#mobning

[marmorenshud]

weird how i always grew up being told that english is a more specific language (than danish) when that is simply not the case. especially in more relevant grammatical cases where the specification actually makes a difference in meaning, rather than just having many synonyms, the one i most often think of being showing ownership. For example:

Han tog HANS hat = He took HIS hat

Han tog SIN hat = He took HIS (OWN) hat

this is what I also sometimes refer to as the "gay porn problem", as some of you may be familiar with. It has a very real application because if you have a scene with two male characters, it quickly gets a lot of his's and you get confused as to who is doing and grabbing what of whose's. this solves that problem. sure english has a lot of synonyms for "cabin" that slightly vary in vibe. but your gay porn is confusing. so. whose the real winner

[horrifichoodedfigure]

can you people not put what media youre talking about IN the post please,

[christineforevigt]

”Konteksten behøver jo ikke at være barndom, som psykologer typisk bliver anklaget for at beskæftige sig meget med. Det kan det være. Men det kan eksempelvis også være mobning, marginalisering, diskrimination, traumer og så videre, og oftest er smertens kontekst en kombination af flere forskellige faktorer. Jeg har som psykolog haft så mange forskellige forløb med folk, der har haft det dårligt, og i næsten alle tilfælde giver det meget mere mening at kigge på konteksten af deres liv for at forklare deres smerte end at kigge på en eller anden hypotetisk sygdom,”

[danskeninjass]

Velkommen til DanskeNinjass, det stærke "real" seriøse, men også sjove CSGO-community med over +180 medlemmer og en tilgang på mellem 15 til 30 nye friske Ninjass per måned! Vi er mere end bare et almindeligt CS:GO-fællesskab. Vores server blev skabt for at give en tryg og hyggelig plads for alle, uanset baggrund og udfordringer. Vi ønsker at skabe et inkluderende miljø, hvor alle kan være sig selv, uden frygt for mobning, trusler eller upassende bemærkninger som man desværre oplever mange andre Discord serverer.

En særlig grund til at vi har skabt DanskeNinjass er for at give et sted for folk med særlige udfordringer, som fx A.D.H.D., COD, Tics og andre lignende tilstande. Vi ved, at det kan være svært at finde et sted at spille og slappe af, hvor man kan føle sig tryg og accepteret, især når man har særlige behov. Derfor ønsker vi at tilbyde et rum, hvor alle kan være en del af fællesskabet og få den støtte, de har brug for.

Vi ønsker også at byde særligt velkommen til folk på institutioner og opholdssteder. Vi forstår, at det kan være udfordrende, at have brug for et fri sted, hvor man kan slappe af og have det sjovt, og det er netop derfor, vi har skabt DanskeNinjass. Vi ønsker at give dig en tryg og hyggelig plads, hvor du kan møde nye mennesker og have det sjovt.

Så hvad venter du på? Tag med os og bliv en del af vores stærke fællesskab! Vi afholder MM-kampe, Wingman og vores egen PopFlash Server med mulighed for at spille 1vs1, 2vs2, 3vs3, 4vs4 og 5vs5. Der er også løbende giveaways og konkurrencer, så det kan være dyrt at være væk fra DanskeNinjass for længe. Og husk, uanset hvem du er eller hvilke udfordringer du måtte have, er du altid velkommen her.

[aeseloere]

True stories: Mille - Min vej væk fra stofferne, af Louise Roholte

ANMELDEREKSEMPLAR: Mille bliver holdt udenfor af de andre piger i klassen. Hun kan ikke forstå hvorfor. For ikke være alene hænger hun ud sammen med sin ældre fætter Rasmus og hans venner. Her er hun en af flokken. De går væk fra skolen i pauserne for at ryge. Da de en dag spørger, om hun vil være med til at ryge hash, er hun slet ikke i tvivl. Selvfølgelig skal hun det. Så går det pludselig stærkt. Alkohol og stoffer bliver en del af hverdagen. Mille bliver god til at stikke af hjemmefra om natten for at feste med de ældre drenge. Selvom miljøet er hårdt og hun må finde sig i lidt af hvert, føler hun sig for første gang hjemme. 

