#rollemodel

[sabrinaboglund]

7 Hemmeligheder til at Gøre en Stor Forandring i Verdenen Lige Nu.

Det er faktisk ikke så svært at gøre en stor forandring i verdenen, som man måske skulle tro. Selvfølgelig kan du ikke redde hele verdenen på én dag, men du kan lave én lille forandring hver dag. Ligesom alle andre projekter, så er det nødvendigt til at tage tid til at splitte dit store mål op i nogle mindre mål, så det bliver nemmere at opnå. F.eks. hvis du ønsker, at sørger for at hjemløshed…

[dkavisen]

7. årgang skal inspireres af unge rollemodeller fra erhvervsuddannelserne

Der er brug for, at endnu flere unge i Fredericia vælger en erhvervsuddannelse. For at skabe både fokus og kendskab til erhvervsuddannelserne, får hele 7. årgang i kommunen besøg af rollemodeller, der skal skabe kendskab til de mange uddannelses muligheder. Det er ingen hemmelighed, at der er brug for, at flere unge vælger at tage en erhvervsuddannelse. Når vi ser frem mod 2030, så forventes…

[nils-elmark]

Gilgi eine von uns

Forfatterinden Irmgard Keun skabte 30ernes unge tyske hverdags-heltinder.

Gilgi står op klokken 6:30 og gør morgengymnastik inden brusebadet: først det varme og så det kolde vand, mens hun tæller til tredive. Ikke for hurtigt! Hun kommer lidt Nivea creme på øjenbrynene, så får hun et rundstykke med smør og en kop kaffe af familiens egen forfærdelige blanding: 1/4  kaffebønner, en 1/4 cikorie 1/4 byg og 1/4 Karlsbader Kaffeerstatning. Faren i huset får som den eneste i familien et æg, mens han læser op af nyhederne fra Kölner Stadt-Anzeiger om blandt andet røveri i en smørforretning, nye fund af våbenlager og Biskoppen af Leitmetz, som netop var afgået ved døden. 

Sådan indleder den unge tyske forfatter Irmgard Keun sin roman “Gilgi - eine von uns” - der udkom i 1931 og øjeblikkeligt blev en bragende succes. Bogen handler om Gilgi, der egentlig hedder Gisele, men det vil hun først hedde, efter hun er fyldt 25 år. Gilgi, er en af de 1,3 millioner kontormus med stenogram-blokke og Erika skrivemaskiner, der i mellemkrigstidens Tyskland forsøgte at gøre karriere og tjene til livets ophold i det tyske erhvervsliv. Gilgi bliver læsernes rollemodel for den nye unge frigjorte kvinde, som vil tage ansvar for sit eget liv. Gilgi ryger cigaretter og drikker alkohol og da hun forelsker sig bliver gravid (stop her hvis du selv vil læse bogen) vælger hun at forlade sin elskede, rejse til Berlin og klare sig selv, som enlig mor. Som Claire Waldorff sang i en samtidig revyvise: “Raus mit den Männern!”  

Jeg er vild med bogen og Irmgard Keuns måde at skrive på. Hun skriver ikke blot en roman - hun rapporterer fra en virkelighed, som læserne kan genkende og som bliver bragt til live igen 91 år senere. Vi får at vide, at Gilgi bruger Nivea - ikke bare creme. Vi får ikke blot at vide, at familien bruger kaffeekstrakt, vi får at vide, at det er Karlsbader, og de nyheder Gilgi’s far læser op ved morgenbordet, er virkelige begivenheder. Biskoppen i Leitzmetz hed Joseff Gross og han døde faktisk den 20 januar 1931, så faderen i bogen læser formentlig op af Kölner Stadt-Anzeiger fra den 22. januar 1931 - det var en torsdag.

I et andet kapitel beslutter Gilgi sig for at opsøge, hvad hun tror, er hendes biologiske mor, som bor i Thieboldgasse, der er en virkelig gade.  Man kan stadig på Google følge hendes vandretur fra Domstrasse gennem Köln. Bogen er et eksempel på den strømning, som opstod i 20′ernes Tyskland og blev kaldt “Die Neue Sachlichkeit” - ‘den nye faglighed’, hvor kunstnere og arkitekter skrællede pynten af overfladen og skildrede den virkelighed, de var en del af. Bogen er på alle måder moderne - dengang og idag.

Gilgi gjorde forfatteren Irmgard Keun berømt fra den ene dag til den anden. Bogen blev straks filmatiseret og Keun var hurtig på tasterne og fulgte op med endnu en bestseller roman om Doris i “Das Kunstseidene Mädchen”, der udkom i 1932.

Og så var det hele slut.

Nazisterne kom til magten og Irmgard Keun’s frigjorte unge kvindebilleder passede ikke de nye herskere. Hendes to bøger var blandt dem, der blev kastet på bålene i 30 universitetsbyer rundt om Tyskland i maj 1933 og Irmgard Keun selv måtte gå i eksil i Belgien. Efter krigen tog hun sit forfatterskab op igen, men hun nåede aldrig tilbage til sin ungdoms litterære højde, dengang hun ramte tidsånden mere præcist end nogen anden.

