine kræfter på at skubbe ham væk. Han gav ikke efter, men jeg ville have ham til at vide, at jeg var imod hans handlinger. 

"Bo?"

Vi blev afbrudt af Steve, hvilket var til stor irritation for Harry.

"Er alt i orden?"

"Helt fint."

Steve var ikke meget lavere end Harry, men hans blonde strithår stod i stor kontrast til Harrys mørke krøller. Han kom gående imod os. Jeg kunne se på hans ansigtsudtryk, at han ikke fandt mit svar særligt overbevisende. 

"Poppy har brug for din hjælp ved kassen." 

"Ok."

Harry holdt stadig stramt fast om mit håndled. Jeg kiggede strengt op på ham; han stirrede intenst ned på mig.

"Du skal gå ud med mig igen." Sagde hans hæse stemme. 

"Harry." Advarede jeg.

Han sendte mig et tilfreds smil, før han sendte Steve et vredt blik. Prøvede Harry at fremprovokere en reaktion fra ham? Jeg prøvede at fjerne hans fingre fra min hud, men jeg kunne ikke. 

"Jeg tror, det er bedst, hvis du går nu." Sagde Steve specifikt til ham. 

Harry bevægede sig ikke, han stod fast. Jeg pev, da han strammede sit greb om mit håndled. Jeg kunne mærke hans varme udåndinger på min hovedbund. Steve tog min hånd og trak mig forsigtigt væk fra Harry. Han var vred. Han kunne tydeligvis ikke lide den måde Steve blandede sig på og trak mig væk fra sig. Lettelse spredte sig i min krop, da Harrys fingre langsomt løsnede sig om mit håndled og lod mig slippe ud af hans greb. 

"Vi ses senere, Bo." 

Han blinkede til mig, før han vendte sig om og gik. Hans muskler på ryggen blev tydelige, da han skubbede butikkens tunge dør op. 

"Er du okay?"

Mit blik blev fjernet fra det sted hvor Harry lige var forsvundet og landede på Steve. 

"Ja, tak fordi det gjorde det dér." Smilede jeg.

***

"Mange tak."

Jeg rakte manden posen med hans køb, før han vendte sig om og gik ud af butikken. 

"Jeg holder frokost nu." 

Jeg nikkede godkendende til Steve, før han forsvandt gennem butikken og ud af døren til baglokalet. Poppy og jeg småsnakkede mellem kundebetjeningen. Hun smuttede ud i butikken for at sortere albums i "S"-sektionen. 

Jeg drejede mit hoved, da jeg hørte en klapren bag mig. 

"Steve? Jeg troede du holdt pause?" 

Jeg spærrede øjnene op, da han hævede sit hoved. Mørkerødt blod fra hans næse var tværet ud på hans højre kind. 

"Hvad er der sket?" Gøs jeg.

Jeg skyndte mig over til ham, men før jeg kunne komme tættere på, holdt han en hånd op foran mig. 

"Bare rolig." Smilede han svagt. "Jeg faldt bare, det er okay." 

"Skal jeg hente noget til dig?"

"Nej, det er fint." 

***

Kort tid efter vinkede jeg farvel til Poppy. Steve havde sagt, at vi bare kunne tage hjem, eftersom at der ikke ville være så meget gang i butikken efter det her tidspunkt. Min sko sparkede til en sten på asfalten, mens jeg krydsede parkeringspladsen. Jeg løftede mit blik fra jorden og kiggede dovent rundt på de parkerede køretøjer. Jeg havde ikke en bil, så jeg var tvunget til enten at tage bussen eller gå hjem. 

Jeg var ved at kløjes, da jeg genkendte en sort bil. Jeg kiggede hurtigt omkring mig, for at tjekke mine omgivelser. Min krop sprang tilbage, da jeg kiggede tilbage mod den retning jeg gik. Harrys høje figur stod foran mig. Et smil spredte sig over hans smukke ansigt, mens han så ned på mig. 

"Har du brug for et lift?" Spurgte han. 

"J-Jeg..." 

"Kom nu."

Han tog min mindre hånd i sin, før han trak mig hen til hans bil. Jeg havde ikke tid til at protestere. Mit blik vandrede ned mod vores hænder. Jeg gispede; jeg trådte fast mod jorden og tvang derved Harry til at stoppe sin gang.

"Hvad er der sket?"

Min tommelfinger kørte forsigtigt henover hans knoer, de små skrammer så friske ud. Jeg skævede op til ham, hans øjne fulgte intenst mine bevægelser. 

"Intet." Svarede Harry.

Han løj. Han prøvede at hive sin hånd til sig, men jeg holdt fast om hans lange fingre. Jeg gik tættere på ham, mens han opmærksomt observerede alle mine træk. 

"Harry, har du..."

"Bo, lad være." Han afbrød mig. 

Han havde slået Steve, jeg vidste det.

"Gå nu bare ind i bilen." Befalede han, aggressivt.

[danskdark-blog]

Kapitel 5

Mine hænder holdt stramt fast om vasken, mens jeg lænede mig henover den i et forsøg på at få kontrol over min vejrtrækning. Jeg løftede mit hoved op til spejlet og prøvede at få mig selv til at slappe af. Jeg kunne ikke fatte hvordan Harry kunne være så påtrængende. Det virkede som om, at han var ligeglad med om nogen så os. Jeg mærkede efter i min lomme, mens jeg ledte efter min telefon.

"Pis."

Jeg havde efterladt min taske ved bordet sammen med Harry. Mit hjerte sank, da det gik op for mig, at jeg ikke kunne kontakte nogen. Jeg rystede på hovedet; mit hår gyngede fra side til side. 

"Jeg kan ikke mere." Sagde jeg til mig selv. 

Jeg kiggede på mit spejlbillede igen; jeg tror aldrig jeg har været så bange før. Panisk kiggede jeg rundt inde på det tomme toilet, og prøvede at danne mig et overblik over mine muligheder. Enten kunne jeg gå tilbage og være sammen med Harry, eller jeg kunne prøve at stikke af. Mine øjne faldt straks på vinduet og hurtigt havde jeg besluttet mig for valgmulighed nummer to.

Mine hænder åbnede vinduet med et ryk; jeg skulle til at klatre ud, da døren knirkende blev åbnet. Jeg blev lettet, da jeg så at det bare var tjeneren.

"Er du Bo?" Spurgte hun.

Jeg nikkede og ventede på, at hun fortsatte.

"Ham du er sammen med, bad mig om at tjekke op på dig."

"Åh, gud."

Hun kom tættere på mig, tog fat i min hånd og trak mig til siden.

"H-Hvor er han?"

"Han venter ude for døren." Hviskede hun bekymret.

