#læse

[hisohisoart]

it sucks that one of my mutuals has learnt some danish fordi nu ka han forstå va jeg siger når jeg skriver i det :(

[pastelfarvet]

Mail fra Goodreads: you finished _____, what's next?

Mig, der er i gang med at genlæse den småidiotiske, men alligevel letlæste og fængende vampyrserie jeg aldrig blev færdig med for 7 år siden: det burde I efterhånden kunne regne ud

[soendagsbarn]

[ashmouthbooks]

Læg nu smukt din hånd i min by katekane

A6 quarto hardback with homemade bookcloth - first time making it myself! and the title stamped on the front cover with fabric paint. I have never watched a single Far til fire film (not even the modern remakes) but when I stumbled across this on ao3 I couldn’t pass it by. this fic touches on Danish queer history with such heart and warmth and wonderful characters (I should probably watch the films) that it became an instant favourite.

for ikke at tale om at når man har tilbragt tyve plus år i fandom på engelsk og med engelske canons så er det at læse fic på dansk, der har udgangspunkt i dansk kultur og historie, som regn for sjælens ødemarker.

craft talk under the cut.

this is my first time making bookcloth so I want about it the cheapest possible way - fabric square from Søstrene Grene’s craft section backed with tissue paper which was a) the only paper I had that was big enough for the fabric square and b) salvaged from a past gifty delivery. it went ok but after drying some of the tissue separated from the fabric. hashtag yolo etc. I decided to use it anyway, and I think the moisture in the PVA was just enough to reactivate the paste on the paper backing, because the finished case came out beautifully smooth - and soft. I opted not to infill the cloth so it’s open weave cotton and feels as soft as a pillow to the touch.

the endpapers are also from Søstrene Grene, decorative paper 120gsm. The textblock is printed on 90gsm Munken Lynx Smooth Natural White, I wanted a whiter paper than usual as the chapter end notes have colour photos that I wanted to preserve. headbands are sewn on, the core is leather cord and the thread is embroidery thread.

the title is stamped on using rubber stamps from, you guessed it - Søstrene Grene. (they actually have letter stamps with the Scandinavian alphabet characters but the London store only has that particular set in all caps and the lower case set only had the English alphabet. luckily an æ is easily improvised and I have both a steady hand and a fine tip paintbrush for the circle over the å.) the paint is shimmery metallic fabric paint from Lumiere.

[0msorgssvigtet]

Opnår neurotypiske mennesker nogensinde stadiet af: Mit hoved snurrer, jeg ser sløret, og jeg har hovedpine, så det trykker lige der ved øjenbrynene og tindingerne. Og om det galt mit liv, ville jeg ik ku læse en sætning, bestående af mere end to ord. Nyser jeg føles det lidt som om mine øjne måske ryger ud af hovedet, eller mine tindinger eksploderer? Ja undskyld, ingen af os nød godt af det billede.

Altså uden at det fordi de påvirket af et eller andet, om det så var alkohol eller tømmermænd. Jeg føler jo, for mit eget vedkommende, at bare en simpel dag med 8 timers social samvær ender ud i absolut mass destruction, af min funktionsevne. Elleeer en dag som bare består af mere end max 2 aktiviter som indebærer andre mennesker. Dvs. Skole, Netto, møder, lægen, apoteket, bussen. Alt der indebærer at gå ud for en dør faktisk. Ja og så keep in mind, jeg bor endda med andre mennesker.

Jeg smider alt på gulvet: Indeholdet i min taske, for at finde det jeg nu mangler, fordi jeg jo har pakket alt til dagen, så jeg ik sku mangle noget. Alt tøj, på gulvet, selvfølgelig. Alt der var på sengen, ned på gulvet - selvfølgelig. Overfyldt natbord, tag alle smykkerne af, og mas det ind på den plads; der ikke er der. Pas så lige på, du ikke vælter den der kop med vand - eller din morgenmadsskål, du stadig ikke er gået ned med; som du nok ikke gør før i morgen tidlig fordi: “ikke mere i dag”. Glemt at oplade absolut hvert og et, af de elektroniske dimser man nu bærer rundt på. Stadig ikke taget det tørre vasketøj ned. Glemt at spise aftensmad, og skulle du egentlig tisse, for 3 timer siden? Der så fucking meget, basale behov, som bliver et fucking bjerg at bestige.