Irmgard Keun’s bøger er over årene blevet genoptrykt og genudgivet, men det eksemplar af “Gilgi, eine von uns”, som jeg fandt i et antikvariat i Düsseldorf og som jeg netop har læst, er den oprindelige udgave fra 1931, som, skjult på et bibliotek, undgik flammerne to år senere..

[footballfanaticsworld]

Messi og historien om argentinsk fodbold: At se tilbage og fremad

Lionel Messi er ikke bare en fodboldspiller, men et symbol på stolthed for sit land, Argentina. Han har været stjernespilleren på det argentinske fodboldhold i over et årti, og han har inspireret en generation af fans og fodboldentusiaster. En af måderne, hvorpå Messis indflydelse mærkes, er gennem populariteten af hans billige fodboldtrøjer, som er blevet et must-have element for fans over hele verden.

Messis indflydelse på det argentinske fodboldhold har været enorm. Han har været involveret i næsten alle store øjeblikke for holdet, inklusive VM-finalen i 2014, hvor Argentina blev nummer to. Messis individuelle glans har ofte båret holdet, og han har scoret afgørende mål og leveret utallige assists gennem årene. Han har også været en rollemodel for unge spillere i landet og inspireret dem til at drømme stort og arbejde hårdt.

Messi Argentina-trøjen er blevet en af de mest populære fodboldtrøjer i verden. Det er et symbol på den passion og stolthed, som fans har for både Messi og det argentinske landshold. Skjorten er også blevet et samlerobjekt, hvor fans er ivrige efter at tilføje den nyeste version til deres kollektion.

Da Messi fortsætter med at lede det argentinske fodboldhold, er populariteten af Messi Argentina-trøjen kun sat til at stige. Fans vil fortsætte med at bære trøjen med stolthed og vise deres støtte til både Messi og holdet. Fremtiden ser lys ud for argentinsk fodbold, hvor en ny generation af talentfulde spillere dukker op, såsom Paulo Dybala og Lautaro Martinez. Med Messi førende, har holdet potentialet til at opnå store ting.

Samlet set kan Lionel Messis indflydelse på argentinsk fodbold ikke overvurderes. Han har været stjernespilleren på landsholdet i over et årti, og han har inspireret en generation af fans og fodboldentusiaster. Mens holdet fortsætter med at stræbe efter succes, vil Messi Argentina trøje fortsat være et symbol på den passion og stolthed.

[politirapporten]

Børnenes juleferie er ved at være slut og i denne uge vender skolebørnene tilbage til skolen efter juleferien. I den forbindelse tjekker politiet den travle morgentrafik ved skolerne. Politiets erfaringer viser desværre, at mange bilister tit har så travlt med at bringe deres egne børn sikkert til skole, at de helt glemmer at vise hensyn over for andres børn, der cykler eller går på vej til skole. Politiet ser også en del forældre, der glemmer at spænde deres børn fast i sikkerhedssele eller autostol, ligesom de ofte også selv glemmer at bruge sikkerhedsselen. Samtidig er der ind i mellem forældre, der skaber kaos og utryghed ved at parkere uhensigtsmæssigt og ulovligt, når de sætter deres børn af ved skolerne, og mange trafikanter respekterer ikke skolepatruljernes arbejde. Politiet vil derfor gennemføre kontroller ved skoler i hele politikredsen i denne uge. ”Vi håber, at vores indsats er med til at gøre skolevejene mere sikre. Derudover vil jeg gerne opfordre forældre til at tale om trafik med deres børn og træne med dem, så de lærer at færdes i trafikken og træffe sikre valg”, siger politikommissær Eli Gejsing, der er operativ leder af færdselsafdelingen ved Syd- og Sønderjyllands Politi. Politiets indsats vil være koncentreret om skoleveje, hvor der især vil blive fokuseret på bilernes hastighed, om børn og voksne er fastspændt i bilerne i sikkerhedssele, samt på skolepatruljernes arbejde og forældrenes adfærd, herunder parkering i forbindelse med aflevering af børn ved skolerne. Gode trafikråd til forældre med mindre børn 1.Øvelse gør mester. Det er ikke nok at tale om sikker trafik, der skal øvelse til. Træn derfor ruten til skolen sammen rigtig mange gange, så sikrer du, at de gode vaner sidder ’fast’ hos barnet – også når han/hun engang skal tage vejen alene. Tal også om, hvad I skal huske at kigge efter og passe på. 2.Vælg den sikreste rute til skolen, ikke den hurtigste. En sikker rute er eksempelvis via gang- og stisystemer, gangbroer og -tunneller og lyssignaler, dér hvor I skal krydse vejen. 3.Er det svært at få tid til at cykle eller gå sammen til skole hver dag, så kan I med fordel vælge en ugentlig gå- eller cykledag. Det giver både motion og god træning i trafikken for dit barn.  4.Har I meget langt til skole, kan I evt. parkere bilen et stykke væk fra skolen og gå det sidste stykke vej sammen, så dit barn får erfaringer med at gå i trafikken. 5.Lær dit barn de basale regler i trafikken. Fx: Stop ved rødt lys og ved kantstenen, se dig for til begge sider, gå kun over vejen på sikre steder, hvor man kan orientere sig ordentligt mv. 6.Hvis I cykler sammen, så husk hjelmen, og lær dit barn at give tegn til stop og tegn for at dreje, så de andre trafikanter kender jeres intentioner.  7.Gå ned i knæ og se trafikken med dit barns øjne, for børn har ikke det samme overblik, som du har.  8.Husk at du er rollemodel for dit barn – han/hun ser i høj grad på, hvad du gør, og ikke hvad du siger. Hvis du ikke selv bruger cykelhjelm og ofte går over for rødt, så er det svært for dit barn at forstå, at han/hun skal opføre sig anderledes. 9.Tjek evt. om skolen har en trafikpolitik, som handler om skolens regler og indsatser på området.

