#sidders?

[hitku]

by Sam Sidders

[loadednachosao3]

on my period and wanna doodle to get my mind off cramps so feel free to send in suggestions/requests

[greaseonmymouth]

til ære for Carl Mørck i min wip der prøver at holde op med at ryge og derfor konstant tygger på läkeroler med salmiaksmag har jeg købt en 2-pak med hjem

[sabrinaboglund]

Når "KAN IKKE" bliver dit fængsel...

For at være ærlig, har jeg været lidt svævende de sidste par år. Jeg har haft brug for, at finde ud af hvor i verden jeg står. Det har min færden på nettet også præet præg af. I den sidste måneds tid, har jeg i bogstavelig forstand lukket mig inde i min lejlighed i Tønder, har slukket min mobiltelefon og har forsøgt så vidt muligt at være alene… HELT alene!!! Den eneste kommunikation jeg har haft…

[anderslorentsen]

Vil din iPhone ikke lade? Så kan dette fix løse det 9 ud af10 gange..

Vil din iPhone ikke lade? Så kan dette fix løse det 9 ud af10 gange.. #DagensiPhoneTip #DanskerTrut

Dette fixer det 9 ud af 10 gange Eller oplever du at ladestikket ikke rigtig sidder ordentlig fast, når du stikker det ind, så er det højst sandsynligt, at der er kommet lommenuller i stikket. Tag en tandstik eller lignende. Lad være med at bruge metal selvfølgelig, og begynd forsigtigt at arbejde den rundt ned i hullet. Bliv ved også selvom der ikke umiddelbart kommer noget ud, da nulleret…

[250318]

© 🍉sidders | do not edit and/or crop logo

[soelvfisk]

Har vaklet rundt mellem reaktioner det sidste stykke tid. Har købt en ny dagbog da den forrige snart er tom for blanke sider. Som at tage hul på en lang række mere fremkommelige reaktioner og reflektioner. Pen mod papir. Liggende i seng. Og det er okay. Er mere tilstede lige nu. I hvordan jeg har det og at jeg er mig.

På en måde føles det som om min mormor på sit dødsleje forærede mig noget af sig. Sig selv. Sjæleligt. Det her lyder mega weird og det bliver kun underligere, for selvom jeg har været hele rumlen igennem følelsesmæssig - forventeligt efter tab af to højtelskede bedsteforældre på kort tid og forældres skilsmisse og nye relationsadynamikker og flytninger og egen kaotiske helbredstilstand - så lå jeg her den anden aften med følelsen af…. at nu er jeg i min krop. Mine tanker er mine. Jeg har mit sprog. Mine tårer er ikke forvirrede, de er bare følsomme. Min vrede er ikke kun afmagt, min vrede er retfærdig og sund. Mine rektioner stemmer meget mere overens med min nutid end kun min fortid?? Jeg er ikke længere forsinket. Jeg er ikke længere et ekko af volden, på samme smuldrende måde som for et år siden.

Havde et billede af mig selv bag mine lukkede øjne, hvor jeg så mig i spejlet. Min sunde krop. Som jeg skal leve i hele mit liv. Der er ingen skam. Skam er et redskab til at forene sig med sin samvittighed, tror jeg… men den skal ikke være et redskab til at undertrykke og begrænse sin kærlighed eller hige efter perfektionisme og overfladisk anerkendelse. Jeg skammer mig ikke længere over, at jeg er blevet behandlet groft og trænger til ro. Jeg skammer mig ikke længere over de øjeblikke hvor jeg smiler. Jeg skammer mig ikke over mine tårer og over mine evner. Livet er dynamisk. Skam findes. Men ikke i hele min krop.

For halvanden måned siden græd jeg snot og skreg uden lyd, fordi jeg følte mig… som et væmmeligt menneske. Det sker nok igen. Men jeg er parat. Til at være blød. Det er okay…???

Volden sidder stadigvæk i mig og jeg får flashbacks hver dag… men jeg håndterer det bare fucking meget bedre. Jeg ka bevæge mig længere. Og min krop kan holde til mere. Det overtager mig ikke i sådan en “opgivelsens tåge”… som det gjorde førhen. Eller jo… men ikke i flere uger ad gangen. Ikke engang i flere dage.

Har stadig ingen øjenbryn. Og jeg er ligeglad. Føler mig:

Som mig. Er mig. Er nok. Er okay. Smuk. DNA.

