#skod

[carnirot]

BEASTLY DIVINE (2023)

A quick depiction of Elii'sian god, SKOD. They are an ever expanding "lion" pride. Each individual can separate or merge as needed. Their colorations can be more unique, here they are normal lion colors for sake of ease lol.

[atlontour]

source.

[bogorexpose]

Ketua DPRD Dukung Penuh Program SKOD Kabupaten Bogor

BOGOR – Ketua DPRD Kabupaten Bogor, Rudy Susmanto mendukung rencana NPCI yang tengah merintis pembentukan Sekolah Khusus Olahraga Disabilitas (SKOD) atau Pusat Pembinaan Olahraga Disabilitas (PPOD). Menurutnya, dirinya dan jajaran DPRD Kabupaten Bogor akan mendukung usulan positif apapun yang datang dari para pelaku olahraga di Kabupaten Bogor. “Banyak usulan positif bagi kemajuan olahraga di…

[kiwibirdlafayette]

they dont know i wrote the rest of hermits/lifers/empires crew into my osmp AU just so i could write in my head a scene where sonja meets the mounders + the roomies

[grailknightmonty]

just close your eyes, soon you'll be home.

oh man im gonna be destroyed when jordan gets to eventually go home :'D been havin some feels about the royal family again i wanted to draw them all together

[alsoamalthia]

masterlist

is it ever a masterlist when there's literally nothing on this blog YET

Hi! I am Amalthia and I create art. This is already my second blog, the first one (main) being @amalthiaph

Please use these tags to navigate:

✨all artworks✨

✨from the other blog✨

For Supa Strikas Fanart, you can browse using these tags:

⚡Supa Strikas Art

💫Supa Strikas x Star Wars

[neon-danger]

My other long running skod theory

[soelvfisk]

Må vende den her skude om! Lukke lys ind i hytten og sætte vand over til kaffe. Det SKAL kunne lade sig gøre at regulere mine feels denne gang. Jeg vil ikke være en domesticated kvinde! Jeg bliver aldrig det som Bjerget vil have! Jeg skal ikke være noget for nogen andres skyld! Jeg vil være en heks og mine ord skal være en slags portal, der tager mig fra afmagt til erkendelse. Jeg er IKKE hjælpeløs. Jeg har så fucking meget kærlighed i mig, at det føles livs-opløsende, når ikke jeg har nogen steder at gøre af det. Så jeg skal finde på kontruktive måder at bruge min rastløse kærlighed. Og det vil jeg bruge dagen på!!!! FORDI DET ER MIT BEHOV!!! Hvad er det dog for et psykologisk greb om mit væsen, der går og vil overbevise mig om at jeg er kilde til alt dårligt i verden!? At jeg fortjener INGENTING og må forvente INTET GODT???? Hvad er det dog for et kapitalistisk STUNT!???? At lade udfordrede mennesker gå rundt med SÅ MEGET SKAM OG SKYLD!? At lade så meget smerte og ansvar blive internaliseret, uden nogen form for anerkendelse og accountability og remorse fra de systemer og mennesker der gør nas på én!???? Jeg har ALT for længe gået og følt mig som den utilstrækkelige kvinde, og det er jeg ikke alene om… AL SORGEN OG SMERTEN I MIN KROP, kunne lige så godt være den blideste og fucking kraftfulde omsorg. Ikke en flugt eller en giftig positiv dissociation, men at SE DEN SMERTE OG MÆRKE DEN OG GENKENDE DEN OG HUSKE DEN. Fuck om jeg bærer nag - så længe jeg bærer det uden at smadre mig selv samtidigt!? Fuck om det tager mig lang tid at slutte frem med min fortid!? Fuck om det tager længere tid for mig at acceptere FUCKING NEDERN TING!? Hvem fuck siger at jeg skal være “hurtig” og “glad” for at være god!!!???? Hvem fuck siger at jeg skal være god, mens jeg bliver behandlet skod fucking lort!!???? SELVFØLGELIG GROR DER MØRKE I MIT INDRE. Men altså - kan jeg bære nag som en slags helende visdom, som jeg stoler på kan gribe mig fremadrettet… og ikke på en måde hvor jeg bliver en slatten og livløs udgave af mig selv. Men på en måde hvor jeg bliver et FLAMMEHAV AF GRÆNSER. Jeg ER RASENDE????????

[pinkburgerbox]

My fnaf fangame Fizzie’s crazy hamburgers is gonna be peak

Consider this official art (BLUE HAIR N PRONOUNS MF IS MY FRIEND SKODS’ OC)

[mformoegso]

Okay så

Mig og ham fyren jeg ses med hjemme i dk, det går ualmindeligt godt stadigvæk, på trods af at jeg skal være 9000 km væk fire uger mere og tidsforskellen er otte stive timer lol. Og når jeg siger ualmindeligt godt, så er det faktisk ualmindeligt godt.

