Jeg er koncern-direktør i Coop. Her skriver jeg om nye produkter og tiltag - og vores tanker om, hvordan vi kan være sammen om bedre mad. #dkfood
Don't wanna be here? Send us removal request.
Photo

Tak for et stort år, hvor vi virkelig var sammen om bedre mad
Hvis du ikke har fulgt med på bloggen, kan du få et hurtigt overblik her, når jeg ser tilbage på året, der gik – og frem mod en skøn nytårsaften.
En lille krølle på 2016 Det er ingen nem opgave: At skulle vælge blandt årets mange spændende opgaver, som jeg og mine mere end 38.000 gode kolleger har knoklet med. Der er nemlig så mange ting, der er værd at nævne. Meeen jeg vover svinepelsen. Blandt andet vil jeg gerne tale lidt om vores nye dyrevelfærdsmærke, der sætter barren højt for danske fødevareproducenter. Mine tanker går specielt til den glade Poppelgris fra Hestbjerg, der har fire hjerter. Lidt mere om det senere.
Tak for mange store madoplevelser I starten af året lancerede vi mere end 60 måltidsløsninger i samarbejde med blandt andet Meyers, Cofoco og Hanegal – og Coops egne slagtermestre. Vi så også resultaterne af vores gode samarbejder med de friske fiskere fra Thorupstrand, mejeristerne fra Thise og de gode avlere fra Søris. I foråret inviterede vi til madmesse i Århus, Odense og København. Det var en god oplevelse, der understregede, hvor stor interesse danskerne og Coops medarbejdere har for fødevarer og madoplevelser. I juni kårede vi Årets Lokale Vare. Dommerpanelet smagte sig gennem mere end 120 spændende produkter, og vinderen blev Fary Lochan Destilleri Jordbærlikør.
Kan du huske burger-guiden? I sommers fik vi så mange fantastiske tips til den gode burger, at vi samlede alle rådene i en lille guide, hvor alle burger-fans kan få ny inspiration til tidens mest populære spise. Se den brugerskabte burger-guide her >
Årets store hits var… I efteråret relancerede vi en række klassikere i forbindelse med vores 150-års jubilæum. Især Citronmånen og Klar Cola vakte stærke minder hos kunderne. Også Cirkel Kaffe fik sin genkomst. Og det gik rent ind hos kaffeelskerne og alle dem, der siden 1955 har været vilde med Cirkelpigen. Bag relanceringen var mange års arbejde for at etablere Coops eget kafferisteri i Kenya – som en del af Savannah-initiativet, der skaber udvikling gennem samhandel. Nu er Cirkel Kaffe igen stærkt på banen – i ny kvalitet og i nye smagsvarianter. Pakkerne har fået nyt design og kan også fås på kapsler. Vi har tilmed fået produceret vores helt egne Cirkelpige-kaffemaskiner. I det hele taget var 2016 året, hvor vi lancerede spændende nye designer-produkter med rødder i FDB og Coops historie. Blandt andet designerbestik fra Mads Odgård, en ny Ole Palsby-kaffekande, en unik støbejernsserie og meget andet. To kæmpe projekter, der kom flot fra start #1 Den nye mærkeordning: Det er ingen hemmelighed, at vi har kæmpet for at få indført en mere ambitiøs dyrevelfærdsmærkning end den, Fødevarestyrelsen har på trapperne. Så i november rullede vi vores egen ordning ”Dyrevelfærdshjertet” ud til fortsat debat og fin omtale i medierne. Mærket omfatter alle dyrearter og er blevet til i samarbejde med dyrevelfærdsforskere fra Aarhus Universitet Foulum og med rådgivning fra Økologisk Landsforening og Dyrenes Beskyttelse. Mærkningen sker med 1 til 4 hjerter og findes nu på dagligvarer som æg, svinekød, mælk og kylling. Uanset hvor mange hjerter, du lægger i kurven, er det dyrevelfærd, der kan mærkes. Mere end 6 mio. kyllinger fra De 5 Gaarde får et bedre liv, da de har opnået et hjerte.
Foreløbig er den glade Poppelgris fra Hestbjerg eneste fire-hjertede produkt, men flere kommer. Dyrevelfærdshjertet sætter en høj standard – højere end dansk lovgivning og praksis for opdræt af dyr, som vi håber skaber dynamik i branchen for at gøre en indsats for dyrevelfærd. Vi har allerede fået mange henvendelser fra producenter, der ønsker at producere efter mærket. Også på min Twitter har jeg oplevet stor interesse for dette emne, og håber at tale med endnu flere af jer om det nye mærke, og hvordan vi udvikler branchen til en fremtid, hvor der vil være mere og mere fokus på helhedsorienterede løsninger.
#2 Medlemsprogrammet: Mange af jer har sikkert allerede bemærket, at vores andet store projekt, nemlig Coop Medlemsprogram, er kommet i luften med en ny og inspirerende app. Og endnu flere gode services end før. Vores ønske er at hjælpe vores kunder i en travl hverdag, når de har brug for det – på en personlig og vedkommende måde. Derfor har vi samlet det hele på din mobil, så du kan finde inspiration, få tilbud og overblik over din bonus, mens du står i butikken.
I en opsummering har det på mange måder været et travlt, spændende 2016, der fortjener at blive skålet og skrålet ind i det nye år. Vores store økologisatsning har vakt genklang hos forbrugerne – og vores egne mærker som Änglamark og 365-serien har oplevet en fantastisk fremgang.
Godt nytår – og må I fejre den gode smag Hvis du er så heldig at være sammen med venner og familie nytårsaften, er det en hyggelig idé at mødes om tapas og et glas – enten om eftermiddagen, inden Dronningen indtager skærmen eller om aftenen til en god snak om året, der gik og det, der kommer. Så find plads ved bordet mellem bordbomber og kransekage.
Fra det nye år kommer der ikke flere indlæg fra mig her på bloggen, men vores historier om alle de spændende nye produkter, samarbejder og tiltag vil du fortsat kunne læse om i alle vores andre kanaler. Jeg ønsker jer godt nytår og et godt 2017 med disse tre gode tip:
Tips til et smagfuldt nytår
Netop nu er Smag forskellen aktuelle med tre nye typer kødpålæg med masser af god smag.

Smag forskellen Ibérico Chorizo Kødet til denne chorizo stammer fra den iberiske gris, Cerdo-Ibérico, som er ekstra fedtmarmoreret og specielt velegnet til fremstilling af fermenterede og saltede pølser og skinker.
Salami Spianata Calabra Hot En rustik, velkrydet salami af svinekød, tilsat chili, hvidløg og peber. Den har en fyldig, krydret smag og en intens aroma, især for dem, der kan lide det lidt stærke.
Salami Finocchiona BGB Traditionelt fermenteret italiensk salami, mildt krydret med fennikelfrø og skåret i papirtynde skiver. Den fine og diskrete smag af fennikel gør denne Finnochia til et dejligt indslag på nytårets tapasfad.
Disse nye produkter passer, for eksempel, godt sammen med… Smag forskellen Økologisk Thyholm ost, der minder om de bedste franske oste i kategorien, trods sin jyske oprindelse. Änglamark Græske Kalamata oliven, der sidder på de græske oliventræer, indtil de er fuldt modnede af solen. Smag forskellen grøn pesto, der, som en rigtig grøn pesto, er fremstillet af basilikum og er en gammel specialitet fra det norditalienske køkken. Den er lavet med peccorino romano, en hård italiensk ost i stil med parmesan. Det giver pestoen en lækker, salt smag. Smag forskellen rugbrød, fremstillet efter en unik opskrift med en stor mængde rugkerner og hørfrø.
#kvickly#superbrugsen#coop#dyrevelfaerdsmaerket#medlemsprogram#smagforskellen#änglamark#økologi#tapas#nytår#nytaar#happynewyear#coopmad#daglibrugsen
0 notes
Photo

