#hvalsafari

[ditte-i-brisbane]

Fjerde uge i New Zealand

Sidst vi skrev, var vi på hostel i ly for stormen. Vi havde planer om at sejle kayak, gå tur og sove i telt i Franz Josef, men vi fik desværre røg nogle af de planer i vasken. Stormen havde lagt sig lørdag morgen, men der var et tykt lag skyer på bjergene, som fuldstændigt blokkerede udsigten til gletsjeren. Derfor blev vandreturen med gletsjer udsigt altså skrottet. Vi fik dog sejlet kayak, og endda helt gratis, da en af mine venner fra Brisbane er flyttet til Franz Josef som kayakguide. Hun kunne lige stjæle tre kayaker, og vise os rundt på søen ved Franz Josef. Det var virkelig hyggeligt at mødes med hende, og ret sjovt at sejle kayak sammen.

Efter vi havde sejlet kayak, og vejret stadig ikke så ud som at det ville klare op, valgte vi at køre videre fra Franz Josef. Vi kørte derfor hele vejen fra vestkysten op til Hanmer Springs. Dette er en lille by i bjergene, der er opstået pga. varmekilder. Vi skulle altså have os en rigtig slapper dag, så søndag vågnede vi tidligt, og gjorde klar til at komme i Hanmer Springs hot pools. Vi fik prøvet en masse forskellige termiskebade, og Mikkel fik endda 30 minutter i privat sauna. Han var en glad og lidt tåget dreng, da han kom ud igen. Efter vi havde brugt ca. 3 timer i "badelandet", kørte vi videre helt rene og afslappede.

Vi kørte her fra bjergene til østkysten, hvor vi skulle til strandbyen Kaikoura. Denne by var blevet anbefalet til os, da de har hvaler året rundt. Vi skulle derfor på hvalsafari, hvilket Mikkel aldrig havde prøvet før. Og det blev virkelig en succes! Vi kom på en tidlig tur, kl 8:00, så vi skulle igen tidligt op. Det tager lidt tid at pakke telt, soveposer osv. sammen... Den store stjerne på turen var kaskelothvalen. Der er unge han kaskelothvaler i Kaikouras hav året rundt, da de skal vokse sig store, før de kan komme ud i det åbne hav, og vise sig an. Derfor kan de altså have hvalsafari året rundt i byen. Dog var det ikke denne hval der blev stjernen for vores tur. Vi var nemlig heldige nok, til at komme tæt på en kæmpe flok grindehvaler. Disse kommer kun ca. hvert femte år til byen for at yngle. Og nøj hvor var der mange! Og de hoppede og stikkede deres hoveder op af vandet, og var bare helt vildt skønne at kigge på. Kæmpe fans! Udover hvaler, fik vi da også spottet et par delfiner og albatroser. Albatroserne gjorde også virkelig stort indtryk på os. De er jo seriøst vanvittigt store. Vi kunne slet ikke forstå det. De ligner jo bare en gigantisk måge. Ret vildt.

Kaikoura var vores sidste destination på sydøen, og dagen efter vi havde set hvaler, skulle vi altså med færgen nordpå. Her sejlede vi en 3,5 timers færgetur med verdens dårligeste wifi. Dette betød dog, at vi fik lov til at lave ingenting i 3,5 timer, hvilket viste sig næsten ikke at være nok tid. Det var ret rart at sidde og stene i så lang tid, uden at skulle tænke på, hvor vi skulle sove eller hvad vi skulle se de næste steder. Vi ankom med færgen i Wellington, og her besøgte vi Mt Victoria, da der er filmet lidt Ringenes Herre her. Efter vi havde set det, kørte vi videre til et campingsted for at overnatte. Dagen efter blev brugt på mere Ringenes Herre sightseeing, og derefter kørte vi til Tongariro.

Her skulle vi overnatte og igen tidligt op, da vi dagen efter skulle gå the Tongariro Alpine Crossing. Vores sidste lange vandretur. Det blev til lige under 22 km og ca. 1000 højdemeter i et meget gold vulkan landskab. Det var så fedt, at gå i noget helt anderledes end vi før har gjort. Og på turen fik vi både set varmekilder, gejsere, kratere og store søer. Det var sådan en flot tur! Vi fik endda udsigt til Lake Taupo, hvor vi skulle bruge vores næste dag.

