#airgreenland | Explore Tumblr Posts and Blogs

oprbtilgl-blog · 7 years

Text

OPRÅB TIL GRØNLAND

Du sidder med en stak af mine holdninger i hånden. De er skrevet ned i frustration over den tilstand vores land befinder sig i. En tilstand, hvor vi i en rus af selvfede maler os selv op i et hjørne, hvorfra vi står og råber af omverden. Vi skriger op at vi kræver respekt fra andre, men vi respekterer ikke selv andre. Vi skriger op om vores tunge, dystre historie som tidligere koloni, men har ikke selv lært en skid af verdenshistoriens kamp mod nationalisme, Vi skriger op om, at vores særlige traditionelle viden skal benyttes, men nægter samtidigt at benytte den viden resten af verden har indsamlet. Vi vil være selvstændige, men formår ikke at tage ansvar for vores selvskabte problemer.

Det er på tide at vi vågner op og forholder os til virkeligheden, i stedet for at leve i Kalaallit Fantasia.

X-fakta

Fakta er blevet en x-kæreste vi skammer os over, at have haft et forhold til. Hvis noget ikke passer ind i vores verdensbillede, benægtes det. Alting reduceres til et spørgsmål om personlig holdning. “Jeg synes...” er blevet til et argument i sig selv.

Det perfekte eksempel på dette er den politiske tilgang til landets hovederhverv: fiskeriet. Her behøver man kun at opfylde 2 krav for at få kvotefri adgang til klubben der, uden skelen til fakta, har taget patent på sandheden om fiskeriet:

du skal eje en jolle/båd

du skal være mand.

Hvis du derimod ejer en trawler har du ikke ret til en mening. Så er du højest sandsynligt en af “de onde”, der vil Grønland det dårligt. Gruppen af personer hvis holdninger IKKE tæller og som aldrig får adgang til sandheds-klubben er følgende:

Danske/færøske/islandske pengemænd, der ikke ønsker at dele deres rigdom, men bare vil åbne fabrikker og købe fartøjer for at provokere landets retsmæssige befolkning.

Elitære (danske) økonomer, der ikke stoler på den grønlandske fiskers dytighed.

Biologer, der har opfundet den falske betegnelser “rovfiskeri”, der ikke kan finde sted i Vort Land, fordi her regulerer bestande sig selv, uden påvirkning fra fiskeritrykket.

Et andet eksempel på vores faktafri virkelighed er påstanden om, at hvis bare Kalaallit Nunaat var fri for ‘tilkaldte’, så ville landet være rigt. Vi vil slippe for de enorme udgifter til vores adminstration og for den besværlige tolkning til andre sprog. Vores dygtige unge mennesker vil kunne indtage deres retmæssige pladser som ledere i det offentlige og ingen vil stå udenfor arbejdsmarkedet.

Disse påstande fremsættes ofte af ledende politikere og meningsdannere i Vort Land. Man kan så spørge sig selv: hvis det nu er så enkelt, hvorfor har man så ikke bare effektueret dette for længst?

Vi har trods alt haft eget parlament i snart 40 år. Det er jo ikke ligefrem fordi danskerne har sat sig på flertallet i Inatsisartut. De få ‘tilkaldte’ med politiske ambitioner som har opnået valg kan vel tælles på en enkelt hånd igennem alle årene. Så hvorfor nøjes politikerne med at TALE om de onde udefrakommende kræfter, der bremser Vort Lands udvikling – i stedet for at HANDLE?

Mon ikke det er fordi danskernes tilstedeværelse for det første er nødvendigt, hvis ikke politikerne selv skal lave alt det administative arbejde med at omsætte deres politiske visioner til love? Og derudover tjener danskerne som et politisk effektivt redskab. ‘De tilkaldte’ kan altid bruges som en afledningsmanøvre fra de virkelige probemer. Hvis folkeskolen fejler kan man eksempel påstå, at dansktalende børn hæmmer lærernes arbejde og medfører at eleverne ikke får lært det de skal. Vupti – så fik man lige drejet debatten væk fra ens eget politiske ansvar.

Det kan godt være at du, har slået op med Fakta. Men jeg savner hende! Jeg synes hun passede godt ind i familien. Jeg savner også hendes søstre Refleksion og Fordybelse!