Mine øjne blev store over hvad hun fortalte mig. Hendes blik fandt på det åbne vindue og derefter tilbage på mig. Hun var udmærket klar over, hvad jeg var igang med, før hun kom. 

"Smut." Hun nikkede mod min flugtvej. "Jeg siger, at du ikke var herinde."

"Tak." Smilede jeg.

Jeg fik fat om vindueskarmen og løftede mig selv op. Jeg så tilbage og så hende gå ud af toilettet.

"Hvad!" Jeg hørte en lav stemme råbe på den anden side af døren.

"Fuck."

Jeg sad med mine ben hængende ud af vinduet. Men lige inden jeg hoppede ned på jorden udenfor, sprang døren til toilettet op. Harrys mørke blik var fast på mig. Hans vrede udtryk blev hurtigt forvandlet til et stort smil, og dér gik det op for mig, at han syntes det var sjovt. En fangeleg. 

***

Jeg løb så hurtigt, jeg kunne, langs promenaden; luften var blevet køligere end da vi først ankom. Mit lange hår fløj rundt bag mig. Jeg køb hurtigt forbi indgangen til restauranten, mens jeg håbede på at løbe så langt som muligt. Jeg kiggede hurtigt tilbage, hvor jeg så Harry være lige i hælene på mig.

"Bo!"

Jeg nægtede at give op, jeg var nødt til at komme væk fra ham. Mine ben begyndte at gøre ondt, fordi jeg pressede mig selv endnu mere. Luften jeg indåndede dækkede ikke mit behov. Jeg gispede efter vejret, da jeg løb om et hjørne; stadig på vejen langs vandet. Jeg gik i panik, da det gik op for mig, at vejen snart endte. Mit hoved kiggede panisk rundt i et desperat forsøg på at finde en udvej. Jeg nåede til vejens ende, hvor jeg vendte mig rundt og så Harry sænke farten. Han sendte mig et smil, mens han nærmede sig; velvidende om, at jeg ikke kunne flygte mere. Jeg tog et par skridt bagud, hvor jeg ramte hegnet. Begge vores vejrtrækninger blev tvunget ud i tunge udåndinger. 

"Hvor tror du, du skal hen, Love?"

Han fortsatte mod mig, mens jeg langsomt bevægede mig til venstre, i håb om, at jeg måske kunne snige mig forbi ham og løbe den anden vej. Harry var kun få meter fra mig, da min ryg pressede sig mod en åbning i hegnet, der åbnede direkte ned til vandet. Jeg pressede mig hårdere mod hegnet; et forsøg på at øge mellemrummet mellem os. Jeg slap et skrig, da hegnet gav efter. Åbningen sprang op. Jeg mistede balancen og faldt igennem.

"Bo!"

Jeg ramte det kolde vand nedenfor, min krop sank ned. Mine arme og ben samarbejdede om at få mig op til overfladen. I et kort øjeblik kunne jeg mærkede lettelse strømme gennem min krop. Det var måske ikke den perfekte løsning, men nu var jeg udenfor Harrys rækkevidde. Lige indtil jeg kunne mærke et andet stort plask tæt på mig. En stærk arm greb fat om livet på mig; i et tæt greb og jeg blev hevet til overfladen. Vi gispede begge efter vejret, mens jeg spyttede vand ud. 

Jeg pressede mine hænder mod hans bryst i et forsøg på at skubbe ham væk. Han fjernede de våde krøller fra hans ansigt, mens han betragtede mig. Jeg sparkede med benene for at holde mig over vandet. Harry smilede stort til mig; man kunne se hans smilehuller før han talte. 

"Det er første gang jeg har gjort en pige så våd på første date."

Hans kommentar fik et opgivende støn til at lyde fra mig. Jeg var ikke særligt god til at svømme og efter løbeturden føltes min krop svag i vandet. På trods af det, formåede jeg alligevel at svømme over til kajen. Mine hænder pressede sig mod den hårde overflade, men før jeg kunne skubbe selv op, havde Harry taget fat om mine hofter. Han vendte mig rundt mod ham; hans krop var tættere på end hvad jeg kunne have håbet på. Harry kunne se, at jeg havde svært ved at holde mit hoved over vandet.

"Hold fast om mig." Hviskede han hæst.

Mine hænder forblev i vandet og blev ved med at holde mig selv oppe. Han greb fat i mine arme og hev dem op og rundt om hans nakke. Harrys højre hånd fik dat om kagen bag mig, mens hans venstre pressede mod min lænd og tvang derved min krop mod hans. Han holdt os oppe; hans øjne brød aldrig kontakten med mine. Jeg var nødt til at store på, at han ikke ville lade mig drukne. Min vejrtrækning slog knuder i min hals, da han begyndte at læne sig mod mig.

"Harry, jeg fryser." Hviskede jeg.

Jeg gav slip om hans nakke, mens jeg vendte mig rundt og tog fat om kajen. Jeg så på, mens han løftede sig selv op af vandet. Hans tøj dryppede da han bukkede sig ned og hjalp mig op. Jeg blev overrasket over hans styrke; Harry løftede mig op uden besvær, før jeg snublede over mine egne fødder og faldt ind i ham. Han nåede ikke at reagere, før han faldt bagover og landede med mig ovenpå ham. Harry lod en klagende lyd slippe ud af hans mund, da vi ramte den hårde kaj, lavet af træ. Jeg placerede mine hænder på hans bryst og skubbede mig selv op; mine ben var på hver side af ham.

"Hmm, jeg kan altid lide en pige når hun er øverst."

Jeg lod en lyd af væmmelse forlade mine læber, mens han blinkede til mig. Før jeg vidste af det, havde Harry taget fat om mine hænder, fjernet dem fra hans bryst og rullet mig under ham. Han holdt mine håndled nede.

"Men jeg foretrækker dem under mig."

Vanddråber dryppede fra hans krøllede hår og ramte min hud, mens han lå over mig. Hans grønne øjne vandrede ned ad min krop; mit våde tøj klæbede sig til min hud. Harry bukkede sit hoved ned og pustede forsigtigt henover det blottede stykke øverst ved mit bryst, som hævede og sænkede sig hastigt. Hans læber formede sig i et smil, da jeg fik gåsehud. Mine øjne lukkede sig ved følelsen.

Jeg fór sammen, da et par våde læber pressede sig mod mine. Mine øjne blev øjeblikkeligt åbnet. Harrys dryppende hår kildede min pande. Han fortsatte med at bevæge hans læber mod mine i et forsøg på at få et gengældt kys fra mig. Men jeg kunne ikke, jeg lå bare som forstenet.

"Bo." Opfordrede Harry stille. 

