#goffmann

[patheticpat]

LETS GOFFMANN CYCKINF GOOOOOII

I’M FUCKING DHAKING SO BADNLETS FUVKING GO

[ramadanethnography]

'There are five minutes left before my first fast opens. Sitting at the table, I should be praying, but I instead take a photo of the platter of food before me. Scrolling through Instagram stories, I realised I wasn't the only one— the "first fast" photo had been silently acknowledged as a rite of passage by my Muslim peers.'

In the 'first fast' photo, pious expression met the 'Instagram gaze' (Feldman 2021). As contexts collapsed (Marwick and boyd 2011), I found myself performing for multiple audiences (Goffmann 1956), attempting to express my religiosity through the filter of middle-class Instagram aesthetics (Herman 2017). The photograph became a site where multiple representations of the self, some of them contradictory, yet all of them highly curated, collided with each other. By 'limiting experience to a search for the photogenic' (Sontag 2019, 9), I was forced into confronting the multiplicity of my identity.

[fierceawakening]

Idk if you’re into mid-century theory but Goffmann’s Stigma has some really good framings for discussions on visible/invisible. He broadly splits people who deal with stigma into the stigmatized and the stigmatizable and talks through ways stigma impacts both groups in particular ways, and also about the way that those aren’t static groupings and depend on what the people around you know to look for. I think it was (broadly) stigmatized need to deal with others’ disgust, stigmatizable need to manage information.

It’s a simplification but one that I’ve found a useful framework.

Oooh! Yeah, that sounds like it makes sense to me. I’ll have to look that one up.

[morisamsamstag]

Rollendistanz

Als ich vor 14 Jahren begann, Soziologie zu studieren, lernte ich das Werk des Gesellschaftswissenschaftlers Erving Goffman kennen und war überrascht, wie vielschichtig er bereits vor mehr als 35 Jahren aus heutiger Perspektive die Selbstdarstellung von Individuen im Alltag zu analysieren imstande war:

“Wenn der Einzelne eine Rolle spielt, fordert er damit seine Zuschauer auf, den Eindruck, den er bei ihnen hervorruft, ernst zu nehmen. [...] Dem entspricht die allgemein verbreitete Meinung, daß der Einzelne seine Rolle für die anderen spiele und seine Vorstellung nur für sie inszeniere. Für unsere Anaylse derartiger Darstellungen wird es sich als nützlich erweisen, [...] zu untersuchen, wieweit der Einzelne selbst an den Anschein der Wirklichkeit glaubt, den er bei seiner Umgebung hervorzurufen trachtet.”

Aus dieser selbstdarstellerischen Perspektive meiner Erfahrungen der letzten Woche treiben mich heute morgen diese Zeilen um und werfen in mir Fragen auf:

Wie viele Rollen spiele ich eigentlich und welche davon ist die echte? Existiert die echte eventuell gar nicht? Spiele ich für andere tatsächlich eine Rolle und wer glaubt diese? Die anderen oder ich? Und die Frage, die mich soeben am meisten aufwühlt: Was bringt uns dazu, täglich ein Stück unserer psychischen Unversehrtheit aufs Spiel zu setzen, indem wir uns auf all die verschiedenen Rollen und Szenarien des Tages, der Wochen, der Monate und Jahre immer und immer wieder einzustellen versuchen? Oder anders: Wie halten wir diese andauernden Szenenschnitte zwischen Rolle und Rollendistanz überhaupt aus?

Auch wenn ich nicht dazu in der Lage bin - vor allem nicht am Samstag morgens um 9 Uhr -, diese Fragen abschließend für mich - geschweige denn für jemand anderen - zu beantworten, so kann ich doch das Konstrukt der Rollenvielfalt anhand eines Beispiels veranschaulichen.

Am Mittwochabend besuchten Anna, Flo und ich ein Konzert in Leipzig. Die Karten hatten wir schon vor einiger Zeit gekauft und die Vorfreude kehrte allmählich zurück, als wir ins Auto stiegen. Die Show, das Bühnenbild, der Sound und der Vibe waren ab der ersten Minute bis zur letzten Zugabe nach mehr als zwei Stunden perfekt. Ein Titel der Künstler heißt “Kokain” und beschreibt im Großen und Ganzen den persönlichen Reichtum aufgrund des Konsums der Substanz durch zahlreiche Kunden. [Blende] 11 Stunden später klopfte ich an die  Bürotür einer Staatsanwältin, da ich beruflich zu einer Vernehmung in einer Sache verpflichtet war. [Blende] 1 Stunde später saß ich am Computer in meinem Büro bei der Arbeit. [Blende] Gestern Abend setze ich mit Marcus Ideen für unsere neuen Single um. [Blende] Und so weiter...

