#anderledes
Explore tagged Tumblr posts
Text
Derfor Burde Du ikke Længere Bekymre dig om at være Normal.
I once complained to my father that I didn’t seem to be able to do things the same way other people did. Dad’s advice? ‘Margo, don’t be a sheep. People hate sheep. They eat sheep. – Margo Kaufman Jeg ved ærligtalt ikke, hvor mange gange at jeg har hørt, at jeg skulle se At Få Et Liv eller Blive Normal, eller endnu værre når min far siger ”Sabrina, Tænk på hvad andre vil sige” og hver gang griner…
#Acceptere Forskellighed#Anderledes#Begrænsede Overbevisninger#dansk#Enestående#indre styrke#Livsglæde#Mod#Opfindsomhed#personlig udvikling#Positivt livssyn#selvkærlighed#selvværd#universelle love#Vær Dig Selv#Være Normal
0 notes
Text
At få ros for at spise en halv avocado. At sidde på gulvet i min døende mormors køkken. At bunde en gul breezer, bare fordi. Smagen af sukker der sætter sig fast i kinderne. Jeg børster ikke tænder, falder bare i søvn. Så træt. Til lyden af hendes besværede åndedrag. Min mor der er ved at miste sin mor og det eneste sted jeg kan græde er på toilettet. Bag den låste dør.
Vi sidder om hende som var hun et bål. Gløder. Vi er læ-hegnet. Lune og forankret i en verden hun snart forlader. Min sødeste mormor. Der er ikke noget at sige til at forandring er svært, når det indebærer at skulle sige farvel til så fantastisk et menneske som hende.
Vi har begge to et kæmpe ar henover vores højre knæ. Det vidste jeg ikke. Nu synes jeg at mit ar er et minde om hende. Min krop, som hendes. Det ar jeg har hadet og fået dækket til med en tatovering. Nu elsker jeg det ar. Fordi jeg elsker min mormor. Hvordan kunne jeg hade noget min mormor og jeg deler. Tænker at vi deler mere end et ar.
Spiste den sidste halvdel af avokadoen. En is og en skive rugbrød med pesto. En lakridspibe og to gule vingummier. Drak en hindbærbrus. Holdt hende i hånden og hun nåede lige at fortælle mig at mit hår er smukt og at hun elsker mig, inden hun døsede væk i en rus af smertestillende medicin.
Krammer min familie. Er taknemmelig over at jeg må være tæt på. Så jeg bedre kan vænne mig til tanken og forstå at døden sker. Min søster har det anderledes. Hun vænner sig til tanken ved at se andre steder hen. Hun har set nok, siger hun. Sådan er man så forskellige.
Deadline for ansøgning til kandidaten er i morgen og jeg er ikke sikker på at jeg når at ansøge. Fordi livet er sket på den her måde og jeg synes det giver mening. Det kan være jeg får energi, men er ikke i tvivl om at det vigtigste lige nu er min familie og ro.
Fremtiden er alt muligt.
7 notes
·
View notes
Text
I dag er det en måned siden, jeg sidst drak alkohol. Jeg klarede mig igennem tør februar, og nu er det tør marts. Jeg er stolt af mig selv for at holde fast i min beslutning denne gang. Jeg har faktisk kun haft rigtig meget trang til at drikke én gang i den sidste måned. Det har føltes anderledes at tage på barer og til raves og koncerter helt ædru, selvfølgelig, men det føles mere som at bryde en vane; at bestille sodavand eller energidrik eller kaffe i stedet for en øl. Det har jeg også sparet penge på, jeg blev klippet i går som en lille belønning til mig selv for at have penge nok i slutningen af måneden til at blive det; penge som ellers ville være gået til øl. Jeg har booket en tid til at få en ny tatovering om en måned som en lignende belønning for at blive ved med at være ædru <3
17 notes
·
View notes
Note
Hej du! Vil bare sige hvor meget jeg elsker din blog. Jeg venter altid på nye posts, fordi det er så spændende, når du fortæller om dit liv - og det er jo en noget anderledes tilværelse, som jeg finder sindssygt spændende. DU er sindssygt spændende.