Den danske mad-stjernes tre nemme retter til dig, der gerne vil ha’ lidt hjælp i hverdagen
Meyers nye retter er godt nyt til alle, der gerne vil springe nemt over madlavningen – uden at gå på kompromis med smagen og kvaliteten. Vi præsenterer tre nyheder til en travl tid.
Tilbringer du julen i køkkenet? Der er meget at nå i dagene op til jul. De sidste arbejdsopgaver inden ferien, lidt gaveindkøb – og en hurtig hyggestund med vennerne. Så gør det ikke noget, at aftensmaden er lidt nem. Det samme gælder mellem jul og nytår. Når familien fra Fyn er kørt hjem, gaverne er prøvet på – og hunden snorker i kurven. Hjemme hos os elsker vi at tilbringe juledagene foran tv’et eller i hyggelig samtale over et godt spil. Ingen af os ønsker at tilbringe alt for meget tid i køkkenet. Derfor må maden gerne være nem.
Populære hverdagsretter – i en fart I maj 2015 begyndte vores samarbejde med Meyers. Det førte til en række moderne klassikere, der virkelig har fundet vej til danskernes spiseborde. Udgangspunktet for samarbejdet var Coops Madmanifest og vores ønske om at øge danskernes madglæde med nye og bedre varer. Det ønske har Meyers i dén grad indfriet. Middagsretterne er lavet fra bunden af gode råvarer. De er nemme at lave i en fart for alle os, der en gang imellem har travlt – uden at vi behøver at gå på kompromis med den gode smag og kvaliteten. Hvis du var glad for Butterchicken, Boller i karry og Lasagne, kommer Meyers nu med en række nye, nemme retter:

Bagt torsk
En delikat, nem ret for alle, der elsker fisk Der er tale om torsk, der er fanget af fiskerne fra Thorupstrand. Fisken er lagt på en bund af kartoffel-sellerimos, smagt til med dild.
Mør gris
Smag og karakter i en nem ret Langtidstilberedt svineskank med hvidkål i grov og fyldig sennepssauce.
Braiseret oksespidsbryst
Nem, langtidsstegt smag til vinteren Braiseret frilandsoksespidsbryst i skysauce med svampe og bagte løg, tilsmagt med kirsebæreddike.
Meyers har udviklet dansk madkultur Claus Meyer er ikke til at komme udenom i dansk madkultur. Han har haft fingrene med i et væld af roste og populære restauranter, mest kendt er selvfølgelig Noma. Derudover mærkes Meyers kærlighed til mad, råvarer og madoplevelser især i hans virksomhed, der udvikler nye produkter og blandt andet også underviser i madlavning. Derfor kan det ikke undre, at vores nemme middagsretter fra Meyers er blevet en solid succes. Vi er stolte af samarbejdet og glæder os til at servere de nye retter for alle jer, der gerne vil have god, nem mad i dagene op til jul og i juledagene. Du kan også kombinere Meyers retter med nogle af de nemme og lækre grøntsager fra vores eget mærke, C.
0 notes
Photo

Økologien er (selvfølgelig) på vej ind på julebordet
Vores store økologiske satsning kan mærkes – også når det er jul. Änglamark, Smag forskellen og C-mærket er klar med nye, gode sager til årets mad-højsæson.
Julen var jo oprindeligt økologisk Nu vover jeg pelsen med et lidt vildt budskab: Julen var engang økologisk. Dengang i 1800-tallet, da de første kartofler blev brunet, og anden og flæskestegen begyndte deres årelange konkurrence – og dengang i starten af 1900-tallet, da de første serveringer med risalamande kom på danskernes bord. Så nu, hvor vi igen oplever flere og flere danskere efterspørge og bestræbe sig på at gøre julen økologisk, er det ikke helligbrøde eller frelst. Det giver god mening.
”En lækker luksus og nydelse i den søde tid – eller som et pift til nytårets drinks.” Læs længere nede om Smag forskellen sodavand
Alle skal have råd til økologi på julebordet For nogle år siden kunne det være svært at finde alle julens varer i økologisk udgave, ikke bare hos os, men i det hele taget. Hos Coop har vi dog haft det som vores mål at gøre økologi til hvermandseje og tilbyde et større udvalg af økologiske varer, der er til at betale – også i julen. Man må sige, vi er kommet langt. I 2001 blev der primært solgt økologi i København og Århus, men billedet er ændret. I dag sælges der lige under 9 procent økologisk – og så godt som hele landet køber i dag økologi. Vi har arbejdet på at styrke efterspørgslen – og følge med kundernes ønsker om økologiske varer. Resultaterne kan bl.a. ses i vores eget varemærke Änglamark – men også Smag forskellen og C-mærket, der er begyndt at introducere flere økologiske varer. Og de er også aktuelle i denne tid – med spændende nye varer til julebordet.

Hjemmebagte, søde sager med stort Ø Hjemme hos os var det mest min kone, der lavede julegodter med børnene, da de var mindre. Nu er de ikke så interesserede i den slags mere, slet ikke de to store. Men de hjemmelavede lækkerier hører nu stadig julen til, hvad end det er hjemmebag eller konfekt. I år introducerer Änglamark en ny serie af økologiske bageprodukter for dig, der elsker at bage eller lave hjemmelavet konfekt.
Änglamark økologiske chokoladeknapper er skabt af råvarer af høj kvalitet hos en udsøgt italiensk chokolademager, og knapperne findes i de tre varianter: Hvid, mælk og mørk. De hvide chokoladeknapper indeholder både vaniljeekstrakt og formalede vaniljestænger, så vaniljen kan ses og smages. Mælkechokoladen indeholder 32 % kakaotørstof og den mørke chokolade 70 % kakaotørstof. Den mørke chokolade er, på trods af det høje kakaoindhold, ikke bitter, men har en sød, frugtagtig smag. De er ideelle til jule-cookies, som du kan se i opskriften længere nede. Änglamark er også aktuel med en ny økologisk marcipan. Den er produceret i Danmark og kvalitetstestet af Odense Marcipan. Den indeholder 55 % spanske økologiske mandler, der valses på stenvalser. Det giver Änglamark økologisk marcipan en grov og særligt delikat struktur, hvor det søde og det bitre mødes på den fine måde, vi elsker ved marcipan. Så nu kan selv marcipangrisen blive en god øko-gris.
Jule-cookies med chokolade
Opskrift af Claus Holm
170 gram Änglamark smør
1 dl Änglamark rørsukker
1 dl brun farin
1 medium Änglamark æg
3 dl fuldkornshvedemel
1/2 tsk. bagepulver
1 tsk. kogende vand
130 g Änglamark hakkede mandler
175 g Änglamark chokoladeknapper af mørk chokolade
Sådan gør du
Alt blandes i en røremaskine. Vand kommes i til sidst.
12 store eller 24 små cookies formes i hånden og trykkes flade.
Bages 175 grader i ca. 12-15 minutter.
Lad cookies køle af.
Kom lidt nemt til en ny juleklassiker Vores C-mærke er allerede blevet en del af danskernes hverdag. Og sammen med vores økologiske partner, Søris, har C opfundet to smarte serveringer, der kan gøre juleaften lidt nemmere. Det drejer sig om C-mærkets økologiske rødbeder og C-mærkets økologiske gulerødder. Begge produkter er revet i forvejen, så du ikke skal stå med hele tilberedelsen. Søris har leveret lange rødbeder med fast, kraftigt og mørkerødt kød. De har en fantastisk smag. Gulerødderne er de karakteristiske orange gulerødder med ekstra sødme og smag. De kan passende bruges til gryderetter, julens bagværk – og i alle slags frisk salat. For eksempel en forfriskende julesalat, så du kan spare lidt tid i køkkenet, når der også skal brunes kartofler og steges and. Se opskriften her:
Julesalat med rødbede og gulerod
Opskrift til 4 personer - af Claus Holm
1 pose C-mærkets økologiske rødbeder (revet)
1 pose C-mærkets økologiske gulerødder (revet)
4 stk. appelsiner
150 g ristede, hakkede mandler
3 spsk. Naturfrisk Havtorn Orange Drik Øko fra Smag forskellen
2 tsk. honning
Salt, peber
Sådan gør du
Skræl appelsin og skær i tynde skiver
Bland appelsiner, en håndfuld revne gulerødder og en håndfuld revne rødbeder i en skål
Rist og hak mandler, lad køle af og hæld i skålen
Lav en dressing af havtorn orange drik, honning, salt og peber, der vendes i salaten
Og til julemad og nytår – en økologisk sodavand Smag forskellen er nu for første gang aktuelle med sodavand i tre spændende – og økologiske – varianter. De er fremstillet på basis af safter og sukker. Den første sodavand er med smag af hyldeblomst og aronia, der også kaldes surbær eller sorte rønnebær. Det giver sodavanden en stilsikker balance mellem sødme og friskhed. Den anden variant er en rabarber-sodavand, der smager af de gode, gamle dage, men uden tvivl vil være populær hos tidens børn (og voksne). Den dufter og smager herligt af rabarber. Den sidste sodavand er helt oppe i tiden – med en unik smag af ingefær og citron, en ginger-lemon-sodavand, med en skøn, prikkende frisk oplevelse. Det er rigtig gode alternativer til julens andre drikkevarer. En lækker luksus og nydelse i den søde tid – eller som et pift til nytårets drinks. Find inspiration i vores ideer her:
Sjove juledrinks på sodavand
Opskrifter af Claus Holm
Hyldeblomst & Aronia: Hæld op i et glas. Top med revet økologisk appelsinskal og halve (gerne frosne) blå druer.
Rabarber: Hæld op i et glas. Supplér med rosiner, mandelsplitter og et drys af lakrids.
Ginger & Lemon: Hæld op i et glas. Pynt med frisk mynte, revet ingefær og revet lime.
Kilder: videnskab.dk/sporg-videnskaben/hvad-er-mest-dansk-and-eller-flaeskesteg da.wikipedia.org/wiki/Risalamande madometer.dk/#/ecomap/
0 notes
Photo