Bogen om Mille bygger på en virkelig person og hendes liv. Virkelighedens Mille har fortalt sin historie til Louise Roholte. Det er der kommet en stærk fortælling ud af. Fortalt med nedslag i Milles liv, kommer vi helt tæt på og er med hende i den føste brandert og rus som ganske ung. Ensomheden er mærkbar og Milles drivkraft. Fætteren Rasmus er måske den eneste, der forstår hende. 

Romanen, der er blevet til i samarbejde med Ungdommens Røde Kors, er tankevækkende og skræmmende - og af den slags der er umulig at lægge fra sig igen. 

I samme serie er der også udkommet True stories: Kasper - Mit liv som børnehjemsbarn.

True stories: Mille - min vej væk fra stofferne, skrevet af Louise Roholte, Gads Forlag, 2021. 168 sider. 

Tak for anmeldereksemplar fra forlaget.

[bentejakob-blog]

💕Shhh.Stilhed. Tak✌💕⭐. Det er sjældent jeg tysser på andre mennesker. Men for nylig oplevede jeg noget der for mig var helt grænseoverskridende. En dansk ung pige var øjensynligt gået helt viralt på den ufede måde. Med et billede hun ikke selv havde ønsket offentliggjort. Billedet var taget af hvad hun troede var en veninde📱- sådan i smug. Billedet blev delt og kommenteret på diverse sociale medier🔃💬. For mine øjne sad jeg og fulgte med i hvordan hun blevet nedgjort. Udstillet. Latterliggjort. Hånet. Hendes telefonnummer delt. Af voksne. Af forældre der kendte pigen😖. Af jævnalderne. Og en stor del der kendte hende. Og en stor del der ikke gjorde. Alle var de enige om at det var hendes egen skyld. Hun er 13 år. Et barn. Normalt tysser jeg ikke på folk. Det gjorde jeg der. Kan vi lige blive enige om at mobning aldrig er ok. At udstille andre er aldrig ok. At nedgøre andre er aldrig ok. Og kan aldrig retfærdiggøres. I det tilfælde er det ok at tysse. Stilhed.Tak! Kan os voksne venligst stå sammen om at hjælpe hinanden og være forbilleder🙌✌🙏💕? Det håber jeg. De unge er sårbare nok i forvejen. 》videoscroll: En lille huskesang og reminder. Jeg oplever heldigvis at tonen her hos mig på instagram er rigtig god. På den måde har jeg måske verdens bedste følgere! Der er ingen grimme ord eller nogen der nedgør hinanden. Her er der heldigvis plads til alle! Tak🙏🙌💕 Kærlig hilsen Bente✌⭐💕💘 #bekinddomagic ------------------------------------------------------------------------ #stopmobning #stilhed #skam #selvværd #socialemedier #voksentid #venner #digitalemedier #elskhinanden #spreadlove #mobning #brydtabuet #goodvibesonly #forældre #veninder #venskab #talordentligt  #kommunikation #ig_denmark #medier #børn #danmark #dansk #grænseoverskridende #dueraldrigalene #morogfar #ungdom #perfektuperfekt https://www.instagram.com/p/B1smz0ZlEZ9/?igshid=774fxxndwwyr

[tomomoni]

SO UHHH. HOW WE FEELING??? [@fear-of-victory.]

KDJSHFJSHRHDJS,SSMHR

[ftmdemi-male-blog]

Gender dysphoria --- Kønsforvirring

(Danish below for those interested ^^)

In this post, I want to talk about what it’s like to grow up in the wrong body. How it is to be born with the wrong sex and which effect it has had on me. I’m not going to claim that everyone is feeling the way I did and still do. I can only tell what I felt. Remember, the only one who can be a specialist on how you feel is you. 