Mht crush på C, så kender jeg godt følelsen. Men jeg fandt i sidste ende ud af, at der findes ‘veninde-forelskelse’. Altså, at man knuselsker sin ven så meget at man bliver i tvivl om, om man romantisk elsker dem? På en måde er det det samme som når man er rigtigt forelsket, men den seksuelle tiltrækning er der bare ikke rigtigt. Så - vil bare sige, du er ik’ alene med den feeling. Så dejligt, at du bare svømmer rundt i kærlighed. Mys
omg, min første ask nogensinde!! mange tak for den, og mange tak for din besked 🥺
jeg er glad for at der er så mange, der læser mine posts herinde og kan lide at følge med. og tak fordi du interesserer dig for mig uden at kende mig, og at du synes det er spændende at høre om mit liv! normalt sker der ikke så meget dag til dag, så det er ofte måneders tilbageholdte følelser og historier, der kommer ud. måske er mit liv ikke så spændende, når det kommer til stykket 🤪
jeg tror du har helt ret hvad angår C, og jeg er glad for at jeg ikke er den eneste der har haft det sådan. det har også bare været svært for mig at prøve at finde ud af mine følelser. jeg har prøvet at være forelsket før, men aldrig i en kvinde, og slet aldrig i en veninde. derudover har jeg heller aldrig været så fysisk tæt med en veninde før, og så er der jo også en masse andre ting, der "komplicerer" min og C's historie.
jeg kan for eksempel ikke bare google: "i am in love with long-term best friend who is also my roommate and also my boyfriend's girlfriend (sort of). we cuddle" og finde en med en lignende historie (okay, jeg prøvede det lige, og det gik som forventet).
en lille ting jeg måske burde have nævnt i mit post er, at jeg stadig ser kvinder på min for you page eller andre steder, hvor jeg bare instantly er sådan "wow". og ikke på en "wow, hvor er hun smuk 🥺"-måde, men mere en "wow, oh my 😳"-måde. så måske jeg stadig har en ting for kvinder, selvom det kun er en form for girlcrush med C 🥰
igen, tusind tak for din ask!! <3
9 notes
·
View notes
Text
JEG ER EN FUCKING TABER OG JEG ER SÅ FUCKING TRÆT AF DET
jeg er en mand i mine 20’ere, som opfører sig som et barn. jeg er en voksen mand, som knapt kan rejse mig fra sengen, og som skal tage tilløb til at redde den når jeg endeligt får rejst mig. hvor sølle er jeg ikke lige, når jeg kan ikke rengøre min egen lejlighed. mine altaner har lignet lort siden nytår, men jeg lukker mine øjne når jeg går forbi. jeg kan ikke vælge den sunde løsning over den nemme løsning. jeg er syg i flere uger af gangen, minimum en gang om måneden, og det er så pinligt. jeg går 300 skridt om dagen i gennemsnit, og ikke i længere ruter end ud til min bruser. jeg vasker først mit tøj, når kurven er overfyldt, og jeg bruger det forkerte vaskemiddel hvis jeg ikke har mere af det rigtige tilbage. jeg bestiller wolt fra meny, på trods af det vitterligt tager 30 sekunder at gå derned. jeg spiser kun en gang om dagen, hvis det overhovedet sker - og ikke hvis jeg skal løfte en finger. jeg drikker for lidt vand, og jeg sover for dårligt. jeg svarer for langsomt, og jeg ignorerer alle indtil jeg er nødsaget til at afvise - også dem jeg elsker. jeg skjuler mine hemmeligheder, især de største. jeg er alt for clingy, og jeg er pisse irriterende. jeg kommer for sent til de enkelte aftaler, som jeg ikke kan aflyse, fordi jeg er tvunget til at komme. jeg sover over mit vækkeur, og jeg ignorerer dine opkald. jeg finder på dårlige undskyldninger, som egentligt slet ikke er sande. jeg glemmer at hilse, og jeg dræber stemningen. jeg glemmer at købe hvad du bad mig om, og jeg har ikke fået hentet dine pakker, selvom jeg kørte lige forbi. jeg køber din fødselsdagsgave på dagen, eller bruger undskyldningen at den ikke nåede frem hvis jeg har glemt det.