Også kommer vi til i dag, hvor vi har sovet i Taupo. Om morgenen gik vi ned til en flod, som lå lige ved siden af vores campingplads, som btw var gratis! Den var så smuk, og det var så rart at få skyllet sig igen. Som i måske kan gætte jer til, bliver man lidt klam af at sove i sovepose hver nat uden at vaske sig særligt meget... Efter svømmeturen pakkede vi sammen, og nu skal vi planlægge de sidste dage på turen. Vi har bilen indtil d 29., så vi har ikke mange dage tilbage, inden vi skal se Auckland. Vi skal dog lige forbi Rotorua og prøve at mountainbike og selvfølgelig til Hobbitton og se the Shire!

[dennisasp]

Island - Del 3

New Post has been published on https://dennisasp.dk/island-del-3/

Island - Del 3

Dag 9 og 10 – vand fra oven og fra neden

Det gode vejr kunne naturligvis ikke vare ved for evigt – det er jo Island. Om morgenen var det gråt og fugtigt, og da vi parkerede bilen ved Hengifoss, var det temmelig tåget og vådt i luften. Vi gik alligevel op ad vandrestien godt 2,5 km, men det var alt for gråt til, at vi overhovedet kunne se vandfaldet. På vej derop kunne vi dog heldigvis se Litlanefoss, inden alt blev gråt.

Litlanefoss.

Det slog os ikke ud, for vi havde større forventninger til vandfaldene Dettifoss og Selfoss. Førstnævnte siges at være Europas kraftigste vandfald, og de 193 m3 vand der hvert sekund strømmer igennem, kommer også fra Europas største gletscher, Vatnajökull. Vi parkerede på den mindre besøgte østlige side af floden, hvor man kunne gå helt ned til vandfaldet. På den side var der også markant mindre vandstøv, der primært drev mod vest. Desværre var det stadig enormt tåget, og selv ganske få meter fra vandfaldet, kunne man næsten intet se. Alligevel fortsatte vi de ca. 1,4 km langs floden til vandfaldet Selfoss i håb om bedre vejr. Netop som vi begyndte at gå tilbage mod bilen, klarede det pludseligt op. Så vi nåede at se Selsfoss, og dets specielle udformning, idet det løber langs med floden i flere hundrede meter samt Dettifoss i nogenlunde klart vejr.

Selfoss ved Dettifoss

Dagen var efterhånden også ved at rinde ud, så desværre nåede vi ikke at være ret længe i den hesteskosformede kløft, Ásbyrgi. Det havde formentlig været bedre på en dag med godt vejr, og vandre på toppen af den. I stedet kørte vi ud i spidsen af den nedefra, hvilket også var en oplevelse, at stå ved søen for enden med 100 meter høje klipper på 3 sider. Men udsigten fra toppen, må vi have til gode til en anden dag. Efter aftensmad overnattede vi ved Heiðarbær.

I Husavik på nordkysten, byen som er kendt for at være perfekt til at se hvaler og for filmen Eurovision Song Contest – The Story of Fire Saga, fik vi fisk til aften, men desværre oplevede vi ikke meget mere her. Byen skulle være Islands bedste sted at se hvaler, men vores hvalsafari blev aflyst på grund af dårligt vejr, og Café Ja Ja Ding Dong og dertilhørende mini museum (fra førnævnte film) åbnede sent. Så vi fandt et par af stederne fra filmen, og fortsatte vores tur trods det dårlige vejr.

Husavik, Island. Eurovision Song Contest – The story of Fire Saga

Dagen var noget præget af blæst, regn og kulde, så det blev mest til nogle korte stop ved Viti-krateret, Krafla udsigtsposten ved kraftværket af samme navn (eller Kröflustöð på islandsk) og deres lille gratis museum om udnyttelsen af den varme undergrund. Det var faktisk interessant nok, og så regnede det ikke indenfor. I nærheden var opsat en bruser (Endlose Dusche) med overskydende vand fra kraftværket, så havde vejret ikke været så elendigt, kunne man have taget et varmt bad i det fri. Vi gjorde et stop ved det geotermiske område Hverir, men det var ikke noget særligt sammenlignet med de mange andre steder vi havde set kogende vand. Vi var efterhånden både gennemblødte og gennemkolde, så det sidste sightseeing vi orkede var Stóragjá – en grotte med en lille lunken sø i. Og så højdepunktet for dagen: Mývatn Nature Baths – en blå lagune (ikke Den Blå Lagune, men i sammen stil og til den halve pris) med store dampende blå vandhuller, sauna, bar (i vandet selvfølgelig) og almindelige bade, hvilket også var lækkert, da det efterhånden var nogle dage siden, vi havde haft den mulighed. Det gjorde virkelig godt, og med varme i kroppen og ny energi, tog vi et stræk på vejene mod Camping Varmahlíð, og gjorde holdt ved vandfaldet Goðafoss for at spise aftensmad på vejen.