Vi har snart sets seriøst i to måneder, efter vi har kendt hinanden i næsten et år som venner.

Inden jeg tog afsted, havde vi en lang samtale om ønsker og forventninger ift. det her vi nu engang har gang i, og udover at det var en rigtig sund samtale for os begge fordi vi gav hinanden plads til hvad end den anden nu havde på hjerte, så kom vi også frem til at vi begge faktisk vil det samme. Vi kan rigtig godt lide hinanden og vil gerne se hvor det bærer henad.

Dagen op til at jeg skulle af sted, hang han ud med min roomie og jeg hele dagen indtil han skulle arbejde, og kom efterfølgende og sov hos mig, så han kunne følge mig i lufthavnen dagen efter. Og så mega følsom som han er, kom han også til at slippe en tåre da vi sagde farvel. Siden da har vi ringet sammen et par gange når han fået fri fra arbejde kl 6 om morgenen, og ellers har vi skrevet sammen når vi begge lige har haft tid og mulighed (pga mangel på data og generelt skod wifi i Mexico). Han fortæller mig næsten hver dag, at han håber jeg har den bedste tur i hele verden og han hepper på mig hjemmefra, men at han også “glæder sig til at se mit dumme ansigt igen”.

Han er virkelig støttende og lyttende på en saglig måde i alt hvad jeg fortæller om, men er heller ikke bange for at fortælle mig på en pæn måde, at jeg tager fejl i nogle tilfælde eller kalde mig ud når jeg er en idiot. Han siger at han synes det er uhyggeligt hvor meget vi minder om hinanden, men at han også finder en utrolig stor ro i at have følelsen af, at vi har kendt hinanden meget længere, end kun lige under et år.

Når folk jeg møder her på rejsen spørger mig - hvis jeg lige er kommet tilbage efter en opringning - hvem jeg snakkede med, så siger jeg hver gang, at jeg snakkede med min kæreste.

[jackinalex]

I cannot understate just how much TMIA coming out this year when it did helped me so much mentally. I was feeling probably my most depressed in a long time and it made basically every song resonate with me in some way, I had the title song looped for a couple weeks (the MV form no less so I could occasionally just check up on it and see it as I love it) if it had come out even just a month earlier or later it wouldn't have stuck as much with me. But I attached myself to this album and got the strongest obsession I ever had with ATL, and bare in mind I already liked them for around 5 years, not even just like casually, but this year they jumped from "pretty good" to "help me I have an obsession I am playing with Jalex Sims for months straight and listening to every album dozens of times over (except LYR my favorite album to hate on) watching STD 1 and 2 (why are those the appropriations was that on purpose) and buying shirts as I had like 2 before. I think I need another " to end this, and overall just catapulting the band from within my top ten to right up to #4. Even my complaining about Alex's hair or my struggles with finding photos or clips I want, I wouldn't trade any of it for all of it helping me so much mentally. I am way better now, obviously not JUST because of ATL, but being the majority factor in my recreational free time mental health upgrade. Embarrassingly I skipped getting actual therapy as my Jalex sims and fanfics I've read just helped me that much. Yeah I'm obsessed, but I'm happy, and my problems have gotten better, and I still love TMIA, but I also still love Dirty Work with all my heart and objectively maybe I still like Dirty Work more, but TMIA is like RIGHT NOW my favorite. I can complain about Alex's hair for hours sure, but I can also just obsess for even more hours, and my friends may not fully understand my ramblings, but they're just happy that I'm happy. And I am happy, 6 months ago I couldn't have said that I was.

I'm so happy that you've had this experience! It's a cliche, but music is so healing. Not to turn this into a me story, but I know exactly what you mean. In 2019, I was the most depressed I'd ever been. I felt like life had just completely wrung me out. But then, SKOD came out in early 2020 and it was like I was just completely pulled out of that dark place. Like I was hanging off of a cliff and losing my grip and then one of the guys reached down and grabbed my hand, and they all pulled me to safety. I know that sounds literally insane, but it's the truth. Having something to love so fiercely can outweigh the bad shit and I think that's just beautiful. Once again, I'm happy for you and so proud of you for getting out of that.

[atlontour]

source.