jeg tjener en fandens masse penge, som jeg på ingen måde har fortjent, og jeg udnytter andre folks motivation - for så at bruge dem på dumme ting. jeg tanker først min bil, når nødlampen blinker, for jeg orker simpelthen ikke at holde ind i 3 minutter. jeg vejer alt for meget, og jeg dyrker ikke motion. jeg har ingen muskler, og jeg bilder mig selv ind at min krop bare er anderledes og ikke er i stand til at have dem. jeg ryger for mange cigaretter, og bruger det som undskyldning for at være træt. jeg stirrer ud i luften og tænker om natten, men bilder folk ind at jeg knokler når de spørger hvorfor jeg ser så træt ud. jeg lyver for alt og alle, og jeg er ikke til at stole på. jeg lader mit vasketøj ligge lidt for længe i vaskemaskinen, fordi jeg er for fucking doven til at hænge det op. jeg udskyder min frisør-tid, jeg plukker ikke mine øjenbryn og jeg møder op til tandlægen på den forkerte dato. jeg betaler mig ud af de mindste problemer, og bestikker dig til at gøre dumme ting. jeg lover guld og grønne skove, og leverer ikke andet end skuffelser. jeg er altid forkert på den, og jeg tager altid fejl. jeg gemmer mig bag forskellige brugernavne, og bruger min skærm som et skjold. jeg spiller alt for smart, og jeg har intet at have det i. jeg udskyder vores middag, fordi jeg ikke kunne orke at støvsuge i dag. jeg er bange for at snakke, og jeg fejer alle spørgsmål væk med et kort og simpelt svar. jeg tør ikke møde dine venner, og jeg tør ikke at ringe til lægen. jeg ryster når jeg møder op, og du vil altid føle at jeg ikke bryder mig om dig. jeg skriver mine tanker og følelser ned, fordi jeg ikke tør snakke om dem. jeg ødelægger mit liv, og jeg lader det gå ud over dig.
nok er nok. jeg er træt af at være en taber. jeg er fucking færdig.
10 notes
·
View notes
Text
Skal læse mine gamle dagbøger igennem igen. Mærke fortiden. Overbevise mig selv om, at nutiden er anderledes.
2 notes
·
View notes
Text
sygeplejersken jeg har samtaler med, sagde en fantastisk ting i dag, omkring umulige situationer jeg ikk kan være i.
en nøddeallergiker ville heller ikk spise en nøddeskål uden konsekvenser, hvorfor tror du det er anderledes for dig med autisme?
ok ok u got me there
4 notes
·
View notes
Text
Fødselsdage er en ambivalent størrelse. Jeg kan huske dengang det betød allermest at have flest lykkeønskninger på sin facebookvæg. Jeg kan huske fødselsdage i gymnasiet hvor mine klassekammerater gik mere op i kagen jeg havde med, end min fødselsdag. Så var der fødselsdagen på skibet. En perfekt dag, jeg blev 21. Jeg havde fået et gave med hjemme fra af mine forældre, en smuk sølvhalskæde. Mine søde kollegaer havde også gået sammen om gaver til mig, hvor det varmede det mit lille hjerte og konditoren havde lavet en kage til mig. Efter arbejde var mine veninder og jeg i hot tubs med alkoholfri rose og islandsk landskab i baggrunden. Året efter sad jeg og havde halvdelen af de 18 timers intensiv første hjælp, det kræver for at blive cabin crew. Jeg var træt da jeg kom hjem, men jeg husker min mor være lykkelig over at jeg var hjemme og hun fik lov til at fejre mig. Sidste år boede jeg i min gamle lejlighed. I totalt væggelus panik. Det er stadig mig en gåde om de faktisk var der, men lejligheden blev selvfølgelig behandlet som om de var. Jeg var ved at blive skør. Det var den største befrielse at komme hjem til min mor og far, der kunne jeg endelig slappe af. Jeg sov der og havde morgenen hos dem. Jeg vendte hjem til lejligheden hvor vi havde sat borde op i ude køkkenet, min