[svendbergdotcom]

Mine "rollemodeller"

Mine “rollemodeller”

[samipath]

Til lykke med dagen alle fedre. Samipath ønsker å sende en spesiell hilsen til vår far, John Nystad, og takke han for alle de gode verdiene han har gitt oss. Dagen ble tilbrakt ute med innslag av revejakt og bålkos med arvingene / fremtiden #farsdag #fedre #papparollen #far #pappa #rollemodell #forbilde #arvinger #familie #familiefirma #familiebånd #tradisjoner #verdier #samipath #karasjok #finnmark #nordnorge #norge (ved Karasjok) https://www.instagram.com/p/CHWK24thtfs/?igshid=p6uc6kuehyjn

[johnlawton]

#Repost @maytimber (@get_repost) ・・・ The next generation at the Open Firehouse! 👩🏻‍🚒👨‍🚒👩🏾‍🚒 Hopefully we've taught these kids a thing or two about fire prevention, but also what a great job this is! Diversity is good for us and in order to achieve that we must reach out to all the kids and especially teenagers, and show them what being a firefighter is all about. 😊 #openfirehouse #nextgeneration #reqruitment #diversity #firefighter #femalefirefighter #firegirl #åpendag #brannstasjon #brannmann #brannkonstabel #branndame #røykdykker #rekruttering #yrkesvalg #viktigåværeengod #rollemodell #beagood #rolemodel #grabherass #strategicrescueproducts

[mikavalen]

Jeg fikk hentet pensumboka idag - Kostvejledning - Teorier, metoder og perspektiver, av Lenette Nielsen (2016). Jeg tenkte å skrive litt om den lengre nede. Jeg håper også på å få intervjuet de andre i prosjektet i løpet av de neste dagene. Det er mye jeg lurer på.

Figur: Modell for helsedeterminanter. Hentet fra: https://www.kreftregisteret.no/Temasider/sosial-ulikhet-og-kreft/

Vi skulle hatt et møte med den ideelle organisasjonen og boligene den drifter på torsdag. Dette blir dessverre utsatt til begynnelsen av februar. I den sammenheng får vi tre kvarter til å presentere. Jeg får ti minutter til å komme med tips og forslag til forbedringer på menyene I forhold til de offisielle kostrådene. Jeg skal snakke litt om hvordan de kan gjøre favorittrettene litt sunnere. Litt om hvordan man kan gjøre grønnsaker og frukt mer fristende. Litt om frokost og kvelds. Også skal jeg presentere to matretter, som jeg håper de vil like.

Jeg ringte til koordinatoren i den ideelle organisasjonen i dag og fikk høre mer om dem og deres arbeid. De drifter visst syv barnevernsinstitusjoner. De gir oss (OsloMet) informanter til studien som nå foregår. Koordinatoren fortalte meg litt om utfordringene de opplever, og situasjonen til barna. De har et ønske om å få kosthold, helse og rutiner mer på dagsorden på institusjonene. Det kan forhåpentligvis OsloMet hjelpe til med.

Organisasjonen driver ideell virksomhet innenfor en rekke felt, blant annet barn og unge, rusomsorg, eldre, og bistands- og nødhjelpsarbeid. De jobber også med barne- og familievern og arrangerer forskjellige aktiviteter og tilbud rettet mot barn, unge og foreldre.

(https://frelsesarmeen.no/barne-og-familievern) 

Nå tenkte jeg å å skrive litt om pensumboka og hvordan den kan være aktuell for matmiljøet på barnevernsinstitusjoner.

Pensumboka tar opp mange temaer som kan være aktuelle. Nielsen åpner med å drøfte “matpraksiser” (matvaner oversatt til norsk?) i hverdagslivet. Mat står for et viktig domene av vår kultur. Våre matvaner er med på å definere oss både kollektivt og som individer. De representerer vår identitet. Forsøkspersoner i en kostintervensjon hvor det ble servert sunn, utradisjonell mat ble overrasket over hvor mye det var på tallerkenen. De hadde regnet med at et sunt måltid skulle være mindre. Selv om de kunne like matrettene, følte de at noe manglet. (Nielsen, s. 28). Dette forsøket illustrerer hvor habituelt vår forhold til mat er. Da jeg var fire år spiste jeg havregryn til frokost hver dag. Jeg lurte på hvorfor broren min alltid fikk brødskiver og jeg havregryn. Jeg tror moren sa noe som “det er fordi han liker brødskiver og du liker havregryn”. Jeg var ikke blitt så mye klokere av forklaringen, men jeg fortsatte å kose meg med havregrynen min.