Det nordiske køkken gør den danske jul mere smagfuld og mindre forudsigelig
Nyt, nordisk og friskfanget fra havet. Gårdlykke og Havet’s lancerer spændende nyheder til de næste ugers julefrokostborde. Det glæder jeg mig til.
Vi elsker den gode, gamle jul… … Men vi elsker også fornyelse, forandring og forbedring af gamle klassikere. Personligt synes jeg, at julen skal have mere smag og mere kant. Ellers bliver det for kedeligt. Jeg kan godt lide, når der er nye mennesker omkring juletræet, nye retter på julebordet – og nye toner i den sædvanlige jule-debat. I et godt miks med traditionerne sørger det for, at vi udvikler os, udvikler vores smagsløg og vores traditioner på en organisk måde. Vi bliver jo hele tiden klogere. Vi ved mere om gode råvarer, god smag – og bæredygtig produktion, end vi gjorde dengang, Peter holdt sin første jul. Og det må jo gerne kunne smages, når vi sætter os til julebordet. Det nordiske køkken gør den danske jul mere smagfuld og mindre forudsigelig.

”Sild kom for alvor på frokostbordet i 1930’erne, hvor det var en billig, god spise. I dag er silden i høj grad en del af det lækre, overdådige frokostbord.” - Jens Visholm
Ny sild – marineret i gin eller snaps Sild kom for alvor på frokostbordet i 1930’erne, hvor det var en billig, god spise. I dag er silden i høj grad en del af det lækre, overdådige frokostbord. Nu bidrager Gårdlykke til traditionen med to helt nye sildevarianter, der er kraftigt inspireret af det nordiske køkken. Gårdlykke har opsøgt krydderurter og ingredienser, der kan findes i de nordiske skove og buskadser. Sildene er MSC-mærket. Det betyder, at sildene er fanget bæredygtigt af et certificeret bæredygtigt fiskeri.
Gin & Havtorn sild i bidder
Marineret i en aromatisk lage med gin, havtorn og enebær.
Snaps & Æble sild i bidder
Marineret i en sød, krydret lage, tilsmagt snaps og sprøde æbler.
Det bedste fra krabben i ét bæger På vestkysten af Jylland fanger fiskerne store taskekrabber i tejner, der er en slags ”bur”, som krabberne kravler ind i. Det betyder, at krabberne bringes levende til Lemvig, hvor de tilberedes samme dag. Det er målrettet og selektivt fiskeri, der blandt andet betyder, at de kun fanger krabber af en vis størrelse, så bestanden sikres. Havet’s Krabbekød er resultatet af et stærkt samarbejde med Nordisk Krabbe Kompagni. Krabbekødet er således af høj kvalitet, klar til at blive serveret på et stykke rugbrød, pyntet med lidt mayonnaise, et skvæt citron og friske krydderurter.
0 notes
Photo

Tre delikate nyheder til nisser, der mangler ideer til julesokken
Smag forskellen er aktuel med tre nye marcipanbrød, der smager og knaser på den helt rigtige måde. De er gode til julehyggen eller pakkekalenderen.
”You should try The Marzipan Bread” I næsten 120 år har vi danskere spist marcipanbrød. Jeg kan advare mod at forsøge at oversætte ordet, når du skal forklare turister og venner fra udlandet om danskernes sjove madvaner. A Marzipan bread? De forstår ikke, hvad vi mener. De forestiller sig et stort landbrød fyldt med marcipan. I stedet er der, som vi danskere godt ved, nærmere tale om en lille delikatesse af den fine slags – i et brugervenligt design, lige til at have med på farten eller servere til kaffen. Nu er vi aktuelle med tre skønne bud på det klassiske ”nationalbrød”.

Vind marcipanbrød På Facebook afholder vi en konkurrence, hvor du kan vinde marcipanbrød. Du kan finde konkurrencen her >
God smag – perfekt til julesokken Det lille chokolade-mageri, Eliza Chokolade, fra Århus har sammen med Smag forskellen komponeret tre nye marcipanbrød. Eliza har eksisteret siden 1936 og har de senere år oplevet stor succes med deres serier af lækkerier. Fælles for de tre nye marcipanbrød er det gode håndværk og råvarer i høj kvalitet. For eksempel sikrer de kvaliteten ved at gøre flere ting i hånden, blandt andet når de pynter marcipanbrødene. Så hvis du, ligesom mig, hjælper julenissen med at finde på søde overraskelser til julesokken eller gavekalenderen, er dit liv lige blevet lidt lettere.
Udfordreren – med sprød kant
Den første variant er et vanedannende lækkert marcipanbrød med knust nougat og salt, overtrukket med mørk chokolade, og pyntet med hasselnøddekrokant. Det er sprødt, salt og sødt på den helt rigtige måde.
Kæledæggen – med blid smag
Den anden variant består af marcipan, toppet med likørcreme og overtrukket med blød mælkechokolade. Det giver en blød og rund smag for store og små.
Klassikeren – med mørk chokolade
Den sidste variant er et klassisk marcipanbrød, der smager som et marcipanbrød skal smage. Det er overtrukket med en mørk chokolade med mindst 70 % kakaotørstof.
Kan man servere et marcipanbrød på en almindelig onsdag? ”Du skal have madglæde, smag og nydelse – også på en helt almindelig onsdag.” Sådan lyder første løfte i vores Madmanifest. Og derfor er vi optaget af at bringe den gode smag og de store madoplevelser ud til danskerne. Blandt andet gennem vores eget varemærke, Smag forskellen, der løbende præsenterer nye produkter med den gode smag i fokus. Det er motivet bag vores samarbejde med dygtige leverandører som Eliza, der nu hjælper os med at producere en lille bid chokolade-luksus til hverdagen. Jeg glæder mig til at høre, hvad I synes om Klassikeren – og de to nye varianter. Jeg er sikker på, at de vil falde i god smag.
0 notes
Photo