Han bed forsigtigt i min underlæbe, før han gav slip og pressede sin pande mod min. Min vejrtrækning bestod af hurtige, korte udåndinger. Vi lå stille sådan her i lidt tid, før han skubbede sig op. Hans krop skyggede over mig, mens jeg kunne hære hans dybe, indvendige latter. Hvad skete der lige?

"Kommer du?"

Jeg satte mig hurtigt op; stirrede på den hånd han tilbød mig. Jeg greb fat i den, og han hev mig op, så jeg nu stod ved siden af ham. Mine øjne vandrede op ad hans våde krop. Hans t-shirt klæbede sig mod hans overkrop, hvilket afslørede en muskuløs mave og et trænet bryst. Jeg kiggede hurtigt væk, velvidende om, at Harry havde opdaget mig, da et smil bredte sig over hans læber. 

Han flettede mine fingre ind i hans, mens vi gik langs havnen. Trinet op til vejen var ret højt, så Harry placerede sine hånder på min hofte og løftede mig op. Uden besvær klatrede han selv op til mig; som allerede var på den anden side af hegnet. Jeg ventede på ham; Harry tog fat om mit håndled og hev mig hurtigt over til hans blazer, som han havde smidt på jorden, Han må have taget den ad før han hoppede i vandet efter mig. Harry bukkede sig ned og samlede sin telefon, nøgler og pung op, før han løftede blazeren op og lagde den over mine skuldre.

"Tak." Sagde jeg stille.

***

Manden i restaurantens indgang stirrede chokeret på os, da vi kom tilbage. Vores tøj var stadig gennemblødt og lavede små vandpytter på gulvet. Resten af restaurantens gæster kæmpede med at undgå at kigge på os. Jeg bebrejdede dem ikke; vi tiltrak meget opmærksomhed med vores våde påklædning. 

I alle andre situationer ville jeg nok have rødmet, men ikke denne gang. Det virkede ligegyldigt Harry gav manden sit kreditkort, for at betale. 

"Hent din taske, så smutter vi." Hviskede han bidsk i mit øre. 

Jeg gik med hastige skridt over til bordet; tjeneren fra tidligere var igang med at rydde et andet bord i nærheden. Hun fik øje på mig og skyndte sig over.

"Jeg er virkelig ked af det, han troede ikke på mig, da jeg sagde, at du ikke var på toilettet." Hviskede hun.

"Det gør ikke noget, det er ikke din skyld." Jeg smilede til hende og klemte hendes hånd. "Tak."

Jeg fik et chok, da Harry kom gående bag os. Jeg greb mine ting i en fart, før han trak mig ud.

***

Vi kørte hen til mit hus og holdt ind til siden; det var blevet og det eneste lys der var, var lygtepælene. Jeg sukkede dybt over, at skulle vente på Harry skulle løslade mig fra hans bil. Han blev ved mins ide hele vejen op til hoveddøren. Jeg rodede rundt i min taske,fandt mine nøgler, som jeg tabte nogle sekunder efter. Harry tvang mig op ad døren og pressede sine læber bestemt mod mine. Den ene hånd holdt fast om min hofte, den anden holdt fast om min nakke. Jeg havde ikke megen styrke til at kæmpe imod ham mere, men jeg pressede mine hænder mod hans bryst alligevel. "Kysset" varede ikke længe. Harry trak sig væk; hans grønne øjne kiggede ned på mig, mens jeg tørrede min mund ad på bagsiden af min hånd.

"Årh, hold op, så dårligt var det heller ikke, var det?" Jokede han. 

Jeg trak mig tilbage, da hans fingerspidser kærtegnede min kind. 

"Det her må vi snart gøre igen." Blinkede han til mig.

Jeg var ikke sikker på, om han mente "kysset" eller daten, men uanset hvad, så gøs jeg ved tanken. Jeg skævede op til hans ansigt; hans krøller var begyndt at tørre. Han så nærmest sød ud, indtil han åbnede munden. Den måde han talte på, gav mig kuldegysninger. 

Jeg hev hans blazer af mine skuldre og holdt den ud mellem os, så han kunne tage den.

"Behold den."

Han bøjede sig frem en sidste gang, kyssede mig blidt på læberne, før jeg så ham gå tilbage til sin bil.

Nå, men den her date ville jeg i hvert fald huske. 

[danskdark-blog]

Kapitel 4

"Hej smukke."

Da jeg ikke bevægede mig, tog Harry fat i min underam og lænede sig ned for at kysse mig. Hurtigt drejede jeg mit hoved til siden, så hans fyldige læber ramte min kind i stedet for hans egentlige mål. Han trak sig væk med et smil på læben. Hans øjne brændte sig ind i mine, indtil jeg drejede mit hoved mod ham igen; mens mine fingre fumlede ved stroppen på min taske. 

"Kom."

Modvilligt trådte jeg udenfor; jeg vendte mig om for at lukke og låse hoveddøren. Jeg havde kun lige fået lagt mine nøgler ned i tasken, før Harrys fingre flettede sig ind i mine. Hans store hånd var varm. Hvis ikke det var fordi jeg var så bange for ham, ville det nok have gjort mig tryg, at holde ham i hånden. Vi krydsede gaden og gik over til det skræmmende, sorte køretøj, der holdt parkeret. Bildøren blev hurtigt åbnet og Harry kiggede forventningsfuldt ned på mig. 

"Hop ind, Love."

Jeg adlød og gispede, da han smækkede døren for mig. Jeg drejede mit hoved for at se bilens indhold. Her var overraskende rent og pænt, hvis man tænkte på, at bilen tilhørte en fyr. Jeg kiggede på ham, mens han småløb rundt om bilen og satte sig ind på førersædet ved siden af mig. Hans høje figur kravlede let ind i bilen, før han med et hurtigt ryk fik lukket døren. Det skræmte mig, at jeg nu var alene med ham.

"Se ikke så nervøs ud, Bo." Smilte Harry.

Hans grønne øjne hvilede på mig i nogle få sekunder, før han rakte ud efter sin sikkerhedssele og spændte sig selv fast. Jeg gjorde det samme; mine øjne landede på Harry igen, da han startede bilen og satte i gear. Han blottede sine hvide tænder i et smil, sendte mig et blink og kørte os derefter ud på vejen. 

Jeg bemærkede at ærmerne på hans blazer var rullet op omkring hans stærke underarme, da han holdt stramt fast om rettet. Han strøg nogle krøller væk fra hans ansigt, så han bedre kunne holde øje med de andre biler på vejen. Jeg tog mig selv i at stirre på hans ansigt, indtil hans læber formede sig i et smil og jeg vidste, at jeg var blevet opdaget. Mit hoved kiggede ned, mens jeg pillede ved mine fingernegle og jeg kunne mærke rødmen stige op i mine kinder. 

"Hvor gammel er du?" Spurgte jeg stille.