Um die jeweilige Rolle ausfüllen zu können, ist es zunächst wichtig, dass man sie sinngleich oder -ähnlich - und damit für andere nachvollziehbar - einnimmt. In der Rolle als Zeuge hätte es beispielsweise das Bühnenbild irritiert, wenn ich vor der Staatsanwältin laut “Die Taschen voll mit Geld wegen Kokain...” ausgepackt hätte, obwohl sich dieser Ausruf noch einen halben Tag zuvor anonym und harmonisch in den Schall von 7000 Stimmen einfügte.

Um Rollenerwartungen zu erkennen und zu reflektieren, beschreibt Goffmann unterschiedliche Strategien, indem der Protagonist etwa auf andere Realtitätsebenen ausweicht oder sich scherzhaft und ironisch von der eigenen Rolle distanziert. Für mich gehört aber auch die Erinnerung zu einer der wichtigsten Fähigkeiten der Rollenreflexion. Und jetzt koche ich mir ‘nen Kaffee und erinnere mich ein wenig zurück an Mittwoch. Habt ein schönes Wochenende und hoffentlich auch ein paar schöne Erinnerungen an die letzte Woche.

[chloedeponthuel]

Ma réflexion en réaction au livre d'Erwing Goffmann, Stigmate, paru en 1975.

[leahwoolfordart]

Virtual tutorial, 22nd April

Use of the word spreading in relation to the yellow imagery would suggest the exhibition point as the epicentre, distributing colour 

Explore different sites for exhibiting- relationship between these sites and the objects, how are they displayed?

Jessica Morgan, An Unruly History of The Readymade 

Wolfgang Tillmans 

Cognitive Bias 

Erving Goffmann, Presentation of Self in Everyday Life

[danskfagdidaktik]

Intimitetens fortælling i den danske litteraturhistorie

Litteraturhistorisk workshop

Jonas, Birthe, Eva, Anna og Nina

Fortællingen om intimitet.

Intimitet som en dynamisk og historisk og social foranderlig størrelse.

Modulestimat: 60 minutter x 12

Klassetrin: 2.g

Relevante tekster:

-      Aarestrup ”Paa Sneen”

-      Blicher ”Sildig opvågning”

-      Bang ”Foran Alteret”

-      Amalie Skram ”Forraadt”

-      Afsnit fra ”Matador”

-      Sophus Claussen ”Pariserinde” m.m.

-      Emma Holtens tekster

-      Paradise Hotel

-      Fifty Shades of Grey

-      TV-udsendelsen ”Gift ved første blik”

Relevant teori:

-      Goffmann m.fl.

Modulsekvensering

Dagens tekst

Tekstens udfordringer

Hvordan løser vi de udfordringer?

Modul A:

Elevøvelse om intimitet

Diskussion: Hvad er intimitet og intimitetens grænser?

Findes der ”rigtig” intimitet?

Klip fra ”Gift ved første blik” (2018)

Vi har forskellige opfattelser af, hvad intimitet er, og hvor grænserne for intimtiet går?

Intimitet til fri skue.  

Modul B:

”Forraadt” af Amalie Skram

Intimitet som problem/tabu.

Ping-pong til aktuel tid.

Modul C:

Uddrag af ”Sildig opvågning” af Blicher.

Teksten indeholder udfordringer i form af sproget

Tematisk læsning.

Modul D:

Matador vs. Fifty Shades of Grey.

Afstand til intimitet?  

Formål med forløbet:

Eleverne skal få en nuanceret forståelse af intimitetsbegrebet.

Og en historisk forståelse for begrebets udvikling.  Også som medialiseret begreb.

Eleverne udvikler en sproglig bevidsthed omkring, hvordan man taler om intimitet.