Et nyskabende samarbejde, der gavner både kaffebønder og kaffedrikkere
I år har vi etableret vores eget kafferisteri i Kenya. Det er en del af vores arbejde med Savannah-mærket, der skaber udvikling gennem handel – og det har været en stor, inspirerende oplevelse.
Vi gør afstanden mellem bonde og kunde kortere Siden 2012 har Coop arbejdet med Savannah-mærket. Vores mål er at bidrage til udviklingslande gennem handel. Og jeg må indrømme at projektet, der efterhånden er blevet til mange projekter, har sneget sig ind under huden på mig. At opleve hvordan vi kan gøre en forskel – ikke bare for mennesker i udviklingslande, men sammen med dem – har kastet et helt nyt lys over mit arbejde. Og jeg er meget ambitiøs omkring Savannah-mærket og dets fremtid. Men lad mig først lige forklare en smule om mærket, hvis du ikke allerede kender det: Det hele bygger på en simpel idé. Lad os gøre afstanden mellem lokale producenter i udviklingslande og dit spisebord kortere. Du får varer af høj kvalitet til en god pris, og de lokale producenter får en god forretning og bedre levevilkår.
youtube
Se, hvordan Savannah-mærket arbejder, og oplev, hvordan samarbejdet gavner både kaffebønderne og kaffedrikkerne i Danmark.
Et par principper for Savannah-mærket
UDVIKLINGSLANDE: Varerne kommer fra Afrika, Asien eller Syd-/Mellemamerika.
FORDELE: Producenten får en kommerciel fordel ved at arbejde sammen med Coop. Det kan være en højere pris, hurtigere betaling eller en afsætningsgaranti – eller en kombination.
NÆR RELATION: Vi har en direkte relation og bestræber os på at samarbejde om at udvikle producentens forretning.
Fra 40 mellemled – til direkte handel Vores nye kafferisteri, African Coffee Roasters, er en del af Coops Savannah-initiativ. Ved at etablere et risteri tæt på kaffebønderne forkortes værdikæden, som det hedder, og der skabes arbejdspladser og mere produktion i nærområdet, i dette tilfælde Kenya. Især kaffesektoren er kendt for at have mange mellemled – fra bærret plukkes til det ender som kaffe på hylderne i supermarkedet. Det er ikke unormalt, at der kan være op til 40 mellemled mellem bonden og kunden. Problemet med dette er, at en stor del af indtjeningen ikke går til kaffebonden selv, og der kan gå op til et år, før kaffebonden modtager sin betaling. Alle led skal tjene penge på kaffen, og bonden ender som den, der tjener mindst.
For de kvalitetsbevidste kaffedrikkere er problemet med de mange mellemled, at det bliver så godt som umuligt at spore, hvor kaffen kommer fra, og hvordan den er blevet til. Med Savannah-mærket sikres det, at der er kort vej fra kaffebonden til kunderne, fordi samarbejdet sikrer, at handlen mellem Coop og kaffeproducenten er så direkte som muligt. De mange mellemled er taget ud af processen. Det betyder, at kaffebonden får bedre og hurtigere betaling. Og vi kan sikre kvaliteten og udviklingen af nye og bedre produkter. Blandt andet de populære kaffekapsler, der, som de eneste i verden, vil blive 100 % færdigproduceret tæt på kaffebønderne i oprindelseslandet.
Godt samarbejde gør noget godt for alle Sammen med kaffebønderne har vi rullet et uddannelsesprogram i gang. ”Farmer Fields School Service” lærer blandt andet bønderne, hvordan de skal gøde deres kaffetræer, hvornår bærrene er klar til plukning – og hvordan handel med kaffe foregår. Vi får også hjælp fra ”Institute of Human Rights and Business” til at vurdere og anbefale retningslinjer, der sikrer at menneskerettighederne overholdes hos vores partnere. Vores mål er, at alle producenter, vi handler med, er certificerede eller tilslutter sig vores retningslinjer inden for de næste 2 år. Indtil videre arbejder vi med kooperativer, der enten er Fairtrade eller økologisk certificeret eller i gang med at blive det.
youtube
Se, hvordan din Cirkel Kaffe bliver til, og lær om kaffens vej fra jord til kaffebord.
Lidt om kaffens vej fra jord til kaffebord Som nævnt er kaffens vej lang. Først plukkes de røde bær fra kaffetræerne. I Kenya sker det i november og december. Det foregår i hånden for at sikre, at det kun er modne bær, der plukkes. En kaffebonde plukker normalt mellem 7-10 kg bær om dagen i højsæson. Bærrene afleveres til en såkaldt vådmølle, hvor de sorteres efter modenhed. Hvis bærrene blandes i denne proces, forringes kvaliteten af de perfekt modnede bær. Ved vådmøllen fjernes den røde skal fra bærret. Tilbage er nu en grøn bønne. Den skal ”fermentere” fra 6 timer til 3 dage – og herefter tørre i solen. Det gør strukturen i bønnen bedre og tager mellem to og tre uger. Når bønnen er tørret ordentlig, forlænges holdbarheden af kaffen. Efter tørring fjernes pergament-skallen og et tyndt sukkerlag, der som regel sidder tilbage fra frugtkødet.
“At opleve hvordan vi kan gøre en forskel – ikke bare for mennesker i udviklingslande, men sammen med dem – har kastet et helt nyt lys over mit arbejde” - Jens Visholm
0 notes
Photo

Nu kan Cirkelpigen brygge dagens lille luksus-oplevelse i dit eget køkken
Vi har taget vores kaffe-ekspertise til et nyt niveau og fået produceret en suveræn kapselkaffemaskine, der passer til de fleste kapseltyper.
Den store kaffeoplevelse ligger i råvaren – og i maskinen Vores jubil��um har efterhånden ført til adskillige nye oplevelser og produkter fra Coop. Og nu kommer der, ikke bare én, men to store nyheder: Vi præsenterer to suveræne, gennemtestede og elegante kapselkaffemaskiner – i Cirkelpigens navn. Den ene kapselmaskine er uden mælkeskummer – og den anden er med mælkeskummer. Maskinerne er udviklet til de nye kapsler, vi har lanceret fra Coops eget kafferisteri i Kenya, hvor vi har arbejdet for at sikre gode vilkår til de afrikanske kaffebønder og en stor oplevelse for dig som kaffedrikker. Endda til en god pris.
”Med kapselkaffe kan du selv bestemme – og alle om kaffebordet kan vælge noget forskelligt.” - Jens Visholm
Undskyld mig, hvis vi lige kaffe-nørder en smule Måske er god kaffe ikke raketvidenskab, men det er tæt på. Kaffens temperatur, trykket i maskinen og vandtilførslen er med til at give kaffen de bedste muligheder for at smage og føles rigtig i koppen. Derfor har vi valgt at samarbejde med en af de førende virksomheder inden for kapselkaffemaskiner. Til vores ”Cirkelpige”-maskiner er der brugt en særligt god, italiensk pumpe med et tryk på 20 bar. For at få den optimale espresso eller lungo (en espresso med mere varmt vand tilført), er det vigtigt, at vandet opvarmes hurtigt og tilføres stabilt under brygningen. Begge maskiner er blevet grundigt testet, så vi er helt sikre på, at de leverer samme gode kaffe-oplevelse hver gang. Jeg håber, du kan smage det.
Vind den nye kapselkaffemaskine Sammen med Coops Facebook-side afholder vi en konkurrence, hvor du kan vinde en kapselkaffemaskine med mælkeskummer. Du kan finde konkurrencen her >

Kapslerne kommer! Vores kaffe-mønster er ændret Er du en del af den lille gruppe af kaffedrikkere, der plejer at nøjes med en kop kulsort kaffe fra kanden, tænker du sikkert: Hvorfor taler alle om kapsler? Sådan havde jeg det selv, indtil kapselkaffen flyttede ind i mit eget hjem og blev en af flere gode måder, jeg kan lide min kaffe. Kapselkaffe er ikke bare blevet populær, fordi den gjorde vores hjemmebryggede kaffe lige så god som caféernes. Den er også blevet populær, fordi vi efterhånden har fået hver vores måde at drikke kaffe: Kan du lide din kaffe stærk, rund eller mild? Skal den være med mælk, uden mælk, med fløde, med sukker, med soyamælk, med vanillesirup eller noget helt tiende? Med kapselkaffe kan du selv bestemme – og alle om kaffebordet kan vælge noget forskelligt. Vores maskiner er nemme at betjene – og de er nemme at rengøre (i modsætning til de gamle espressomaskiner). Sådan.
6 fakta om Cirkelpige Kaffemaskinerne
2 modeller: Kapselmaskine uden mælkeskummer – og kapselmaskine med mælkeskummer. Prisen er en anelse højere for den med mælkeskummer
De har begge en aftagelig vandbeholder og drypbakke
Vandbeholderens kapacitet er 650 ml
Maskinerne er termostatstyrede og overophedningsbeskyttede
De forhandles i Kvickly og på coop.dk/shopping
Kapsler fra Nespresso kan bruges i Cirkelpige Kaffemaskinerne
0 notes
Photo

”Det sejeste dengang var at hænge ud foran Brugsen med en Klar Cola”
I halvfjerdserne tog vi farven ud af colaen – og skabte hittet Klar Cola. Nu er den tilbage og er lige så hipsterhip som dengang.
Jeg har ikke været mere end 9-10 år. En frisk knejt, som det hed dengang, der kunne lide at bruge lidt af lommepengene på en sodavand. Sodavand var ikke noget, man bare fik dengang. Den hørte til fest og særlige lejligheder. Men for to-tre kroner kunne man få en lunken glasflaske med Klar Cola og drikke den uden for butikken. Det var noget af det sejeste. Så var man stor. På en eller anden måde. Nu er den tilbage. Klar Cola. I anledning af vores 150-års jubilæum, hvor vi har relanceret adskillige klassikere fra vores historie. Den smager lige som dengang – og den er stadig klar som glas.
”Nu fik man ideen om at tage farvestofferne ud af colaen og lave en gennemsigtig cola. Det blev et hit.” - Jens Visholm