Mit blik strejfede hans ansigt. Han vendte sit blik mod mig i et kort øjeblik, før han kiggede ud af foruden igen.

"Tyve."

"Nå."

Resten af turen var ret stille. Jeg brugte tiden på at kigge ud af mit vindue. Solen var langsomt begyndt at gå ned, da vi kørte ind på en parkeringsplads. Jeg sprang tilbage i sædet, da Harry placerede sin hånd på mit knæ; men jeg stoppede ham før han kunne nå at flytte den længere op. En dyb, indvendig latter lød fra ham, mens han trak sin hånd til sig.

"Vi er her nu."

Jeg løsnede min sikkerhedssele og rakte ud efter dørhåndtaget. Mine øjne blev spilet op, da det gik op for mig, at døren var låst. Jeg var nødt til at vente på, at Harry åbnede døren ude fra. Jeg gøs ved tanken om at være låst inde sammen med ham. Jeg kunne ikke lade være med automatisk at trække mig lidt væk fra ham, da han hjalp mig ud af bilen. En reaktion, som Harry lagde mærke til. 

Jeg trak min jakke tættere ind til kroppen, da vinden tog til. Jeg blev hevet ind under en af Harrys stærke arme, mens han guidede mig hen ad vejen. Jeg tog en dyb indånding; lugten af hav spillede for min lugtesans. Vi drejede om et hjørne og da opdagede jeg, at vi var på havnen. Mine øjne vandrede fra én båd til en anden; da var alle fortøjret fast til kajen.

Vi forfatte med at gå langs promenaden; et hegn var den eneste barriere der adskilte os fra det dybe vand. Vi stoppede ude foran en restaurant. Harry fjernede sin arm fra min skulder og drejede mig i et hårdt greb rundt, så jeg stod ansigt til ansigt med ham. Jeg gispede, da hans lange fingre skubbede mit hår væk fra min hals. Hans mund blev til et smil, mens hans fingerspidser forsigtigt kørte henover det forsvindende mærke, som stadig var synligt på min hals.

"Mmm, måske skulle jeg give dig endnu et, bare for at være sikker på, at alle ved, at du er min." Hviskede hans hæse stemme.

"Nej."

Jeg begyndte at bakke væk fra ham, men han greb fat om mit håndled og puttede mig ind til sig.

"Måske senere." Smilte han.

***

Harry gav sit navn til manden, som stod i restaurantens indgang, før vi blev vist hen til et bord bagerst i restauranten. Jeg havde en ubehagelige fornemmelse af, at Harry specifikt havde bedt om et bord her, så vi var mere gemt væk. Jeg satte mig overfor ham ved et lille bord, tog min jakke af og lagde den henover stoleryggen på min stol. Tjeneren rakte os vores menukort, før vi bestilte drikkevarer og hun skyndte sig væk igen.

Harry kiggede listen over retter igennem; han kiggede ikke op, da jeg bøjede mig ned til min taske og hev min telefon frem. Jeg holdt menukortet op foran mig og gemte mig bag det, mens jeg åbnede beskeden.

Fra: Zoe "Hvordan går det? Er du okay? Xx"

Jeg var igang med at skrive mit svar, da mit skjold blev hevet ned til bordet. Jeg puttede hurtigt min telefon ned i min taske, før jeg kiggede op og mødte Harrys mørke blik. Han besluttede sig for ikke at nævne min telefon, men spurgte i stedet hvad jeg ville have.

"Jeg er ikke sulten." Svarede jeg bare.

"Vælg noget, ellers vælger vælger jeg for dig." Han lød en smule irriteret.

Jeg blev stille, da han kaldte på tjeneren. Hendes hestehale svajede, da hun skyndte sig over til vores bord og skrev vores bestillinger til. 

"Ellers andet?" Spurgte hun høfligt.

Hun tøvede med at kigge på Harry, før hun kiggede på mig. Jeg kunne se, at hun følte sig utilpas, når han var der. Hun gav mig et sympatisk blik, som om hun vidste, at jeg var her imod min vilje.

"Nej tak." Smilede jeg.

Derefter var vi alene. Harry lagde sit hoved på skrå; hans blik var låst fast på mit ansigt.

"Skræmmer jeg dig?"

Jeg var lige ved at sige, at det var et ret dumt spørgsmål, men jeg stoppede mig selv. Jeg havde ikke rigtig lyst til at fortælle ham, at han skræmte livet af mig. Jeg er sikker på, at han ville have brugt informationen til hans - allerede ret store - fordel. Selvom jeg dog ikke kunne forstå hvordan det ikke var gået op for ham, at han havde en frygtindgydende effekt på mig. 

Min stilhed var den bekræftelse han havde brug for. Han viste sine smilehuller, da han smilede til mig. Harrys hånd var ved at række ud efter mig, da tjeneren kom tilbage med vores drikkevarer. Jeg takkede hende for vandet, mens jeg mentalt også takkede hende for at have afbrudt os. Alt for hurtigt gik hun igen og jeg var alene med Harry, igen. Jeg blev utilpas, da hans blik hvilede på mit ansigt igen. 

"Har nogen rørt ved dig før?"

"H-Hvad?" Svarede jeg forvirret. 

Han sagde ikke noget, men jeg gispede ved følelsen af hans hånd på mit knæ under det firkantede bord. Han holdt et lille grin inde, som resultat af min reaktion, før han rejste sig op. Jeg fik et chok, da han skubbede sin stol rundt om bordet, så han nu sad ved min højre side. Hans hånd røg straks ned på den tidligere position. Min vejrtrækning blev nervøs, da hans berøring langsomt gled længere op ad mit lår; min krop var som forstenet. Harry holdt øje med mit bryst, som bevægede sig hurtigere op og ned. Jeg takkede Gud for, at jeg ikke havde besluttet mig for at tage en kjole på; hvem ved hvor hans hænder var havnet. Da hans fingre strøg henover mit skridt, fór jeg sammen. Min stol larmede højt, da jeg skubbede den tilbage hen ad gulvet.

"J-Jeg skal på toilettet." Fremstammede jeg.

Jeg kunne høre hans dybe latter, mens jeg hurtigt gik mod toiletterne. Jeg havde ikke tid til at tage min taske med, jeg ville bare væk derfra.

"Skynd dig." Råbte Harry bag mig.

[danskdark-blog]

Kapitel 3

Næste dag.

”Det mener du ikke.” Sagde Zoe tvivlsomt.

”Jo, desværre.”

Mit hoved var gemt i mine hænder, mens et dybt suk lød fra min mund. Da jeg fjernede mine hænder, sad de to andre piger og stirrede på mig. Lucy kørte langsomt rundt på min kontorstol, mens et meget eftertænksomt udtryk prægede hendes ansigt.