Myvatn Nature Baths Blå Lagune

Dag 11-15 – Sæler, heste og stærkmand

På 11. dag var vi efterhånden i det man kan kalde det nord/nord-vestlige Island, og turen gik så småt tilbage mod Reykjavik. Vi var lidt trætte af at fare rundt i bilen efterhånden, så vi besluttede at springe den nordvestligste tange over. Vi gjorde dagens første stop i byen Blönduós, og gik ud på den lille ø, Hrútey, der er omgivet af den brusende Blanda-flod. Herefter gik vi omkring den alternativt udformede kirke, Blönduóskirkja, og bare tog tingene roligt og nød, at det nu var godt vejr igen. Det meste af dagen lå vores sokker mv. i forruden og blev varmet af solen på den ene side, og tørret af airconditionen på den anden. Vi fortsatte rundt langs kysten på grusvejene til Hvitserkur, for at se den meget karakteristisk klippe i havet og med håbet om at se sæler. Der var dog ikke nogen, men det var der til gengæld på vestsiden ved Illugastadir, hvor massevis af sæler lå på stenene i vandet og solede sig. De var dog langt væk, men med den store linse til kameraet, kunne vi tydeligt se dem. Andre havde også taget kikkerter med. Alternativt kan man også vælge Ytri Tunga, hvor man kan komme tættere på, hvor vi også var på dag 13.

Sælkoloni ved Illugastadir

Vi forsøgte os med en lille vandretur ved vandfaldene Benefoss, Ankafoss og Attifoss, men selvom Google hjalp os med at finde starten på ruten, var den ikke vigtigt vedligeholdt. Vi kom helt ned til vandet og gik en sjov med udfordrende rute (hvis man ville beholde sine fødder tørre), men ved foden af Benefoss, kunne vi ikke komme videre, og måtte gå retur. Til gengæld besluttede vi os for, at komme tidligt frem til campingpladsen, hænge tøj til tørre og tage en rolig aften med vores bøger. Hverinn Camping var perfekt til den plan, for der var en restaurant med billig mad og lokale øl, og så havde de tørresnore og en lille udendørs lounge, hvor vi kunne læse i læ og solskin, indtil det blev mørkt.

Surtshellir lavagrotter

Dagen efter havde vi taget ekstravarmt tøj på. Det havde netop for første gang på turen været nattefrost, og så var det planen at skulle ned at gå i nogle lavagrotter – Surtshellir. Desværre var de lukkede, angiveligt pga. sammenstyrtningsfare, så vi måtte nøjes med at se de åbne stykker oppe fra. Det var ganske fint og vejret kunne ikke fås bedre – og så var køreturen derud ad de snoede grusveje også meget sjov. Vi smed et par lag tøj og fortsatte til Husafell, og forsøgte at løfte den berømte strongman løftesten, der har givet form til sandsækkene af samme navn. Nu vejer stenen 186 kg, så det var ikke realistisk, men vi skulle lige prøve alligevel. Faktisk var det en anstrengelse bare at rejse den fra liggende til stående position. Til gengæld var det nu blevet vejr til shorts af nattefrosten.

Husafell Strongman Løftesten

Sidste stop i området var Hraunfossar, en 900 meter lang (eller rettere bred) samling af små tætte vandfald, der løber fra hvad der ser ud til at være ingenting og ned i en større flod, hvorefter vi fortsatte et stykke vest på. Vi vandrede først 6 km midt i ingenting ved den uddøde vulkan, Eldborg Crater, og kørte videre ud mod kysten, mens vi gjorde nogle små stop ved mindre vandfald (bl.a. Grundarfoss), islandske heste, og den store klippe Kirkjufell ude i vandet. Herfra kunne man køre langs vandet til byen Hellissandur længst mod vest, der er kendt som ”street art capital of Iceland”. Byen har efter sigende 30 store vægmalerier, og mange af dem kan man beundre helt ude ved vandkanten på Keflavikurgata. Så havde vi også fået nok for i dag, og lavede vores første hjemmelavede måltid på Hellissandur Camping inden vi gik i seng. Det er i øvrigt en fremragende campingplads, hvor det dog blæser en del, da det ligger højt og tæt på vandet.