Føler mig DNA??? Kan man det? Sådan har jeg det.

Helt celle agtigt okay?????

ER DET IKKE CRAY????

Jeg ville dø. Og nu vil jeg helst ikke dø.

Vil tænke over… forløbet. At det engang føltes umuligt og at alle havde ret da de sagde: det bliver bedre… hold ud<3

I havde ret<3

[angelap3]

2024 – et år med knubs og opture.

Det er nok gået op for dig, at 2024 har været noget helt særligt. Ikke som de andre år. Det har været en stor rutschebanetur, hvor vi virkelig er blevet udfordret – på godt og ondt. Som en stor lektiebog har året placeret os allerforrest i klasselokalet, hvor vi er blevet testet, udfordret og skubbet til vores grænser.

Hvis du sidder med følelsen af, at året både har givet hårde slag og store glæder, så er du ikke alene. Det skulle være sådan. Tro det eller ej, men mange vigtige erfaringer er blevet – og bliver stadig – høstet på baggrund af det. Du er blevet styrket, selvom det har kostet sår på sjælen. Det har været som en intens træning, hvor din “personlige træner” vitterlig ikke har holdt igen med øvelserne, og hvor du kan have tænkt: "Det her, det har jeg altså ikke bedt om!"

Nu nærmer vi os afslutningen på 2024, og 2025 banker på døren. Energierne er igang med at ændre sig. Det mærker du måske allerede. Det kommende år bliver fyldt med handling. Tempoet bliver højt, så husk at bremse, trække vejret dybt og tænke dig om, før du springer ud i tingene. 2025 bliver et år, hvor medfølelse og opofrelse møder selvstændighed og viljefasthed.

Lad os gå ind i det nye år med lys i hjertet og viljen til at løfte hinanden. Hvis vi holder fast i det, bliver 2025 et godt år!

[litteraturhistorikeren]

Min papmors søster er døende, i dag har de fået at vide, at hun har tre måneder at leve i. Min far ringede til mig grædende, jeg har aldrig set (eller i dette tilfælde hørt) ham græde før. I dag må min papmor fortælle sin søsters to børn, at deres mor vil dø indenfor tre måneder. Hun er kun i 40’erne. Hvor er det uretfærdigt

[ghostsofhistory]

København / Copenhagen.

Personbil med to tyske officerer og to menige som forsøgte at køre ud fra Frihavnen uden tilladelse. Officererne blev dræbt og sidder stadig i bilen. I baggrunden ser man en modstandskæmper stå vagt ved Café Øst, mens de andre tilser de såret menige soldater på jorden. Café Øst lå på Nordre Frihavnsgade 106 fra 1930. (i 1964 lå den der stadig, og i dag er det et privat hjem.)

Dengang: 9. maj 1945, Kai Müller. Nu: 23. februar 2021, Jens Voigt Samling: Frihedsmuseet.

A private car with two German officers and two privates who tried to leave the Freeport without permission. The officers were killed and are still sitting in the car. In the background, a resistance fighter is seen standing guard at Café Øst, while the others check out the wounded private soldiers on the ground. Café Øst was located on Nordre Frihavnsgade 106 from 1930. (In 1964 it was still there, and today it is a private home.)

Then: May 9, 1945, Kai Müller. Now: February 23, 2021, Jens Voigt Collection: The Museum of Danish Resistance.

[technotaarer]