Hvis jeg er heldig er vi klar igen, på max niveau, en dag eller to efter jeg har ligget i sengen; under 9 kilos kugledyne. Og lav det gerne til 18. Desuden kræver jeg ca. 11 timers søvn for at være bare lidt veludhvilet. Når jeg så er genopstået fra de døde, så skal jeg jo også lige fixe, den lavine jeg har taget med i faldet, fra min dags begivenheder. Trives jeg i fast struktur, så kan jeg godt dagligdagen, men alt der afviger; ryger vi tilbage i et hul efterfulgt af lavinen.

Tænkt at: 2 indlæggelser, 6 år i b/u psyk, et pragt-eksemplar af en svingdørspatient, som kun fik det værre - og så et ligegyldigt, men ødelæggende forløb, hos en elendig privat psykiater. Alt sammen skulle ende ud i 0 og niks. Altså hvor og hvordan er de her mennesker egentlig uddannet, ku man godt komme til at tænke. Skriger jeg ikke funktionsnedsættelse, eller ser alles hverdag sådan ud?

Tænk at min misbrugsterapi, i mit voksne liv, skulle konstatere adhd&autisme, med en lille smule ptsd oveni hatten. Fordi at de fleste andre, som træder ind af samme dør, sjovt nok, døjer med præcis samme smøre. At det er stedet man endelig kan blive anerkendt. Når alt andet har svigtet, og der ikke mere hjælp er at hente. Selvom man som denne autist altså ikke har et misbrug. Fordi jeg er en autist, med en syg rygrad, der gør hvad der bliver sagt. Jeg har dodget misbrugsbehandling i 6 år, ved at “klare det selv”. Selvom jeg tit og ofte kan tænke, “ej hvor gad jeg godt ødelægge mit, i forvejen; røvsyge lorte liv, med en solid mængde stoffer”. Men jeg gør det jo ik for helvede. Jeg har bare lyst. Fordi det nogle gange, helt seriøst, kan føles som den mest konstruktive løsning, med mit negative sind. Det var indtil jeg fik af vide “de har en psykiater”, og jeg så en smal sti med skiltet “smutvej”. Men ja, selvmedicinering er jo ligmed misbrug i den danske stat, og man må tag hvad man kan få i denne velfærdstat.

[christineforevigt]

er det ikke ligemeget om de kan læse dig? om de kan se lige igennem dig? må de ikke godt det?

[litteraturhistorikeren]

Introugen i Belgien er ved at være slut. Det er anderledes at være på udveksling for anden gang. Jeg er blevet ældre, og jeg hviler mere i mig selv. Det har været mere udmattende, end jeg husker det, da jeg for 1,5 år siden rejste til Finland for første gang. Jeg har et mindre behov for at sige “ja” til alt, et mindre behov for at blive venner med alle; jeg har mødt tre meget søde mennesker, en østrigsk fyr, en ukrainsk fyr og en amerikansk pige, som jeg kommer enormt godt ud af det med. Jeg vil hellere have få gode venner end mange bekendte.

For 1,5 år siden ville jeg have taget med til alt i en introuge, men nu er jeg drænet. Jeg skipper det hele i morgen, de sidste infosessioner og ugens sidste fest. Jeg har et større behov for at hvile ud og passe på mig selv. Jeg vil sove længe, købe god morgenmad, læse, slappe af. Måske ses med min smukke fyr med de smukke dådyrøjne, han får fri fra arbejde kl. 22 i morgen, og hans selskab er ikke drænende for mig, det er bare rart. Sommerfugle i maven, jovist, men også rart.