[maelkevejen]

Jaja. Roskilde Festival følger med tiden, sådan er det

Og jeg frygter at lyde herre gammel, men... jeg kender ikke...? rigtigt nogen af kunstnerne? Kun, I ved, de store. Men der er ikke rigtigt noget, jeg glæder mig til at se. Jeg bryder mig ikke det mindste om, at man ikke længere selv kan vælge sin plads (i et eller andet omfang) i Silent & Clean og jeg ved slet ikke, hvad jeg skal gøre, hvis vi får en plads i K. Jeg vil ikke bo i K. Jeg vil altså ikke bo i K! Altså det er da fint, at man ikke længere skal mose og at det er en form for crowd control, men hvorfor har man ikke engang muligheden for at ønske et område? Jeg vil ikke bo i K. Og jeg kan heller ikke lide, at det ikke længere hedder Silent & Clean. Hvorfor hedder det “get a silent spot”. Skal det så ikke længere være rent? Good Lord. Og så de der... fucking... Orange Orbit-armbånd. Hvad fanden bilder de sig ind. Det er en non-profil organisation, altså kan I ikke lade Live Nation om at være griske og grådige? Hvad fuck er det for et skod-koncept? Kom foran i køen hvis du har flere penge. Tænk aktivt at skubbe folk i den retning, ligesom forlystelsesparker i England og USA, hvor man, ja, bare kan springe køen og pøblen over, hvis man har penge nok. Hvad skal det gøre godt for? Ærligt, hvad skal det gøre godt for?

Der er også ting, jeg godt kan lide. Jeg kan godt lide, at man kan leje grej og gear nu. Det er en mega god idé. Det er også fint, det med pitarmbåndene, så man ikke længere behøver sidde 12 timer i kø for at komme forrest til Muse (ikke at de spiller, men altså...), selvom jeg ikke bryder mig om, det mærkelige mellemspot, hvpr man heller ikke har mulighed for at komme tidligt for at sidde lidt i kø alligevel, hvis nu man gerne vil være mere sikker på at stå forrest til The Cure (ikke at de spiller heller), og ingen ved, hvornår man skal dukke op for at danne en kø, hvis man gerne vil ind som en af de første med armbånd. Jeg kan også godt lide, at de har rykket armbåndshalløjet over på Roskilde Station og mindsket køerne på den måde. Det er også virkelig smart. Men høøj.... Jeg kan godt mærke, at det skulle have været mit sidste år sidste år. Da jeg var på Roskilde første gang i 2012 lovede jeg mig selv at tage afsted de næste 10 år. Men så var der corona. I ved.. Så nu er min sidste gang teknisk set næste år. Men det ved jeg ikke, om jeg orker. Der er ikke nogen af mine venner, der tager afsted længere, det er kun Mathias og mig i campen i år, jeg kender ikke line-uppet ordentligt, merchandise-stilen bevæger sig længere og længere væk fra min, og jeg bliver generet, når ting ændrer sig. På sådan en gammel måde. Men sådan er det jo bare med Roskilde. Den udvikler sig hele tiden - og sådan skal det jo også være. Jeg opdagede slet ikke, at jeg selv kom ind midt i en skift. Jeg nåede lige akkurat at købe Roskilde-Converse, det sidste år de blev solgt (uden jeg vidste det) og jeg går fucking stadig i dem, hvert år på Roskilde, selvom de er fuldstændigt udtrådte og solblegede, som om jeg nægter at give slip på min forestilling om, hvad Roskilde er. Bare fordi det er sejt, at Roskilde-logoet (det “gamle”) er broderet på, og at indersiden af skoene er orange. Åbenbart er jeg fra Converse-generationen. Og måske fanger I mig også i den der mælkebøttetrøje (I mean...), selvom den nærmest koster 400 kroner (og det var MANGE penge dengang), men de der perlehalskæder fatter jeg simpelthen ikke hvorfor er populære. Men det er også fordi, Roskilde ikke længere er for min generation (hostede lige en hel bunke støv op der), og vi er tilbage i 00′erne med trompetbukser med flossede, våde kanter, og hurtigbriller. 

*Gammelmandsstemme* Dengang JEG var på Roskilde, byggede folk deres EGNE anlæg, og der fandtes en camp ved navn Camp Mordor, der havde et anlæg svarende til navnet, og rygtet gik, at hvis man medbragte en hobbit, kunne man få en gratis øl der. I dag har folk bare en halvkedelig soundbox. Og du kan få et kvart plastikkrus “filur” hos filur-campen i midten af det hele. I get it. It’s convenient. Men det var altså lidt sejere, at folk svedte tran for at trække deres gigantiske kæmpeanlæg formet som, idk, en kæmpestor baguette eller sådan noget, hele vejen til festivalpladsen og lagde planer for, hvem der skulle løbe, og hvem der skulle bære. Det gør jeg altså aldrig igen. Men det var altså sejt, at der var nogen, der gad det. Jeg undrer mig faktisk stadig over hvordan. Hvordan i allerhulen fik de transporteret de monstrummer??... Idk. Jeg er glad for, at jeg trods alt undgik alt det der “HEGNET ER VÆLTET!”, men det var sindssygt at overvære. Jeg kan huske et år, hvor Ida og jeg sad på afstand og ventede på, at det hele ligesom faldt lidt til ro, og jeg blev på en gang angst og imponeret over, hvor hurtigt områderne gik fra *da da da da da da daaaa* grønne græsområder til etablerede campområder fyldt med mennesker på under to minutter. Som om folk havde øvet sig hjemmefra i hvordan man gør, eller havde taget popuptelte med, som de bare hurtigt kunne smide for at reservere en plads. 