”Nå, men hvad har du tænkt dig at gøre?” Spurgte Zoe.

Hun sad ved siden af mig i den anden ende af sengen; vi sad lænet op ad min sengs hovedgærde.

”Der er ikke så meget at gøre, han ved hvor jeg bor.”

Døren til mit værelse sprang op og en meget forpustet Charlotte kom ind. Hun bukkede sig ned og bandt sine snørebånd op, før hun tog sine sko af. Hendes hænder skubbede hendes hår væk fra sit ansigt, i et forsøg på at tæmme de vilde lokker.

”Undskyld jeg kommer for sent, hvad er jeg gået glip af?”

Hun smed sin taske på gulvet, før hun kravlede op på sengen og krydsede sine ben. Hun kiggede forventningsfuldt på mig, men Lucy brød ind.

”Bo bliver forfulgt af en vildt attraktiv, men skræmmende, fyr som fulgte hende hjem, så hende i hendes undertøj og dukkede derefter op i hendes køkken næste morgen, og nu er han på en måde blevet bedste venner med hendes mor.” Lød talestrømmen fra Lucy.

Charlotte spærrede sine øjne op. Hun kiggede rundt på os alle sammen.

”Nå ja, og så skal hun på date med ham i aften.” Afsluttede Lucy.

”H-Hvad?”

Hun rystede på hovedet mens hun prøvede at forstå det hele. Der var stilhed i nogle sekunder.

”Fulgte Harry dig hjem? Jeg vidste, vi skulle være blevet hos dig den aften!” Charlotte fægtede med armene.

”Kan du ikke bare afslå?” Spurgte Zoe.

”Men han ved hvor jeg bor nu, og min mor synes han er verdens 8. vidunder. I skulle have hørt hende i går, hun var så glad. Og i øvrigt, så kender vi alle sammen rygterne om ham; jeg vil ikke have, at nogen jeg holder af, kommer til skade.”

Lucy satte sine fødder i gulvet, hvilket stoppede hendes nervøse bevægelser på min kontorstol.

”Hvad hvis du kommer til skade?” Sagde hun stille.

Jeg lagde min hånd over mine øjne og ønskede, at jeg aldrig havde mødt Harry. Det kunne på ingen måde blive værre. Jeg undrede mig over hele situationen, fordi jeg stadig ikke havde nogen idé om hvorfor han overhovedet inviterede mig ud på vores ”date”. Jeg brugte begrebet ”date” lidt løst, fordi jeg bestemt ikke havde lyst til at bruge en aften sammen med ham, velvidende om at det sikkert bare en undskyldning for at rage mere på mig. Jeg lænede mig mod Zoes skulder, idet hun lagde armene om mig.

”Det skal nok gå.” Prøvede hun at trøste mig med.

Men et eller andet i hendes toneleje fik mig til at tvivle på, om hun overhovedet selv troede på sine ord.

***

Jeg kørte ned gennem Tumblr på min bærbar, mens jeg lå på maven med mine ben krydset i luften. En bølge af angst skyllede gennem min krop, da jeg ud af øjenkrogen så på uret på mit natbord. Der ville ikke gå længe, før torturen af at se Harry igen, ville begynde. Mine fingre kørte gennem mit hår, som stadig var lidt fugtigt efter badet.

”Bo?” Spurgte min mor på den anden side af døren.

”Kom ind.”

Hun skubbede min dør op, men hendes smil forsvandt hurtigt, da hun så at jeg lå på sengen.

”Hvorfor er du ikke klædt om? Harry kommer snart.”

Jeg havde lyst til at rulle øjne af hende; hvis bare hun vidste hvordan han i virkeligheden var. Hun begyndte at gå over mod mit klædeskab, men jeg stoppede hende hurtigt. Jeg kravlede væk fra sengen og stillede mig foran hende.

”Mor, jeg kan godt selv.” Sagde jeg.

”Vær ikke for lang tid om det.”

Da hun havde lukket min dør bag sig, faldt jeg tilbage på sengen. Jeg bandede stille, mens jeg sukkede. Mit hoved drejede skarpt, da min telefon vibrerede ved siden af mig. Jeg tog den i hånden og åbnede beskeden.

Fra: Harry ”Jeg tager dig med ud at spise. Tag noget sexet på. H x”

Jeg svarede ham ikke; kastede telefonen ned på min dyne, før jeg åbnede mine skuffer. Jeg hev en top frem, men jeg bedømte den til at være mere sød end sexet. Mine hænder vandrede mod kanten på min t-shirt, men jeg stoppede mig selv, før jeg tog den af. Jeg skævede over til vinduet, før jeg trak gardinerne for. Hurtigt tog jeg mit tøj af, smed det på gulvet, før jeg trak et par af mine stramme jeans på.

Mit lange hår faldt ned på mine skuldre, mens jeg kiggede på mit spejlbillede. Jeg havde taget noget makeup på; mine øjenvipper så længere og mørkere ud. Den neutrale lipgloss blev duppet på mine læber og jeg strøg en lille smule blush på mine kinder. Jeg tog en dyb indånding, der kom ud som et suk.

”Pis.”

Jeg fór sammen, da jeg hørte min telefon vibrere igen. Jeg tvang klumpen i min hals ned, mens mine fingre klamrede sig rundt om mobilen. Heldigvis var det en besked fra Lucy.

Fra: Lucy ”Vær forsigtig, pigerne og jeg tænker på dig. Xx”

Et lille smil spredte sig over mit ansigt til tanken om, at de var der for mig. Jeg puttede min telefon ned i min taske sammen med mine nøgler og andre små nødvendigheder. Mine øjne faldt på uret. Harry ville være her om cirka 10 minutter; det føltes som om mit hjerte var i min mund. Jeg hadede det. Det føltes som at skulle til eksamen eller som at sidde i venteværelset ved lægen og vide, at man skulle have en indsprøjtning.

Lyden af en bil der holdt ind til siden udenfor, stjal min fulde opmærksomhed. Klodset bevægede jeg mig mod vinduet, hvor jeg kiggede ud gennem gardinerne. Harry trådte ud af det store køretøj, før han smækkede døren bag sig. Jeg tog min jakke fra klædeskabet, uden at samle bøjlen op der faldt på gulvet. Jeg tog mine sko på, før jeg skyndte mig at åbne døren. Jo hurtigere det her var overstået, jo bedre.

”Bo! Harry er her.”

”Ja, ja!” Snerrede jeg.

Det var ikke meningen at være så strid, men hele situationen gik mig på nerverne. Modvilligt gik jeg ned ad trappen, hvor min mor stod i dørkarmen til stuen og ventede på mig.

”Du ser dejlig ud.” Smilte hun.

”Tak mor.”