Kapittelet nevner en veldig interessant undersøkelse om sammenhengen mellom mat og lyst. Metoden som ble brukt kalles experience sampling method. En stor gruppe deltakere ble gitt et elektronisk apparat som gir svake støt på tilfeldige tidspunkter i døgnet. Hver gang deltakerne får støt skal de svare på to spørsmål: 1) Hvilke av disse (oppgitte) aktivitetene gjør du nå, og 2) Hvor befinner du deg følelsesmessig nå (fra veldig lykkelig til veldig ulykkelig). Den grafiske fremstillingen av resultatene viste at deltakerne var gladest under dagens hovedmåltider. Sosialt samvær var et annet høydepunkt. (s.29)

Det blir også tatt opp hvordan opplevelsen av matlaging kan være knyttet til de ulike ressursene man har tilgang på. Mange kan oppleve at økonomien begrenser mulighetene for matlaging. Flere av institusjonene har tatt opp budsjett som en problematisk faktor. Tid er en annen viktig ressurs. Reell eller opplevd tidsfattighet kan gjøre at man velger ferdigmat fremfor å lage mat fra bunn. Energi og humør kan være en annen ressurs. Uten at jeg har forsket på det kan jeg nesten sikkert si at man kjøper mer mat når man går til butikken sulten. Andre ressurser kan være tilgang på kjøkkenredskaper, kunnskap og nettverk (s. 30). 

Videre, beskriver Nielsen hvordan matvaner kan være knyttet til normer. Jeg ville blitt en smule forbløffet hvis jeg var invitert til et bryllup og hovedretten var brødskiver med speilegg. Hadde jeg fått en muslimsk venn på besøk, ville jeg ikke ha servert ham bacon. Det hadde jeg heller ikke gjort hvis vennen min var vegetarianer. Mat knyttes gjerne intuitivt til kjønnsidentitet. Kjøtt og øl blir gjerne sett på som maskulint, mens fisk, grønnsaker og te forbindes med det feminine. Menn kan oppleve at sunn mat er feminin (s. 36-7).

Kapittel fem handler om atferdsmodifiserende kostholdsveiledning. Det innleder med en introduksjon til atferdsteori. I behaviorisme forstås mennesker i lys hvordan de påvirkes av sine ytre omgivelser (stimuli=S). S leder til en respons (R) i handlingsagenten. I operant conditioning legges det til konsekvens (K) , som kan være styrkende eller dempende for responsen ved å være negativ eller positiv. La oss si at Erik er sulten (S) og går til butikken, hvor han får smaksprøve på pizza (S). Denne er så god at han like gjerne kjøper to pizzaer ( R). Han tar også med seg en sjokoladeplate og en cola. Han går hjem og spiser opp alt (K). Etterpå får han dårlig samvittighet for å ikke klare å gå ned i vekt (K). 

Behaviorismen utfordrer altså betydningen av den frie vilje. Teorien har senere blitt erstattet av andre psykologiske tilnærmingsmåter, men den danner et utgangspunkt for å forstå hvor enkelt vi blir påvirket av våre omgivelser. Tenk på reklame for eksempel. 

Modellæring er et annet konsept som blir tatt opp i kapittelet. Vi lærer gjennom å observere andre (rollemodeller) (s. 96). Pepsi betaler millioner av kroner til idrettsstjerner for å fronte den. De ansatte på en barnevernsinstitusjon kan være rollemodeller for ungdommene, og gjennom det påvirke deres valg. 

I kapittel 6 utforskes kognitiv kostvejledning og atferdsterapi. Mens behaviorisme handler om ytre omgivelser og automatikken i vår atferd, fokuserer denne teorien på individets indre liv. For å hjelpe noen til endring må man som kostveileder forstå deres tanker og følelser, og motivere til en indre forandring (s. 115-16). Den kognitive diamant er sammensatt av atferd, følelser, kropp og tanker. Samspillet mellom disse er kompleks dynamikk. Spising er i stor grad en følelsessport (s. 120). Vi hører om de som overspiser for å regulere sine følelser. Eller anorektikere som opplever en følelse av kontroll og mestring ved å unngå å spise for å unngå vektoppgang. Vi belønner oss selv med god mat. Visse retter gir oss gode minner. Senteret for vår lukte-og smakssans i hjernen ligger interessant nok rett ved siden hukommelsessenteret. Mat vekker noe i oss. 

En faktaboks i kapittelet ramser opp vanlige tankefeller. Alt eller intet-tenking skjer når man velger å spise opp hele chipsen siden man like gjerne har spist halve. 

Katastrofetenking vil si at man overdriver de negative konsekvensene av ens handlinger. Man kan dermed underminere sin egen mestringstillit fordi man har "prøvd så mange ganger før". 

Skulle/burde-tyranniet går ut på at man markerer en distanse mellom hva man burde gjøre og hva man kan gjøre. Jeg burde slutte å snuse, men kan ikke fordi jeg studerer og mister konsentrasjonen hvis jeg ikke kan snuse. 

Kapittelet forklarer videre hvordan man i praksis kan jobbe med kostholdsveiledning på en strukturert måte. Blant annet ved å styrke klientens evne til å identifisere negative automatiske tanker. Å forandre disse tanke- og følelsesmønstrene er kjernen i kognitiv kostholdsveiledning.