Indre rod shit post

Lige siden jeg var 17-18 år og havde mit “glow up” har jeg synes det er virkelig svært, det med at folk vil en for udseendet. Nu er jeg 24 og jeg troede faktisk at det var et gammelt mønster jeg har brudt ud af, men så finder jeg mig selv i Indien, hvor jeg møder en lokal fyr jeg synes jeg connecter med på et sjæleligt niveau, og det føles mutual. Efter et par ugers overvejelser om om jeg vil give et stykke af mig selv til ham, og nogle dagdrømme om os der laver “love making” and not just fucking. Det er helligt for mig som voksen. Sådan at mikse energier være intime. Og hvad jeg troede ville være en sensuel oplevelse, ender bare med at han bare vil kneppe som var det er pornofilm. Jeg er skorpion så jeg elsker passion, og jeg er følsom, dyb og verbal. Så det gør mig faktisk frygteligt ked af det, når det skal være på den måde. Og sådan er det bare tit. Det er et mønster. Måske er det noget med de mænd jeg falder for? Det lyder seriøst så Pick me, men jeg er oprigtigt træt af mænds henvendelser, der bunder i seksuelle ting, og det er også mit indre mandehad jeg skal lære at pakke væk, og lade vær at vande for så gror det jo, i mig og omkring mig. Men altså har bare grædt hele dagen (det var i går) fordi at jeg føler når andre ikke respekterer og sætter pris på mig, så respektere jeg jo heller ikke mig selv. Fordi jeg finder mig i det. Og det er nok det største svigt jeg kender til. Når jeg svigter mig selv. Vi lå og stargazede forinden fordi det var nymåne, og så spurgte han mig, hvad jeg ikke kunne lide ved ham (lidt weird). Jeg valgte at sige ej okay jeg kan sige hvad jeg godt kan lide ved dig og sige noget jeg ikke er så glad for. Og så gav jeg ham jo ellers en længere dyb smøre med nogle personlighedstræk jeg har bidt mærke i ved ham, og han lysnede helt op. Så spurgte jeg ham tilbage, og han valgte så at sige mine øjne og så bare punktum. Så var jeg sådan “okay ikke mere?” Og så vælger manden at svare, noget i stil med mine former/krop. Jeg begyndte at græde. Meget og ukontrolleret, fordi han ikke nævnte andet end fysiske ting, og han var så forvirret. Jeg prøvede at forklare, og han prøvede at forstå. Der var en eller anden sitren jeg mærkede når vi ellers kyssede som døde der. Jeg troede det var ægte. At det var min sjæl. Og ikke min Vesselbo jeg har fået tildelt i dette liv på jorden, der gjorde at han brugte tid sammen med mig, og viste interesse for mig. Men dumme mig prøvede at finde den igen. Den der sitren - for det føltes så ægte. Han mindede mig om at han bare er dumdum, og at han sagde til mig F.eks. første dag vi mødtes at jeg havde en smuk sjæl. Og så valgte jeg at være sådan nå ja han er jo sød og værdsætter mig, han er bare dårlig til ord som den skytte han er. Fuck jeg hader mig selv lidt for det, men det jo også bare en lærestreg, jeg må tage til mig, og snart lærer af. Så går jeg ud og spiser morgenmad med mit hævede grædeansigt og nu kommer Pick me delen, men tjeneren som jeg har mødt et par gange nu, skriver sit nummer på regningen, og en mand der sidder et par borde fra mig, finder mig på vejen hjem og henvender sig til mig, og prøver at småflirte lidt. LAD MIG VÆRE. JEG VIL IKKE MERE DISTRATIONER OG SKUFFELSER. Og jeg gider bestemt ikke i dag henvendelser der bygger på mit udseende. Jeg er træt. Jeg er træt af at være min krop. Det også bare forstærkende. Når man gang bliver mødt af dette fokus, begynder jo også selv at vægte det, føle det betyder noget. Jeg havde et scooteruheld hvor jeg kørte ind i pigtråd med mit højre ben, for 2 uger siden. Og det ikke kønt. Overhovedet. Så bliver jeg super selvbevidst omkring det. Igen også fordi at det er alt folk og fremmede kommenterer på og jeg sådan det er ikke min fucking identitet kan vi snakke om noget andet. For et par år siden da jeg hormonel akne i en ret høj grad, kunne jeg nogle gange ikke få mig selv til at forlade mit værelse. Det er jeg heldigvis vokset fra, men det var faktisk virkelig slemt, og den dag i dag hvis jeg får en bums, ser jeg det som meget værre og fatalt end folk ser det som udefra

[jordiganen]

snart kommer der erantis

vinteren er hård og lang

den har været hård

uendelig hård

hårde hvide vægge

et lagen der altid flygter af madrassen,

som om de ikke hørte sammen, til at skabe med

en læge der siger

at jeg skal holde ud

tænker for mig selv

snart kommer der erantis

jeg har meget at sige

ikke ord nok til at beskrive

og ingen inspiration til at lave;

et manifest

en forklaring

et brev

et brev hjem

i stedet sidder jeg og venter på erantis

jeg hører nye toner

i gammel musik

flere filtre

bliver lagt på hornhinden,

hvordan genspejler lyset, i noget der ikke findes?

