#pletteric

[revenant-coining]

[ID: 2 rectangular flags with 7 equally-sized horizontal lines. colors in this order and reflected after the last listed color: black-blue, dark blue, dull blue, blue. in the center of the flags is a blue circle. inside the circle of the first flag is black-blue text of an uppercase and lowercase letter P. End ID]

flags for Pletteric: a gender related to the letter 'p'. coined here (link)

[ID: a blue line divider with a blue spiral in the middle. End ID]

[nesrodesigns]

Pink Letter P 4

[visdiefje]

waarom zijn duiven eigenlijk zo. enkele droge takken op een stenen vensterbank en daar gaan we onze baby dan in grootbrengen. plus we schrikken ons te pletter elke keer dat er iemand door het raam naar buiten kijkt. maar nee dit is dé plek voor ons

[ditte-i-brisbane]

Melbourne, Phillip Island, Wilsons Prom og Melbourne igen

Efter turen på GOR tog Brita, Chiara og jeg nu til Melbourne. Australiens svar på en europæisk hovedstad. Jeg havde glædet mig meget til at opleve byen, da hverken Brisbane eller Sydney som by havde sagt mig helt vildt meget. Områderne omkring de to byen er virkelig fede, men selve byerne og bylivet var ikke helt min smag. Heldigvis viste Melbourne sig at være mere mig!

Byen er propfyldt med graffiti og kunst i de små gyder omrking de store gader. Det er så fedt at gå rundt i bylivet og opdage de mange farver og former. Derudover er Melbourne og selvdøbt kaffehovedstad, og har måske den bedste kaffe i hele verden. Dette skulle da komme an på en prøve, og jeg blev virkelig godt overrasket. Kaffen smager helt fantastisk. Jeg tager hatten af.

Her i byen fik vi spist en masse forskelligt mad også, og det har alt sammen smagt helt vildt godt. Vi fik også danset lidt og drukket billige øl på Workers Club som havde et mandags tilbud, hvor man kunne få en fadøl til 4 dollar. Det er altså meget billigere end de vanlige 10-18 dollar vi må give for fadøl her Down Under. Rigtig dejlig tip fra Eva :)))

Brita skulle desværre rejse hjem om morgenen d 20. december, så efter tre dagen i Australiens største by (den har lige overgået Sydney), måtte Chiara og jeg tage afsked med hende. Det var en hård morgen, da Brita jo var hende jeg delte værelse med i Brisbane, og derfor har været en stor del af mit udvekslingsophold. Jeg var meget glad for, at jeg fik lov til at dele oplevelsen af GOR og Melbourne med hende <3

Chiara og jeg tjekkede også ud af vores hostel i Melbourne d 20. december og kørte ud af byen. Vi ville nemlig gerne bruge noget mere tid i den flotte natur, der også omringer Melbourne. Og heldigvis havde vi vejret med os denne gang!

Vi fik kørt til Phillip Island der ligger ca 2 timer øst fra Melbourne. Det var egentlig en meget spontan beslutning at tage dertil, da vi bare så et vejskilt med Phillip Island på, hvorefter Chiara sagde hun vidst nok havde læst om den ø et sted. Det viste sig så, at Chiara havde læst at man kunne se pingviner på denne ø. Vi kørte dertil uden de store forventinger, og med håbet om måske at spotte en pingvin eller to. Jeg kan bare love jer for, at vi fik en på opleveren. Dette er måske en af de mest fantastiske (små)øer jeg nogensinde har besøgt. Vi fik både set helt vildt flot natur og så mange forskellige dyr! Der var grå gæs med gulgrønne næb, sorte pletter på ryggen, røde ben og sorte fødder. Der var mørkebrune wallabies med hvide striber i hovedet og en hvidplettet hale. Også var der de blå pingviner. De mindste pingviner i hele verdenen. Og ej hvor var de bare søde! Det var de samme pingviner som jeg så på Tasmanien, men denne gang fik jeg set dem i dagslys og meget tættere på. Det var så fedt! Chiara og jeg var begge helt oppe og køre over øen. Fordi den gjorde så stort indtryk på mig, fik jeg også lige lavet en lille video af den, som jeg lagde på instagram.

Efter to dage på Phillip Island kørte vi videre øst på til Wilsons Promontory eller bare Wilsons Prom. Dette var også en virkelig flot nationalpark med bjerge lige ud til kysten. Her fik vi gået en masse ture, og fik set en helt masse wallabies. De var virkelig overalt. Vi sov på en campingplads lige udenfor nationalparken, da den inde i parken var fuldt booket, hvilket viste sig at være en "blessing in disguise". På denne campingplads fik vi nemlig anbefalet at se solnedgangen nede ved stranden. Da vi sad og så på solnedgang kunne jeg pludselig se nogle underlige finne lignende ting ploppe op og ned i vandet. Altid i par. Jeg måtte ud og se, hvad det var, da jeg havde en ide om, at det måske kunne være rokker. Og det viste sig sørme at være rigtigt! I det lave vand lige op af kysten svømmede der så mange rokker. Og de var så tæt på kysten at man kunne gå ud og se dem. Der stod Chiara og jeg altså, og så på solnedgangen over vandet 1 meter fra en kæmpe rokke, der svømmede lige så stille rundt. Vi var så tæt på, at vi kunne se dens øjne og dens mønster på ryggen. Det var helt vildt magisk. Og for det ikke er løgn, svømmede der selvfølgelig også lige to pelikaner rundt i baggrunden af denne helt utrolige "scene". Det var nok den smukkeste solnedgang jeg har set i mit liv.