SELVSTÆNDIGHED SOM FUCK YOU-FINGER

Budskabet om selvstændighed er blevet en politisk sukkerknald. Et stykke slik, der bruges som afledning fra de barske realiteter der ligger foran os. Vi er blevet så vant til at høre om selvstændighed som det ultimative mål, at vi for længst er holdt op med at spørge os selv, om selvstændighed nu også er det rette for et moderne Grønland.

For hvad nu hvis drivkraften bag ønsket om selvstændighed i virkeligheden ikke er tilfredsstillelsen ved at blive en selvstændigt nation, men mere behovet for anerkendelse og respekt fra omverden – og især fra Danmark?

Vi taler sjældent om hvad vi tror at selvstændighed kan give os, som vi ikke har i dag. Når jeg lytter til diskussionerne om selvstændighed og spin-off debatterne om post-kolonialisme og ‘mental afkolonialisering’, så virker det som om, at selvstændighed for mange handler om uforløste følelser. Hvis den største drivkraft bag ønsket om selvstændighed er, at sende en kæmpe fuck you finger til Danmark så er det ikke ambitiøst nok!

Danmark har helt sikkert aldrig rigtig fattet hvad det har betydet for os at have været en koloni. Men vi bliver aldrig mentalt eller nationalt selvstændige, hvis ikke vi gør os fri af det lort, der binder os fast til fortiden.

Desværre er vores strategi for at frigøre os fra følelsen af mindreværd og vrede ikke særligt effektiv. Politisk har løsningen været at fyre et to-cifret millionbeløb af til et skrivebordsprojekt kaldet forsoningskommissionen. Kommissionen har indtil videre ikke formået at forsone eller samle nogen, måske bortset fra gruppen af borgere på tværs af sprog og etnicitet, der synes at kommissionen er spild af penge.

Som folk har vi heller ikke fundet redskabet der kan bringe os videre. Vi spejder rundt i samfundet efter rollemodeller, der kan vise os vejen og inspirere os. Og hvem er de så, de politiske rollemodeller der kan give os tro og styrke på egne kræfter? Vores politiske helte er altovejende de landsmænd, der i sin tid talte kolonimagten imod. Vi hylder altså ikke selve indførelsen af Hjemmestyre eller Selvstyret med samme stolthed som vi hylder tidsperioden umiddelbart FØR indførelsen af Hjemmestyret.

Og manglen på nutidige politiske rollemodeller er faktisk et problem, hvis vi skal frigøre os mentalt fra kolonitiden. Vores store problem i 60erne og 70erne var, at vi blev fjernstyret fra Danmark. Vores store problem i dag er, at vi nægter at erkende, at vi ikke længere bliver fjernstyret fra Danmark. De problemer dette samfund står med i dag, har vi selv haft ansvaret for at løse i snart 40 år.

Fortidens helte ændrede vores land. De fortjener respekt. Men vi har selv haft førertrøjen på længe, og vi kan ikke blive ved med at vende vores frustrationer mod andre. Vi kan lade os inspirere af de mange mønsterbrydere, der har formået at lægge fortidens barndomstraumer bag sig. De er nutidens helte!

Lad os starte med at tale om, hvad vi forventer at få ud af en selvstændighed, som vi ikke har i dag. Og så kan vi tage en ærlig debat om, hvad vi vil vælge fra, når vi biver selvstændige. For det er naivt at tro, at lykken automatisk indfinder sig, når vi udskifter Rigsfællesskabet med egen valuta og afhængighed af NATO, USA og alverdens råstofselskaber. Selvstændighed er ikke en garanti for lykke. Lad være med at tro på “Disney-udgaven” af Selvstændighed som vi bliver tvangsfordret med af politikere og meningsdannere der gerne vil have deres eget navn i historiebøgerne.

I et selvstændigt Grønland bliver fattige borgere ikke pludseligt rige. Fiskebestande vil stadigt blive påvirket af den mængde der fiskes. Og ufaglærte stillinger vil stadigt være fysisk mere nedslidende end faglærte stillinger. I et selvstændigt Grønland vil matematikkens love stadigt gælde. Og der skal stadigt tjenes mange, mange penge for at kunne betale for at have et sundhedsvæset, socialhjælp og gratis uddannelse. Det bliver ikke pludseligt rentabelt at flyve til Upernavik og Nanortalik, og huslejepriserne falder ikke. Som SIKs formand engang så malende udtalte, var han parat til at skide i en spand, hvis det var prisen for at leve i et selvstændigt land. Og det bliver sgu også nødvendigt, især hvis du bor et sted med få indbyggere. For uanset om det er retfærdigt eller ej, er de små steder, de dyreste at betjene.