[adathar]

#DIE BÜHNE, DAS SPIEL | Tag 8

Herbert Meads Überlegungen zum Symbolischen Interaktionismus dienen Erving Goffmann zur Entwicklung seiner Ideen über das Zusammenleben und die Ich-Konstruktion von Individuen. In seiner berühmten Untersuchung „Wir alle spielen Theater“ beschreibt er mit dramaturgischem Sprachgeschick die Struktur und Eigenheiten von sozialer Interaktion: „Wenn ein Einzelner vor anderen erscheint, stellt er bewußt oder unbewußt eine Situation dar, und eine Konzeption seiner selbst ist wichtiger Bestandteil dieser Darstellung.“ (Goffmann, 1969, S. 141)

intercationsfailure & dataism

Die Interaktion beinhaltet aber auch die Gefahr, dass sie scheitert oder gestört wird, was dazu führt, dass sich die Akteure neu justieren und ihre eigene Rolle überprüfen müssen. Auch wenn Gorrmans Forschungsergebnisse lange vor der Entstehungszeit sozialer Medien veröffentlicht wurden, eignen sie sich dennoch bis heute für die Kategorisierung sozialer Interaktion: „Interest in his work, and more specifically in the notions of self-presentation and impression management, revived in parallel with the changing relationship between people and computers. In the 1990s, this relationship was no longer a one-on-one connection of a person alone with a machine. By then, the computer had become a portal connecting people and enabling them to lead parallel lives in virtual worlds.” (Picone, 2015, S. 3)

Goffmann, Erving (1969). Wir alle spielen Theater Die Selbstdarstellung im Alltag. Verfügbar unter  http://irwish.de/PDF/Goffman/Goffman-Theater.pdf [30.07.2018]

Picone, Ike (2015). Impression Management in Social Media. Verfügbar unter https://onlinelibrary.wiley.com/doi/abs/10.1002/9781118767771.wbiedcs071 [30.07.2018]

[psy21718]

Info om forberedelsesdag/eksamen, forberedende oppgaver, sentral teori og info om kildehenvisning

Sjekkliste/oppgaver før eksamen:

Finne ut hvilke læreplanmål/kapitler du må jobbe mest med frem til eksamen

Få oversikt over sentral teori i faget (*se lengre ned)

Sette opp og lagre/printe ut kildeliste

Lese kapitlene som dekker kompetansemålene du kan minst om

Les kapittel 2 om fagskriving og kilder (*les også nederst i denne posten)

Gjøre/repetere test deg selv oppgavene til kapitlene i boka

Laste ned og printe ut ALT du trenger til eksamen: tankekart, bilder, notater osv.

Dybdelesning i læreboka

Plan for forberedelsesdag og selve eksamensdagen:

Tirsdag 22. Mai kl 09:00 på Tangen: Utdeling av forberedelsesdel til  eksamen. Få svar på eventuelle  spørsmål. Skoledag til kl 14.

Onsdag 23. mai: EKSAMEN (kl. 09-14) i hallen

NB! Oppmøte kl 08:30

Husk:

Ta med legitimasjon og møt i god tid –  senest 08:30 i hallen!

Skrivesaker

Lærebøker/kilder/notater

Minnepenn

Mat og drikke til hele dagen

Nok søvn natta før!

Eksamensforberedende oppgaver:

På elevnettstedet til Cappelen Damm (læreboka vi brukte i faget i fjor), er det lagt ut fire eksamenesforberedende oppgaver det kan være lurt å jobbe med som en forberedelse til eksamen. Se lenke nedenfor. Der ligger det også en lengre tekst som viser hvordan dere kan bygge opp en fagtekst, samt bruke kilder på riktig måte. 

I menyen til høyre inne på nettstedet (se lenke under) finner du forslag til / eksempler på disposisjon for en besvarelse til eksamen i Psykologi 2 for eksamener gitt høsten 2014, høsten 2016 og våren 2017.

Her finner dere oppgavene/eksempler: 

https://psykologi.cappelendamm.no/elevreal/tekst.html?tid=2086321&sec_tid=1946809

 Sentral teori i psykologi 2 (etter kapitlene i læreboka):

NB! DETTE FÅR DERE OGSÅ UTDELT AV MEG PÅ TIRSDAG, SÅ DERE KAN TA DET MED DERE PÅ EKSAMEN!

Teoretikere/tips knyttet til de ulike kapitlene i boken, husk at det er mye teori/fagbegreper i alle kapitlene selv om navnene er få. Begge deler må på plass. Tenk fag! 

Husk at det jeg deler ut av kopier/artikler osv. er fordi jeg tenker at det er lurt og nyttig stoff. Det samme med programmer og klipp jeg viser fra nettet. Der henvises det noen ganger til forskere. Nevn da både forsker og artikkel hvis du henviser/bruker.