søde roomie havde også pyntet lidt op. Min veninde var faktisk også super behjælpelig. Vi tog alle forholdsregler og jeg havde den hyggeligste aften. Det blev første gang jeg faldte i søvn opad en fyr inde på en club og første gang jeg blev smidt ud. I år føles anderledes, men det er der ikke noget sige til. To veninder jeg sidste år ikke kunne forestille mig et liv uden, snakker jeg ikke længere med i dag. Jeg bor også alene nu. Jeg er overbevist om at jeg har de bedste mennesker omkring og jeg nok skal få den dejligste aften. Jeg mærker nok bare ting lidt ekstra i år
2 notes
·
View notes
Text
Jeg er kommet hjem efter en kort dag i felten med min praktikvært. Vi viste nogle landskabsarkitekter og deres studiepraktikanter rundt på nogle forskellige projekter, og jeg fulgte bare trop og netværkede. Agtigt. Det var en fin og udramatisk arbejdsdag, der ikke krævede noget af mig overhovedet, sådan rent officielt i hvert fald, og jeg blev endda kørt hjem bagefter.
Og alligevel var jeg bare... most, da jeg kom hjem. Skiftede straks til løst tøj og har ligget i sengen i halvanden time (eller var det to? Det er nok nærmere to) og lyttet til lydbog, indtil min telefon løb tør for strøm. Nu er klokken fem, og jeg er anspændt og sulten og har hovedpine og ikke lyst til at tage i praktik i morgen. Jeg føler mig... det lyder så bøvet og dumt, men jeg føler mig bare anderledes. På en ubehagelig måde. Og jeg har bare lyst til at gemme mig.
Jeg ved ikke, om det er fordi, jeg er startet op på min brain juice-medicin igen, eller hvad det er, der foregår, men jeg føler mig ret anspændt hele tiden. Ængstelig. Gåsehud-over-hele-kroppen-frysende-utilpas-uden-at-vide-hvorfor-ængstelig.
Tænker på fremtiden og sidder fast i nuet, imens jeg skælder mig selv ud for det. Hovedpine. Rod. Hvorfor føles det som om, noget mangler, eller jeg har glemt noget vigtigt?
2 notes
·
View notes
Text
der er simpelthen ikke tid til at fokusere på det negative eller på hvordan ting kunne være gået anderledes. du skal også have tid til at leve, elskede
3 notes
·
View notes
Text
Jeg er in awe. Hvordan ku stenen få mig til at tro på at alle tænkte det samme som hende???? EJ EJ EJ HVOR ER DET CREEPY!!!
Hun fik mig jo overbevist om, at alle der kendte mig, tænkte det samme som hende. At jeg ikke var til at holde ud, når jeg havde grænser og behov og brug for hensyn. Og når jeg opførte mig som hun ville have, øsede hun mig til i ros og kærlighed.
Hun gjorde alle relationer utrygge for mig, fordi jeg følte mig som en kæmpe byrde folk bare var tvunget til at udholde. Og nu har jeg seriøst været modig girl - kigget igennem mine venner på fb, følgere på insta og mine ubesvarede beskeder. Og lavet en LISTE over mennesker som både mig og stenen kender… Og jeg føler at jeg har været HJERNEVASKET. Der er 16 mennesker på den liste. 16 navne. Og INGEN af dem er tætte venner med stenen. Dem der er tætte har jeg ikke talt med. Alligevel nok +20 navne på folk jeg havde mere kontakt med end min familie. Men jaja. Halvandet år er gået. De kender hende - ja - men det ændrer ikke på at der er laaaaaangt flere mennesker. Altså millioner af mennesker som ikke kender stenen. I verden. Og her gik jeg og følte at stenen kendte alle og at alle kendte stenen. At alle veje førte til stenens abuse. 16 er både mange men også meget lidt. Og de 16 mennesker er jo mere sig selv, end de er stenens. Så jeg behøver ikke at frygte noget. Jeg tror jeg er safe - for hvis de viser sig at være utrygge, så er vi jo bare ikke venner.