D 23. december kørte vi tilbage til Wilsons prom og gik lidt flere ture. Derefter kørte vi igen mod Melbourne, da Chiaras lillesøster landede i Melbourne lufthavn d 24. kl 10. Vi fandt en resteplads at sove på, og kørte afsted om morgenen d 24. for at hente Chiaras lillesøster.

Efter nogle store kram og lidt tåre, kørte vi med Chiaras lillesøster tilbage til det hostel, vi også boede på sidste gang vi var i Melbourne. Her læssede vi alle vores ting af, også fik vi gået lidt rundt i byen. Da det var ved at blive aften, tog vi lidt fint tøj på, for at gp ud og spise en lækker "jule"middag. Vi fik mexicansk mad til juleaften, og det var vildt godt! Efter aftensmad tog vi tilbage på vores hostel, hvor Chiaras søster gik i seng, efter en laaang rejsedag. Chiara og jeg tog ned til hostellets bar, hvor vi fik lidt øl og sang karaoke. Virkelig sjovt! Her fik vi en gratis entree til en klub, der holdte juleaften fest, hvor vi tog hen med en franskmand vi havde mødt i baren. Vi var på klubben i lang tid og festede og dansede og hyggede os rigtig meget. Det var en lidt vild juleaften, og også lidt underlig, men det var sku også virkelig sjovt. Jeg hyggede mig virkelig meget med Chiara og vi grinte og dansede helt vildt meget.

Dagen efter ville Chiara rigtig gerne vise sin søster den fedeste ø i verden aka Phillip Island, så vi kørte dertil for en dagstur. Denne tur var ikke helt lige så fed som vores, da det regnede hele dagen, og altså ikke var så sjovt at være ude og gå tur. Vi fik dog set de seje dyr, og fik endda også set et par pingviner.

D 26. december gik vi rundt i Melbourne og fik set lidt mere af byen. Vi tog også sporvognen til St Kilda havn, hvor vi så indgangen til Luna Park, der er omringet af det mest skræmmende hovede. Men fedt at se. Derefter tog vi hjem igen, hvor jeg brugte resten af dagen på hostel, på at slappe af og se lidt netflix. Jeg er meget bombet på oplevelser lige nu, og har brug for lidt ro i min hjerne, inden jeg skal bruge en måned med oplevelser i New Zealand. Om aftenen spiste vi allesammen aftensmad sammen på vores hostel.

Her d 27. om morgenen tog Chiara og Leo afsted fra Melbourne, da de nu begynder deres roadtrip tilbage til Brisbane. Dette var altså mit farvel til Chiara. Endnu en virkelig hård farvel, da Chiara også har betydet virkelig meget for min udvekslings. Heldigvis bor hun i Østrig, så jeg skal da nok få set hende igen om ikke alt for længe <33

De næste tre dage, fra d 27. til d 29., er jeg i Melbourne alene. Disse dage vil jeg bruge på at slappe af og pakke alle mine ting ordentligt sammen, inden jeg flyver til New Zealand for at mødes med Mikkel. Det glæder jeg mig bare så meget til!!

God jul og godt nytår til alle derhjemme og alle rundt omkring <333

[mosraev]

Vil du tage imod mit livstunge hjerte,

så smertefrit jeg flyder på himlens hav?//

Would you accept my lifeburdened heart

So I can float painlessly around in the sky sea? - Diana (Mosræv, 2019)

This is a lot of firsts on this blog: it is the first live recording and the first danish song! This is an evening song that mixes artistic language with imagery of the roman goddess of the moon, Diana. Also it is one of the videos in my 'try to be ultra feminine to supress the gender dysphoria' era (the video after this is even worse).

Recorded on my yearly summer camp on 07/26/19 - Pre-T - Lyrics (original and translated) under the line

Stay creative, my fellow foxes 🦊💚

Diana - danish lyrics:

Svalernes gang løber over min køje.

[De] genfinder klang i aftnens rytmik.

Dit gavmilde smil genspejles i himlets øje.

Jeg tager endnu en tår af tusmørkets drink.

Venlige blink fra fjerne planeter.

Pletter af pink som penselstrøg.

Jeg breder sindet ud på stærke vinger,

de bringer mig hjem i en media res [mens jeg] ser dagen på repeat.

Åh woah, Diana.

Månejomfru, vogt over mig i min søvn.

Åh woah, Diana,

du rider mareridtets hest til den lyse dag.

Dit sølvhvide barn lyser op i det fjerne.

Nu uglen tuder med på dit navn.

Vil du tage imod mit livstunge hjerte,

så smertefrit jeg flyder på himlens hav?

Åh woah, Diana.

Månejomfru, vogt over mig i min søvn.

Åh woah, Diana,

du rider mareridtets hest til den lyse dag

Åh woah, Diana.