De barske økonomiske realiteter er, at vi må ofre en stor del af vores levestandard og erstatte en stor del af de offentlige tilbud med frivillig velgørenhed, for at få landskassens midler til at strække. I mange andre lande betaler man for stort set alt. For eksempel for at føde, for at gå i skole og fagforeninger fylder ikke meget. De der vil blive hårdest ramt af en hurtig gennemført selvstændighed er samtidigt dem som den populistiske og nationalistiske propaganda er rettet imod. Det er borgerne uden uddannelse, der ikke kan tale dansk eller engelsk, som står udenfor arbejdsmarkedet og som har svært ved at få økonomien til at hænge sammen. Det er dem der bor steder, hvor AirGreenland og RAL sjældent kommer forbi. Det er dem der ofte føler sig glemt og overset. Disse grupper vil blive ramt først – og hårdest.

Hvis du er uenig i dette ser jeg gerne dine beregninger og en sammenhængene plan. Men indtil videre har det været kendetegnende for selvstændighedskongerne og nationalstatsdronningerne, at de ikke tilbyder fakta, kun holdninger. Men man kan ikke betale regninger med holdninger – og holdninger kan heller ikke lappe brækkede ben sammen på sygehuset.

Tiden ikke er inde til erklære selvstændighed og det er spørgsmålet om selvstændighed overhovedet er svaret på vores problemer.

Tiden er inde til, at vi går ud i fjeldet og skriger vores vrede ud. Skriger at danskerne gjorde os ondt, at deres snævertsyn og fordomme har holdt gode folk nede, at uretfærdigheden ikke er til at bære. Men sorgen og vreden må begraves med skrigenes uddøden. Sig farvel til det uforløste.

Lad os dog bruge vores energi om at skabe et samfund der rent faktisk kan stå på egne ben. Lad os tage en debat om hvad vi vil have ud af fremtiden. En etiket ændrer i sig selv intet. Det er dét der er inde i dåsen der betyder noget, og vi risikerer nemt at få lort på dåse, hvis vi køber politikernes udgave af selvstændighed.

FUCK “DE ANDRES” FORDOMME

Vi grønlændere kender om nogen til at blive mødt med fordomme. Du kender garanteret til det sug i maven man får, når man bliver mødt med andres fordomme om grønlændere og Grønland. Den der blandede følelse af sorg og vrede... Og lad os bare være ærlige: ofte er det fordomsfulde menneske en dansker. Ikke fordi danskere har flere fordomme end andre mennesker, mere fordi folk fra andre lande ikke kender vores land godt nok til at producere en fordom om os.

I Danmark er der mange fordomme om hvordan vi grønlændere er: Vi drikker, vi kan ikke tale ordentligt, vi misrøgter børn og vores tankegang er simpel. Det er så dræbende for al dialog og udvikling, når fordomme fylder mødet mellem mennesker. Det ved vi alt for godt.

Derfor er det faktisk ret utroligt, at vi selv er så fordomsfulde overfor andre:

Vi har fordomme overfor færinge (kun dem der er i fiskeriet), danskere generelt, filippinere og thailændere (kun hvis de bor i Grønland), muslimer (her og i resten af verden), turister, folk fra Nuuk, selve Nuuk by, Nuuks natur, Nuuks kommunalbestyrelse, folk fra Østgrønland, folk fra vestgrønland, folk i mærkeligt tøj, homoseksuelle (mest bøsserne), veluddannede, danskere ansat i Selvstyret, folk fra andre partier end det vi selv stemmer på, folk der ikke taler grønlandsk, folk der taler dårligt grønlandsk, biologer, folk der tjener mange penge, råstofselskaber, AirGreenland, Royal Greenland, direktører generelt (særligt hvis de ikke er grønlandske) og videnskab (særligt økonomiske teorier og klimaforskning)...