Kirkjufell-klippen

Street art Capital of Iceland: Hellissandur – vægmaleriet her virker umiddelbart inspireret af Game of Thrones

Dag 13 var den sidste dag på vejene, og vi havde en masse mindre stop på en ellers lang køretur. Først efter få minutter ved Írskrabrunnur, en irsk brønd hvor en hvalknogle ligger henover hullet – det kan man roligt springe over og fortsætte til Saxhóll Crater, hvor vi gik ad trapperne op på kanten af krateret i kraftig blæst. Det var ikke noget særligt sammenlignet med Eldborg, men til gengæld skulle man kun gå et par minutter denne gang.

Strongman Løftesten, Djúpalónssandur Strand.

Videre til Djúpalónssandur Strand, der er belagt med små gråsorte sten og omgivet af barske klipper. På stranden ligger de rustne rester af en gammelt skibsvrag spredt udover bredden. Her havde vi også muligheden for at prøve kræfter med nogle stærkmandsløft, nu af mere realistisk karakter. På række lå fire løftesten, som man skulle løfte og placere på en klippe i hoftehøjde, for at bevise ens styrke, inden man kunne blive roer på fiskerbådene. De fire sten var 23 kg – Amlóði/svækling, 54 kg – Hálfdrættingur/Half-carrier og mindstekravet for en fisker, 100 kg – Hálfsterkur/Halv-stærk og til sidst 154 kg – Fullsterkur/Fuldstærk. Jeg var overbevist om, at jeg kunne klare 100 kg, men jeg kunne ikke holde godt nok på den, og måtte nøjes med de 54. Cecilie klarede desuden også de 54 kg, og kunne også få lov at ro… Vi fortsatte dog alligevel med firhjulstrækkeren, og kørte til byen Arnarstapi, hvor vi både så deres store statue af stablede sten, og den naturligt skabte stenbro samt de øvrige flotte klippeformationer. Og klipper var der rigeligt af, og vi forlod hovedvejen og kørte lidt op i bjerget for at se Songhellir-grotterne, der dog mere var nogle huller i bjergvæggene end egentlige huler. Så havde vi faktisk kun et stop tilbage før Reykjavik: Ytri Tunga Sælkoloni. Her skulle man modsat den tidligere sælkoloni betale for parkeringen, men kunne til gengæld gå lidt tættere på sælerne. Der var dog et stykke at gå og temmelig mange turister, så hvis man har en kigget eller en stor kameralinse til rådighed, vil jeg anbefale Illugastadir.

Stenbroen ved Arnarstapi.

Mens vi kørte retur mod Reykjavik, researchede Cecilie lidt på vandreruter, og fandt et rigtig lækkert område, hvor vi næsten kunne gå for os selv. Det var ikke med anviste betalingsparkeringer og ruter, så vi fandt lidt hjælp på de sociale medier og rejseblogs. Vi fandt en parkeringsplads ikke langt fra Nesjavellir Viewing Point (se det præcise sted her) og fulgte skiltene til ”educational route” i den modsatte retning ned i dalen til elværket, forbi Adventure Park og ION Adventure Hotel og tilbage op ad bjergsiden til bilen. En rute på 9 km, der tog ca. 2 timer og 40 minutter med et par rigtig flotte steder undervejs. Nu var kroppen og især hovederne også ved at være fyldte, og den sidste dag tullede vi bare rundt med en af Cecilies veninder, der også var i Reykjavik. Vi nåede også at få vinget den sidste ting på listen af: Cecilie fik sig noget lam og jeg fik smagt hvalkød. Det var utrolig lækkert, kan bedst beskrives som noget nær oksemørbrad, og egentlig ikke ret dyrt.

Vandrerute lidt uden for Reykjavik.