Overordnet set har det været en god introuge, og jeg har en god følelse i maven omkring det her udvekslingsophold i Belgien

[1spaender]

Min egen højskole oplevelse kunne godt have været mere vellykket,

men det er så længe siden nu, at jeg ikke ser sådan på det mere. Det er ikke særlig længe siden. To-tre år siden. Laura Ringo holdt oplæg for os dengang. Der læste hun op fra ‘Grundtvig er død’ og forklarede hvordan og hvorledes, tankerne, temaerne, perspektiverne etc. Jeg havde købt bogen inden opholdet fordi, at jeg tilfældigt havde set den i en reklamevideo på facebook. Jeg troede også, at bogen foregik på den højskole, jeg selv skulle på. Fjollet. Havde ikke undersøgt det særlig grundigt, tror bare tanken var sjov. Så kunne jeg læse en bog, der foregik på skolen, skrevet af en tidligere elev, som senere også blev skrivelærer, alt imens, at jeg selv gik på skolen. Romantisk. Jeg har her to-tre år senere læst bogen for første gang. Inden mit eget højskoleophold havde jeg højst læst bagsideteksten. Jeg læser ikke. Jeg slugte den på en dag. Har ikke prøvet at blive blæst bagover af noget på den måde, som denne her. Det er det mest absurde, jeg har læst længe. Jeg læser jo heller ikke, så det er ret ligetil.

Selvom at bogen handlede meget om hovedpersonens sexliv, sexdrive, fantasier, lærer-elev relationer, magtforhold, grænser generelt, fik den mig alligevel på mærkelig vis tilbage på højskolen. Jeg gik ikke i seng med mine lærere, vil jeg lige sige. Jeg tænkte på det en gang, havde den mest dragende fotolærer du kan forestille dig, men det var også det - Selvom at de fysiske forhold ikke var de samme, var jeg helt tilbage i højskole boblen. Og det er ikke så ofte, at jeg er det mere. Det er ligesom er afsluttet kapitel, for nu i hvertfald. Alle minderne kom simpelthen tilbage.

Rygeren, gården, samtalerne, værelserne, foredragssalen, kæresten, senere kærestesorgerne, omgivelserne, vennerne, lærerne, stemningen, morgensamlingen, fagene - alt.

Den var - og er - så meget på grænsen hele tiden, og jeg var konstant i tvivl om, om jeg elskede, beundrede eller havde sygeligt ondt af hovedpersonen Petra. Eller om jeg væmmedes ved hende. Tror faktisk, at jeg kom frem til, at det lidt var det hele på en gang. Så værsgo, her fik du lige: En lille (kæmpe) anbefaling.

Ps. til alle dem der ikke læser eller hader at læse: [jeg læser imens, at jeg lytter, er ikke særlig stærk til at huske, holde koncentrationen, eller vende frem og tilbage til en bog og stadig formå at holde styr på handling, karakterer etc, så jeg låner bogen som lyd på e-reolen, og læser i den fysiske fra biblioteket imens, helt gratis, bare et lille tip. Det er jo nok ikke nyt, men det er lidt nyt for mig. Det har aldrig været så lækkert at læse/lytte som nu, lol]

Kh M

[useless-denmarkfacts]

Skamløs selv-promovering fra admiralen kommer her:

På fredag klokken 19:15 på Torvet inde i KUA (Søndre Campus for de gudløse), vil undertegnede læse digte op og fortælle om et par af alle de queer mennesker, der har levet på kloden før os.

[mokulule]

Get to Know Better:

Tagged by @clockways

Three ships: Currently mainly Dead on Main (Danny Fenton/Jason Todd). Other favorite ships include Noctis/Nyx from FFXV and Tony/Loki from the MCU, but I multiship so as long as the story is good.

First ever ship: Oh I don't know what counts as ship, I kinda want to say Robin Hood and Lady Marion, but like not from a specific thing, I basically watched and read any and all Robin Hood media I could get my hands on as a kid, so it feels like my first ship. Though I wasn't looking for it for the romance, more for the adventure.