Klar Cola – fra den kritiske forbrugers ungdom Coop, eller FDB, som vi hed dengang, introducerede første gang Klar Cola i 1978. På det tidspunkt var vi aktivt begyndt at have fokus på tilsætnings- og farvestoffer i vores madvarer. Man havde solgt cola fra Wibroe i mange år, men nu fik man ideen om at tage farvestofferne ud af colaen og lave en gennemsigtig cola. Det blev et hit. Endda så meget at mange bryggerier med det samme fulgte trop – og hylderne med sodavand blev mere og mere gennemsigtige. Der kom endda klar appelsinvand. Faktisk var ideen så god, at selveste Pepsi i USA fandt på at lave en klar cola i 1992, som de kaldte Crystal Pepsi. Det er dog langt fra sikkert, at inspirationen kun kom fra vores Klar Cola, måske kom den også fra de sundhedsidealer og ”light”-produkter, der var begyndt at dukke op i USA på det tidspunkt.
youtube
VIDEO: Klar Cola er tilbage – og minder os om dengang, hvor en sodavand kostede et par kroner og blev serveret på glasflaske.
Den er Limited Edition – og også for voksne Det er det hyggelige, lille bryggeri Frem Vand i Ribe, der ligesom dengang producerer den relancerede Klar Cola. De har brugt den originale opskrift, så colaen har samme genkendelige smag og samme manglende farve. Vi har ændret lidt på etiketten, så arven fra halvfjerdserne kan fornemmes i farvevalget og designet. Men selv om Klar Cola smager ligesom sodavandsdiskotek og børnefødselsdag, kan den sagtens drikkes af alle os over de tredive. Du kan også servere den til temafest på kontoret, for eksempel, som en gennemsigtig rom og cola. Men skynd dig at slå til: Den relancerede Klar Cola er limited edition og sælges kun i en begrænset periode.
0 notes
Photo

Den glade gris er ingen myte – se bare Poppelgrisen fra Hestbjerg
Nu kan du finde kød fra en ægte velfærdsgris i Coops butikker. Mød Danmarks største producent af økologiske grise, Bertel Hestbjerg.
Poppelgrisen er ambassadør for vores nye mærke I sidste blogindlæg fortalte jeg om vores nye mærkningsordning, Dyrevelfærdshjertet. Måske har du endda læst om det nye mærke i medierne. Vi har, kort fortalt, skabt en mærkningsordning for dyrevelfærd. Vi mærker de produkter, der har gjort en indsats for at forbedre dyrevelfærden med et til fire hjerter. Et hjerte gives til den produktion, som har gjort en indsats for at forbedre dyrevelfærden, så den ligger over almindelig praksis og hvad lovgivningen forlanger, mens fire hjerter tildeles de produkter, hvor der er gjort en ekstraordinær indsats for dyrevelfærden. Og som et godt eksempel på, hvordan det ser ud, når man får fire hjerter, kan jeg i dag skrive lidt om den fantastiske Poppelgris.
Mød en gris i sit naturlige miljø Vi skal til Idom ved Holstebro i Vestjylland. Her bor Bertel Hestbjerg – på en skøn gård ved navn St. Hestbjerg. Bertel er i al beskedenhed gået hen og blevet Danmarks største producent af økologiske grise, endda i en ung alder. Da vi besøger Bertel første gang, følger vi efter ham ud af gården og ud på en åben mark – med poppeltræer, der samler sig i en lille skov. Træerne har særlige runde kroner, der høstes til økologisk biobrændsel, når de når en vis størrelse. Og på marken og mellem træerne kan man se grisene, flere end man kan tælle. De løber rundt og snuser og roder i jorden. Det er et herligt syn. Som barn voksede jeg op på landet og oplevede nærmest kun grise, der levede i stalde. Men på St. Hestbjerg er det tydeligt – at grisen er skabt til leve på denne måde, frie og legende.

Grisen er i virkeligheden et skovdyr De åbne marker og plantede poppeltræer giver mange af grisene mulighed for at udfolde deres natur som skovdyr. De kan rode i jorden efter rodfrugter, de kan finde nedfaldne æbler og blommer fra frugttræerne. Eller de kan ligge og sove i skyggen under poppeltræerne. Bertel fortæller, at den lille skov tæller knap 150.000 poppeltræer. Han har nærmest givet skoven tilbage til grisene. Det geniale ved poppeltræerne er, blandt andet, at de optager næring fra jorden. Og derved optager de også griseafføring, som ellers kan forurene naturen. En fin balance mellem natur og dyr.
Dyrevelfærd, der kan smages Soens smågrise kommer til verden i små, varme hytter – og smågrisene får bedre tid sammen med soen end ved almindelig økologisk produktion. I hver indhegning er et lille vandhul, de kan bruge til at lege og bade i. Smågrisene får lov til at vokse fredeligt op og bliver stærke og robuste uden behov for kosttilskud - og med meget restriktiv brug af antibiotika. Når de kommer i stalde, er det med ekstra plads, masser af hø og adgang til et lille såkaldt wellness-område flere timer om dagen, så grisene fortsat kan få tilfredsstillet deres naturlige behov for at rode i jord, kviste og rødder. Man kan tydeligt se og fornemme på dyrene, at de er glade, rolige og har det godt. Forhold, der sætter helt nye standarder for god dyrevelfærd – og anerkendes med fire hjerter i vores nye mærkningsordning. For dyrenes skyld, men også af hensyn til naturen – og til smagen. Det rolige liv i trærige omgivelser gør dyrenes kød smagfuldt, fast og saftigt. Det sidste er også årsagen til, at poppelgrisen er et af Coops Smag forskellen-produkter.
0 notes
Photo

Vi giver fire hjerter til det ekstra gode dyreliv
I foråret lovede vi at bidrage til dyrevelfærden med en ny mærkningsordning. Nu er den her – og den vil løfte dyrevelfærden på flere niveauer.
Kig efter Dyrevelfærdshjertet Kort før sommeren i år gik vi ud med meldingen, at vi ville skabe et nyt dyrevelfærdsmærke. Og nu er det her. Vi kalder det Dyrevelfærdshjertet. Det er blevet til i samarbejde med dyrevelfærdsforskere fra Aarhus Universitet Foulum samt rådgivning fra Økologisk Landsforening og Dyrenes Beskyttelse.
Og jeg er overbevist om, at det vil løfte dyrevelfærden på flere niveauer, men uden at underminere de eksisterende ordninger som Økologi og Friland. Dyrevelfærdshjertet er i første omgang for malkekvæg, svin, kyllinger og æg – og i næste fase vil også kalv, lam, oksekød og and komme med. Allerede nu vil 50-100 varer snart bære mærket i vores butikker, og dette tal vil blive mangedoblet i de kommende år.
Vi har ret til at vide, hvad vi spiser Vi kan hurtigt blive enige om, at der allerede findes mange mærker på vores varer. Derfor er det også vigtigt, at dette mærke gør forbrugerne klogere. Uden at forvirre. Det, mener vi, i høj grad er lykkedes. Dyrenes forhold og indsigt i fødevarernes vej til spisebordet betyder meget for os, når vi handler. Det skal være nemt at vælge mad, der både smager godt og giver god smag i munden. Vi har ret til at vide, hvad vi spiser. Med Dyrevelfærdsmærket motiverer vi (forhåbentlig) producenterne til at skabe endnu bedre forhold for dyrene. Og vi hjælper forbrugerne med at kunne vælge dyrevelfærd til, uanset om man køber fersk eller forarbejdede produkter, og uanset om man køber kylling, æg eller svinekød.