As a small kid, I didn’t really feel the gender dysphoria. I was out playing with the boys and I was hardly aware I had female genitals instead of male. I didn’t really pay attention to it back then. My gender dysphoria didn’t really start until puberty hit. And god, did it hit. I’ve always been the big kind of girl. before puberty, I was small and skinny. I was tall, yes, but I was skinny and slim and didn’t really have any insecurities with myself. Not in that aspect at least. I have always been late developed compared to my other peers. My boobs didn’t start growing until I was well into year 13. This is where my world came falling apart. I wasn’t aware that that was what was going on back then, but looking back at my life a decade later, I understand better. 

I remember when everyone in my year developed boobs - and even the ones below my year - I wanted them too, or so I thought (I’ll do a post on bullying soon and that should explain this problem). I didn’t really get them for a while. Not until I was like 13 or 14 did I begin to develop anything remotely close to being boobs. But then I got them. And I got them big. Hips settled too, and that’s when everything went downhill. Combined with other things happening in my life (here I’m going to refer to the future blog on bullying too), things got heavier. Literally. I gained weight like crazy. I was eating for comfort as bullying started and the more I ate the bigger I got. And the bigger I got, the bigger my boobs and hips became too, and the sadder I became. Bottom line, everything was SHIT when I was a young teen. And I hated wearing bras. I was always self-conscious when I wore bras. I hated wearing them and tried not to, but shit happens and newsflash, when you get so big you get boobs you can’t control until wrapped tightly in something.

Like I said, I’m tall. I’m a full 183 cm (6ft). As a female that is tall. I like being that tall. Well, I like it now. I didn’t like it when I was younger. I hated gaining the attention that came with being so tall. I didn’t feel good about myself and I hated people looking at me like I was some sort of zoo animal. Being placed in awkward situations as a teen has kept me from seeking out a social life. I didn’t want people to look at me and I simply didn’t feel good among others. I stayed away from social contexts until I found a way to bond with people online. I made friends online instead of real life friends. I lived in a very isolated bubble where I only engaged in chats online and refused to go out with real people. Making friends was simply horrible. I hated making new friends as everyone expected me to be a certain way for my sex. I was expected to wear dresses at family gatherings and I didn’t really feel like it. I have occasionally worn a dress before of my own will and liked it, yes. But not something I’d do all the time.

I haven’t really been keen on shaving. I’ve always considered myself lazy. While I do like the feeling of smooth legs, I can’t be bothered to shave. I like the hairy feeling too. Though it isn’t appreciated the same way for women to show off hairy legs and shorts, so of course I didn’t either. All in all, gender dysphoria has been one hell of a thing that I didn’t realize existed until a couple of years ago, and ever since I found out what was wrong with me I’ve been much more social and more likely to engage in social activities. I have amazing friends both online and in real life and they are all supportive this far. It’s wonderful really. I still have to tell my parents and the rest of my family, but I’m starting somewhere. And now that I’m out I’m feeling like it’s time for me to start working on getting a body I like. I’m starting at 93kg and will lower my weight into one where I can consider binding. My chest is simply too big to bind now. 

So here goes a starting picture for my way to become the male body I want to be.

That being said, I would love it if you’d write to me, ask questions or whatever. I want to talk to other trans people, or supporters/allies ^^

DANSK!:

I denne post vil jeg gerne tale om hvordan det er at vokse op med den forkerte krop. Hvordan det er at vokse op med det forkerte køn og hvilken effekt det har haft på mig. Jeg siger ikke at alle har det sådan. Mange kan sagtens have det anderledes. Jeg tror ikke på at der er andre der har det præcis ligesom jeg har det. Husk, at den der bedst ved hvordan du har det, er dig.