Bruk nettstedet til læreboka: http://www.lokus.no/open/psykologi_2 og Cappelen Damms nettsider: https://psykologi.cappelendamm.no/elevreal/seksjon.html?tid=1844005

Les gjerne sammendragene etter hvert kapittel for å få oversikt.

-----------------------------------------------------------------------------------------------------

Du må kunne definere og bruke fagbegreper – også de “uten navn/teoretiker”. Bruk/henvis til navn der det er naturlig. Trekk gjerne også inn PSY1 der det er naturlig (nevn). Forskjellen på en god og ikke så god besvarelse ligger i bruken av dette, faglig forankring gjør at du ikke blir reproduserende og “kafepratete”. Unngå personlig historier og “jeg”-bruk.

Relevante emner og navn fra psykologi 1: personlighetsteorier (Freud, Erikson, Costa, Høeg-Olesen), tilknytning (Bowlby, Mahler, Stern (utvikling av selvet)), kognitiv psykologi (Piaget, Vygotskij, hukommelse, glemsel, persepsjon og sansing, intelligens, motivasjon), læringsteorier (assosiasjonslæring med Watson, Skinner, Pavlov, Thorndike), sosiale læringsteorier (Bandura), kognitive læringsteorier (Piaget, Køhler), arv og miljø, biologisk psykologi, stress (Cannon, Zachariae, Holmes og Rahe) psykisk helse og kriser.

 Del 1 PSYKOLOGIEN I DAG

Kap. 1: Psykologiske perspektiver og bruksområder

·         Hva som ligger i kritisk tenkning

·         Sentrale trekk ved moderne psykologi, og grunndisipliner med hovedtrekk og hoved teoretikere (her er endel psykologi 1 stoff også)

·         Ulike typer anvendt psykologi og forholdet mellom grunndisipliner og anvendt psykologi viktig!

·         Ulike tilnærminger til psykiske lidelser – de ulike perspektivene.

·         Ulike vitenskapstradisjoner (også fra P1) og deres ulike arbeidsmåter. Fagbegreper.

·         Anvendt psykologi – grunnforskning og anvendt psykologi

 Kapittel 2 er også viktig, men handler om fagskriving og kilder i faget. Se egen del om kilder helt til slutt i denne posten. 

 Del 2 SOSIALPSYKOLOGI

Kap. 3: Sosialisering og sosial kompetanse

·         Definisjon, Allport

·         Ulike tradisjoner og to hovedperspektiver, vitenskapstradisjoner

·         Eksperimentell sosialpsykologi og kritikk

·         Sosialisering; Georg H. Mead

·         Signifikante andre: Mead

·         Forskjellige typer sosialisering, fagbegreper knyttet til dette, agenter, skille sosialisering og oppdragelse.

·         Oppdragelse; de ulike perspektivene og resultat, Diane Baumrind

·         Oppdragelse og kjønn (Freud, Erikon)

·         Barnehage/skole – tilknytning; Bowlby vs Bronfenbrenner. Tilknytning også psykodynamiske perspektivet fra PSY1, Daniel Stern

·         Sosial kompetanse, hva er og ulike deler; Ogden, Garbarino, Erikson fra PSY1, viktig. Hva hvis mangler sosialkompetanse og hvor lærer vi det?

·         Sosial kapital; P. Bourdieu

·         Tre sosialkarakterer; D. Riesman

·         Milgram; lydighet

·         Ash; konformitet

·         Sharif; generelt (om grupper)

 Kap. 4: Kultur:

·         Definere kultur med eksempler, bla Taylor

·         Kulturelle ulikheter – som oppdragelse – program om norsk/fransk oppdragelse og norsk/nederlandsk skolesystem, kunne knytte dette til andre deles av sosialpsykologien

·         Etnosentrisme

·         Kulturrelativisme

·         Minoriteter og majoriteter

·         Integrering, segregering, assimilering

·         Homogene og heterogene samfunn

·         Stereotyper og fordommer

·         Diskriminering

·         Kontaktteorien (Allport)

·         Kollektivisme og individualisme

·         Kulturelle konflikter

·         Interkulturell kompetanse – kjønn og ungdom

·         Tokulturelle identiteter, teorier og utfordringer rundt identitet

 Kap.5: Grupper

·         Mustafa Sharif; grupper og roller og gruppedynamikk. Gruppeklima, gruppepolarisering og oss/dem, ensretting og konformitet