Jeg aner ikke engang, om det er meningen, at Mathias’ og min tomandscamp skal ha’ en tarvelig pavillon eller ej. Vi har kun to telte. Må man overhovedet selv tage en pavillon med? Jeg orker ikke at sætte mig ind i det. Det er som om, jeg allerede går med stok, så gammel føler jeg mig.

[kiwibirdlafayette]

hello my sillies!! since there was a bit of interest in more ab the nonsense that is my take on godswap mianite AU i went and dug up some of the brainrot I wrote last year but never shared outside of a private discord server + new stuff that I've recently came up with :D Enjoy! ❤️

- Jordan was born to parents who are priests of Mianite and raised in the temple- and ultimately was meant to be Mia's champion, and was trained as such for the majority of his life. However, being around mianite for most of his life made him cynical of the god and his principles, and went he got older, he left to seek out the god's brother, pledging himself to Dianite and wanting to bring about chaos. Amused and flattered by the man's near blind loyalty, Dia makes Jordan his champion

- His primary weapon is a firework crossbow gifted to him by Dianite himself (has piercing 8, mending, quick charge and unbreaking V (and flame on it, for use with arrows)) Plays off the sparkly and the fact that this man is a goddamn amazing sharpshooter no matter what universe he's in

- Mianite instead finds his champion in Tom Syndicate, the formerly deceased son of lighthouse keepers in the realm- and is brought back to life by the god (Mia never explains why specifically Tom was chosen, is described to people as just a "godly omnipotence" kinda thing)

- Shortly after Jordan, Tom, and the priests (aka FyreUK, with Wag and Matt under Dia, K.Tom under Mia) arrive and start making a mess of the realm with their shenanigans, a pirate ship captained by a 4th priest named BruteAlmighty "Phil" and two people- a parrot shapeshifter by the name of Sonja OmgitsVoidparrot and Tucker Jeriicho (normal human... allegedly)

- Sonja and Tucker both grew up in Ianarea, and with Phil's arrival from the End, have been searching across the realm for their missing goddess, and their messages led them to the Spawn Island (which I wish was canonically named istg) where supposedly a ruins containing information is hiding (Jordan and Tom both claim they know where this is. they dont)

- When Sonja was younger she was named Ianite's champion at a ceremony in Ianarea and was gifted her shapeshifting abilities as a way to hide from forces of evil and get into places more secretly

- Idk how canonically Nadeshot/The Modesteps enter the realm in character but basically at some point a flying ship appears and from it drops Captain Engine Failure and Skipper Coppereyes, more Dianitees (probably there to mess with Jordan) because Dianite having the most members is hilarious to me

(I got an ask about EF so I'll elaborate on her dynamic with everyone in a separate post >:] But bottom line put two chaos makers and an explosives enthusiast (Copper) in the same room it never ends well xD)

- I'm still thinking on this but with FyreUK, their priestlyness was given to them as a group due to the presence of the shadows from the get-go. When the Darkness began encroaching, the gods all sought out their respective priests and gifted them with powers to protect their respective domains (Dianite took in two- one to look over his temple in the nether, one to keep in the overworld because. chaos agenda- that one's Wag) and guide their champions when they found them

- Wag takes Dec's place by this logic i guess, he lives by the nether portal and will be anyone's personal tour guide because he likes doin it. and yes he absolutely uses any excuse to mess with people to mess with people he can be a menace a lot if he wants to

- Also Dec is a Wizard, I haven't developed him yet (he also has no design dont worry about it) but yes. Mans took on Athar himself he's just built different

- Syndisparklez and Foxxsize agenda always love me a good enemies to friends to lovers kinda shit. most of it is Capsize/EF flirting horribly with Sonja (and her not sure how to reciprocate but wants to) and Tom and Jordan with their usual "i fucking hate you i wish you were dead (read: i want to kiss you so bad)"

[ejendommelig]

I går tog jeg mig sammen til at se Barbie filmen, og min partner sagde, at det var den anden dårligste film han nogensinde har set, nr 1 er She’s the Man med Amanda Bynes HAHA, begge film jeg har tvunget ham til at se. Tbh det var en ret skod film

[dugiskoven]

Skod. Skod. Skod.

Sluk din smøg på mig.

Lad mig mærke smerten.

Intense følelse.

Panikken.

Skod. Skod. Skod.