Månejomfru, vogt over jordens børn.

Åh woah, Diana.

Du stjernernes elskerinde, Orion.

Du er åh woah Diana.

Diana - english (translated) lyrics:

The march of the swallows runs across my hammock.

[They] find their place in with the rhytmn of the evening.

Your generous smile is reflecting in the eye of the sky.

I take another sip of the drink of twilight.

Distant planets sends friendly winks [our way].

[Like] Spots of pink like brushstrokes [in the sky].

I spread out my mind like it was strong wings

that brings me home in an in medias res

[while I] watch the day on repeat.

Oh woah, Diana.

Moon virgin, guard me while I sleep.

Oh woah, Diana,

you'll ride the nightmare horse until night turns to day.

Your silverwhite child is shining from afar.

Now the owl is howling and calling your name.

Would you accept my lifeburdened heart

So I can float painlessly around in the sky sea?

Oh woah, Diana.

Moon virgin, guard me while I sleep.

Oh woah, Diana,

you'll ride the nightmare horse until night turns to day.

Oh woah, Diana.

Moon virgin, guard the children of Earth.

Oh woah, Diana You are the lover of the stars, Orion.

You are oh woah Diana.

[bramsnor]

Hallo Kato hier, ik dacht weekend, uitslapen, alles lekker rustig. Vergeet het, vrouwtje vroeg beneden en naar buiten. Oké prima ik pis wel en desnoods een geurige sigaar ook nog. Maar toen kwam het pas, kijk ik weet dat ik wel eens last van angstzweet heb, en dat ze dat niet fijn vinden ruiken. Maar dat ik gedoucht zou worden, daar had ik niet op gerekend.

Maar het was wel erg lekker dat warme water op mijn bontjas, werd heerlijk ingezeept door het vrouwtje en gemasseerd, echt heerlijk. En daarna afgespoeld met warm water, echt super👍. Mocht ik me even uitschudden in die glazen kooi, ja mooi niet, daar heb ik meer ruimte voor nodig, ha ha. Toen werd ik lekker afgedroogd, toptien.

Toen mocht ik naar beneden en ging zij zelf geloof ik. Ze kwam wat later tenminste opgedoft binnen. Kreeg ik als toetje nog een borstelbeurt. Toen ben ik in slaap gedoezeld heerlijk. Opeens hoorde ik mijn riem rammelen en mocht ik mee naar buiten. Kwam goed uit, was wel toe aan een “sigaar” draaien, en toen dacht ik moet wat terug doen. Ik heb een tak gepakt en heb ik de gehele tijd gedragen tot thuis toe, nou ik zag de baas trots kijken naar me.

In de middag begonnen ze beide ineens opgedoft te gaan verzamelen van allerlei pakketjes, en mocht ik mee in dat koekblik. Helaas schrok ik me te pletter van die wisser hop de achteruit, dus ik naar voren. Maar dat pikte die Snor niet, ik moest terug achterin. Toen zijn we met een tussenstop naar dat minimensje gereden. Die bleek jarig en was flink gespannen net als ik trouwens. Wat een mensen kwamen daar, en allemaal met van die pakketten. En die “mini” maar enthousiast uitpakken. Helaas er zat niets voor mij bij, hooguit een super lekker uitziende taart waar ik niets van kreeg grrrr.

Na verloop van tijd mocht ik met de baas daar ook mee naar buiten. Nou dat vond ik weer niks, wat een pestherrie in die nepstad. Jankende sirenes, rare geluiden van een lang stalen ding op stalen wielen en hier en daar van die pestklappen met lichtflitsen. Maar die “ouwe” doet net of tie niets hoort en loopt gewoon door net als van de week bij die schreeuwende en jankende verzamelplein van minimensjes.

En al die mensen van die pakjes wilde ook nog aan mijn bontjas voelen, opzouten ik vertrouw jullie niet. En dan nog een paar van die rumoerige minimensjes, is allemaal wel wennen hoor, maar heb mij kranig gedragen en heb nu weer heerlijk mijn rust gevonden in mijn nieuwe thuis waar ik morgen alweer twee weken mag wonen. Zo nog even een plasronde en dan de dag verwerken tijdens mijn welverdiende nachtrust.

Kato 🐕

[2024lei]

(07-06-2024 - Lange Nieuwestraat)

de wind steekt op het beeld van een dwarrelend blad maakt een imprint op mijn netvlies:

met schokken en stoten zoekt het baanbrekend een beneden. alle windrichtingen worden verkend. Er wordt kennis gemaakt met Oost, West, en ook Noord en Zuid stellen zich voor. tijd wordt gerekt. tijd wordt gerekt en daarmee wordt een consequentie uitgesteld: de impact van de landing - de smak die er bij zou komen kijken de pijn die daarmee verbonden is aanzienlijk afgenomen

neerstorten is zo'n probleem niet meer, nu naast een crash ook een ruige landing mogelijk lijkt te zijn.

een imprint die mij herinnerde dat ter pletter vallen niet mijn wens hoeft te zijn.

[rotterdamvanalles]

Speedboatraces op de Nieuwe Maas, 3 augustus 1975.