Last song: Song that pops in my head is Hold Me Like A Grudge, which is probably not technically the last song I listened to, but I listen to it a lot, it's on my Dead on Main playlist XD

Last movie: I watched Elemental spontaneously the other day (I liked it), last movie in the cinema was Across the Spider-verse.

Currently reading: I don't have a current book, I binge read usually so unless you catch me at very specific times I won't have a current book. The last physical book I read was Bogen der ikke ville læses (The book that didn't want to be read) for my son.

Currently consuming: Water, but soon I will make breakfast, I have eggs, toast and avocado planned and it will be yummy.

Currently craving: A bit more sleep, but my SO is snoring really loud, so I got out of bed at 4.30 am Tagging with no pressure @kaelinaloveslomaris, @spell-cleaver

[pastelfarvet]

Tror jeg skal skrive og brodere og læse Strunge i weekenden, hvis jeg ingen andre planer får

[ejendommelig]

Har min sidste (forhåbentlig) mundtlige eksamen nogensinde om to dage og jeg er nervøøøøøøs. Skal arbejde i dag så jeg ikke behøver at tænke så meget over det, men i morgen bliver et helvede med at læse op og om og igen og igen. Det samme kapitel igen og igen, for måske har jeg glemt noget allerede?

[maelkevejen]

Jeg kan ikke mærke noget

Jeg bliver glad, når folk siger tillykke og fortæller, at det er stærkt gået eller at de er stolte af mig, men det føles som om, det ikke når helt ind. Jeg kan ikke rigtigt mærke noget. Jeg føler mig apatisk. Og jeg bliver nærmere nervøs ved tanken om, at jeg skal igang med at søge job og melde mig ledig. Det har jeg slet ikke lyst til? Det jeg har lyst til er… ingenting? Jeg har lyst til at sidde her og bare… eksistere på et minimum. Ikke tage stilling til noget.

Havde en kollega, der i dag spurgte mig, om jeg havde “snakket med dem om jeg kunne blive” og da jeg svarede nej, sagde han, at det skulle jeg da have gjort. Men jeg har ikke lyst til at blive; jeg kan knapt tage mig sammen til at møde op, hvis jeg skal være ærlig, og jeg aner ikke, hvordan jeg skal indhente den minusflex, der hober sig op. Jeg er så træt og jeg har nærmest minus motivation til det job; det siger mig virkelig ingenting, og jeg skammer mig over, hvor lidt jeg kan mønstre. Jeg har virkelig ikke lyst. Jeg har simpelthen ikke lyst til noget.

Og det mærkelige er, at jeg ikke føler mig kompetent i min faglighed. Jeg er… ikke rigtigt stolt af mig selv, og jeg ved ikke, hvorfor jeg fik 10, for jeg synes næsten kun, jeg fik kritik til forsvaret. Ikke at jeg blev ristet, men jeg havde svært ved at svare på deres spørgsmål, fordi jeg skrev speciale i forvaltning; og jeg er i virkeligheden hverken naturforvalter eller biolog, men landskabsarkitekt. Og jeg havde altså bare ikke tid til at læse frygteligt meget op på de ting, de spurgte ind til, da det endelig kom til stykket, og de grinede med mig, da jeg til forsvaret sagde, at jeg på en eller anden måde lidt syntes, det var tilforladeligts situationen taget i betragtning. Så de var enige, og det var rart. Men det, jeg fik mest ros for var opsætningen og censor (eller var det vejleder?) sagde “er det her noget I bliver undervist i”, og jeg var prøvede ikke at vise, at jeg var sådan 😐🤨 for hvor skulle de også vide det fra (de var jo biologer), men jeg… altså… jojo, det var okay (i mine øjne) sat op, og helst sikkert også pænere end de fleste andre uddannelsers specialer på science-fakultetet, men det er ikke, altså, det er ikke ekstraordinært på landskabsarkitektur. Censor spurgte, om jeg selv havde betalt for at få det trykt, som om det også har specielt, men det er det altså ikke; vi er de eneste, der skal aflevere trykte eksemplarer - fordi det er en essentiel del af uddannelsen at kunne præsentere et produkt på den måde. Og jojo, jeg kunne i princippet bare have printet det ud i A4 på uniprinterne, men det ville være, altså det ville lidt være absurd i mine øjne, altså det kan man ikke. Så forhåbentligt et det ikke det, der har trukket op. Det er jo indholdet, der skal være det vigtige. Ikke?