Begge vores hoveder drejede sig mod døren, hvor nogen bankede på. Hun gav mig et kys på kinden før hun forsigtigt skubbede mig mod hoveddøren. Jeg drejede mit hoved lige da hun forsvandt; jeg var alene i gangen. Jeg tog en dyb indånding i forsøg på at forberede mig selv. Det var dog ikke til megen nytte; jeg tror ikke at nogen som helst forberedelse ville have hjulpet mig. Min hånd rystede, da den tog fat om dørhåndtaget. Jeg åbnede døren, hvor jeg så en høj skikkelse med dybe smilehuller og et smil spredt over læberne. 

”Hej, smukke.”

[danskdark-blog]

Kapitel 2

Jeg kravlede ud af taxien efter at have betalt min del af turen. Mine venner gengældte mit vink da jeg gik op til mit hus’ hoveddør. De havde nærmest afhørt mig omkring alt hvad der var sket med Harry. Jeg var stadig lidt rystet over hele oplevelsen.

Da jeg kom ind på mit værelse, tog jeg mit tøj af og smed det i vasketøjskurven. Jeg børstede hurtigt mit mørke hår, før jeg vandrede over til min kommode med skuffer. T-shirten blev i en let bevægelse trukket over hovedet, inden jeg hoppede mod badeværelset mens jeg trak mine pyjamasbukser på. Jeg tændte søvnigt for lyset, tog tandbørsten ud af holderen og klemte noget tandpasta ud på børsten. Jeg åbnede min mund og begyndte at børste tænder. Da jeg skubbede mit hår af min skulder, lagde jeg hovedet på skrå. Tandbørsten faldt væk fra mine adskilte læber og landede i vasken. Jeg blev chokeret, da jeg så det ømme røde mærke på min hud, som også indeholdt et strejf af lilla. Jeg kørte forsigtigt mine fingerspidser henover min hals, efterfulgt af et lille klynk. Han havde mærket mig. Jeg gøs ved tanken; forsøgte at ryste følelsen, af hans læber på min hud og hvordan hans tunge havde kørt henover sugemærket, af mig.  Hans ord ”Du er min nu” gik igennem mit hoved som ekko. Jeg prøvede at skubbe Harry ud af mine tanker, mens jeg hurtigt vendte tilbage til at børste mine tænder.

Jeg gjorde mig helt klar til at gå i seng, inden jeg sank ned under dynerne. Mit hoved lagde sig på siden og jeg mærkede rundt på dynen, indtil jeg fandt kilden til vibrationerne. Jeg holdt min telefon op foran mit ansigt. Beskeden var fra Harry. Mit hjerte begyndte at hamre en smule mens jeg tvang mig selv til at åbne beskeden. Fra: Harry ”Altså, du skal nok trække dine gardiner for, før du tager tøjet af. Tak for forestillingen, Love. H x”

Jeg sprang ud af sengen og over til vinduet. Jeg stirrede ud; mine øjne landede på et sort køretøj på den modsatte side af vejen. Frygt skød lige igennem mig. Harry stod lænet mod bilen, hans arme var foldet henover hans stærke bryst. Selv i mørket kunne jeg fornemme, at han havde et arrogant smil på læben. Han skubbede sig selv væk fra bilen, gik rundt om den og kravlede ind på førersædet på den anden side. Før jeg vidste af det, havde bilen sat i gear og var kørt ned ad gaden, og var nu ude af syne.

”Hvad har jeg rodet mig selv ind i.”

***

”Godmorgen, Bo.” Min mor råbte fra køkkenet, efter at have hørt mig gå ned ad trappen. Da jeg gik ude på gangen kiggede jeg hurtigt i spejlet, som hang på væggen. Jeg blev nødt til at kigge endnu engang, da jeg kom i tanke om det forfærdelige mærke der var som stemplet på min hud. Jeg skyndte mig at dække min hals ved at hive mit hår over skulderen. Da jeg var tilfreds med min måde at dække det på, skubbede jeg døren til køkkenet op. ”Godmorgen mo…” Jeg stoppede øjeblikkeligt midt i min sætning ved synet af en bunke mørkebrune krøller, som sad ved køkkenbordet. Det her skete bare ikke. Med min mors ryg mod ham, var Harry i stand til at lade sine grønne øjne vandre op og ned ad min krop. Jeg følte mig selvsikker; hans blik faldt på mit ansigt.

”Åh Bo, denne skønne dreng stod udenfor, så jeg inviterede ham indenfor.”

Et stort smil spredte sig over hans ansigt, dybe smilehuller var fremtrædende.

”Hej, Harry.” Tvang jeg ud af min mund med en høflig tone.

”Goddag, Bo.” Han blinkede til mig.

”Mor, må jeg lige snakke med dig?” Spurgte jeg med sammenbidte tænder.

Jeg sendte Harry et anstrengt smil før jeg slæbte min mor ud i gangen. Først da jeg var sikker på at han ikke kunne høre os, begyndte jeg at tale.

”Hvorfor inviterede du ham indenfor?” Hviskede jeg vredt.

”Han sagde han var en af dine venner, han er meget sød.” Udbrød hun.

”Mor, han kunne have været en morder.” Skændte jeg.

”Selvfølgelig er han ikke det, Harry er bedårende.”

Jeg rullede med øjnene af min mor. Jeg var sikker på, at han havde brugt sin ”charme” på hende. Mine fingre gned mod mine tindinger mens jeg prøvede at danne mig et overblik over situationen. Jeg vidste ikke hvem jeg var mest sur på; Harry fordi han dukkede op uden at være inviteret eller min mor for at have lukket ham ind.

”Jeg har lavet morgenmad. Kom.”

Hun tog min hånd og trak mig tilbage til køkkenet, hvor Harry stadig sad. Han smilte stort, da jeg gik over til ham og satte mig på en stol ved siden af hans. Et gisp lød fra mine læber, da jeg mærkede Harrys varme hånd vandre op ad mit lår. Jeg slog den væk, hvilket kun fik ham til at grine stille. Jeg havde en forfærdelig følelse af at han nød når jeg kæmpede imod. Min mor stod med ryggen til os mens hun koncentrerede sig om ikke at brænde maden på, på panden.

”Mmmm.” Nynnede Harry blidt.

Han begyndte at læne sig ind mod mig, men jeg placerede min hånd på hans skulder før han kom for tæt på.

”Hvorfor er du her?” Hviskede jeg med en skrap tone.

”For at se dig.” Smilede han.

Min hånd trak sig tilbage fra hans varme krop. Jeg kunne ikke lide den måde hans øjne holdt kontakt med mine. Der måtte være en grund til hvorfor han var dukket op, uinviteret. Mit hoved faldt ned, da jeg ikke længere var i stand til at kigge på ham. Jeg sprang lidt sammen, da jeg mærkede hans hånd forme sig om min kind og løfte den let op, for at se på ham igen.