Uit het Vrije Volk van 4 augustus 1975:

11.15 u: Een eerste gewonde, op het Antwerpsehoofd. Een jongen is door een wat al te nonchalant weggeworpen bierblikje k.o. gegaan.

11.20 u: Speaker en radio-tvcommentator Kees Buurman verzoekt het wakkere publiek niets in het water te gooien. Wielerspeaker Hennie Goud denkt erbij: 'En niet meer oversteken'.

11.30 u: De training wordt afgeschoten met een rode vuurpijl, richting Witte Huis. Zelfs de symboliek heeft de organisatie niet vergeten. Maar wat eigenlijk wel?

11.45 u: De klapstoeltjes langs de kant verwerken de eerste sensatie. Nog voor er één meter officieel is gevaren. De Engelsman Peter Inward zweeft door de lege Koningshaven. Tienduizenden gaan er eens goed voor zitten.

12.00 u: Eerste foutje: er zal gestart worden, maar de Koninginnebrug is nog dicht. Of is het open? In ieder geval omlaag. En dat is te gevaarlijk, hebben de deskundigen vastgesteld. De helpers op de bootjes dobberen vijf minuten langer op de Maas.

12.07 u: Eerste internationale Grand Prix Powerboatraces Rotterdam, eerste heat. Kees Buurman benadrukt nog eens, dat er alleen door: de grote opening onder de Maasbruggen mag worden gevaren. Sommige toeschouwers vinden dat een rondje door de kleinere gewelven met meer punten zouden moeten worden gewaardeerd. Om van een vlucht over de bruggen maar helemaal te zwijgen. Het is een geslaagde start, volgens' Buurman, 'want er blijven maar vijf of zes bootjes liggen'.

12.25 u: 'Dat de beste moge winnen', roept een vriendelijke RN-reclame boven in de lucht, tussen de sexblaadjes, de auto- en de sigarettensliertjes in. Maar Cees van der Velden is in geen wegen te bekennen. Renato Molinari bestuurt zijn waterspin als een Venetiaan zijn gondel.

12.30 u: Powerboatrace? Afvalrace! Dat rooie bootje met die patrijspoorten in de staart, die voorover liggende Noor Halsaa, we hebben ze al een heel poosje gemist. Toch niet rechtdoor gevaren naar Hoek van Holland, waar ook zo'n 100.000 Rotterdammers zondagen?

13.00 u: Een paar minuten onder de spoorbrug bij de Koningshaven leert dat de trein uit Dordt eigenlijk net zoveel lawaai maakt.

13.05 u: Ontmoeting met een Rotterdamse 75-er. 'Meneer, ik ben hier op het water geboren. Ik heb vijftig jaar gevaren op Bazel. Hij draait: een weduwe tussen een vloeitje. Eén keer ben ik te pletter gevallen, in een ruim. Maar kijk me nou nog es staan. Op kantoor zeiden ze: 'Als Janus er uit komt, ik heet dus Janus, dan loopt het hele ziekenhuis leeg', Zo moet ik er hebben uitgezien. M'n: zoon vindt hier niks aan: Die gaat altijd met vakantie naar Joegoslavië, voor de bergen en voor de natuur. Dit hier noemt hij de natuur verzieken. Ik zeg: 'Dat kan niet jongen, want natuur heb je niet meer in Rotterdam'.

De fotograaf is Lex de Herder en de foto komt uit het Stadsarchief Rotterdam. De informatie komt via delpher.nl uit het Vrije Volk van 4 augustus 1975.

[robotstoevsuger]

Som alle er nemme at udskifte og rengøre. Filteret sikrer, at støv og snavs bliver fanget, mens moppekludene effektivt fjerner snavs og pletter fra gulvet.

[e23skriv]

Caroline Guldager Schwenger

Titel: JEG TÆLLER FÅR

Af: Caroline Schwenger Materialer: mOCT af egen nethinde (bagerst i øjet), garn

Jeg ser rundt i rummet Hvis vægge er for tæt på Jeg mærker luften fylde For meget i min hals, mine lunger Jeg kvæles i rummets stilhed Som ikke er stilhed

Jeg drukner i søvnløshed

På min nethinde sidder tanker Der ikke finder ud De bare brænder punkter i mig På indersiden af mig, mit syn Puder bliver øer, søvnen er havets dyb, Jeg kan ikke dykke

Jeg tæller bare får

JEG TÆLLER FÅR er en fortælling om det at lægge søvnløs. Om det ikke at kunne finde ro. Selvom ønsket findes, er det ikke altid, at kroppen formår at adlyde, lade sig falde hen. Vi kender alle talemåden ”at tælle får”. Her ses det fortolket på et billede af min egen nethinde. Billedet er taget hos øjenlægen og viser både røntgen af nethinden samt to billeder af nethinden, bagerst i øjet. Et i farve og et i sort/hvid.

KØN

En novelle af Caroline Guldager Schwenger

Hans negle sad på tæerne, der hvor det er meningen, at de skal sidde. Trods tånegles generelle frastødende tendenser, syntes han, at hans egne bestemt var af den finere type. Relativt symmetriske. Ikke gule, som medtaget væv, nej. Bleglyserøde. Han var opmærksom når han klippede dem, han værdsatte æstetisk overlegenhed.