I kapittel 8 og 9 handler om motivasjonssamtalen og du bestemmer-metoden. I begge metodene settes klienten i førersetet for egen utvikling (s. 156-8). I første rekke er målet å utforske klientens motivasjon, mestringstillit og forståelse for problemet. Nå generaliserer jeg. Men jeg tror ikke ungdom går rundt og tenker på hvordan de kan maksimere sin sunnhet for å leve lengst mulig. Et sunt kosthold kan derimot være et springbrett hvis man er opptatt av trening, utseende, godt humør eller å få mer energi. I denne sammenheng er det viktig å la klienten selv bestemme motivasjon og mål. Veilederen skal ikke ha ambisjoner på vegne av sin klient, men lytte empatisk, ikke-dømmende og åpent, og siden styrke klientens mestringstillit. Det er en dialog mellom partene. De ansatte på institusjonene blir tilnærmet mine klienter. Jeg må først lytte til dem og danne meg et bilde av deres situasjon, og deretter gi råd som går ut ifra deres muligheter og begrensninger. Nå skal ikke jeg akkurat ha en motivasjonssamtale med dem, men metoden kan gi meg et viktig perspektiv.

Kapittel 10 går gjennom kostveiledning med fokus på mindless eating. Når vi spiser lunsj er det fordi vi er sultne og må tilføre kroppen energi. Vi kan ofte spise mat uten en videre "plan". Gjerne fordi det er beleilig, fordi det ligger på bordet, eller fordi man like gjerne har kjøpt det (s. 200). Mindless eating kan også være et resultat av manglende kunnskap, om hvor eksempel hvor mye tilsatt sukker og salt det er i en Big Mac. Vi kan fort bli “mengdeblinde” når vi bestiller eller lager mat. Vi forsøker å tilfredsstille både både vår tunge og våre øyne. Mindsless eating er forklarende for en del forbrukeratferd; en utvidning av begrepet kan være mindless consumerism.

I kapittel 12 handler om kostholdsveiledning for sosialt utsatte. Det er store sosiale forskjeller i helse. Nielsen skriver: “Social udsathed defineres som det forhold, at bestemte kombinationer af risikofaktorer påvirker mennesker gennem længere tid.” (s. 235). Sosialt utsatte kan blant annet være personer med som somatiske (kroppslige) belastninger, for eksempel funksjonshemmede eller demente. Det kan være personer med belastende sosioøkonomiske forhold, for eksempel ved mangel på jobb og utdanning. En annen gruppe kan være personer med belastende personlige og familiære forhold, slik som barn bosatt i barnevernsinstitusjoner.

Her er en link til Helsedirektoratets temaside om sosial ulikhet i helse: https://www.helsedirektoratet.no/tema/sosial-ulikhet-i-helse/sosial-ulikhet-pavirker-helse-tiltak-og-rad

Litteratur:

- Nielsen, L. Kostvejledning - Teorier, metoder og perspektiver, (1. utg./1). Munksgaard.

[firmanettet]

Faglig tilgang

Anerkendende relations pædagogik.

Mentaliseringsbaseret tilgang

Low Arousal

Oplevelse af sammenhæng (OAS)

Nærmeste udviklingszone (NUZO)

Strukturpædagogik

Styrke- og ressourcebaseret fokus

Relationer som fundament for positiv udvikling og meningsfuldhed.

Gode og hensigtsmæssige relationer er afgørende for, om vores unge trives og udvikler sig positivt. Vores fokus og tilgang er, at vores socialpædagoger fremstår som troværdige rollemodeller, som alle har betydelige relationskompetencer. Det er ligeledes essentielt, at vi har fokus på at facilitere relationer, så vores unge danner relationer udenfor Føniks fx i familien, fritidsinteresser og skole-uddannelsesforløbet.

Mentaliseringsbaseret tilgang i behandlingsarbejdet. At arbejde mentaliseringsbaseret er betydningsfuldt i en socialpædagogisk praksis af flere grunde. Helt basalt handler, at arbejde mentaliseringsbaseret, om at tilbyde de unge et naturligt udviklingsfremmende samspil således, at de unge tilegner sig de nødvendige evner og færdigheder for at kunne leve et mere meningsfuldt og stabilt liv. Tilgangen indeholder bl.a. en forståelse af og en pædagogisk tilgang, at arbejde med både traumer og psykiske lidelser på. Dette er yderst relevant, da en stor del af de anbragte unge har oplevet traumer og/eller psykiske lidelser.

[dkavisen]

SOSU-elever har været rollemodeller med sideeffekt

SOSU-elever har været rollemodeller med sideeffekt

På landsplan har de danske Social- og Sundhedsskoler kørt et tiltag om rollemodeller, der har været ude at repræsentere skolen på eksempelvis folkeskoler og uddannelsesmesser, hvor de har talt med potentielle elever og deres forældre. To af dem er Dea Stewen og Pernille Andersen, der ser tilbage på et forløb, hvor de har været med til at tale faget op. I alt har der været 150 elevambassadører…

[nils-elmark]

Prächtiger Filosof - ihn sollten Sie lesen, Herr Oberst!