Jeg kender mange mennesker, som ikke har noget med stenen at gøre. Og faktisk kan jeg jo se, at jeg kender FLEST mennesker, som ikke har noget med stenen at gøre. DET VIDSTE JEG IKKE. Eller, det var jeg ikke bevidst om. JEG KUNNE IKKE SE DET. Jeg troede at jeg var mest alene? Og det er jeg slet ikke???? Det findes fles trygge mennesker??!!!!!??? WHAT WHAT WHAT? Hvordan kunne jeg GLEMME DET???? I halvandet år, har jeg følt at hendes alt/intet måde at beskrive ting på, har været ægte… at hun havde alle og jeg havde ingen. Kan ikke forklare det anderledes. At jeg var intet og hun var alt. At jeg var dum og hun var et geni. At jeg altid tog fejl og gjorde det forkerte og at hun altid havde ret og gjorde det rigtige. At jeg var grim og hun var smuk. At jeg var ond og hun var god. At alle kunne se det. Og at jeg skyldte hende at tie stille. At jeg skyldte hele verden at forsvinde. At jeg fortjente det hele - for hvorfor skulle hun ellers opføre sig sådan.
Oh my GAWD.
Og nu kan jeg bare se at jeg er tryggere end jeg gik og troede!?
WHAT THE FUCK.
STENEN VAR ABUSIVE????!!!! DET VAR PSYKISK VOLD. Og jeg kender flere trygge menensker end utrygge mennesker. Wow wow wow.
Frygter stadig at støde på stenen. Men seriøst mest er jeg bare MINDBLOWN over hvordan min virkelighed lige er gået lidt op for mig?! Og hvordan hendes ord har forskrækket mig og gjort mig BLIND for alt det der er foran mig og omkring mig.
Der er flest trygge mennesker. Kun 16 som kender både mig og stenen. 16! OG JEG TROEDE AT DET VAR OVER 1000!!!?? HOW HOW HOW.
Ej hvor er det syret. Og jeg sværger - chancen for at NOGEN af dem tænker lige så modbydelige og wack ting som stenen og opfører sig lige så twofaced…. Tror ærligt hun er en one in a million kinda girl og ik på 2008 popsang måden.
I dag, d. 22 marts kl. 22.22 er det gået op for mig at hun både løj og tog fejl!?
Skiver “epiphany” i min kalender og får det til at komme igen hvert år. Så jeg kan huske i dag.
Det føles som om hun har malet mit vindue med et mega dystopisk motiv… og nu har jeg kradset malingen af. Og jeg kan se himmel og bakker og hav og natur og fugle og lys og fucking håb.
Tænk at jeg troede hun havde ret, selvom jeg vidste at hun var en dum én.
No no no. Stenen har mig ikke en skid.
Ved at der er al mulig heling tilbage, men det her føles som en milepæl. Jeg er så vred på hende. Wow. Wowowowow.
Wow. Det var bare det. Ej hvor vildt. Jeg er paf.
9 notes
·
View notes
Text
Min mor siger, at jeg har forandret mig det sidste halve år. Siden jeg fik mit hjerte knust, tog alene til Spanien, og så på udveksling til Belgien. Hun siger, det virker, som om jeg er blevet rigtigt voksen. Det tror jeg, hun har ret i, jeg kan også mærke forandringerne i mig selv; en proces, der stadig er i gang. Mine prioriteter er ved at ændre sig, mit fokus er anderledes nu. Jeg er så fokuseret på snart at blive færdiguddannet og gå ind i den næste æra af mit liv. Det er nervepirrende, men jeg glæder mig også til at se, hvad næste år vil byde på. Det her har været et af de mest udfordrende år i mit liv, men jeg har klaret mig igennem det hele uden at gå ned med flaget igen, og det er jeg stolt af. Jeg brugte så mange år på at kæmpe imod at blive voksen, fordi jeg syntes, det var så uretfærdigt, at jeg ikke fik den ungdom (og på sin vis barndom), som jeg gerne ville have haft. I stedet brugte jeg så stor en del af mit liv på bare at overleve og være dybt ulykkelig. Det er først som voksen, jeg har fundet en ro i mig selv og ægte glæde i mit liv. Så jeg kæmper ikke imod at være voksen længere, jeg har tiltro til mine egne evner og ressourcer. Jeg er ved at lande i mit liv, i verden, og mest af alt i mig selv
10 notes
·
View notes
Text
lang update!