Som barn mærkede jeg ikke rigtig min kønsforvirring. Jeg legede med drengene udenfor i skolegården og jeg bemærkede knap nok jeg havde kvindelige kønsdele hvor drengene har haft noget andet. Jeg lagde simpelthen ikke mærke til det. Min kønsforvirring startede ikke rigtig før jeg ramte puberteten. Og vor herre bevares, den ramte. Jeg har altid været en stor pige. Før puberteten var jeg slank og tynd og havde ikke rigtig nogle usikkerheder omkring min krop. Jeg har altid været langsomt udviklet rent fysisk. Mine bryster begyndte ikke at udvikle sig indtil jeg var godt inde i mit 13. leveår. Det var så her at mit liv begyndte at falde fra hinanden. Jeg var ikke bevidst om at det var det der skete, men nu da jeg kigger tilbage et årti senere, så kan jeg godt se sammenhængene.

Jeg kan huske dengang alle omkring mig udviklede bryster - selv dem der var yngre - jeg ville også have dem. I hvert fald troede jeg det (jeg vil skrive et indlæg omkring mobning der skal give lidt andet forståelse af dette). Jeg fik dem jo ikke indtil jeg var 13-14 år. Det var først der at jeg begyndte at udvikle noget det kunne kaldes bryster overhovedet. Så jeg dem dog. Og de kom meget. Jeg fik store bryster og brede hofter. Det var her det begyndte at gå ned ad bakke. Kombineret med de andre ting der skete i mit liv på det her tidspunkt (jeg referere til indlægget om mobning der kommer snart), blev tingene tungere. Bogstaveligt talt. Jeg tog på i vægt som åndsvagt. Jeg trøstespiste som mobning blev værre, og jo mere jeg spiste jo større blev mine bryster. Og jo større de blev, jo mere ked af det blev jeg, og så spiste jeg mere. Pointen er, at alt var bare lort da jeg var teenager. Og samtidig med at mine bryster var store, hadede jeg at gå med BH. Jeg var altid meget selvbevidst når jeg havde BH på. Jeg hadede at have dem på og prøvede at lade være. Men ja, jeg havde så store bryster at gå uden en eller anden form for kontrol ville være til fare for mine omgivelser.

Som sagt, er jeg høj. Jeg er 183 cm (6 fod) høj. Som kvinde (fysisk) er det højt. Jeg har egentlig altid godt kunnet lide min højde. Altså, jeg kan lide det nu. Jeg syntes ikke den var så fed da jeg var yngre. Jeg hadede al den opmærksomhed jeg fik. Jeg kunne ikke lide at folk kiggede på mig fordi jeg var så høj. Jeg følte mig lidt som et dyr i zoo. Jeg opgav at opsøge sociale situationer som ung. Jeg gad simpelthen ikke at folk skulle kigge på mig. Jeg undgik simpelthen sociale samlinger og stak af til et online liv med en online identitet. I levede i en online bobbel og nægtede at gå sammen med andre. At få venner var simpelthen så forfærdeligt. Jeg hadede at danne nye venskaber da alle havde forventninger til hvordan jeg skulle opføre mig fordi jeg er født en pige. Folk forventede at jeg havde kjoler og nederdele på til familiesammenkomster. Og det gad jeg rent faktisk ikke. Jeg har dog haft feminint tøj på nogle dage og haft det godt med det, så jeg afviser det ikke helt. 

Jeg har aldrig rigtig været glad for at barbere mig. Jeg troede bare jeg var doven, men jeg har altid været fascineret af hår på kroppen. Jeg er så heldig jeg har PCOS oveni, så jeg har mere mandlig behåring end andre kvinder. Jeg gider simpelthen ikke at barbere mig hele tiden for at holde hår nede. Men på den anden side så gør jeg det da piger ikke ses med hår på benene når de har shorts på. Så det gør jeg heller ikke. Ikke endnu i hvert fald.