Min bøn til dig er:

Du må gerne have enkelte fordomme. Det kan være trygt at have noget man ikke kan lide. Men lad dine fordomme være få og uden betydning for hverdagen. Vælg for eksempel at have fordomme mod folk der dyrker curling eller folk der går i velour. Og prøv at smide resten af dine fordommene i havet. Husk hvor rædselsfuldt det føles at blive mødt med andres fordomme om dig og tænk på det næste gang du møder en homoseksuel, filippinsk biolog, bosat i Nuuk eller en dansker der tjener styrtende med penge i Selvstyret og som er virkeligt dårlig til grønlandsk. Måske er de ok mennesker alligevel? Og hvis de nu er nogle røvhuller, så husk, at det behøver alle filipinske biologer eller danskere ikke at være.

KOM INDENFOR!

Jeg har brug for at slå et slag for sex og samvær med udefrakommende. For uden dem vil vi dø – helt bogstaveligt. Og blive lige så dumme og fattige som makrel!

For det første

Uden folk udefra risikerer vi at indavle os selv ihjel. Vores overlevelse som folk afhænger af, at vi blander blod med folk udefra. Vores overlevelse afhænger af, at vi lukker folk IND til os – istedet for at lukke folk ude. Vores forfædre var helt klar over dette og havde det endda systematiseret. Så husk at smile næste gang du ser en blanding – de sikrer vores overlevelse!

For det andet

Uden indvandrig og kontakt med omverden bukker vores økonomi under. Det handler ikke kun om at hive fisk op af vandet – det handler også om at der skal være en køber i den anden ende. Vi kan jo ikke bygge huse af torsk. Og minerne kan ikke drives af grønlændere alene. Vi kan slet ikke dække behovet for arbejdskraft selv. Hvis man siger ja til miner, fiskeri og turisme må man samtidigt acceptere indvandring og dermed at tales andre sprog end grønlandsk på gaden, i skoleklasserne og på visse arbejdspladser.

For det tredje

Al erfaring viser, at kultur styrkes ved inspiration udefra og gennem kontakt med omverden. Det mest berømte eksempel er vel vores nationaldragt. Og på trods af, at vi gennem årene har været under massiv påvirkning fra blandt andet Danmark og USA, så er grønlandsk i dag et levende sprog. Vi har derfor bevis for, at vi kan overleve kulturelt på trods af påvirkning udefra.

At du trækker vejret, kan sejle en tur, kan se en film i fjernsynet, kan krydre din mad med krydderier, kan fodre dine får og at du ikke er ved at dø af skørbug – det skyldes at Grønland i årtusinder har været åben for indvandring. Du er først og fremmest menneske og dermed beslægtet med resten af verdens mennesker. Dét er din oprindelse.

DEN STORE LØGN OM SPROG

Jeg er så FLOV over ikke at kunne tale grønlandsk. Det er flovt, at jeg ikke kan tale med min familie og det piner mig. Der er så meget jeg er afskåret fra at forstå. Men mit kendskab til dansk, engelsk og andre sprog har betydet, at jeg i dag har uddannelse, arbejde og langt flere muligheder end mine medborgere der kun kan tale grønlandsk. Det er uretfærdigt – men løsningen er ikke at kæmpe for at flere kun taler grønlandsk. Løsningen er, at flere taler mindst ét sprog ud over grønlandsk. Jeg er pisseligeglad med om det er dansk, engelsk eller fransk. Men vi må stoppe med at bilde os selv ind, at verden indretter sig efter 40.000 mennesker der taler grønlandsk. Det gør den ikke.

Hvordan skal vi tale med dem der skal købe vores fisk? Tror vi seriøst, at forhandlerne vil lære grønlansk? Hvordan vil vi komme af med vores betændte blindtarme og hæmorider? Skal vi alle gå til angakokken eller tror vi, at vi selv kan uddanne nok læger der taler grønlandsk?

Det grønlandske sprog er et levende sprog og det skal der ikke pilles ved. Men jeg ville ønske, at “den store løgn” ville blive afsløret. Løgnen om, at hvis alle kun taler grønlandsk, vil velstanden stige. Fantasien om, at det i fremtiden bliver muligt at tage en uddannelse kun ved brug af det grønlandske sprog.