”Jeg vil invitere dig ud i morgen aften.” Sagde han.

Jeg rystede af hans ord; det var mere en konstatering end et spørgsmål. Mine øjne blev store, da min mor vendte sig rundt med et smil på læberne.

”H-Hvad?” Stammede jeg.

”Åh, det ville være dejligt, ville det ikke, Bo?” Udbrød hun.

Harry flyttede sin hånd fra min kind ned til sit knæ, for at lade den hvile under bordet. Jeg var ved at protestere da min mor brød ind i samtalen igen.

”Det ville hun elske.”

”Hvorfor kunne du ikke bare ringe til mig, hvorfor kom du herover?” Spurgte jeg frustreret.

”Fordi du ville have sagt nej.” Hviskede han stille.

”Hvad får dig til at tro at jeg ikke vil sige nej nu?” Spurgte jeg arrigt.

Hans øjne faldt på min mor, som så en smule sur ud, eftersom at jeg ikke havde sagt ja med det samme. Jeg var ikke rigtigt populær blandt drengene og jeg kunne se hvor glad hun var for at Harry var dukket op på vores dørtrin. At en attraktiv fyr invitere hendes datter ud, var som en drøm der gik i opfyldelse for hende. For mig var det mit værste mareridt. Han havde ikke bare givet mig et afskyeligt sugemærke, imod min vilje, men havde også set mig i mit undertøj, alt sammen i løbet af få timer. Og derudover havde han skræmt livet af mig. Før jeg vidste af det, havde min mor og Harry planlagt tidspunktet han skulle hente mig næste aften. Min mund var vidt åben, mens Harry sendte mig et tilfreds smil.

”Nå, men jeg bliver nødt til at smutte. Tak for pandekagerne, Fru Ellis.”

”Kald mig Heather.”

Han smilte til hende før han trådte ned fra stolen. Jeg sad som forstenet da han lænede sig ned og placerede et kys på min kind.

”Bo, følg ham ud.” Opfordrede min mor mig, stille.

Jeg fnøs, mens jeg hoppede ned fra stolen med min mor bag mig, som nærmest skubbede mig ud i gangen efter ham. Køkkendøren smækkede bag mig; jeg var alene i gangen med Harry. Han spildte ingen tid, da han skubbede mig mod væggen. Mine øjne klemte sig sammen med et klynk. Hans krop pressede sig mod min, mens han holdt mig på plads. Begge mine håndled var fanget i en af hans store hænder. Jeg så hans selvsikre smil, da jeg gjorde mit bedste for at forøge distancen mellem os, men han var for stærk. Hans høje figur tårnede sig over mig.

”Lad være.” Bad jeg.

Han ignorerede min protest; hans fingre kørte blidt henover min kind. Mit lange hår blev skubbet væk fra min skulder, da han stirrede på det mærke han havde påført min hud; hans mund bredte sig ud i et smil.

”Det klæder dig.” Hviskede han ind i mit øre.

Jeg trak mig sammen, da han pressede sine læber mod mærket på min hals. Han var forsigtig med ikke at presse for hårdt. Jeg slappede lidt af da han trak sig væk, da jeg håbede han ville lade dette være enden på torturen og at han ville tage af sted. Men desværre skete det ikke. Harry blev stående; hans krøllede hår kildede min kind, mens han plantede endnu et kys på det punkt hvor min kæbe mødte min hals.

”Du dufter godt.” Sagde han i en udånding.

Smertefuldt holdt han mine håndled mod væggen, før han langsomt begyndte at køre sine hofter mod mine. Jeg jamrede på grund af den barske kontakt, da Harry slap et hæst støn. Mit hoved faldt frem mod hans skulder; det føltes som om mine ben ville give efter når som helst. Hans bryst bevægede sig hurtigere, mens hans vejrtrækning blev forøget.

Før jeg vidste af det, havde Harry givet slip på mig. Jeg drejede mit hoved for at se ham ved døren.

”Vi ses i morgen aften, Bo.”

Han blinkede til mig og så var han væk. Mit hoved kørte rundt, mens jeg gled ned langs væggen og satte mig på gulvet. 

[danskdark-blog]