jeg har længe villet skrive en update. om mig og R, vores sexliv, mit sexliv. der er sket en hel masse siden min sidste update, og jeg tror bare jeg har haft en masse at tænke over (warning: langt post!)
om mig og R
først og fremmest, så er jeg så lykkelig med R. jeg føler at vi på kun 9 måneder forstår hinanden og hinandens behov så godt. vi har en vildt god kommunikation, hvor vi kan snakke om alt og ingenting. jeg føler jeg kan fortælle ham hvad som helst og han vil lytte uanset hvad. samtidig føler jeg også bare, at vi er på samme bølgelængde om næsten alt - og selv når vi er uenige, er vi gode til at se hinandens synspunkter og ikke grave grøfter mellem os. jeg synes det hele føles så sundt og rent!
derudover har vores sexliv bare været vildt godt de seneste par måneder. allerede fra vi mødtes første gang var han god, men det er som om, at for hver dag der går bliver han bare bedre og bedre til at få mig til at komme. begynder seriøst at tude nogle gange, fordi jeg får så kraftig en reaktion 🥺🥺
også selvom vi har haft et par dage på det seneste hvor jeg ikke har boet hos ham, har han stadig haft tid til at komme forbi til en quickie 😇
om mig og en ny
på trods af at R og jeg har så godt et sexliv, havde jeg alligevel tid til at ses med en ny fyr for noget tid siden. vi havde matchet på tinder for næsten 2 år siden og skrevet lidt on/off. fik lyst til at skrive til ham igen fordi han stadig så sød ud, og vi endte med at skulle mødes hjemme hos ham.
i forhold til hvordan jeg har haft sex med R, S og ham på j-dag, var det her meget, meget anderledes. jeg plejer at blive domineret/være lidt underdanig og lade fyren bestemme. den her gang var det helt omvendt. det var mig, der lagde op til det, og mig, der tog kontrollen. derudover er jeg blevet helt vant til at blive slikket eller rørt inden sex. this guy gjorde seriøst intet for mig, men jeg suttede og red ham …og jeg kunne faktisk godt lide det 🥺
jeg kom obviously ikke, men jeg var simpelthen så liderlig da jeg kom hjem igen, at jeg kom næsten med det samme. et eller andet med at føle mig så "slutty" gjorde åbenbart et eller andet for mig den dag… jeg tror ikke vi skal ses igen tho. det var en sjov og lærerig oplevelse for mig, men tror ikke jeg får så meget mere ud af den relation.
så han når aldrig at få set mine bryster, selvom det var noget han gerne ville 😇
om C
hvis i troede det var slut med at høre om C, så tro om igen. jeg har nemlig fortalt hende ret meget om mit og R's sexliv. som den eneste af mine irl veninder, ved hun nu at R og jeg er i et åbent forhold.
få dage efter valentins fortalte jeg hende på en meget diskret at jeg og R var i et åbent forhold. det virkede til at komme en del bag på hende, men hun var glad på vores begges veje. som jeg forstod det på hende, var det der overraskede hende at vi er så stærkt og tætknyttet et par, men alligevel må ses med andre. hun var dog meget fordomsfri, så det er dejligt - også at have i hvert fald én veninde som kender lidt mere til vores dynamik.
i fredags var jeg så i byen med hende alene. jeg spurgte hende bl.a. hvordan det gik med fyrene, og hun sagde hun havde været på mange dates, men kun kysset nogen af dem. lidt øv for hende. har set nogle af de fyre hun skriver med, og de virker søde nok. hun spurgte så hvordan det gik med mig og fyre, og jeg fortalte at jeg havde set en siden vi snakkede sidst og fortalte lidt om ham (ham fra "om mig og en ny" ☝️☝️).