Stop med at bilde de unge ind, at fremtiden kan leves alene med kendskab til det grønlandske sprog. Det er muligt at den unge enkeltsprogede grønlænder dermed opnår “grønlænderkortet” (Den Rette Identitet). Men derudover kan kortet ikke bruges til en skid. Det eneste der opnås er, at man får anvist en plads på Majoriaq og retten til de lavest betalte jobs.

At gøre andre sprog til problemet er politisk fejhed og populisme. Man bliver ikke en dårligere grønlænder af, at kunne tale flere sprog. Det eneste der sker er, at man på alle planer forbedrer sine muligheder i livet. Kulturen vil ikke udtørrer og dø. Der vil stadigt blive talt grønlandsk. Og færre borgere vil opleve, at de er koblet af udviklingen og hensat til en rolle som tilskuere.

Men det er da klart en politisk fordel, hvis en stor del af befolkningen har færre muligheder end andre og er afskåret fra mange typer uddannelser og jobs. På denne måde er den politiske elite jo sikret en gruppe borgere, hvis frustrationer de kan omsætte til fremmedhad og dermed sikre sig selv en kampplads og en position. Nationalister har aldrig klaret sig godt i samfund med stor lighed og med stor rummelighed overfor andre sprog og kulturer. De klarer sig bedst i samfund med utryghed, mistillid og ulighed. And so the show continues...

SKAMMELIGT

I Grønland er vi gode til mange ting. Vi er gode til at finde kreative løsninger, vi er gode til at være fleksible og tage tingene som de kommer. Vi er gode til at leve i nuet og nyde livet. Vi er desværre også gode til at skamme os. Vi skammer os meget og ofte over os selv og over vores medborgere. Vi har også meget at skamme os over, men der er en klar tendens i retning af, at vi skammer os over de forkerte ting.

Vi skammer os ikke nok over alle de børn der misbruges seksuelt og omsorgssvigtes, at vi formår at bremse det. Vi er heller ikke gode til at skamme os over alle de kvinder der tæves og voldtages af vores landsmænd. Vi skammer os heller ikke nok over, at vi hvert eneste år sender alt, alt for mange unge mennesker ud af folkeskolen uden at de har den fjerneste anelse om hvad de vil bruge livet til.

Til gengæld er vi gode til at skamme os over de sår vi er blevet påført af andre og som vi ikke selv har haft indflydelse på.

Seksuelle overgreb sætter sig som skam i kroppen. Alkoholmisbrug sætter sig som skam i kropppen. Vold sætter sig som skam i koppen. Mobning sætter sig som skam i kroppen. Arbejdsløshed og fattigdom sætter sig som skam i kroppen. Vores samfund er sovset ind i skam. Selvlede. Selvhad.

Skam er vores største fællesnævner. Skam overskrider sprog, politiske holdninger og regionale forskelle. Vi forenes alle i skammen. Vi burde skamme os!

SHHH...

Hvis vi ønsker at udvikle os som land bliver vi nødt til at lære at tage konflikter med hinanden. For det er vi virkeligt, virkeligt dårlige til. Det giver selvfølgeligt mening, at vi i vores små samfund historisk har haft brug for at bevare den gode stemning. Men det er urealistisk at tro, at man kan gå igennem livet uden at være uenige med andre, nogensinde.

Problemet er, at vi aldrig har lært at bruge sproget til at drøfte vores uenigheder i ro og mag. Enten lader vi som om problemet ikke er der, eller også eksploderer vi i vrede når vi har fået nok. Men begge disse strategier er ubrugelige – og umodne.

Vi er dybt konfliktsky. Vi bøjer hovedet og får hverdagen til at køre og prøver at acceptere det, der gør os vrede. Men vreden er snu og den vil forsøge at finde en vej ud af dig, der kan accepteres af andre.

Når folkeskolen dumper er forklaringen, at danske børn begrænser lærernes undervisningstid. Men det faktum, at også skoler med kun grønlandsksprogede børn klarer sig dårligt, taler vi ikke om. For sagen er jo, at det er forbudt at kritisere indad i samfundet. Vi må gerne pege på ydre årsager, men ikke indre årsager. Man er dømt ude, hvis man tillader sig at mene, at det lave niveau også kunne skyldes fagligt svage grønlandske lærere.

Hvem skælder vi ud på når den norske læge ikke forstår patienten? Vi fortaber os i vrede over, at lægen ikke taler grønlandsk og undgår at tage diskussionen om hvordan vi selv, som samfund, har valgt at indrette sundhedsvæsenet.