Jeg er betaget af Babylon Berlin og købte for en måneds tid siden hele tredje sæson for 20 pund på Amazon, inden jeg opdagede, at jeg kan se den gratis på Danmarks Radio hver mandag. Som med Boardwalk Empire er jeg gået på litterært eventyr i den fabelagtige tyske serie, der finder sted i Berlin i 1929, mens Weimar Republikken synger på sidste vers. I sjette afsnit er vi til middag hos den gamle General Seegers, hvis oprørske datter Marie-Louise har sat sig selv til bords med Regierungsrat Wendt - oberst og chef for det politiske politi og en helt igennem kynisk mand, der er overbevist om, at han kan bruge de nazistiske bøller til at vælte demokratiet og bringe det nye konservative establishment til magten.

“I politik som i livet er instinktet intelligensen overlegent” fortæller han sin entreprenante borddame.

“Hvem siger det?”, spørger Fräulein Seegers

“Ernst Jünger” - svarer Wendt - “en strålende litterat. De skulle læse ham”

“Den destruktive ånd er munter og glad - dens eneste formål at skaffe plads til sig selv”, replicerer den unge pige.

“Hvem siger det?” spørger Wendt.

“Walter Benjamin - en strålende filosof. De skulle læse ham”.

De smiler sarkastisk til hinanden, skåler og filmen fortsætter...

Jeg er fascineret af dette litterære sammenstød: Ernst Jünger, var den højt dekorerede overklasse-officer, der kom hjem fra 1. verdenskrig, dækket med ordner og ar over hele kroppen, mens Walter Benjamin var en jødisk filosof, kritiker og marxist. 

Jeg har lige købt vidnesbyrd fra hver af de to forfattere: Et eksemplar fra Babylon-året 1929  af In Stahlgewittern, der betyder Stålstormen og er Ernst Jünger dagsbogsoptegnelser fra verdenskrigen. Den anden bog hedder Deutsche Menschen, og er en samling breve, skrevet af fremragende tyske personligheder gennem hundred år, udvalgt og kommenteret af Walter Benjamin; bogen er 2. oplag fra 1936 og skrevet under hans pseudonym Detlef Holz. 

Kort før Hitlers magtovertagelse flygtede Benjamin ud af Tyskland og rejste rundt i Europa. En kort periode var han i Svendborg, hvor han boede hos Berthold Brecht, som han mødte i Berlin i 1929. Benjamin flyttede til Paris i begyndelsen af 1940 men måtte i juni med ankomsten af de tyske tropper flygte videre over grænsen til Spanien. Her fik har visum til USA, men før han nåede at komme afsted, inddrog Franco-regeringen hans opholdstilladelse og bekendtgjorde, at Spanien ville udlevere ham til de tyske myndigheder. Frem for at havne i hænderne på Gestapo valgte Walter Benjamin at tage sit eget liv ved at spise en overdosis morfin-tabletter.

Den anden forfatter Ernst Jünger var Walter Benjamin’s diametrale modsætning: “Han hadede demokratiet som pesten” men tog samtidig skarpt afstand fra nazisterne og afslog en plads i Rigsdagen for DNSP i 1927. Som sådan er Jünger den perfekte rollemodel for Babylon Berlin’s Oberst Wendt. Jünger gjorde efterfølgende 2. verdenskrig med og rykkede i 1940 ind i Paris som efterretningsofficer stort set samtidig med, at Benjamin flygtede ud. Jünger var i yderkredsen af de officerer, som stod bag attentatet på Hitler den 20 Juli 1944, og det var kun ved Hitlers personlige indgriben, at han ikke blev arresteret.

Efter krigen gik jagten på de nazister ind, og selvom Jünger igen og igen havde afvist nazismen, var kommunisterne ikke desto mindre ude for at slå Jünger ihjel, men nu var det efter sigende Walter Benjamin’s gamle ven, Berthold Brecht, som kom ham til undsætning med udtalelsen: “Lad Jünger være”. 

Ernst Jünger var en mand, som overlevede alt - også sin egen hundredsårsdag - og døde i 1998 102 år gammel.

“Die sollten Sie lesen” - sagde Fräulein Seegers og Oberst Wendt om de to forfattere i sjette afsnit af 3. sæson af Babylon Berlin. Det vil jeg så gøre med de udfordringer, det er blandt andet er at læse gotisk skrift!

[louiseogandreageitmyra-blog]

Geitmyra - Matkultursenter for barn

Som dere sikkert vet nå, så er vi på praksis hos Geitmyra - Matkultursenter for barn. Vi er nå nettopp ferdig med vår andre uke hos dem, og vi har virkelig hatt noen innholdsrike dager så langt! 

For de som ikke vet, så jobber Geitmyra for at så mange barn og unge som mulig skal bli glade i mat som gjør dem godt. De ønsker å øke nysgjerrigheten, dyrke kunnskap og øke matgleden til barna som besøker Geitmyra. Barna lærer om gode og sunne matvarer, og får muligheten til å smake på mye nytt og spennende som de til og med får lage selv. Det skaper engasjement hos barna! Dette er kunnskap de kan dra nytte av gjennom hele livet. 