Selve foden var varsomt formet. En str. 44,5. Lige en anelse større end den gennemsnitlige mands. Tanken plejede at trække i hans mundvig, bare lidt, ikke nok til, at han behøvede at dele smilet med andre end sig selv. Under huden på foden var også før de fineste vener. Han forstillede sig hvordan karvæggen holdt på hans blod, hans atletagtige eliteblod, som rejste gennem hans årer, forsynede hans krop med styrke, og før i tiden også mod.

Slanke ankler, elegante var de. De sad for anden af underbenet, som dets naturlige fortsættelse, præcis som det er meningen at de skal sidde. Under disse var placeret den fod, der før bar ham gennem livets ujævne underlag, og opadtil var netop det underben, de lægge, der konvekst bøjede ud og gav hans ben et skarpt, næsten løberlignende udseende. Han plejede at have pæne ben. Det havde han flere gange fået at vide.

”Er du okay”. En hvisken

Over underbenene, tronede hans knæ. Hans knæ var afrundede, nydelige. Han havde før forestillet sig sine knæ uden på en brochure for genoptræningsklinikker eller fysioterapeuter. Ingen hudfold eller delle med subcutant fedt, dækkede hans knæskal. Kun hvis man virkelig forsøgte, kunne man snige en lillefinger op under hudfolden, men det havde han hørt var sundt. Meningen at det skulle være sådan. Man skulle nødigt blive for tynd. Skind og ben, som folk sagde. Den formulering skurrede også i hans ører. Gjorde ham utilpas. Det signalerede ikke den styrke, som han godt ville associeres med.

I forlængelse af knæene, tog lårene over, som smukke kødtrekanter af muskel, sene, blod og mobilitet. Den ikke så beskedne behåring, fik ham til at tænke på mande- og ikke drengeben. Drengeben er nøgne. Blottede for hår, for solskader. De der leverlignende pletter, som allerede stråler frem på huden, før man når sin kvartlivskrise. Frie for ar. Nøgne. Bare, blottede, berøringsberedte.

En hånd på hans lår. Ikke hans egen. Ikke en, der hørte til der.

Hvor de muskuløse lår møder noget nyt, ved han, at der her sidder noget, der ikke skal sidde. Han ved præcis, hvad han finder der. En hårdhed, et begær. Han forøger at spænde i lårene, det har han hørt, skulle virke. Prøver at nive sig selv blidt i maveskindet, forsøger at tænke på andre ting. Gårsdagens begivenhed fylder hans hoved, som hans fulde lem fyldte hans mund i går. Indrammet i kruset kønsbehåring, et skovlandskab af skam, sidder det, der gør ham til ham, men som nu gør ham til en, han ikke kan kende. Benene som var, er nu noget andet. Rystelser går som i trykbølger ned over hans ben, og gør den grund han står på usikker. Et øjeblik overvejer han at sætte sig ned. Stikke hovedet mellem benene, så blodet igen kan løbe til de vitale organer, til hjernen og til det sind, der ikke vil finde ro. Blodets brusen i ørene, når hovedet bøjedes mod den smukke storetå, mod gulvet, ville skabe tryghed. Sikre en vished om tilstedeværelsen på det gulv, de to fødder lige nu står tvivlrådigt plantet på. Men han sætter sig ikke ned. Han lægger ikke hovedet mellem benene. Hans øjne stirrer fortsat på spejlet, på sit erigerede lem og hader det. Han får lyst til at skære det af. Se blodet fjerne sig fra organet, falde til ro igen. Få ophidselsen over gårsdagens begivenhed til at forsvinde.

Ånde nær hans øre. Dyb vejrtrækning ind. Lader herefter luften ligesom sukke udover

læbens kant. I takt med hinandens hjerterytme.

Han bliver opmærksom på at trække vejret. Han ved, at han bliver nødt til det. Han samler sig, men han fortsat står foran det spejl, der samler et billede af ham. Om lidt, når han har åndet ud, vil han lade blikket løbe opad i spejlbilledet. Han vil lade det forlade sit køn, glide op over sit maveskind, til det når brystet, hvor få hår er begyndt at titte frem. Han vil ikke skænke den lille bule af sparsomt fedtvæv på mavestykket under navlen en tanke. Ej heller selve navlens størrelse, form og dybde. Men han vil dvæle ved brystkassen, stedet mellem sine to brystvorter, der hvor han i går mærkede hans vejrtrækning. Våd, tung udånding mod sin solar plexus, snart mod sin hals, sin kind, sit øre. Han forsøger at lade tanken passere. ”Lad som om at tanken er et tog, der forlader stationen”, tænker han, og smiler for sig selv ved tanken om at have taget et så banalt og ubrugeligt råd til sig. Skulle det være selvhjælp?

Han vil lade blikket glide fra sin brystkasse, op ad sin hals, som ikke længere føles kun som hans egen. Blikket vil lade halsen møde hagen, møde kæben, møde læberne. De er tørre. Han er rød om næsen. Han vil trække vejret ind. Han vil tælle til tre om lidt. 1... 2... 3... . Først herefter vil han føre en finger op, for at tørre en begyndende tåre væk. Udånde. Tvinge sig selv, til at fange sit eget blik. Se sig selv i øjnene.