For det er meget lettere at være sur på en mand, der er flyttet til Grønland for at behandle din mors kræftsygdom end at tage en grundlæggende drøftelse af, hvordan vi får flere grønlandske læger og hvor realistisk det er, at bevare vores bosætningsmønster i fremtiden, med forventningen om et ensartet sundhedsfagligt tilbud, eller hvordan vi både kan få råd til cancerbehandling og landingsbaner.

Og når vi taler om den voldsomme forekomst af vold i vores samfund skal vi endeligt huske at nævne, at kvinder også kan være nogle voldelige, hysteriske kællinger. Vi må ikke påpege det åbenlyse, nemlig at mænd er dominerende i voldsstatistikken. Som samfund er vi simpelthen så konfliktsky at vi er villige til at tage en voldsmands parti og forsøge at forklare og forstå hans handlinger, mens vi ikke bruger tilnærmelsesvis samme energi på at forstå og forsvare hans offer.

Vi er blevet ude af stand til at sætte grænser for andres adfærd. Vi accepterer hvad som helst, så længe vi kan undgå at italesætte de fejl og mangler der er i vores eget samfund og som vi selv har ansvaret for. Vi er sygeligt optaget af at finde syndebukke uden for samfundet eller i udkanten af fællesskabet. Vi er blevet bange for at tale sammen af frygt for at se på de svære emner der gemmer sig i vores skygge.

Men imens du gemmer dig for konflikten, så er der endnu et barn der bliver misbrugt og endnu en kvinde der bliver tævet, og deres smerte bliver ikke lettere af, at du taler om mental afkolonialisering eller at du starter en sprogdebat. De har brug for at krænkeren tager ansvar for sine handlinger og at samfundet tager afstand fra handlinger. Uden forbehold!

FIIIIST

Alkohol er vores vidundermiddel. Det renser hele systemet. Det hjælper os med at få det hele ud. Alt det grimme. Verdens mest effektive afføringsmidel. Det bader os i scenelys: nu er det MIG det handler om. MIG. MINE FØLELSER, MINE LYSTER, MINE BEHOV.

Vores tilgang til alkohol er ufattelig umoden og ufattelig destruktivt. Men også ret logisk. I dagligdagen binder vi hinanden fast på en masse regler: gør ikke sådan, tænk ikke sådan, se ikke sådan ud. Beskyt fællesskabet. Og når det så er fredag er vi trætte af at knappe os til og lukke alt inde. Så skal der renses ud – og ingen kan jo for alvor stå til ansvar for hvad der siges og hvad der sker efter 10 øl...

På den ene side rammes jeg af medfølelse, hver gang jeg møder en pissefuld medborger. På den anden side fyldes jeg at vrede over dem der rammes. Hvem er derhjemme? En angst og ensom 10 årig?

Hvorfor drikker Malik? Er det på grund af kolonitiden? Er det fordi han føler sig uelsket? Er det fordi han ikke har et job? Er det fordi nogen misbrugte hans krop og tillid som barn? Måske det hele. Men fortidens synder er ingen undskyldning for at svigte sin nutid. Det er en forklaring, men ikke en undskyldning.

Vi diskuterer åbningstider for alkoholsalg og om den ene behandlingsmodel er bedre end den anden. Men det er som om vi ikke rigtig forholder os til det menneske der har det største ansvar, nemlig misbrugeren selv. Og vi ser også igennem fingre med, at rigtig mange alkoholikere i dette land ikke er socialt udsatte. De er kontorchefer, politikere, lærere og alt muligt andet “respektabelt”.

Vi skal ikke kun diskutere rammerne om alkohol, vi skal også turde have en holdning til selve misbrugeren og tage afstand fra alkoholmisbruget. Vi behøver ikke at forstå alle altid. Der må være en grænse og den enkelte må pålægges et ansvar for egne handlinger.

Kære misbruger,

Jeg er ked af hvis nogen har gjort dig ondt. Jeg ville ønske det kunne gøres om. Jeg er ked af hvis du ikke har fået hjælp. Det har du ellers fortjent. Ingen bør føle sig alene og magtesløse i vores fællesskab. Men det er på tide at du tager ansvar for dine handlinger. Det er din ret at drikke dig ihjel. Det kan ingen forhindre dig i. Men hvis du har nogen i dit liv, der elsker dig, og som vil savne dig, så synes jeg du skal pakke dine egne behov væk i en periode. Du straffer ikke dem der sårede dig i din fortid, ved at såre dem der elsker dig i din nutid.