Men… ja… jeg føler, jeg har kastet mig ud i noget faktuelt, der egentlig ikke er mit kerneområde, og som jeg derfor ikke er ordentligt kompetent i, mens jeg flygter fra min egen faglighed. Jeg er ikke… jeg føler mig ikke dygtig som landskabsarkitekt. Jeg kan favne bredt men ikke dybt og jeg excellerer ikke indenfor mit egen faglighed. Jeg ved ikke rigtigt, om jeg kan stole på min egen faglighed. Jeg ved ikke rigtigt, hvad jeg kan… ikke nok, føles det som om. Og jeg forventer med gru og stor, stor nedtrykthed, at jeg ender i det kommunale som sagsbehandler og projektmanager i noget jeg slet slet ikke har lyst til at sidde med, fordi jeg ikke har nok designerfaring eller -selvtillid.

Det var ikke det, jeg ville. Jeg føler virkelig, jeg spiller komedie for alle. Alle dem, der tænker, jeg er dygtig, gør det fordi de ikke selv er landskabsarkitekter og derfor ikke ved, at jeg slet ikke er det.

Jeg er bange for, at jeg ikke… ikke ender et sted, jeg kan lide at være, og at jeg også her kan se frem til en fremtid, hvor jeg bare visner hen og bliver en skygge af mig selv, fordi jeg ikke får gjort noget ved det. Jeg skammer mig. Hvordan går man fra et specialeforsvar med et tital og skammer sig i frygt og ængstelighed? Jeg er bange for, jeg i virkeligheden ikke dur til noget.

[dualistisk]

jeg har et håb om at starte på uni får mig i momentum igen; jeg føler jeg har mistet fart og faktisk endt med at ha stået stille i rigtig lang tid. jeg håber at jeg kan få en hverdag hvor jeg kan få lov til at få det bedre. jeg vil starte til en sport, helst i forlængelse af min dag på universitetet, et eller andet hvor jeg kan få det udseende og fysiske helbred jeg ved jeg fortjener. måske kickboxing.

jeg vil være mere på tværs med min identitet. mine pronominer skal fastholdes og det er kun mig der kan gøre det. jeg skal også have det udadvendte billede med, gå i det tøj jeg vil, tage makeup på hver dag, også selvom det bare er to streger under øjet. jeg skal have mit image, jeg skal afspejle mit indre med mit ydre.

og så skal jeg lære. jeg skal lære det jeg brænder for, jeg skal læse, skrive, snakke og høre engelsk hver eneste dag. og jeg kommer til at elske det.

please lad mig elske det

[0msorgssvigtet]

Nå ja, apropros sindsyge ting at tage sig til, så er jeg også begyndt at læse igen. Smid gerne nogle anbefalinger.

[aseksuelledk]

Glædelig Ace Week 2023! Har du aldrig hørt om aseksualitet før - eller vil du gerne vide mere, end du allerede gør? Så er det nu, du skal læse med i denne tegneseriestribe, der forklarer, hvad aseksualitet er for en størrelse. Hver dag resten af ugen kan du blive endnu klogere, når vi i Foreningen for Aseksuelle i Danmark (FAD) med en videorække lader aseksuelle besvare nogle af de spørgsmål, som vi oftest får stillet. På lørdag kulminerer det hele med, at vi stiller os ud i det åbne på Nytorv i København og går i dialog med dem, der er nysgerrige på, hvem vi er! 

Tegneserien er tegnet af Sofie Tornemark Hansen - https://www.tornemark.com/