[nesrodesigns]

Pink Letter P 3

[atevegter]

3043 Prinsjesdag 1976

Het is een van de hoogtepunten van mijn nog zo jonge leven, maar wie houdt dat in de gaten als je jong bent? Je doet wat je moet doen en daarnaast doe je maar wat en zo vervul ik in die jaren mijn dienstplicht bij de Garde Grenadiers in Arnhem en ik vind het leuk. Ik ben administrateur bij de Koningscompagnie van de Garde Grenadiers, en ik verveel me niet te pletter zoals elke dienstplichtige in…

[kelvincrystal]

Bedste rengøringsfirma København

Et rengøringsfirma er en virksomhed, der tilbyder en række rengøringstjenester til både erhverv og private husholdninger. Disse tjenester kan variere meget afhængigt af firmaet og kundens behov, men inkluderer typisk opgaver som:

Almindelig rengøring: Rengøring af overflader, gulve, vinduer, badeværelser og køkkener.

Dybdegående rengøring: En mere omfattende rengøring, der kan inkludere pletter, indgroet snavs, skimmel, mv.

Kontorrengøring: Rengøring af kontorbygninger og erhvervslokaler, ofte udenfor normal arbejdstid.

Husholdningsrengøring: Regelmæssig rengøring af private hjem.

Specialrengøring: Dette kan inkludere ting som rengøring efter byggeri, flytterengøring, vinduespudsning, ovnrensning, mv.

Desinfektion og sanitering: Dette er særligt relevant under epidemier eller pandemier som COVID-19.

Hos Kelvin Crystal Rengøringsservice brænder vi for at levere enestående kundeservice og rene, fredelige miljøer til vores kunder. Vi har mange års erfaring i rengøringsbranchen, og vi efterlader ingen spor, undtagen smilende kunder og rene overflader. Hele vores hengivenhed er at give dig den bedste rengøringsoplevelse, mens du maksimerer din tid og som en leverandør, der konsekvent opfylder høje standarder for renlighed, pålidelighed og service til vores kunder.

​

Vi renser mere end bare det synlige snavs og støv med produkter, der er sikre for sarte overflader og ikke-giftige for vores kunder og deres kæledyr. Vi udvælger omhyggeligt kun pålidelige og troværdige personer til vores personale, og vi investerer meget i dem, så de passer godt på dig. Vi er så engagerede i vores kunders tilfredshed, at vi bakker op om alle vores tjenester indenfor 48 timer.

Når du vælger et rengøringsfirma, er det vigtigt at tage højde for virksomhedens erfaring, anmeldelser fra tidligere kunder, priser, og om de tilbyder de specifikke tjenester, du har brug for. Det er også vigtigt at sikre, at virksomheden er forsikret, så eventuelle skader, der opstår under rengøringen, er dækket.

[bramsnor]

Minimens…..😇

Gekkenwerk vandaag en eigenlijk ook gisteren, ben nog een stapje in de roedel terug gezet. Dat minimensje is bij binnenkomst toch belangrijker dan ik. Nou ja ik pik het weliswaar met wat tegenzin, want ik heb het eigenlijk best wel goed hier. Krijg alles op tijd en hoef me niet meer druk te maken.

Vanmorgen na de korte plasronde liep dat minimensje alweer rond om zes uur. Bla bla bla en dan dat pak wat ze aantrok…. 🤭 Maar goed, bij de lange poepronde kreeg ik alle aandacht. Die Snor en ik hebben een flink eind graskant afgestruind. Was lekker, even mijn neus de kost geven en hier en daar kennis gemaakt. Zes kilometer in de poten Pfffff.

Bij thuiskomst lekker mijn hoekje in en maffen. Had geen honger ondanks dat ik de slootkanten wel vier keer had bemest. Alleen maar slaap, geen last ook meer van dat minimensje gelukkig.

Na de middagtuk mocht ik mee in dat zwarte koekblik, die kleine wilde naar haar eigen huis. Dus zit ik weer in mijn eigen rang. Maar bij haar thuis was een nieuwe kennismaking want daar liep zo’n minitijger rond. Mijn maak je niet gek dus geen aandacht aanbesteed, alhoewel op een gegeven moment stond dat mormel te eten en toen dacht ik, ga eens aan dat watermerk ruiken.

Nou ze schrok zich te pletter en haalde gelijk uit, toen schrok ik weer. Gelukkig gingen we daarna vrij snel weer in dat koekblik naar huis. Moet eerlijk zeggen dat ik het wel gezellig vond, behalve daar buiten. Wat een teringherrie, en dan ook nog de nodige knallen. Daar ben ik een schijtert in, maar mijn baas die reageert helemaal niet en sjort mij gewoon mee of er niets aan de hand is.

Dus het zal er wel bij horen en probeer ik het steeds vaker te negeren al valt dat om de donder niet mee, maar ik doe mijn best. We zijn net thuis van het laatste dagrondje, dus nu lekker maffen. Morgen zie we weer verder.