Ikke bare handler det om gode og sunne matvaner, men også om å danne seg gode vaner, mestringsfølelse av å lære og lage ting, øke samhold og styrke identitetsfølelsen.

Foto: Geitmyra

Geitmyra jobber nå også med flere spennende prosjekter. De åpnet et nytt Matkultursenter i Trondheim nå på onsdag, og de har flere andre pågående prosjekter som blant annet åpning av nytt drivhus og skolehage i Oslo. De har pågående samarbeid med AKS/SFO hvor det er fokus på å lære opp og lage nye sunnere matretter som er bærekraftig til barna som også dekker deres behov av energi og næringsstoffer. Dette er noe vi også jobber med for å finne de rette sammensetningene av matvarer for å sikre at barna får det de trenger.   Et annet veldig spennende samarbeid som vi har jobbet aller mest på siden vi startet er samarbeidet med en organisasjon som jobber psykisk helse hos unge. Samarbeidet handler om unge som er utsatt for å utvikle psykiske problemer og havne i feil miljø som ofte omhandler rus og andre dårlige vaner. Denne organiasjonen vil sammen med Geitmyra sørge for at disse unge menneskene får den hjelpen og støtten de sårt behøver ved å danne nye gode vaner, være rundt andre mennesker med gode verdier som kan stille som rollemodeller, og ikke minst gi dem mestringsfølelse ved å øke kunnskapen deres. Dette er som sagt et pågående prosjekt som vi nå skriver søknad til (fristen er veldig snart!!). Kanskje innen praksistiden er over så vil vi få vite om vi har fått innvilget støtte eller ikke, så det blir veeeldig spennende!! 

Foto: Geitmyra (åpning i Trondheim) 

Foto: Geitmyra (grønnkål utenfor hovedhuset)

Foto: Geitmyra (fotograf: Mette Randem) 

[madihapraksis]

Intervju med praksisverten

Hvilken egenskap bør en medarbeider ha som skal fungere godt på laget?

Egenskaper en medarbeider bør ha som barnehagelærer er blant annet å kunne samarbeide godt med de andre. I tillegg kreves det å kommunisere godt og være tydelig. Ha evne til å skape tillit til både foresatte, medarbeidere og ikke minst barna.

 Hva er dine fremtidige ønsker / mål knyttet til ernæring i barnehagen?

Mine fremtidige ønsker er å følge helsedirektorates kostholdsanbefalinger.  

 Hva vil du fokusere på I det kommende året 2020?

Jeg vil fokusere mer på å heller bytte ut matvarer for å lage sunnere matretter til måltidene og vekke interessen til barna for å smake nye matvarer. På den måten vil de ikke bli så kresne til å smake ny mat også senere i livet. Jeg vil også sørge for at barna får balansert næringsinntaket og fysisk aktivitet. I tillegg vil jeg samarbeide ekstra godt med barnas foreldre når det gjelder alt av arbeid med mat og måltider i barnehagen.

 Hva gjør arbeidsplassen til et meningsfylt sted å jobbe på?

Vi har blant annet et svært viktig ansvar for barnas kosthold ettersom de tilbringer stor del av hverdagen deres i barnehagen. Vi har dermed stor innflytelse på deres utvikling av matvaner og helse.

I tillegg er vi også rollemodeller for barna hvor de observerer oss og imiterer vår atferd. Dermed har vi et meningsfylt ansvar både når det gjelder utvikling av deres matvaner og for utvikling av personligheten deres.  

[politirapporten]

KØBENHAVN: Salget af fyrværkeri er gået i gang, men Politiet minder om, at det først er den 27/12 det er tilladt at fyre det af – og kun frem til og med den 1. januar 2023. Københavns Politi har modtaget anmeldelser om brug af fyrværkeri, og natten til torsdag blev ambulancer og politi kaldt ud til en fyrværkeriulykke i Indre By. Tre drenge havde tændt en raket, som de bl.a. havde knækket pinden af, og raketten var gået af i hænderne på den ene. To af drengene blev kørt til behandling på skadestuen, men de er alle sluppet med fingre og syn i behold, oplyser Københavns Politi. - Vi kan kun opfordre til at være påpasselig med fyrværkeri. Husk sikkerhedsbriller til alle og vær selv en god rollemodel, så andre børn og voksne kan se, hvordan fyrværkeri skal bruges på en god og sikker måde, lyder opfordringen fra Københavns Politi.

[charlotteograndi-blog]

Sosiale medier i KRLE-undervisning

I dette blogginnlegget skal vi (Randi og Charlotte) reflektere over hvordan sosiale medier kan brukes til læring og undervisning. Vi har begge faget KRLE hvor vi mener at Youtube er et hensiktsmessig redskap for å kunne gi elevene et innenfraperspektiv i de ulike religionene og livssynene. Ved bruk av Youtube på barneskolen ser vi også at det er noen utfordringer i forhold til innhold, aldersgrense og tekniske utfordringer. Youtube er en gratis plattform hvor man ikke trenger innlogging. 

Aller først har vi lyst til å skrive hva som defineres som sosiale medier. Ifølge store norske leksikon er “sosiale medier nettsider og apper som tilrettelegger for å skape og dele innholde, og å delta i sosiale nettverk.”