Kapitel 1

Jeg spottede straks min vennegruppe i det proppede lokale. Der var kommet mere gang i festen i løbet af aftenen, og nu kunne huset knap nok rumme de utallige berusede teenagere. Det var i dette øjeblik, jeg bemærkede en forholdsvis attraktiv fyr i døråbningen mod køkkenet. Hans smil lyste hans ansigt op; brune øjne glimtede mod mig. Mine læber afslørede et genert smil, da han begyndte at gå imod mig. Men jeg blev en smule skuffet, da han stoppede pludseligt; hans blik rettede sig mod et punkt over min skulder. Jeg vendte mig rundt for at se, hvad han kiggede på; en høj dreng med mørke krøller, som nedstirrede ham med et vredt blik. Jeg genkendte ham ikke til at starte med, men jeg kom hurtigt i tanke om en historie, som min ven havde afskrækket mig med. Denne dreng havde ikke kunne styre sit temperament en aften og havde banket en fyr i gulvet. Han havde en fortid med voldelig adfærd; hvilket forklarer hvorfor min fyr med de brune øjne straks skred. Han gik direkte tilbage til køkkenet uden at give mig endnu et blik. Min puls kunne høres i mine ører og min mund blev tør. Jeg stod forstenet på stedet, da den skræmmende mandlige figur skyggede sig over mig. Mine øjne vandrede op ad hans krop, mens mine fingre strammede grebet om mit plastikkrus lidt mere. Hans jeans sad perfekt på hans nedre halvdel, en hvid t-shirt klamrede sig til hans overkrop. Jeg var ved at imødekomme det mørke fokus, som jeg vidste fastholdt blikket mod mit ansigt.  ”Dans med mig.” Sagde han med en hæs stemme. Jeg havde ikke tid til at svare, før han hev mig væk; kruset jeg holdt, faldt ned og spildte på gulvet. En stor håndflade blev placeret på min lænd og tvang mig frem mod hans krop. Min hånd fløj op til hans bryst, for at stoppe mig selv i blive presset imod ham. Hans grove handlinger gjorde mig målløs; jeg er aldrig blevet behandlet sådan her før. Mine fingre blev modvilligt flettet sammen, da det stadig unavngivne hankøn førte min hånd bag hans nakke. Modigt så jeg op og blev overvældet, da jeg så de skinnende øjne som så ned på mig. De var næsten jade-farvede og indrammet af mørke vipper. Men jeg rystede hurtigt de fængslende gnister, der løb gennem min krop, af mig. Min opmærksomhed blev fanget, da de lyserøde hjerteformede læber formede sig i et selvtilfreds smil. ”Hvad er dit navn, smukke?” ”B-Bo.” fremstammede jeg. Han smilede ned til mig, da hans dominerende tilstedeværelse vandrede ned til mit øre. ”Harry.” hviskede han forførende. Før han trak sig tilbage, pressede hans læber sig mod området lige under mit øre. Mine øjne flakkede og jeg strammede mit greb om hans nakke. Jeg undslap et gisp, da han tvang mine hofter mod hans. En dyb indvendig latter vibrerede i hans bryst; tydeligvis nød han den reaktion han frembragte hos mig. Jeg havde aldrig oplevet noget lignende før, hvilket åbenbart var tydeligt. ”Jeg kan godt lide dig” smilte han selvsikkert. ”Du er så… uskyldig.” Hans mørke blik flyttede sig ned på mit bryst; han udnyttede sin højde, som tillod ham at kigge direkte ned i min top. Mine fingre forlod hans nakkeskind. Trangen til at markere hans kind med min håndflade voksede. Men jeg holdt mig tilbage, da jeg stadig var bange for den tårnhøje mandsskikkelse foran mig. Mine hænder skulle til at skubbe ham væk, men han tog fat i mine håndled. ”Så, så.” sagde han med en rusten stemme. I sit faste greb flyttede Harry mine arme ned langs min figur. Jeg trak mig tilbage, da han lod sin hånd strejfe varmt ned ad ryggen på mig. Hans lange fingre vrikkede sig ned i min baglomme og det gik hurtigt op for mig, at han ledte efter min telefon. Hans hånd forblev i min baglomme og det blev tydeligt, at min telefon ikke var det eneste objekt, han havde i tankerne. Min bagdel fik et klem, før den ønskede genstand blev taget fra mine jeans. Det anspændte klynk der forlod mine læber, fik hans ansigt til at forme sig i et stort, blottet smil. Jeg stod stille mens Harry indtastede sit nummer. Et par sekunder efter lød et bip og det gik op for mig, at han havde sendt sig selv en besked fra min telefon. Nu havde han mit nummer. Hvad i alverden foregik der? Jeg havde været adskilt fra mine venner i mindre end fem minutter og jeg var nu i selskab med en fyr, som tydeligvis kun havde én ting i tankerne. En varm vejrtrækning vandrede ned ad min hals og nakke, da han lod min telefon glide ned på dens tidligere plads. Luften blev klemt ud af mig, da Harry pressede sin front mod mig. Det lave støn der kom fra ham, overraskede mig; Harry nød at mine bryster var presset op mod hans muskuløse overkrop. ”Stop.” tryglede jeg svagt. Jeg kunne mærke hans bryst vibrere mens han smålo. Hans fyldige læber kom ned til mit øre endnu engang. ”Det tror jeg ikke, Baby. Vi skal have det sjovt.” Jeg skælvede ved hans ord. Harry skræmte mig, men denne gang fik min frygt mig til at slå ud efter ham. Han trak sig en smule tilbage før min hånd ramte hans ansigt. Det var tydeligt at se, at min handling var uforventet, ud fra det vredesudtryk der prægede hans stramme ansigtstræk. Hans venstre kind var mærket med et lyserødt aftryk, da han aggressivt tog fat om mine underarme. ”Jeg kan se, at du bliver en udfordring.” knurrede han nærmest. ”Det kan jeg godt lide.” smilte han selvtilfreds. Han sank sit hoved, nikkede mit til siden, hvorefter jeg mærkede hans læber presse sig mod min hals. Spidserne på hans krøllede hår kildede min kind. Modvilligt slap Harry en af mine arme, så han kunne holde fast bag mit hoved og forhindre mig i at slippe væk. Jeg placerede med det samme min hånd mod hans bryst i protest, mens jeg forsøgte at skubbe ham væk, da jeg kunne mærke ham suge barskt. ”Harry.” bad jeg. Jeg fumlede mine fingre ind i det forreste af hans t-shirt; den skarpe smerte blev mere intens, da hans tænder strejfede huden. Hans varme latter bredte sig over området, mens jeg desperat kæmpede imod hans faste greb, før han fortsatte med at suge blod til overfladen. Situationen blev på en måde mere overkommelig ved følelsen af hans bløde læber på min hud. Men Harry tillod mig ikke at nyde denne betryggende fornemmelse længe, da han begyndte at nappe huden sultent med hans tænder. Jeg gispede, da hans tunge slikkede henover den sensitive hud, hvorefter han plantede nogle små kys. Han pustede på det våde område, som sendte kuldegys ned ad min rygrad. Harry trådte tilbage med et selvtilfreds smil, mens jeg rev min arm ud af hans store hånd. Mine fingre bevægede sig let op til min hals, efterfulgt af en skarp indånding, da jeg forsigtigt rørte det ømme mærke. Jeg klynkede i frygt, da han kom tættere på. ”Du er min nu.” sagde han i en afdæmpet hvisken. Han lystfulde blik vandrede op og ned ad min krop, før han vendte sig rundt og selvsikkert forsvandt ud i mængden. Jeg stod overvældet i et øjeblik, ude af stand til at forstå hvad der lige er sket. ”Shit.” bandede jeg. Hastigt får jeg møvet mig frem gennem varme kroppe, i et desperat forsøg på at finde mine venner. Da jeg fandt dem, snakkede og grinede de, komplet uvidende om hvad der lige var sket for et par sekunder siden. Jeg åbnede min mund for at tale, men blev afbrudt. ”Hvad er der galt?” spurgte Zoe med bekymring i stemmen. ”J-Jeg…” Lucy skubbede det lange bølgede hår væk fra min skulder. Deres øjne blev spærret op ved synet af min hals. ”Woah.” Charlottes mund var vidt åben. ”Hvem fanden gav dig det?” Jeg fortrød med det samme mine bevægelser, da jeg dumt nok rørte det smertefulde mærke på min hals igen. Min berøring aftog, men mit bliv var fastlåst på et punkt på tværs af lokalet. Mine venner vendte sig nysgerrigt rundt for at se hvad, eller nærmere hvem, jeg kiggede på. Harry stirrede tilbage med et selvsikkert smil der prægede hans fyldige læber. Vi så ham sige farvel til de fyre han stod og snakkede med, før han styrede direkte mod udgangen. Men det var ikke før han holdt mit fokus som gidsel. Det blink han sendte mig, efterlod mig målløs, mens jeg så ham forsvinde. Jeg drejede mig mod mine venner. Charlotte åbnede sin mund for at kommentere på situationen, men lukkede den hurtigt; ude af stand til at formulere en passende sætning. Lucy endte med at bryde stilheden. ”Holy shit.”