Groeten Kato. 🐕

[microneedlingbehandling]

Microneedling Til Mørke Pletter: Håndterer Hyperpigmentering Sikkert

Hyperpigmentering er et almindeligt hudproblem, der påvirker mennesker i alle aldre og hudtyper. Det er kendetegnet ved, at visse områder af huden bliver mørkere på grund af en overproduktion af melanin, det pigment, der er ansvarligt for at give vores hud dens farve. Selvom hyperpigmentering er harmløs, kan det være en kilde til frustration og selvbevidsthed for de berørte. Microneedling er dukket op som en populær og effektiv behandling til sikker behandling af mørke pletter og hyperpigmentering. I denne blog vil vi udforske videnskaben bag microneedling for mørke pletter, og hvordan denne innovative procedure kan hjælpe med at genoprette en mere jævn og strålende teint.

Forståelse af hyperpigmentering

Før du dykker ned i microneedling som en løsning, er det vigtigt at forstå årsagerne til hyperpigmentering. Flere faktorer kan udløse overskydende melaninproduktion i huden, hvilket fører til mørke pletter:

Soleksponering: UV-stråler fra solen stimulerer produktionen af ​​melanin som en naturlig forsvarsmekanisme, hvilket får solpletter eller alderspletter til at opstå over tid.

Post-inflammatorisk hyperpigmentering (PIH): Betændelse fra acne, skader eller hudsygdomme kan efterlade mørke mærker, efterhånden som huden heler.

Hormonelle ændringer: Hormonelle udsving under graviditet, overgangsalder eller brug af p-piller kan udløse melasma, en type hyperpigmentering, der vises som store, symmetriske pletter i ansigtet.

Hudtraume: Gentagen friktion eller hudtraume, såsom fra hyppig voksning eller ridser, kan føre til mørke pletter i de berørte områder.

Hvordan Microneedling håndterer hyperpigmentering

Microneedling, også kendt som kollageninduktionsterapi, er en minimalt invasiv kosmetisk procedure, der involverer brugen af ​​fine, sterile nåle til at skabe kontrollerede mikroskader i huden. Disse mikroskader udløser kroppens naturlige sårhelingsrespons, stimulerer kollagen- og elastinproduktionen. Kollagen er et afgørende protein, der hjælper med at understøtte hudens struktur, mens elastin giver elasticitet og fasthed.

Når det kommer til at håndtere hyperpigmentering, virker microneedling på flere måder:

Forbedret produktgennemtrængning: Mikrokanalerne skabt af nålene giver mulighed for bedre absorption af aktuelle hudplejeprodukter. Dette er især fordelagtigt, når du bruger hudoplysende ingredienser som C-vitamin, kojinsyre eller niacinamid, som kan hjælpe med at reducere melaninproduktionen og falme mørke pletter.

Hudfornyelse: Den kontrollerede skade stimulerer hudens regenerative processer, hvilket fører til udskillelse af beskadigede og pigmenterede hudceller og væksten af ​​nyere, sundere hud.

Collagen Remodeling: Forøgelsen af ​​kollagen- og elastinproduktionen hjælper med at forbedre hudens tekstur og tone, hvilket fører til en glattere og mere jævn teint.

Sikker Microneedling-praksis

Mens microneedling generelt er sikker, når den udføres af en uddannet og autoriseret professionel, er det afgørende at sikre, at proceduren udføres i et sterilt og kontrolleret miljø. Her er nogle sikkerhedsovervejelser:

Professionel konsultation: Før du gennemgår microneedling for hyperpigmentering, er det vigtigt at konsultere en kvalificeret hudplejespecialist eller hudlæge. De kan vurdere din hudtilstand, bestemme den underliggende årsag til din hyperpigmentering og anbefale den bedst egnede behandlingsplan.

Rent og sterilt miljø: Sørg for, at microneedling-proceduren udføres i et rent og sterilt miljø for at minimere risikoen for infektion.

Tilstrækkelig efterpleje: Følg din hudplejespecialists efterbehandlingsinstruktioner omhyggeligt for at understøtte helingsprocessen og maksimere resultaterne.

Solbeskyttelse: Efter microneedling kan huden være mere følsom over for solens skadelige stråler. Korrekt solbeskyttelse er afgørende for at forhindre yderligere mørkfarvning af hyperpigmenterede områder. Bær solcreme med bredspektret beskyttelse og undgå langvarig soleksponering.

Konklusion

Microneedling er opstået som en sikker og effektiv behandlingsmulighed til behandling af hyperpigmentering og mørke pletter. Ved at stimulere hudens naturlige helbredende respons og kollagenproduktion kan mikroneedling føre til en mere jævn teint og en reduktion i forekomsten af ​​mørke pletter forårsaget af soleksponering, acne eller andre faktorer. Men som med enhver kosmetisk procedure, er det afgørende at søge professionel rådgivning og sikre sikker og steril praksis for de bedst mulige resultater. Hvis hyperpigmentering er et problem for dig, kan du overveje at rådføre dig med en hudplejespecialist eller hudlæge for at undersøge, om microneedling er den rigtige løsning til dine unikke hudbehov.

[oneiriad]

So, as requested by kajsaschubeler a Danish ficlet featuring Susan (Narnia) and Dream (Sandman).