”Med det nye mærke vil vi gøre det lettere for forbrugerne at gå efter dyrevelfærden, når de køber ind. Og med ordningen vil vi stimulere arbejdet med at løfte dyrevelfærd yderligere”. - Signe Frese, CSR, Coop
Forstå Dyrevelfærdshjertet på to minutter Det nye mærke er ambitiøst. Det består af fire hjerter, som er farvede alt efter graden af dyrevelfærd. Vi har sat barren højt. Vores mærkning begynder på et niveau, der ligger over dansk lovgivning og praksis. Der skal være gjort en forskel for dyrevelfærden for at kunne gøre sig fortjent til mærket. Uanset om man vælger et eller fire hjerter, ved man som forbruger, at der er gjort en forskel for dyrevelfærden. Et hjerte tildeles til det gode staldliv, og fire hjerter står for en ekstraordinær indsats for dyrevelfærden. Så uanset hvor mange hjerter man lægger i kurven, er det dyrevelfærd, der kan mærkes.
Niveauerne kan forklares på denne måde:
0 (ingen) hjerter Standardproduktion.
1 hjerte af 4 ”Det gode staldliv”. Her er der bedre plads i stalden og muligheder for at udfolde deres naturlige adfærd.
2 hjerter af 4 ”Det gode udeliv”. Frilandsproduktion eller fritgående produktioner.
3 hjerter af 4 ”Det økologiske liv”. Økologisk produktion.
4 hjerter af 4 ”Det ekstra gode liv”. Tildeles af et uafhængigt ekspertpanel til den ekstraordinære gode dyrevelfærd, der gør en markant forskel for dyrevelfærden.
Du kan læse mere om Dyrevelfærdshjertet på www.coop.dk/dyrevelfærdshjertet
I næste blogindlæg vil jeg fortælle om Poppelgrisen fra Hestbjerg, der bliver en af de første produkt-serier med fire hjerter.
0 notes
Photo

Vores børn skal være bedre til at lave mad end os
GoCook er vores ambitiøse maddannelses-projekt, hvor vi giver skolebørn nye smagsoplevelser og mere appetit på sund, grøn og lækker mad. Og i år tager vi til verdens ende, hen hvor peberet gror.
Vi har lavet mad med en halv million børn En lille bekendelse. Selv om jeg elsker mit arbejde med at udvikle landets største dagligvarekæde, har jeg noget andet, der optager mig (næsten) endnu mere: At inspirere en ny generation af børn til at være sammen om bedre mad. At vi som organisation kan gøre mad og madlavning sjovere og sundere for børn i hele landet er intet mindre end fantastisk. Nu er det 10 år siden, GoCook sendte den første Smagekasse til skolerne. Siden da har der været fuldt blus på vores gratis undervisningstilbud til skolebørn i 4. til 7. klasse. Mere end en halv million elever har deltaget og brugt de materialer, varer og opskrifter, vi stiller gratis til rådighed. Alene i år er 161.000 skolebørn tilmeldt GoCook Smagekassen. Det svarer til 3 ud af 4 skoler. Det opfatter jeg som en gevaldig succes. Stor ros til hele teamet og Bente Svane Nielsen, der er leder af GoCook.
Mikkel og Gorm inviterer på en madrejse Har du læst med på min blog, ved du sikkert, at vores store jubilæum har betydet mange spændende, nye initiativer i Coop. Også GoCook får i denne tid fornyet energi. Vi tager nemlig landets elever med ud på en madrejse. Vi kalder det ”GoCook til verdens ende”. Men bare rolig, Oliver og Emilie skal ikke til at finde rygsæk og pas frem. I stedet har tv-kok, Gorm Wisweh, der også er vores GoCook-ambassadør, sendt eventyreren og madkundskabslæreren, Mikkel Wejdemann, ud på en gastronomisk rejse. Mikkel har cyklet fra Danmark til den sydlige spids af Sydamerika. Derefter har han rejst til Thailand, Indien, Tanzania og Mexico for at bringe de spændende madkulturer og smage ind i skolekøkkenerne.

Sidste efterår tog cirka 60.000 børn opskrifter og inspiration med hjem fra GoCook Smagekassen.
Bliver stegt flæsk den store vinder? Eleverne kommer blandt andet til at bage tortillas og lave thailandsk green curry fra bunden med en Smagekasse fra den lokale LokalBrugsen, Dagli’Brugsen, SuperBrugsen eller Kvickly. Formålet er at give eleverne indsigt i, hvordan de selv er en del af en madkultur under stadig forandring – en madrejse som vi i Coop har været en aktiv del af i 150 år. I 1963 fik vi eksempelvis avokadoer i butikkerne for første gang, i 1978 gav pasta kartoflen konkurrence og senest er rå fisk blevet et hit med sushi. Vores smag og livretter er med andre ord påvirket af den tid og den madkultur, vi lever i. I slutningen af forløbet lader vi derfor børnene stemme på, hvilken ret, de synes, er Danmarks nationalret. Bliver det stegt flæsk med persillesovs – eller børnefavoritter som pizza eller tarteletter?
Tag udfordringen op: Lav verdensmad derhjemme Sidste efterår tog cirka 60.000 børn opskrifter og inspiration med hjem fra GoCook Smagekassen. Som forælder eller bedsteforælder kan du være med til at gøre en forskel ved at invitere børnene med i køkkenet. Så hvorfor ikke skabe en hyggestund med fælles madlavning i efterårsferien? Du kan hente et gratis GoCook opskriftshæfte med opskrifter fra hele verden i LokalBrugsen, DagliBrugsen, SuperBrugsen eller Kvickly i efterårsferien. Du kan også hente opskrifterne på gocook.dk. Jeg vil i hvert fald tage min niårige med på en rejse til verdens ende. Måske får vi en ny livret i familien?
Lidt tal om GoCook
I 2015 deltog flere end 160.000 elever i GoCook Smagekassen
I 2016 deltager 161.000 skolebørn i GoCook Smagekassen fra uge 43-46
40.000 børn og deres forældre bruger den populære kokkeskole-app fra GoCook
#coop#gocookDK#verdensmad#gormwisweh#mikkelwejdemann#undervisning#folkeskolen#opskrifter#inspiration
1 note
·
View note
Photo

Vi har fundet den bedste måde at give dig flere gode madoplevelser
Vi har brugt mere end et år på at genopfinde vores medlemsprogram, så det bliver endnu nemmere, billigere og sjovere for medlemmerne at få bedre mad – til hverdag og fest.
Et medlemsprogram, der kan mærkes og smages Jeg kender det alt for godt. Når jeg er ude at købe ind, du ved, klokken er næsten 18, jeg er travl og sulten, har jeg utroligt svært ved at finde på nye ting til middagsbordet. Faktisk viser undersøgelser*, at mange af os generelt mangler inspiration. Vi køber ofte bare det, vi plejer – selv om vi godt kan lide at mærke forandring og smage nye ting. Samme undersøgelse konkluderer endda, at vi kun har omkring 6-9 retter, som vi vender tilbage til igen og igen. Det er også en af grundene til, at jeg er så begejstret for det nye medlemsprogram. Her har mine kolleger nemlig skabt en service, der giver dig personlig inspiration og hjælp til bedre mad. Helt i tråd med vores Madmanifest, hvor vi skriver ”Coop vil bidrage og inspirere til at skabe madglæde i dit køkken.” Blandt andet giver vi dig hver dag 3 opskrifter på nem, hurtig og smagfuld mad. Som du har med dig på mobilen, når du handler. Smart, ikke?
Lille oversigt
De fire nye ting, du skal vide om medlemsprogrammet
Inspiration: Vi gør det endnu nemmere og billigere at få (ideer til) bedre mad.
Tilbud: Hver uge får du personlige tilbud, hvor du selv kan vælge, hvad du vil have.
Bonus: Du får stadig procenter på køb og særlige medlemstilbud. Og du kan altid betale med din bonus, når du går gennem kassen.
Mobil: Den nye app giver dig det fulde udbytte af medlemskabet. Du kan stadig bruge medlemskortet i kassen.
Nu kan du altid betale med din bonus Smag, livsstil, familiemønstre og vaner. Der er mange ting i spil, når vi går på indkøb. Derfor er det spændende, at vi nu kan høste glæderne ved de digitale muligheder – og give dig personlige services, baseret på det, du fortæller os og de ting, du vælger. For eksempel vil det nye medlemsprogram give dig flere personlige tilbud, men kun de tilbud, du ønsker at få. Du får selvfølgelig fortsat procenter på indkøb, attraktive medlemstilbud og bonus gennem vores mange partnere. Og som noget helt nyt kan du altid betale med din bonus, når du handler. Det ved vi, at medlemmerne har efterlyst, så det er en fornøjelse at kunne præsentere for jer.
Sådan får du en nemmere hverdag med den nye medlemsapp
Opskrifter: Søg og vælg mellem mere end 1000 gennemtestede opskrifter.
Tips: Små tips, lærerige videoer, nyttige tricks og gode idéer til hverdagen.
Hjælpe-knappen: Hjælp til de travle dage, hvor du gerne vil have et alternativ til pizza.
Mobil-køb: Kig, køb og få leveret din mad til hoveddøren – i morgen.
Du får endnu mere glæde af din lokale butik Vi ved, at den lokale butik betyder meget for vores medlemmer. Derfor giver vi nu butikkerne mulighed for at sende dig nyheder og unikke først-til-mølle-tilbud på din mobil. Det giver fantastisk god mening. Det kan også dreje sig om særlige invitationer til arrangementer, VIP-events, høstmarked eller noget helt fjerde. Alt sammen noget, der bidrager til din oplevelse af at være en del af Danmarks største medlemsprogram.
*) Det Store Danmarksstudie”, by ReD Associates for Coop, Juni 2015
#kvickly#superbrugsen#daglibrugsen#fakta#irma#coop#bonus#app#medlem#coopmedlem#medlemsprogrammet#opskrifter#inspiration
0 notes
Photo