Du er chauffør i dit eget liv. Bliv voksen og tag styringen!

DANISH DYNAMITE

Kære dansker,

Jeg så for nyligt en udsendelse om hvilke betingelser der skal være til stede for at diskrimination kan opstå. Konklusionen var (ikke overraskende), at hvis magthaverne skal kunne leve med at en gruppe diskrimineres, så må magthaverne lave en mental nedvurdering af den gruppe man diskriminerer.

Det anvendte eksempel i udsendelsen var slaveriet, der tjente et økonomisk formål. Slaverne var billig arbejdskraft og øgede derfor magthavernes fortjeneste. For at kunne forsvare dette, udviklede de hvide magthavere en teori om, at sorte var en laverestående race. På den måde undgik magthaverne at få dårlig samvittighed over sine handlinger.

Denne logik mener jeg fint kan overføres til forholdet mellem Danmark og Grønland. Og bliv nu lige hængene og få det hele med, inden du afviser min påstand...

Det passer skidt ind i den danske selvforståelse, at man har været en kolonimagt, der gjorde utiltalende ting mod grønlændere. For danskerne er jo et venligt og velgørende folkefærd, der endda gennemførte måske verdenshistoriens blideste revolution.

Så for at kunne rumme sin fortid som kolonimagt har danskerne igennem flere hundrede år udviklet en fælles overenskomst om, at grønlændere ikke af sig selv kunne have udviklet en civilisation, og at danskerne faktisk har hjulpet. Hurra! Dermed er danskerne genoprejst som de gode.

For at denne selvforståelse skal kunne fungere, bliver man nødt til at fastholde billedet af den laverestående grønlandske race, der havde brug for danskerne. Så selv i dagens Danmark har man brug for en forståelse af grønlænderen som den vilde person, med de upolerede manerer og med den grundlæggende mangel på forståelse af brugen af kalendere, opsparing, parcelhus og borddug.

Dette forsøg på at retfærdigegøre det, der ikke kan retfærdiggøres, står i dag i vejen for en ligeværdig relation mellem danskere og grønlændere. Møder en dansker en veltalende og begavet grønlænder bliver denne betragtet som en undtagelse. Det er nødvendigt for at opretholde det indre billede af sin egen nation som entydig god. Så: Hvis Danmark skal være god, må Grønland nødvendigvis være dårligere stillet uden Danmark, da Danmark er garanten for det civiliserede.

Men kære dansker. Det starter med erkendelse. Når man ser sine fordomme i øjnene er man godt stillet til at udfordre sin tankegang når fordommene rører på sig.

(Og det er jo ikke fordi andre folkeslag er en skid bedre. I Grønland er vi godt i gang med at lave den samme øvelse overfor asiater. De er ikke ligesom os og derfor kan man tale grimt til dem og betale dem mindre. Og det er i øvrigt deres skyld altsammen).

En smule mere ydmyghed fra dansk side i forhold til Grønland ville betyde meget. En anerkendelse af, at det trods alt er lykkes at overleve i arktis i ganske lang tid inden dansken satte sine fødder på grønlandsk jord. Og en anerkendelse af, at man kan leve ganske fint uden kulturprodukter som “vild med dans” og “den store bagedyst”. Det ER muligt at leve uden et partnerskab med Danmark. Der kan være en række faktorer drevet af økonomi og geopolitiske overvejelser der spiller en afgørende rolle, men et tvangsægteskab er vel ikke målet.

Hvis vi skal genfinde lysten til hinanden må begge parter forlade de mest stædige standpunkter. I Grønland skal vi se danskerleden i øjnene og bekæmpe den. I Danmark bliver I nødt til, at håndtere Jeres upassende opfattelse af grønlændere som laverestående væsener.

Og husk: det kan godt være I siger det ikke forholder sig sådan, men jeg og mine landsmænd har eksempler der viser det modsatte i form af alle mulige og umulige udsagn og oplevelser. Nok til at kunne fylde Amalienborg fra kælder til kvist. Så enten har I generelt en upassende fordom om grønlændere der kan bekæmpes eller også har I bare nogle virkelig ubehøvlede og dårligt opdragne borgere iblandt Jer.