jeg sagde så, at han ikke kunne måle sig med min tidligere langtidsbolleven S, som jo var R's ven. hun virkede ret chokeret over det haha. både at jeg havde haft en fast bolleven i over et halvt år, og at han var en af R's venner. jeg viste hende nogle billeder af ham, og hun synes han var cute - og jeg fortalte om hvorfor vi sluttede tingene mellem os, og hun synes det var sødt
hun spurgte om R havde været sammen med andre endnu. jeg sagde "nej, han kigger stadig". hun spurgte hvordan jeg ville have det hvis han var sammen med en anden, og jeg svarede bare sådan "godt. håber han finder en snart". hun virkede til at synes det var lidt mærkeligt haha, og spurgte om jeg ikke ville blive jaloux. jeg svarede lidt bold at "jeg synes det ville være synd hvis andre ikke kunne få glæde af ham" (🤭). senere på aftenen snakkede vi også om tidligere kærester/flings, hvor jeg sagde at "de eneste gange R har fået mig til at græde, har været når han fik mig til at komme lidt for hårdt" 🥺
om C og R
efter vores bytur endte jeg med at overnatte hos C. vi havde kysset lidt i løbet af aftenen, men intet vildt, og intet sensuelt lol. hun slikkede dog salt af min hånd da vi tog tequilashots haha. vi endte med at falde i søvn mens vi lå og snakkede/puttede.
C er meget, meget flot, og det tror jeg ikke der er tvivl om. jeg er bi, men er ikke som sådan tiltrukket af hende, hvis det giver mening. hun er dog objektivt fantastisk smuk, og jeg er ret tiltrukket af, at R er tiltrukket af hende 🥺
jeg fik tanken, at hvis R skulle være sammen med nogen jeg kender, måtte det allerhelst gerne være C. hun er sød, åben og til at stole på. jeg har kendt hende længe, og jeg ved hun altid ville kunne holde på en hemmelighed. og så er hun som sagt også meget, meget flot, og jeg ved der allerede er en tiltrækning fra R's side.
jeg har ikke spurgt om der er tiltrækning den anden vej.
altså jeg tror det, men har ikke turdet lægge for meget op til noget (endnu?). og selv hvis der var tiltrækning, er det jo ikke sikkert hun ville have lyst alligevel.
tl;dr
det går fantastisk mellem R og mig - også med vores sexliv. vi er et mega stærkt par, hvilket også er hvorfor vores åbne forhold kan fungere. C har fået at vide som den eneste af mine irl veninder, at R og jeg er i et åbent forhold, hvilket hun var ret overrasket over. jeg går med tanker om at det stadig kunne være en idé at sætte C og R op med hinanden, hvis de begge kunne have lyst. jeg ved dog ikke om C overhovedet har de tanker eller ønsker.
sorry for det lange post 🥺
21 notes
·
View notes
Text
jeg ville for alt i verden ønske, at jeg var så normal og gennemsnitlig som man kunne være. jeg drømmer om et leverpostejs-liv hvor jeg kunne se mig selv i øjnene. et helt normalt liv. vågne op, tage på arbejde, komme hjem, lave mad, gå i seng. jeg ville ønske at alt var gået anderledes. jeg ville ønske at jeg ikke var det forkerte sted, på det forkerte tidspunkt. jeg ønsker mig et liv, hvor mit hovede ikke hjemsøges.
4 notes
·
View notes
Text
fik endelig brugt mere tid med c, da vi tog på hotel i går. det var nu meget rart ikk at skulle stresse og være bekymret for at blive opdaget, men tror ogs det var en del af charmen tbh.
god sex, intet der. men manglede et eller andet og havde for nemt ved at blive distraheret. måske det ville være anderledes hvis det var hjemme hos ham i stedet for et halvsnusket hotelværelse.
regardless var det sgu hyggeligt nok, og dejligt jeg lige nåede hjem til kæresten inden han skulle i seng. så kunne man jo lige nå en omgang mere :)
2 notes
·
View notes