Davre betyder morgenmad. Også 86 år efter den blev introduceret til danskerne.
Et stykke dansk morgenmadshistorie er tilbage. Det er igen vores 150-års jubilæum, der har ført til opgraderingen af den kendte Davre Havregryn.
Grød og gryn har fået en revival På det seneste har vi opgraderet flere klassikere. Blandt andet Pokal-øllen og Citronmånen. Ikke bare fordi vi fejrer jubilæum. Men også fordi vi mener, at de (stadig) er fantastiske produkter – og at de i nye versioner kan tale til nye generationer. Samtidig er det skønt at se fortiden vende tilbage i nye klæder. Nu er det så blevet havregrynenes tur. Blandt andet fordi gryn-produkter er oppe i tiden. Havregrød, mysli og granola er på mange danskeres morgenmenu – og vi vil gerne gøre oplevelsen endnu bedre.
Du husker Sikker Hansens streg, gør du ikke? Jeg er vokset op med Davre på morgenbordet. Jeg husker tydeligt pakken med den smukke, fine illustration af de to piger mellem de grøn-gule havre-aks. Som dreng kunne man blive helt sommerforelsket i den ene af dem. Men så gik det afsted mod skole og en ny dag i det midtjyske, og man glemte alt om det, indtil næste morgen. Manden bag den ikoniske illustration er Aage Sikker Hansen, der leverede mange stærke motiver til FDB’s reklametjeneste, som det hed dengang. Det var faktisk hans to døtre, der sad model til illustrationen dengang i 1945. Pia Niemann fra Coop var så heldig at møde den ene af dem, den mørkhårede, der i dag er 76 år. Hun hedder Ida Lund og var inviteret til Schackenborg Slot i juni 2016 for at kigge på havren og få taget et billede i samme positur som på illustrationen.

Et stykke Danmarkshistorie – på morgenbordet Men lad os lige spole tilbage til begyndelsen, tilbage til tiden før Anden Verdenskrig. Her blev Davregryn kørt ud til brugsforeninger i hele landet i det sene efterår 1934. Produktionen foregik dengang på en grynmølle og et valseri, der var en del af Vejle Dampmølle. Det var et langsomt, men sikkert hit. Aage Sikker Hansens illustration kom på pakkerne i 1945, og Davre var så småt blevet et fast element i danskernes morgenrutine. Måske fordi Davre faktisk er et gammelt dansk ord, der betyder morgenmad. Det kommer af det oldnordiske ord dagverðr. Nu har vi givet Davre en kærlig opgradering.
youtube
Davre er endnu bedre sammen med De 5 Gaarde I samarbejde med De 5 Gaarde har vi udvalgt de bedste råvarer – og udvidet Davre-familien. Det unikke ved De 5 Gaarde er, at de kan fortælle dig, præcis hvor på marken råvaren kommer fra, fordi den kan spores helt ned på GPS-koordinater. I den nye Davre-serie kan du stadig få de klassiske havregryn, både de finvalsede og de grovvalsede. Begge havregrynsprodukterne er fuldkornsmærket og Nøglehulsmærket for et sundere valg. Derudover præsenterer vi også to myslier og tre granolaer.
Davre Havregryn
Grov- og finvalset. Fra høsten 2016 kommer havren primært fra De 5 Gaardes egne marker. Men på grund af klimatiske forhold kan op til 20 procent dog komme fra andre udvalgte danske gårde.
Davre Mysli
To varianter. Den ene er med æbler, hindbær og hasselnødder – og den er Nøglehulsmærket. Den anden er med frø og kerner. De smager godt på yoghurt, skyr eller andre syrnede mejeriprodukter.
Davre Granola
Tre varianter, der alle er ovnristede. Den ene er tilsat let syrlig smag fra hindbær, sød smag fra chokolade og rund smag fra hasselnødder. Den anden variant indeholder vanilje, jordbær og rabarber. Den sidste variant indeholder æbler og mandler. Granolaerne kan spises på skyr og andre syrnede mejeriprodukter. Eller endda på vaniljeis og i æblekage.
Opbevar din Davre på smukkeste vis Vi har også skabt to praktiske opbevaringsdåser. Selvfølgelig med Aage Sikker Hansens fine Davre Havregryn illustration. Den ene opbevaringsdåse, som er beregnet til Davre Havregryn, er med mørkegrøn baggrund, og den anden, som er beregnet til Davre Mysli og Granola, er i en smuk, støvet pastelgrøn. Målet har været at være tro mod det originale udseende og design. Dåserne sælges samlet.
0 notes
Photo

Vi relancerer Änglamarks version af det populære lakridshjul
Änglamark er aktuel med en serie økologisk slik, der vil vække glæde hos både børn og voksne.
Slik er ikke, hvad det har været, det er måske bedre Disney-slik. Et almindeligt ord, mange forældre kender, men måske er ordet på vej ud af sproget, ligesom kassettebånd og floppydisk. Ja, der er nok stadig mange småbørn, der sidder klar ved fladskærmen for at se Disney-show fredag klokken 19. Men fænomenet Disney-slik er ikke så stærkt, som det var for 10 år siden, da mine to ældste var små. I dag kan iPad-generationen (blandt andet yngste barn) se Disney eller PewDiePie eller Ninjago, når det passer dem – og slik smager næsten lige så godt onsdag aften, som det gør søndag eftermiddag. Verden er under forandring. Traditioner forsvinder, nye opstår. En af de positive ting ved udviklingen er dog, at vi som forbrugere er blevet mere opmærksomme på det slik, vi giver vores børn. For selv om det ”bare” er slik, ser vi på, hvad det er produceret af.
I den første serie Änglamark-slik har vi kastet os over et par klassikere og et af tidens store hits.
Det er jo oplagt: Slik fra Änglamark Kun hver femte af os kigger på varedeklarationen, når vi køber slik. Men sådan behøver det ikke at være. Der laves efterhånden mere og mere slik, hvor der er tænkt over ingrediensernes oprindelse – eller taget hensyn til særlige behov, for eksempel glutenfri slik. De senere år har vi haft stor succes med Änglamarks chokoladeplader. Nu kommer Änglamark med en serie økologisk slik, der kan vække glæde hos både børn og voksne, både onsdag og fredag, foran iPad’en og tv’et, til grin eller til gys.
Vi relancerer Änglamarks version af det populære lakridshjul I den første serie Änglamark-slik har vi kastet os over et par klassikere og et af tidens store hits. Først og fremmest relancerer vi Änglamarks version af det klassiske Lakridshjul. En blød sag med sød lakridssmag. Du kan også opleve en hær af de elskede vingummibamser. I fine farver med smag af både æble, gulerod og solbær. Og endelig er vi aktuelle med en ny pose med sød-syrlige vingummier med en smag af solbær, gulerod og æble. Jeg håber, de finder vej til slikskålen eller hyggestunden. Jeg har selvfølgelig prøvet dem – og er vild med dem. Og det er min niårige også.
Meld dig som Lakridshjul-tester Vi trækker lod og finder tre heldige, der kan få lov at prøvekøre Lakridshjul fra Änglamark. Gå over på Coop Danmarks Facebook-side og deltag i konkurrencen >
*) Coop Analyse
0 notes
Photo

Kære Citronmåne. Jeg har altid elsket dig. Og nu mere end før.
Vores flittige huskok, Claus Holm, har sammen med Dancake opgraderet Citronmånen, så man bliver både begejstret og en smule nostalgisk.
Den gamle var kult, den nye er bare lækker I sidste blogindlæg løftede jeg sløret for den nye og opgraderet Snøffel. Nu er turen kommet til at se mod nattehimlen og mindes en anden kageklassiker. Det er naturligvis Citronmånen. Og anledningen er, som du måske allerede har gættet, Coops 150-års jubilæum. I sin tid var Citronmånen en af de mest solgte kager herhjemme. Blandt andet fordi den kunne fås her og der og allevegne – og vakte glæde i værkstedet, sommerhuset og patruljevognen. Og i en tid, hvor vi elsker remakes og reboots af kendte klassikere, var det nærliggende at præsentere en ny variant af alletiders mest poetiske kage med det gule skær.