Alt i alt har kønsforvirring været noget af rutsjebane som jeg ikke anede eksisterede indtil for et par år siden. Efter jeg har fundet ud af hvad der ‘var galt’ med mig, har jeg været noget mere ude i det sociale billede og har fået nogle fantastiske venner også. Både online og i virkeligheden. Og de støtter mig alt hvad de kan. Jeg skal stadig have fortalt min familie det men jeg har fået startet processen med at komme ud. Nu er det mere tid til at arbejde på min krop i stedet for, så jeg kan føle mig bedre tilpas med mig selv. Jeg starter på 93kg og vil arbejde mig ned så jeg kan overveje at binde. Mine bryster er ganske enkelt for store til det nu. Ovenfor det danske afsnit er der billeder af it statspunkt, så håber jeg på det bedste. Motivationen er i hvert fald i top.

Nu hvor jeg runder af, er i mere end velkommen til at skrive til mig, spørg og generalt bare snakke. Jeg vil gerne snakke med andre trans personer. 

[fantastikceo]

Mob Psycho 100 1.Sezon 11 & 12

Mob Psycho 100 1.Sezon 11 & 12

[repentingeverydayjewdoe]

Royalty is in the blood of jesus #mobn (at North Atlanta, Georgia) https://www.instagram.com/p/B1wmvnqAjZT/?igshid=72pwck2moaq8

[biconshigeo]

"good mobning," i say. do i have a cold? or do i just like mob.... who knows

[avangee]

[studentikos]

seriøst har anders hemmingsen nogensinde udrettet noget godt?? manden tjener penge på andres underholdning og deler mobning og udskammer andre mennesker. hvorfor er det lige, at han er i sjov

[aeseloere]

Farlig ven, af Bo Skjoldborg

ANMELDEREKSEMPLAR: Vennerne Dizzy og Mango går i 6.klasse. Der sker ikke så meget. Dizzy er lidt vild med Alberte med det søde smil. En dag starter Heino i klassen. Han er anderledes men også ret cool. Lige indtil falske sms'er bliver sendt rundt, og der optages onde videoer. Det går snart op for Dizzy, at han ikke er til at stole på. En nat på kirkegården er det ved at gå helt galt... 

Bo Skjoldborg har skrevet en spændingsroman af den slags, der rammer lige ind i en genkendelig hverdag. Heldigvis er der ikke en Heino i alle klasser, men i en tid hvor alle har mobiler, er den digitale legeplads et aktuelt emne. Farlig ven kan læses af både drenge og piger, og kan med fordel købes som klassesæt og læses i 6. klasse. Denne børneroman vil være et godt udgangspunkt til at snakke om mobning, digital dannelse og venskaber. 

Farlig fjende er en selvstændig fortsættelse og er også udkommet. I 2021 udkommer sidste bog Farlig hævn. 

Farlig ven, skrevet af Bo Skjoldborg. Forlaget Werther, 2020. 143 sider

[tankegangen]

23-08-2020

Der er en pige i samme opgang som mig, som tidligere har været i ugeavisen, hvor hun fortalte om sin hverdag med OCD, mobning, det at flytte skole så ofte, man ikke når at få et forhold til nogen i klassen. Nu er hun så droppet ud, da mobningen og hendes OCD blev for meget. Fucking synd, igos.

Jeg snakker så med min far om det (fejl), og fortæller, at hun kan bruge op til 3 timer på at gå på toilet, fordi hun skal igennem så mange ting og røre ved bestemte håndtag i bestemt rækkefølge osv. Jeg siger så, at det må være fucking hårdt at leve med, at man ikke bare kan sige “nej, det gider jeg ikke lige i dag.” Agtig. + man regner lidt med, at ens hjerne er på hold med én, men næh nej. Den skal fucke op, og gøre ens liv lort. Tak for intet.

Så siger min far (KONGEN af forståelse altså) “jeg fatter det ikke. Der er fandme ikke noget, der skal stå i vejen for mig og mine toilet besøg. Hvorfor lader hun ikke bare være med det?”

Hvordan forklarer man en mand, der mener psykiske sygdomme er noget “man bare skal komme over” noget som helst?

Kan godt forstå, hvis I er jaloux over, jeg har sådan en forstående far.💅🏼🤷🏻‍♀️🤠🤡