·         Gruppepsykologiske vs individpsykologiske perspektiv

·         De-individualisering

·         Primær/sekundærgrupper; C.H. Cooley

·         Alle ulike typer grupper – hvorfor grupper dannes og hvordan og hvorfor oppløses

·         Hvorfor det er vanskelig å forlate grupper – behov, trygghet, redsel, sanksjoner, konformitet

·         Signifikante andre; Georg H. Mead

·         Gruppepress og konformitet; Solomon Asch

·         Gruppetenkning; Irving Janis

·         Ekstremisme/polarisering (hvorfor vi blir mer ekstreme i gruppe); C. Sunstein

·         Gruppetilhørighet og behov; Maslow

·         Sosial støtte

 Kap. 6: Roller og holdninger

·         Arne Sjølund; uformelle standardroller

·         Alle typer roller, rollekonflikter, gruppefenomen, hva skjer med oss i grupper.

·         Benne og Sheats; uformelle roller i arbeidslivet

·         Erving Goffman; om å spille roller

·         Overlessing av roller

·         Det verdifulle; Viktor Frankel

·         Martin Buber; forhold mellom mennesker

·         Festinger; kognitiv dissonans

·         Holdningsendringer; Fritz Heider

·         Se her for mer http://sospsyk.wordpress.com/2010/03/02/sosiale-holdninger/

·         Trekomponentmodellen (uten navn)

 Kap 7: Ledelse

·         Kurt Lewin; ledelsesforsøk Lewin, Lippet & White

·         Hva menes med ledelse i dette faget?

·         Hva kjennetegner en god leder/god ledelse?

·         Autentisk ledelse

·         Hva gjør arbeidsmiljø og ledelse med de ansatte og effektivitet

·         Bruk av feil lederstil - hvorfor

·         Situasjonstilpasset ledelse  i kriser

·         Situasjonsbestemt ledelse – Hersey & Blanchard

·         Bass' teori om transformasjonsledelse

·         Transaksjonsledelse

·         Ledelsesnivåre; Stoner og Freema

·         Hersey og Blanchard; situasjonstilpasset ledelse

·         Milgram; lydighet

 Kap 8: Konflikter

·         Definere konflikter, skille konflikt og uenighet, at konflikter kan være positivt og man kan vokse på det

·         Ulike konflikttyper

·         Alle ulike typer konflikter og kjennetegn, bla divergerende, konvergerende, verdi, interessekonflikt

·         Konflikt og språk/kommunikasjon

·         Konflikttrappen

·         Konfliktløsning – ulike eksempler

·         Konfliktløsning - Gordon

·         Kommunikasjon i parforhold og PREP-konseptet

 Del 3: KOMMUNIKASJON:

Kap.9: Personlig kommunikasjon

·         Definere kommunikasjon!

·         Fem grunnleggende kjennetegn ved kommunikasjon – Watzlawick, Bavelas, Jackson

·         Det ikke-verbale språket, mimikk, kulturelle koder, universal/ikke-universal ikke-verbal kommunikasjon

·         Hva som skjer med kommunikasjon når man ikke er sammen/sees

·         Kommunikasjonens fire nivåer

·         Transaksjonsanalyse – Bernes (husk utdelt ark)

·         Johari-vinduet (Luft og Ingham)

·         Opptrappende og nedtrappende språk og adferd

 Kap.10: Massemedier og sosiale medier:

·         Definere massekommunikasjon

·         Massekommunikasjonens utvikling (men ikke helt tilbake til Kina og boktrykkerkunsten)

·         SR-teorien

·         SOR-teorien

·         Totrinnshypotesen

·         Medienes dagsorden

·         Hva gjør mennesker med mediene og omvendt

·         Resepsjonsforskning

·         Ulike mediepsykologiske teorier

·         Koblinger til psykoanalysen og sosiologien

·         Reality tv (kan brukes i mange sammenhenger)

·         De personliggjorte mediene (Goffmann)

·         Medievold og avhengighet – imitasjonsteorien

·         Hva menes med digitale medier – eksempler

·         Hvem bruker

·         Negativt/positivt

·         Hvorfor viktig/hva brukes til/potensielle muligheter; Hasebrink m.fl

·         Risiko og vurdering av risiko

·         Medierisko og moralske panikker

·         Nettrisiko

·         Virkelig verden/Facebook verden

·         Hva gjør det med vårt selvbilde/utvikling at vi er så eksponert og avhengige av «likes»? Finn relevant teori p1

·         Brukere og barn som deltakere og barn som utøvere

·         Risiko vs. skade

·         Muligheter

·         Faktorer som påvirker bruk, muligheter og risiko – Livingstone, Haddon m.fl.

