Træmanden af RasmusAndersen
0 notes
Gigantisk tyveri af brænde
Gigantisk tyveri af brænde
På Lillenæs i Snoghøj i Fredericia Kommune er der mellem søndag og mandag stjålet 10 rummeter træ med stykker af én meter. Det er ikke første gang, at politiet oplyser om tyveri af træ i disse tider.
Lillenæs
– Fra et skur på Lillenæs i Snoghøj er der mellem søndag klokken 12.00 og mandag 10.00 opbrudt et skur. Der lå en låge på jorden efter indbruddet. Der er stjålet to rummeter ukløvet træ.…
View On WordPress
0 notes
Indret med træ på forskellige faconer
Er du ved at renovere køkkenet og går med overvejelser omkring hvilken køkkenbordplade du skal vælge? Træ giver et helt specielt og unikt look med træets flotte farvespil og skønne struktur.
Hop med på moden og hiv naturen inden for i boligen. Naturmaterialer er in som aldrig før. Hiver du fat i et boligmagasin eller scroller ned gennem de sociale medier, vil du hurtigt opdage, at boligindretningen bugner af træ.Der er flere grunde til dens popularitet. Man kan bl.a. pege på at træ er materiale, som kan holde mange år fremadrettet – nærmest i generationer, hvis man behandler det korrekt. Træ giver samtidig et råt og rustikt look til boligen, som passer glimrende ind i den ellers minimalistiske skandinaviske stil.
0 notes
Jeg ved at der i hvert fald er et par stykker af jer der kan dansk, så kom og læs Rifbjerg med mig!!! Hvis i ikke har kigget på ham siden novellerne i 9. klasse sp er det tid NU til at give ham en chance mere
(Zeus i det humør af Klaus Rifbjerg fra samlingen Mytologi, 1970)
3 notes
·
View notes
Aalborg Living Room Library
Large danish open concept light wood floor living room library photo with white walls, no fireplace and no tv
0 notes
Contemporary Entry - Hall
Inspiration for a large contemporary marble floor entry hall remodel with white walls
0 notes
Wilhelm Marstrand (Danish, 1810-1873)
Ung italienerinde siddende under et træ
56 notes
·
View notes
Det er hvidt herude,
kyndelmisse slår sin knude
overmåde hvas og hård,
hvidt forneden, hvidt foroven,
pudret tykt står træ i skoven
som udi min abildgård.
Det er tyst herude,
kun med sagte pik på rude
melder sig den små musvit.
Der er ingen fugl, der synger,
finken kun på kvisten gynger,
ser sig om og hvipper lidt.
Det er koldt herude,
ravne skrige, ugler tude,
søge føde, søge læ.
Kragen spanker om med skaden
højt på rygningen af laden,
skeler til det tamme kræ.
[...]
Inderlig jeg længes
efter vår, men vintren strænges,
atter vinden om til nord!
Kom, sydvest, som frosten tvinger,
kom med dine tågevinger,
kom og løs den bundne jord!
- St. St. Blicher, 1838
202 notes
·
View notes
Bekymrede forbrugere: Hvordan er vores brænde forsikret?
Bekymrede forbrugere: Hvordan er vores brænde forsikret?
I forsikringsbranchen oplever man et stigende antal henvendelser fra bekymrende boligejere, der vil vide hvordan deres brænde og træpiller, er forsikret. Mange hus- og sommerhusejere er opmærksomme på, at de har store værdier i skure og under åbne halvtage på deres ejendomme.
– Det er opkald og samtaler, som vi selvfølgelig har stor forståelse for, men det er også spørgsmål, som vi ikke har fået…
View On WordPress
0 notes
Sometimes, the greatest conundrums in historical research are things that were commonplace in the past. Mysteries like Roman concrete, and the location of the kingdom of Punt, things that were so commonplace that no one thought to write them down. Items that are labeled as "ritual use," when in reality they were used for spinning thread or carting wool.
Last year I spent a good week or two unraveling what in the world a "læssetræ" was, since the dictionary was only mildly helpful, and no images appeared on google. Eventually I found the answer in old illustrations of everyday farm life.
My most recent challenge is this:
"In my grandfather, Jens Skrædder's, time, they could never keep their beasts tied by that hill. One time, they pinned them and fastened them real good; but by the morning they were foaming with sweat.
To pin the beasts is to insert sticks [pins] on the inner side of the "klaptræer," so they poke the horse's cheeks when it tosses its head."
What in the world are "klaptræer"? I can tell that it's a composite word, made up of "klap" (can mean anything from clapping to clattering to beating) and "træ" (wood/wooden). The former Danish dictionary, Ordbog over det danske sprog, which was discontinued in 1950, but is thankfully fully archived, gives the following definitions:
2) Each of the two pierced (vertical-hanging) pieces of wood, which are connected by a brace or rope over the snout of the animal (cattle, sheep, horses), which are tied in the field; also used to refer to the entire headstall (klapgrime ["grime" meaning headstall or halter)
2.1) (in the countryside or casual conversation) He sat in his living room, making teeth for his rake and klaptræer, he must've been expecting spring. (on Zealand and Funen) figuratively: We are young people and have both shaken the klaptræer off our heads [/freed ourselves from our klaptræer].
At least I could now picture what a klaptræ might look like and how uncomfortable it would be for the animal. But I still had no idea what it's English name is, and I couldn't find a single picture of one. Eventually I gave up.
Until yesterday.
I've gotten a job at a nursing home, and our residents are allowed to decorate their rooms however they please. One of them has a romantic painting of farm life, which I cannot find a copy of online, but I noticed that the headstalls the oxen were wearing matched the description of klaptræer.
Googling romantic oil paintings of livestock, I eventually found these:
That's what people used to tie their animals with!!!
I still have no idea what it's called in English though.
7 notes
·
View notes