I dag vokser barn og unge opp med sosiale medier på alle kanter, man kommer ikke utenom det. Aftenposten har skrevet en artikkel om Medietilsynets årlige undersøkelse “Barn og medier”. Ifølge denne undersøkelsen bruker 95 % av barn og unge i alderen 9-18 år Youtube. Det er ikke tvil om at Youtube er et populært sosialt medie! 

I KRLE-faget vektlegges innenfra- og utenfraperspektiv svært høyt, fordi når det kommer til religion og livssyn er det viktig at elevene har respekt og toleranse for hverandre. Av erfaring er det ikke lett å få et innenfraperspektiv når man ikke har mulighet til å for eksempel besøke synagoger og templer eller har noen i klassen som tilhører de aktuelle trossamfunnene. Flere av læreverkene vi har borti er ikke gjenkjennbare for elever som er del av dette trossamfunnet. For å opparbeide seg respekt og toleranse, er det viktig at vi som lærere finner gode og representative alternativer i undervisninga. Her har vi erfart at Youtube er et godt redskap som kan bidra til mye læring. 

Youtube er et medie hvor man kan finne filmer fra alle verdensdeler som gir oss en mulighet til å få innenfra- og utenfraperspektiv på de ulike religionene man lærer om i skolen. Hvis man for eksempel skal undervise om hinduismen kan man finne gode filmer som viser hvordan et hinduistisk tempel ser ut og hvordan hovedelementene i religionen praktiseres. Dette er også forskjellige fra land til land, dette gir oss også muligheten til å sammenligne likheter og forskjeller ut fra geografisk plassering. Her er det viktig at læreren ser gjennom filmene på forhånd for å sjekke at filmene er hensiktsmessige og barnevennlige. Vi mener det også er viktig at filmene er rettet mot kompetansemålene med tanke på elevenes læring. Youtube må ikke bli en hvilepute for lærerne, men en arena for motivasjon og læring. 

Et paradoks med å bruke Youtube i undervisninga er at det er 13 års aldersgrense. Elevene på barneskolen har dermed ikke lov til å bruke Youtube selv og vi som lærere skal være god rollemodeller. Men skal dette ta fra oss muligheten til å vise filmer som kan være motiverende og gi kunnskap til elevene? Her mener vi det er viktig å ha en god dialog med foreldrene hvor vi forklarer dem bruken av Youtube i klasserommet. Et alternativ til Youtube er NRK-skole hvor man finner filmer knyttet til kompetansemålene etter LK06. Dette er selvsagt begrenset i forhold til Youtube, men det er et alternativ. Går det an å være en god “digital” rollemodell selv om man bruker Youtube i undervisninga? 

Ved bruk av Youtube i undervisninga får man vise elevene helt konkret hvordan man skal være kildekritisk og ha en god digital dømmekraft. Overordnet del forteller oss at vi må hjelpe elevene til å utvikle god dømmekraft, og i dagens digitale samfunn, gjelder dette også selvfølgelig digital dømmekraft. 

En annen utfordring ved bruk av Youtube er at vi finner utfattelig mange filmer og hvem som helst kan laste opp filmer uten at det går gjennom et filter som skiller ut faktafeil. Her vil vi igjen trekke inn viktigheten av at læreren ser gjennom filmene som skal brukes og er kritisk til dem. Dette forutsetter også mye kunnskap hos læreren i den forstand at hun/han selv har et tilstrekkelig innenfra- og utenfraperspektiv i de ulike religionene og livssynene. Det kan også være lurt å sjekke hvem som har delt filmen, med tanke på troverdighet. 

I skolen spiller også det tekniske inn. Man er avhengig av internett, smartboard (eller andre skjermfunksjoner), PC/Ipad. Hvis en eller flere av disse ikke “spiller på lag”, mister man muligheten til å vise filmene. Dette kan gå utover den planlagte undervisningen og klasseledelse. 

Til tross for utfordringene mener vi at Youtube kan være et hensiktsmessig sosialt medie som kan bidra til læring hos elevene. Det er også noe alle lærere kan bruke da det er gratis for alle. Det man må tenke på er mangfoldet av innhold og være kritisk i valg av filmer. Med tanke på aldersgrense er dette et paradoks som man må tenke nøye gjennom og hvis man skal bruke Youtube i undervisninga, må man forhøre seg med ledelsen og om det er noen restriksjoner på dette. 

Kilder: 

Aftenposten (11.02.20). Youtube og Snapchat mest populært blant norske barn. Aftenposten. Hentet fra https://www.aftenposten.no/familieogoppvekst/i/RRwR0A/youtube-og-snapchat-mest-populaert-blant-norske-barn?spid_rel=2

 Enli, G. (2018). Sosiale medier. Store norske leksikon. Hentet fra https://snl.no/sosiale_medier

Hodne, H., & Sødal, H. (2016). Å undervise om religion og livssyn på barnetrinnet. Oslo: Cappelen Damm akademisk.

Utdanningsdirektoratet. (2017). Overordnet del - verdier og prinsipper for grunnopplæring. Hentet fra https://www.udir.no/lk20/overordnet-del/opplaringens-verdigrunnlag/1.3-kritisk-tenkning-og-etisk-bevissthet/