·         Mobbing – lettheten med å ikke se den andre – nett-troll

 Del 4: HELSEPSYKOLOGI: 

(her er en god del 5 fra PSY1 relevant, men også utviklingspsykologi generelt)

Kapittel 11: Psykiske vansker og lidelser

·         Definerer psykisk helse

·         Definerer psykiske lidelser – inkludert endringer i normer/samfunn

·         Årsaker og forebygging

·         Diagnosesystemet: ICD-10. kategorisering og eksempler. Hvordan stiller diagnose, problematisere rundt diagnoser og behandling og viktigheten av en diagnose/problemer ved bruk av diagnoser.

·         NB! Ulike, sentrale lidelser som bipolare lidelser, angst, schizofreni, affektive lidelser m. flere, kjennetegn, årsak, behandling, forebygging, risikofaktorer (som stress-sårbarhetsmodellen)

·         Kunne skille ulike hoved”sekker” med psykiske lidelser

·         Nevroser og psykoser

·         Rus og psykisk helse – psykiske lidelser og adferdsforstyrrelser som skyldes bruk av psykoaktive stoffer.

·         Rusmidler og økt risiko for psykiske vansker og lidelser

·         Spiseforstyrrelser

·         Personlighets -og adferdsforstyrrelser

·         Utviklingsforstyrrelser

·         Biopsykolsosial modell (Georg L. Engels) Denne brukes om alt fra stress til kronisk sykdom her. Superviktig.

·         Stress-sårbarhetsmodellen (Zubin 1970 årene)

 Kapittel 12: Forebygging og behandling

·         Omfang av psykiske lidelser, hvem, alder, kjønn, typer og hvor mange, ofte..

·         Forebygging - viktig; hvordan, når og hvor, primærforebygging, sekundærforebygging og sekundærforebygging. Eksempler på dette (finner du i boka)

·         Forebyggende! Hvordan forebygge psykiske lidelser

·         Livstidsforekomst og punktprelevans

·         Nasjonalt folkehelseinstitutt, Helsedirektoratet - hva gjør de – rapporter derfra

·         Sårbarhet og risikofaktorer!

·         Nevropsykologi

·         Risikofaktorer og støttefaktorer – sosial støtte og mestring

·         Sosial arv

·         Hvorfor blir noen syke – de ulike perspektivene!

·         Sammenhengen mellom risikofaktorer og psykiske lidelser

·         Beskyttelsesfaktorer (sosial støtte, mestring)

·         Definerer helsepsykologi er og viktige temaer

·         Definerer helse og god helse

·         Biopsykolsosial modell (Georg L. Engels) Denne brukes om alt fra stress til kronisk sykdom her. Superviktig.

·         Løsninger og tiltak

·         Kronisk sykdom, hva er og eksempler

·         Livsstilssykdommer (problematiser gjerne levemåte og psykisk helse)

·         Nedsatt funksjonsevne

·         Positiv psykologi

·         Lykke, kjennetegn og hvorfor lever lykkelige mennesker lenger

·         Flyt og opplevelsen av flyt (M. Csikszentmihalyi)

·         Høydepunktopplevelser (Maslow og også M. Csikszentmihalyi) Maslow generelt kan trekkes inn i denne delen.

·         Stress –alt du vet om stress fra PSY1, samt knytt til mestring, faser av stress, stressmestring, farer ved kronisk stress, hvem blir stresset og hvorfor.

·         Viktigheten av mestring

·         Kunne vise til helsepsykologi i praksis

·         Husk nevropsykologi

·         Motiverende intervju

·         Livsstilsrelaterte sykdommer (som diabetes)

·         Sammenhenger tanker, følelser og adferd; kognitiv dissonans viktig her

·         Behandling og ulike behandlingsmetoder (husk de ulike perspektivene!); biologiske behandlingsformer, psykodynamiske, psykososiale behandlingsformer, medikamentell behandling. Ulike former for psykoterapi. Kjenne til disse og kunne drøfte pluss/minus.

·         Helsefremmende tiltak

·         Psykososiale tiltak

 Kapittel 13: Pårørende og oppbyggingen av psykisk helsevern

 ·         Å være pårørende – rolle – rettigheter – problemer – støtte – samarbeid pårørende og helsevesen.