Susan drømmer at hun vågner i et fremmed soveværelse.

Hun ligger stille og lytter til et ur, der slår tunge timeslag et sted i det store, gamle hus.

Hun står op, da hun har talt de første tyve. Stikker fødderne i tøflerne, der står ved sengen, og tager pelskåben den sorte silkemorgenkåbe, der hænger i garderobeskabet på en krog på døren, på over natkjolen.

Den snedækkede skov Huset er en labyrint. Lange, mørke gange og trapper i de særeste kroge, som om en galning var arkitekten bag værket.

Hun følger den rungende lyd af noget, som hun ikke længere tror på er timeslag.

Bag hende hører hun ulvehyl skridt, og hun gemmer sig bag et træ en overfyldt stumtjener mens en række sortklædte skikkelser med fakler går forbi. Da den sidste passerer trækker hun morgenkåbens hætte op over hovedet og falder i takt bag dem.

De fører hende til en stencirkel ned i husets kælder.

Skabningerne De sortklædte skikkelser samles hujende og skrigende, vrikkende og dansende højtideligt messende omkring et stenbord en cirkel.

Der ligger en løve en mand på stenbordet i cirklen.

En afskyelig lille trold med en absurd stor saks En dreng, som virker vagt bekendt vover sig hen til den bundne løve mand. Tøver, men berøver så den fangne konge hans regalier.

Endelig træder heksen selv en gammel mand frem og hæver sin kniv rækker hånden frem...

Susan ser væk.

Hun ser ikke op igen før det nedrige rakkerpak kultisterne er væk, før det bare er hende og den mishandlede løve manden guden kongen i sit krystalglasbur.

Hun kender sin rolle her. Hun husker den tydeligt, ved nøjagtigt hvad der forventes af hende, hverken mere eller mindre. Alligevel ser hun blot på kongen i sit bur - hvid som sne, sort som ibenholt.

Hun løb tør for tårer for længe siden, et eller andet sted mellem Lucys radbrækkede krop og Peters sønderlemmede - og der er alligevel ikke nogle ravne mus hernede.

"Deres majestæt."

"Deres majestæt."

Hun nejer, før hun vender ryggen til.

***

Sagføreren kører hende til stationen næste morgen.

Den unge Hr. Burgess bærer hendes kuffert ud til bilen, fuld af undskyldninger for sin gamle fars fravær ved morgenmaden. Hun forsikrer ham om, at det skam ikke gør noget, selvom sandheden er, at det irriterer hende, at manden, der havde insisteret på at slæbe hende herud for en simpel ejendomshandels skyld, ikke engang gider udvise et minimum af gode manerer.

Da de kører ud af indkørslen spørger hun sagføreren, om det måske er muligt, at de kan lægge vejen forbi grunden "for at sige ordentligt farvel," og nej, det kan han ikke se noget problem i. De har jo tid nok før toget kommer.

Huset er selvfølgelig en ruin, det vidste hun godt, men det er noget andet at se det selv - at se murstenene på græsset og det bizarre syn af en flyvinge, der stadig stikker op.

Hun mindes kort et andet hjem, en anden ruin - så ryster hun på hovedet, kraftigt, som om en hveps var fløjet for tæt på, og vender ryggen til.

Det er alligevel ubrugeligt til hendes formål. Den nye ejer vil helt sikker rive huset ned, rydde op, måske grave ud til en kælder.

Hun går langs åen og fisker den lille stofpose op af tasken. Den skarpe formiddagssol gør det hvide stof næsten gennemsigtigt, næsten grønt.

Næsten rødt som Edmunds blod. Hun kan lugte det, lighusstanken, mærke nylonsstrømpen hun havde brugt som en improviseret handske mens hun gennemrodede hans lommer, så politibetjenten ikke ville kunne se nogle pletter på hende bagefter, og så hun ikke risikerede at komme til at røre ved...

Hun kunne smide den i åen.

Men åer flyder ud i floder og floder flyder ud i havet, og hun smed en af de gule ud fra færgen til Calais.

Hun vandrer langs åen, forbi træet hendes brødre plejede at hoppe i åen fra, og langs krattet, hvor de allesammen proppede sig med bær. Et pludseligt minde og hun maser sig ind og jo, det gamle brønddæksel er der stadig, gemt og glemt og med et knastehul.

Vil det være nok? Risikere hun ikke bare, at nogen finder den? Den nye ejer, måske, med hans okkulte prætentioner?

Skulle hun ha' beholdt grunden? Genopbygget huset (for hvilke penge?) og slået sig ned som eremit og portvagt? Var det derfor hun havde været indsat som professorens arving, længst nede i testamentet efter selv deres fætter?

"Frk. Pevensie? Hvis De ikke vil vente til fire-toget skal vi kører snart!"

Der går lidt før hun hører plasket. Så går hun ud af krattet igen, retter på sit tøj og børster et par blade af, før hun går tilbage til bilen.

Hele historien startede med en afdanken troldmand. Hvis det går helt galt, så er det vel passende nok at den slutter med en af samme slags.

Og med den tanke går Susan ud af eventyret en gang for alle.