Samlet set endte vi med at vandre omkring 127 km eller 348.964 skridt (23.264 pr. dag)

Et par erfaring vi gerne vil give videre:

Når man ankommer til Keflavik lufthavn, bør man leje bilen med det samme, i stedet for at tage bus til Reykjavik og overnatte på hotel. Det er alt for besværligt og for dyrt. Vi kan til gengæld kraftigt anbefale, at man lejer en 4×4, hvis man kan leve med at bo i telt. Skal det være lidt mere luksuriøst, findes der også nogle campervans, hvor man sover i en ombygget varevogn. Vælger man en rigtig autocamper, bliver det både voldsomt dyrt og også meget langsommeligt i visse områder.

Campingpriserne varierer meget. På Google Maps finder man mange campingområder og folks anmeldelser kan give en indikation af faciliteter og priser samt hvordan og hvornår man skal betale (hvilket også er meget forskelligt). Jeg kan fint anbefale de steder vi har været, der alle har været i den billige ende.

Det kan godt betale sig på forhånd at undersøge, om man skal betale for parkering, der hvor man vil hen. Mange steder skal man betale for at parkere, og det kan godt løbe op, når man betaler for at holde 15 minutter ved en seværdighed. Måske kan man holde et alternativt sted, eller finde en anden seværdighed, der har det samme at byde på, men uden betalingsparkering.

Island må være ufatteligt smukt om vinteren. Jeg vil utroligt gerne opleve det dækket af is og sne. Dog er flere veje ufarbare om vinteren.

Islands Hest

[sofie-i-norge]

Huttemegtu!

Vinter kommer! I dag hadde vi litt snø i Tromsø. Det var kaldt men jeg elsker snø fordi da kan jeg og venner mine snøbrett igjen. Vi drar til fjellene og vandrer upp og drar ned på snøbrettene. Noen ganger drar vi også til Narvikfjellets Ski Resort når vi har noen venner med oss hvem har ikke sett et snøbrett foran. Jeg elsker å bo i Tromsø fordi her har vi ganske mye snø. Alex, min venn, jobber også på en hvalsafari båt så vi hjelper ham noen ganger og da ser vi ulike hvalene, jeg liker de mye.

Om vinteren er vi selvfølgelig her i Tromsø men om høsten og sommeren drar vi rundt hele Norge. Vi elsker å vandra fordi vi er ju norsk! Jeg har så mange klær for ulike aktiviteter.

[gracefree]

Ride with Me by OdiOdi

[viewsoficeland]

Hvalsafari

[costaricalevinsen]

Hvalsafari

På ladet af en lastbil blev vi kørt ned til stranden. I en mindre båd blev vi sejlet ud på havet.

Vi så en hval med sin unge😄. Vi fulgte dem et stykke tid, inden vi sejlede videre for at spotte delfiner. Vi fandt en størrere flok😄. På turen så vi også flyvefisk og havskildpadder.

Turen sluttede med at vi snorklede og livet under vandet var fyldt med flotte fisk. Vores guide fandt også en kuglefisk.

[enstorogtosmaa]

Mer fra Island: Reykjavik, hvalsafari, lavagrotter

[krealab]

Hvalsafari og fiske sent i desember på #stokmarknes i #vesterålen. #orca #spekkhugger #whale #fishing #arctic @visitvesteralen @vabilder @havilavoyages (ved Stokmarknes, Norway) https://www.instagram.com/p/CIvR3ZYs2W6/?igshid=111q1drutpnu3

[msv-photography]

Time Report no. 192 "Hvalsafari, Andenes, Vesteralen Islands, Norway, 1995" #timereport #picoftheday #instagrammers #memorabilia #anotherlife #90s #travelling #norway #whales #andenes (presso Andenes, Nordland, Norway) https://www.instagram.com/p/Bxs_Gh8otPv/?igshid=nb0dkjsmezsu

[trinek-a]

Sidste dagene. Starbucks er fra Seattle som mange ved, og vi var inde i deres specialristeri og cafe, hvor vi fik set hvor de rister deres specialkaffer (surprise) og smagt lidt kolde drinks fra deres cafe. Vi var på hvalsafari, specifikt for at se spækhuggere. Det blev desværre ikke til andet end en minkhval, lidt marvin og en del sæler samt en legesyg søløve. Vi fik et gavekort til en ny tur, hvis nogen skulle komme forbi i nærmeste fremtid. Vi fik set Space Needle, smagt kaffe med nitrogen i, og hoppet på en flyver hjem til New York. 8 dage og 2.000 km i bil.