FALLOSSYMBOLER

Når nu politikerne ikke kan få bugt med de dårlige resultater fra folkeskolen eller gøre det økonomisk rentabelt at få fødevarer bragt fra Fiji til Saqqaq så er det jo oplagt at kaste sig over det overkommenlige projekt med at dække landet med landinsbaner af asfalt og grus. Vores land vil blive oversvømmet med store fallosser der ligger tungt og fladt hen over fjeldene, omgivet af byer og bygder, der langsomt affolkes.

Her i landet er magthaverne ikke så smålige som den franske Marie Antoinette, der ville give de sultne oprørske bønder kage – her giver vi befolkningen tonstung grus og asfalt, der i visionsfasen og anlægsfasen giver løfter om ture ud i den store verden, eller bare til den nærmeste by med en uddannelsesinstitution og en skilift. Senerehen kan banerne så bidrage til matematikundervisningen og det er jo også værd at tage med! Nedenstående regnestykke kan med fordel allerede nu trykkes i en kommende matematikbog.

Fiktivt regnestykke

En flyvning på 30 minutter koster 20.000 kroner. Det dækker udgifterne til brændstof, personale, vedligehold og drift.

Det har koster 4 milliarder at anlægge 3 landingsbaner og en bunke grusbaner i hele landet. En del af denne gæld skal betales af banernes brugere. Derfor koster det kr. 1.500 i afgift hver gang du skal benytte din lokale grusbane.

Resten af gælden betales af os alle gennem skatter og udbytte fra offentligt ejede virksomheder, som vi alle benytter, fordi vi ikke har andre muligheder.

Der er 20 pladser på dit fly. Flyet er sjældent fyldt helt op. Derfor bliver flyselskabet nødt til at fastlægge biletprisen efter at kun 10 passagerer i gennemsnit er ombord. Ellers kan de ikke dække deres udgifter.

Opgaven:

Hvad er vigtigst for dig som borger? Politikere der tør se virkeligheden i øjnene, eller en grusbane få benytter, mange betaler og som ikke i sig selv giver hverken jobs eller udvikling?

ELSK DIN NÆSTE

Du bliver ikke mere grønlandsk af at tænke dårligt om andre landes værdier. Din identitet bliver ikke stærkere af, at udelukke andre. Du bliver ikke et mindre menneske af, at andre er dygtige. Du bliver ikke et mindre menneske af, at lytte til andres visdom.

Grønland bliver ikke mindre grønlandsk af, at din nabo ikke har rødder i independencekulturen – for det har du jo heller ikke! Vi bor her alle af lyst, af kærlighed, af vilje. Lad dog de følelser styre os, for de er så ufatteligt meget mere givende end deres triste modpoler.

Hvem er jeg?

Jeg er grønlænder - uanset hvad du siger

Hvorfor er det vigtigt at vide hvem jeg er? Er det lettere at afvise eller rose mine holdninger, hvis jeg har et navn? Hvis jeg har en hjemby?

Hvorfor er jeg anonym?

Fordi vi i dette land har en tendens til at afvise hinandens argumenter ud fra:

Stedet vi kommer fra (det er bare en dansker/sydgrønlænder/Sisimiormiutter..)

Familienavnet (Typisk Sandgreen/Olsen/Lynge/Heilmann...)

Sproget (det er bare et dansksproget tudefjæs...)

Uddannelsesbaggrund (Folk der tager en uddannelse bliver så danske/biologer sidder jo bare på et kontor i Nuuk...)

Politisk overbevisning (Dem fra Siumut/Inuit Ataqatigiit/Atassut er så dumme/elitære...)

Alt muligt andet lort vi finder på (han/hun har også været kærster med ham/hende og så hørte jeg at blablabla...)

Jeg er ikke flov over mine holdninger og jeg er sikker på, at man alligevel ret nemt kan gennemskue hvem jeg er, eller i alt fald snævre det ind til en mindre flok, hvoraf mit navn nok er et af dem. Helt ok – men jeg spørger igen: hvorfor er det vigtigt at vide HVEM jeg er, for at kunne forholde sig til DET JEG SKRIVER?

#glpol

0 notes