·         Krisepsykiatri

 Om kilder og kildehenvisning til eksamen (kap.2):

 Eksemplene viser hvordan du skriver referansen i teksten og i referanselisten ettersom hvilke materialtype du skal sitere.

Referanseliste i APA-stil:

Når du skriver en referanseliste i APA-stil, må du huske:

·         Ordne listen alfabetisk etter etternavn

·         Bruke & før siste forfatter hvis det er to til sju forfattere

·         Når det er åtte eller flere forfattere, ta med de seks første etterfulgt av utelatelsestegn og legg til siste forfatter. Eksempel: Krishnan, K. J., Reeve, A. K., Samuels, D. C., Chinnery, P. F., Blackwood, J. K., Taylor, R. W., … Turnbull, D. M.

·         Bruke kursiv på:

·         Hengende avsnitt på andre og følgende linjer i en referanse

·         Referanselisten starter på en ny side. Bruk Referanseliste eller Litteraturliste som overskrift

·         navn på tidsskrift og volum

·         boktittel

APA-stil i løpende tekst

Når du bruker APA-stilen i løpende tekst, må du huske:

·         Flere publikasjoner fra samme forfatter utgitt samme år skilles fra hverandre med a, b, c osv. etter årstallet. Eksempel: Hansen (1988a) og Hansen (1988b)

·         Hvis et arbeid ikke har en forfatter, eller hvis forfatteren er anonym, skal du oppgi de første ordene av tittelen og årstall. Tittel på artikkel, kapittel eller webside skrives med anførselstegn, mens tittel på bok, brosjyre eller rapport skrives i kursiv. Eksempel: Et enklere og mer rettferdig inntektssystem (1996)

·         Publikasjon med flere forfattere som blir referert til flere ganger:

·         Når du bruker sekundærkilder, skal du navngi kilden din og oppgi sitat for sekundærkilden. Eksempel: Johnson og Peters studier (som sitert i Wagner, 1982)…

·         Bruke sidetall ved:

·         2 forfattere: oppgi begge forfatternes navn hver gang du siterer dem. Eksempel: Furseth og Everett (1997) – eller – (Furseth & Everett, 1997)

·         3, 4 eller 5 forfattere: oppgi alle navnene kun første gang du siterer. Deretter bruker du kun etternavn på den første forfatteren etterfulgt av et al. Eksempel: Ramaekers, Berghausb, Laarc og Drummer (2004), deretter Ramaekers et al. (2004)

·         6 eller flere forfattere: oppgi kun etternavn på første forfatter etterfulgt av et al. Eksempel: Cheng et al. (2004)

·         direkte sitat

·         hvis du bruker ideer fra en spesifikk side/spesifikke sider i et verk

Henvisninger:

Eksempel: Forskere som Warwick (1992), Taylor og Smith (1994) og King et al. (1997) finner at…

Sitater:

Direkte sitater på mindre enn 40 ord integreres i teksten og markeres med anførselstegn. Sitater på 40 ord eller mer skrives som et eget avsnitt med innrykk, uten anførselstegn.

Eksempler:

·         Kort sitat: ”Sitering vil si ordrett gjengivelse av andres arbeider. Da skal det være ordrett, og ikke misbrukt i forhold til den sammenheng sitatet brukes i” (Stene, 1999, s. 125).

·         Forfatterens navn er flettet inn i teksten: Stene (1999) definerer det å sitere slik: ”Sitering vil si ordrett gjengivelse av andres arbeider. Da skal det være ordrett, og ikke misbrukt i forhold til den sammenhengen sitatet brukes i” (s. 125).

·         Kilde med flere forfattere: ”Ved direkte sitater skal henvisningen gi informasjon om forfatter, årstall og sidetall” (Furseth & Everett, 1997, s. 141).

 Indirekte sitater (parafraser):

Et indirekte sitat er en omformulering av den originale teksten.

Eksempel: Furseth og Everett (1997) hevder at den viktigste årsaken til at du skal bruke kildehenvisninger og litteraturliste er et ideal om at forskningen er et kollektivt prosjekt. Forskningen skal være etterprøvbar, og de som leser ditt arbeid skal kunne finne de kildene du har hentet stoffet fra (s. 142).