[ditte-i-brisbane]

Fodboldkamp, vandretur og Pub Golf

Endnu en uge i Brisbane har passeret, og denne uge har været prob fyldt med begivenheder.

I mandags tog jeg til Gold Coast med min nabo Chiara og to danskere fra DTU. Her så vi en flot udsigt fra "Cock Rock" (Australiere er fænomenale til at navngive steder) ud over Gold Coast skyline. Bagefter var vi på hvalsafari, hvor vi så en del pukkelhvaler.

Torsdag aften stod på VM. Vi havde købt billetter til Tyskland - Korea som blev spillet på Brisbane stadion. En kamp vi ikke havde høje forventinger til, men stemningen på stadion var fantastisk, og kampen overraskede glædeligt. Vi heppede på Korea, da Chiara kommer fra Østrig og nægtede at heppe på Tyskland :))

Om lørdagen kørte vi til Glass House Mountain for at opleve noget fantastisk Australsk natur. Her var vi på en 14 km vandretur, med en del udfordinger undervejs. Vi klarede dog det hele uden nogle skrammer, kun med lidt ømme ben dagen efter. På vandreturen fandt vi også en nøddeplantage, så vi fik os en lækker snack inden turen var omme.

Søndag brugte vi dagen med en såkaldt Pub Golf. Dette er ligesom en Pub Crawl, men hvor hver bar er et hul. Vi skulle igennem 9 huller, og ved hver bar skulle man bestille en bestemt drink/øl/shot. Det gik så ud på, at drikke genstanden på mindst mulige tårer. Vi var 5 mennesker der vandt denne Pub Golf med en scorer på 9 :)

Denne uge bliver nok ikke lige så intens som sidste uge, og jeg skal nok også bruge lidt mere tid på skole, men jeg tænker nok at alt det skal gå :)))

[adondeviajar]

Tweeted

mapaymochila_: @elviajedesofi @Visitnorway_es @Northern_Norway @VisitVesteralen @Hvalsafari @VisitOSLO @Visitbodo @LofotrVikingmus Si es genial hacer un #roadTrip y si es por #NoruegaÁrtica todavía mejor. Os encantará, animaros 😀

— A Dónde Viajar ✈ adondeviajar.es (@viajaradonde) April 20, 2018

[ostkysten2012-blog]

24. juni: Hvalsafari

Øystein er klar for hvalene!

Båten vi kjørte med

Her kommer litt bilder av hvalene. Vi så tre ulike arter av hval, blant annet den nest største arten i verden.

Her kommer bilder av verdens nest største hvalart (bildene er litt dårlige):

Det var en fantastisk opplevelse og guiden (en biolog) var utrolig flink og hadde virkelig peiling på hvaler. Hun kjente igjen alle artene og fortalte oss om dem.

[adondeviajar]

Tweeted

mapaymochila_: @WomanToSantiago @Visitnorway_es @Northern_Norway @VisitVesteralen @Hvalsafari @VisitOSLO @Visitbodo @LofotrVikingmus Encantados, no nos importaría repetir #mapaymochilaNoruega

— A Dónde Viajar ✈ adondeviajar.es (@viajaradonde) April 16, 2018

[adondeviajar]

Tweeted

mapaymochila_: @viajoviaja1 @Visitnorway_es @Northern_Norway @VisitVesteralen @Hvalsafari @VisitOSLO @Visitbodo @LofotrVikingmus Pues si ves ahorrando, fueron unos 3100€ por 9 días. Puede parecer mucho pero en Noruega se vive muy bien 😀 La vida es un 30% más caro que en Espa…

— A Dónde Viajar ✈ adondeviajar.es (@viajaradonde) April 16, 2018

[adondeviajar]

Tweeted

mapaymochila_: @TipsAventureros @Visitnorway_es @Northern_Norway @VisitVesteralen @Hvalsafari @VisitOSLO @Visitbodo @LofotrVikingmus Una maravilla que hay que ver en vivo y en directo 😍 #mapaymochilaNoruega

— A Dónde Viajar ✈ adondeviajar.es (@viajaradonde) April 16, 2018