Spis Citronmånen, som den er, serveret med en kop af den nye Cirkel Kaffe og en lille en til venstre ben... - Fra Claus Holms tre tips til nye måder at nyde Citronmånen (Se længere nede)
Hvordan tør vi at røre en klassiker? Det kræver mod at ændre på en populær opskrift. Men kage-fanatiker, Claus Holm, og teamet fra Dancake er gået til sagen – uden at lade sig forblænde af Citronmånens klassiker-status. Det er blevet til en forfriskende, moderne fortolkning, selvfølgelig med et pift af lakrids. Kagen er så godt som den samme, men tilsat Claus Holms choko-lakrids-sirup og en god håndfuld kakaonibs. Glasuren er tilsat smag af havtorn og løst strøet over med flager af tørret havtorn. Med et strejf af gourmet og kant er Citronmånen pludselig blevet god stil. Jeg er spændt på, hvordan danskerne tager i mod den. Jeg har altid været vild med den, men nu tør jeg godt at sige det højt.
youtube
FILM: Se den inspirerende film om Citronmånen. Du kan i øvrigt også købe Citronmånen her >
Claus Holm: Tre måder at nyde Citronmånen på
Claus Holm har – igen – tre anderledes ideer til, hvordan du kan servere en gammel klassiker eller den nye udgave på nye og uventede måder.
Pisk creme fraiche 38 % med vanilje, og kom lidt havtorn i. Vend æbler i både med citron og appelsinskiver, dryp med lakridssirup, og servér med Citronmåne og den piskede creme fraiche.
Skær Citronmånen i lange skiver, læg den på en tallerken, hæld skyr og jordbær over og top med kakaonibs. En slags citron-bruschetta.
Spis Citronmånen, som den er, serveret med en kop af den nye Cirkel Kaffe og en lille en til venstre ben.
0 notes
Photo

Du skal have madglæde, smag og nydelse – også på en helt almindelig onsdag
For 150 år siden åbnede den første brugsforening. Siden dengang har vi knoklet for mere madglæde, smag og nydelse. Hvad enten du vil have økologi, lidt luksus i hverdagen – eller en genvej til bedre mad.
På forbrugernes side – i mere end 150 år Det begyndte med provst Hans Christian Sonne i 1866. Her stiftede han ”Thisted Kjøbstads Arbejderforening”. Det var starten på den danske brugsforeningsbevægelse – og hans forening skulle senere blive omdannet til FDB, Fællesforeningen for Danmarks Brugsforeninger, og siden Coop. Dengang som nu har vi arbejdet for at sikre bedre mad til alle danskere. I samarbejde med danske og udenlandske producenter, men altid på forbrugernes side. Som forening ER vi vores medlemmer. Det giver os en helt særlig mulighed og en særlig rolle – og også en særlig historie, som vi altså fejrer i år.
For over 30 år siden solgte Coop den første pose økologiske gulerødder i Brugsen. Siden har økologien for alvor fundet fodfæste og hele 50 % af det samlede økologisalg sker i dag via Coops butikker. – Om Sammen om bedre mad
youtube
Fokus på madglæde, smag og nydelse Jeg er stolt af mit og mine kollegers arbejde i disse år. Vi knokler for at lykkes med vores Madmanifest, som mange af jer har læst om her på bloggen eller hørt mig nævne i tide og utide i pressen, og hvis man møder mig på gaden. Med Madmanifestet har vi fokus på madglæde, smag og nydelse – og hvordan vi sammen kan skabe endnu bedre madoplevelser. Som en del af vores store satsning ”Sammen om bedre mad” har vi blandt andet udviklet og styrket vores egne varemærker, specielt for dig, der går ind for økologi, er på jagt efter den lille luksus i hverdagen eller ønsker en genvej til bedre mad. Det drejer sig om Änglamark, 365 Økologi, Smag forskellen og C. Forbrugerne har taget så flot i mod initiativerne og produkterne, at vi allerede oplever dem som en stor succes. Vi er slet ikke færdige, men vi er kommet godt fra land.

Mød vores fire stærke varemærker Her er en kort introduktion, hvis du ikke allerede kender dem.
Änglamark – et af tidens mest omtalte brands
Änglamarks serie af økologiske, allergi- eller miljøvenlige produkter vokser hele tiden. Det betyder, at du kan købe både vådservietter, skyllemiddel og tomater med det velkendte Ä på. Så velkendt og populært blandt vores kunder at Änglamark i 2016 var at finde blandt de ti mest omtalte brands i Danmark.
C – genvej til god mad
Gode råvarer og god smag er vigtigt – og nogle gange må det gerne gå lidt hurtigt. Det er ideen bag C (for Convenience), der er vores mærke på gode retter, der er nemme at lave. Med de skyllede og snittede grøntsager, færdige salater og retter fra C behøver en travl hverdag ikke at gå ud over det gode måltid.
365 Økologi for alle
365 Økologi er en serie, der gør det nemt for dig at handle økologisk til priser, der er til at betale. Mærket findes kun i fakta – og tæller allerede over 150 forskellige produkter.
Smag forskellen er den lille luksus i hverdagen
Smag forskellen er virkelig vokset i de senere år. Under dette mærke samler vi de mest velsmagende og inspirerende varer, så du nemt kan finde og vælge de bedste ingredienser eller råvarer til dit måltid. Bare se efter Smag forskellen, hvad end du leder efter avocado, gårdmælk eller smørepålæg.
#kvickly#superbrugsen#fakta#daglibrugsen#irma#änglamark#convenience#smagforskellen#365økologisk#coop
0 notes
Photo

Vi har genskabt en luksusudgave af frikvarterets sødeste synd
Sammen med Karen Volf og Mikkel Friis-Holm har vi nyfortolket den klassiske Snøffel – og det er blevet en luksusudgave med 70 % mørk chokolade.
Vi mindes de søde, gamle dage Snøffel. Alene ordet får mig til at mindes min folkeskole, min tunge Fjällräven og den lokale købmands forsvindende lille udvalg af lækkerier, der var inden for en skoledrengs rækkevidde og økonomiske formåen. Der lå den. Den overskårne cylinder, dækket af hvide glasur-streger, lummer under et tyndt papir, utilgiveligt indbydende til den rimelige sum af en krone. En snøffel, tak. Den var aldrig god stil, ligesom kokosmakroner og napoleonskager, men den var fantastisk. Og nu er den tilbage. Og i mine øjne – og efter min smag – mere fantastisk end nogensinde.
Den kan i øvrigt købes her >

Vi har pyntet lidt – sammen med chokolademesteren Baggrunden er, at vi i forbindelse med vores 150-års jubilæum hylder et par af de ikoniske kageklassikere, der har betydet og betyder meget for danskerne gennem tiden. I samarbejde med producenten Karen Volf har vi fundet på en nyfortolkning. Vi har blandt andet opgraderet et par af ingredienserne, så der i den nye Snøffel anvendes smør, Jamaica rom og 70 % mørk chokolade fra Mikkel Friis-Holm (chokolademesteren, som jeg også har skrevet om i et tidligere blogindlæg). På toppen har vi pyntet med knasende kakaonibs. Alt i alt er det blevet til en ny og lidt anderledes udgave af den elskede klassiker – og måske får den opgraderede Snøffel lov til at komme med til bords, når der serveres en kop god kaffe. Ellers kan den vel fortsat nydes i al hemmelighed – på en rolig plet, når du trænger til et frikvarter.
Claus Holm: Tre måder, du aldrig har fået Snøfler på
Vores sjove og opfindsomme kok, Claus Holm, har tre vilde ideer til, hvordan du kan servere Snøfler på nye og uventede måder. Du kan både bruge den klassiske Snøffel eller den nye Snøffel.
Hak Snøflerne og vend dem i Hansens vanilleis (der har stået lidt ude for at blive blød). Sæt den tilbage på frost i 30 minutter. Det smager overraskende, ja, vanedannende, godt.
Bland grofthakkede Snøfler i dejen, når du laver brownies eller cookies. Det lyder skørt, men det smager fantastisk.
Snøfler med marmelade? Flæk Snøflerne, smør hindbær- eller stikkelsbærmarmelade på, luk dem og spis.
Vil du høre fra mig, når der er nyt på bloggen? Følg mig på Twitter her >
0 notes