 Mer om APA-stilen:

Informasjon om hvordan du skriver referanser i tekst og i referanselisten med APA-stilen er hentet fra nettstedet APA Style og fra American Psychological Association (2010). Veiledningen Litteraturhenvisninger etter APA, utarbeidet av Unni Knutsen ved Høgskolen i Oslo, blir jevnlig oppdatert og har også eksempler på nyere dokumenttyper.

American Psychological Association. (2010). Publication manual of the American Psychological Association (6. utg.). Washington, DC: Forfatter.

 PUH! Dette ble mye, men da har dere noe å ta tak i frem til tirsdag. Vi ses kl 09:00 da. I mellomtiden retter jeg for livet.... 

GOD (LANG)HELG :-) 

[francescaguarinz]

Traffico

[psy21718]

Psykologi 2: Plan uke 50

TIRSDAG 10.12:

Felles oppstart og beskjeder i klasserommet

Tilbakelevering av del 1 av innleveringsoppgaven/lese kommentarer

Skrive videre på oppgave 2 og 3. Veiledning underveis

Utsjekk og utdeling av eksempelspørsmål til fagsamtaler

Både onsdag (fagdag) og fredagens timer benyttes til fagsamtaler. Dere møter kun til den tiden dere er satt opp disse to dagene. Dere kan bytte tidspunkt med hverandre, men må da gi meg beskjed på forhånd.

Aktuelle kompetansemål for fagsamtalene (kapittel og aktuelle sider i læreboka i parentes):

Du skal kunne……:

...drøfte betydningen av å ha sosial kompetanse (kap.3, side 94-96)

...forklare hvorfor og hvordan grupper oppstår, vedlikeholdes og oppløses (hele kap.5, side 131-157 )

...gjøre rede for ulike roller individet kan ha i sosiale sammenhenger, og gi eksempler på rollekonflikter (kap.6, side 161-173).

FORBEREDENDE SPØRSMÅL TIL FAGSAMTALENE:

KAP.3:

·         Hva menes med sosial kompetanse?

·         Hva kjennetegner sosial kompetanse?

·         Hvorfor er det så viktig med sosial kompetanse?

KAP.5:

·         Hva er en gruppe, og hvilke typer grupper skiller vi mellom? (primær, sekundær, tertiær, formelle, uformelle, referansegruppe…). Gi eksempler!

·         Hva menes med utgruppe og inngruppe?

·         Hva menes med sosial fasilitering, sosial inhibisjon og sosial loffing?

·         Hvordan kan Maslows behovspyramide brukes til å forklare behovet for gruppetilhørighet og fordeler & ulemper med å tilhøre grupper?

·         Hva menes med tilskuereffekten og ansvarspulverisering?

·         Hva menes med konformitet?

·         Hva viser forskningen til Asch? (linjeeksperimentet)?

·         Hva menes med gruppepolarisering?

·         Hva menes med massesuggesjon?

·         Hvordan kan mobbing forklares som et gruppefenomen?

KAP. 6:

·         Hva er en rolle?

·         Hva går Goffmanns dramaturgiske modell ut på?

·         Hva menes med komplementære roller?

·         Hva er tilskrevne (ervervede) roller?

·         Hva menes med uformelle standardroller?

·         Hvilke eksempler kan du gi på rollekonflikter?

·         Hva gikk fengselseksperimentet til Zimbardo ut på? (se side 172-173)

·         Hva kan fengselseksperimentet si om roller og makt?

 ONSDAG 13.12 (fagdag):

Fagdagen benyttes til fagsamtaler, og til å skrive videre på innleveringsoppgaven. Møt opp 10 minutter før oppsatt tid, og vær forberedt på forsinkelser.

08:30: Najimo & Aiza

08:55: Rija & Zara

09:20: Bawabull & Navera

Kort pause

10:00: Samira & Zahra

10:25: Muaath & Mert

10:50: Miski, Amal & Ramo

11:15: Usman, Bilal & Hassnain

Kort pause

12:00: Damian & Mikkel

12:25: Bahar, Noor & Fartun

12:50: Evin & Rihana

13:15: Omar & Merwan

 FREDAG 15.12:

13:50: Iffe & Momin

14:15: Meti & Kubele

14:40: Hajra & Iram

15:05: Alina & Eman

KJENNETEGN PÅ MÅLOPPNÅELSE/ VURDERINGSKRITERIER FOR FAGSAMTALENE: 

Endelig innleveringsfrist for oppgaven om mobbing er fredag 15.12 kl. 23:59.

Og snart er det juleferie....:-)