som det spejler sig i erantis

vi er solens håbefulde slaver,

et liv i norden er mørkt

men også optimistisk

vi synger for kraften

for i østen stiger solen op

og se, nu stiger den

de lyse timer er korte og overskuelige

sød mod hornhinden,

mod pupiller

og eratins

hyacinter og fastelavnsboller i slut januar

en manifestering for det lys der følger med traditioner

men foråret kom i slut januar

tiden til at springe ud, springe op

spire

tage store beslutninger

som andre

sårbare sjæle

i foråret

der hvor erantis ofte blomstrer

foråret, den måned, hvor alt skal revurderes,

optimeres og køre bedre, hurtigere

for mange inspiration. for andre et knæk,

vi gør op

i en sammenlagt

resultatbergendene

usynligt excel ark.

op

vi gør op, synger

dem som ejer lov og ret, de burde dømmes

og kigger efter erantis i skylden

og sæsoner kan vi ikke undgå

vi bor i et land, med 4 settings

i hver sæson higer vi efter den næste

der kommer en hvis desperation

på denne tid af året

for det man ventede på

kom

skyllende ind over verden

og vi er ikke klar til at sige farvel til erantis,

smukke bebudelseskraft

jeg går gerne i regnvejr,

taler med månen

synger for solen

og snart manifestere naturen min sang

og så kommer

erantis

[pastelfarvet]

Min yndlingsvibrator det sidste 2,5+ år døde umiddelbart for en måned siden. Sidder med deadline på skriveprojekt og en opgave til studiet, alligevel er det mest produktive jeg har lavet her til aften, endelig at finde ud af hvor jeg kan købe den, og gøre mig overvejelser om HVOR mange jeg kan tillade mig at købe før det bliver mærkeligt

[dadsdaugther]

Generelt var hun bare ret forudindtaget .. altså sådan havde nogen holdninger til adhd som hun ik udmiddelbart selv har inde på på livet men fik det til at lyde som om alle der sidder på et kontor har det sådan ..

hvor jeg sådan lol det er jo ik det adhd er ???? Bare lidt mangel på viden og det kan man ik blame hende for men da jeg så prøvede at forklare hvad der rent faktisk var mine udfordringer havde hun svært ved at forstå det virkede det til

Og hun lavede også en joke om at “ej du har det da ik vel” og så var jeg sådan jo højst sandsynlig lol

Hun virkede bare meget normal og jeg tror hun vil blive træt af mig fordi jeg har mange stærke holdninger og jeg gider ik at sidde at høre på hende snakke om trans mennesker på den måde fordi igen hvorfor har hun så mange tanker om trans mennesker når hun ik engang har datet en ???? Det var noget mærkeligt ved det og jeg hader den sætning “jeg kan godt være venner med dem men ik noget romantisk lol”

Det er ligesom når lebber udelukke bi og pan mennesker jeg synes det er ret ekskluderende og .. nedladende tbh fordi når man udelukker folk på den måde er det fordi man har nogle forudindtagelser om dem og det er ik ok

Og da jeg så prøvede at forslå at man kan overveje hvorfor man har de tanker om folk man dater.. det forstod hun heller ik

Så jeg tror der er en vigtig værdi vi ik deler hvilket er selvudvikling og det er derfor jeg vil ende mig med at kede mig med hende fordi jeg ved i sidste ende at hun vil helst blive der hvor hun er .. hvilket er fair !! Det er bare ik de mennesker jeg vil omringe mig med

[250318]

© 🍉sidders | do not edit and/or crop logo

[soelvfisk]

Da jeg gik på højskole havde de altid så vild en morgenbuffet. Tog vildt meget på mens jeg gik der og min krop havde det så godt<3 nu har jeg genskabt et af mine morgenmads-elementer fra dengang. Snart 9 år siden!

Små gennemsigtige bøtter med hhv.: solsikkefrø, hampefrø, chiafrø og kanelsukker:) Elsker at fylde ting i bøtter! Det gør alt nemmere. Især fordi pose-knitreri tit ender med både at larme og rode og jeg synes det er uoverskueligt.

Så spiser jeg yoghurt naturel med toppings og sidder ved bordet med bøtterne foran mig. Kan opgradere til græsk yoghurt. Men pointen er at nu har jeg redigeret dét ind i mit liv som morgenmaden jeg spiser. På sigt vil jeg tilføje en bolle med ost. Eller pålægschokolade.

Håber det kan køre på autopilot. Kan ikke overskue valgmuligheder og JEG VIL LEVE SÅ JEG SKAL SPISE.

Jeg skal blive ved med at findes😤