#skiftende opmærksomhed

[skilte-svendborg]

Brug digitale skilte til at forbedre kommunikationen med kunderne

Digitale skilte, uanset om de bruges som reklametavler eller til udendørs og indendørs branding, transformerer den måde, virksomheder kommunikerer med deres publikum på. Ved at bruge store skærme til at vise annoncer, information eller videoer, er digital skiltning blevet en væsentlig komponent i moderne marketingstrategier.

Hvorfor er digital skiltning vigtig for virksomheder i dag?

Digital skiltning går ud over traditionel, statisk skiltning ved at tilbyde levende, dynamisk indhold, der kan opdateres i realtid. Disse skærme giver virksomheder en fleksibel platform til at kommunikere, hvilket giver mulighed for hurtige ændringer og mulighed for at tilpasse indhold til at imødekomme skiftende forretningsbehov.

Hvordan kan virksomheder drage fordel af digitale skilte?

Forbedret synlighed

Med deres lysstyrke og dynamiske indhold fanger digitale skilte mere opmærksomhed end traditionel skiltning, især i overfyldte miljøer. Deres visuelle appel sikrer, at dit brand skiller sig ud og tiltrækker potentielle kunders øjne.

Forbedret kundeengagement

Digital skiltning giver virksomheder mulighed for at dele rettidige oplysninger såsom kampagner, begivenheder eller nye produktlanceringer. Evnen til at holde indhold friskt og relevant øger kundernes engagement og hjælper med at fastholde interessen.

Alsidighed på tværs af forskellige miljøer

Digitale skilte kan bruges i en række forskellige miljøer, herunder detailhandel, gæstfrihed, begivenheder og transport. Uanset om det bruges til branding, vejvisning eller intern kommunikation, forbedrer digital skiltning kundeoplevelsen ved at levere skræddersyet indhold i den rigtige kontekst.

Forbliv konkurrencedygtig med Digital Signage

For virksomheder, der ønsker at forblive konkurrencedygtige, giver brugen af ​​digital skiltning klare fordele: overlegen synlighed, forbedret kundeinteraktion og fleksibilitet til en række formål. Disse digitale skærme hjælper virksomheder med at holde sig på linje med hurtigt udviklende forbrugertrends og -forventninger.

Investering i digital skiltning er afgørende for virksomheder, der sigter på at tiltrække flere kunder og kommunikere effektivt i nutidens digitale verden. Ved at inkorporere digitale skilte i din marketingstrategi kan du øge synlighed, engagement og kommunikationseffektivitet markant. Overvej at integrere digital skiltning i din forretningsplan for at opleve dens virkning. Kontakt Aqute i dag for at lære mere om, hvordan digital skiltning kan gavne din virksomhed.

[aqute-dk]

Brug digitale skilte til at forbedre kommunikationen med kunderne

Digitale skilte, uanset om de bruges som reklametavler eller til udendørs og indendørs branding, transformerer den måde, virksomheder kommunikerer med deres publikum på. Ved at bruge store skærme til at vise annoncer, information eller videoer, er digital skiltning blevet en væsentlig komponent i moderne marketingstrategier.

Hvorfor er digital skiltning vigtig for virksomheder i dag?

Digital skiltning går ud over traditionel, statisk skiltning ved at tilbyde levende, dynamisk indhold, der kan opdateres i realtid. Disse skærme giver virksomheder en fleksibel platform til at kommunikere, hvilket giver mulighed for hurtige ændringer og mulighed for at tilpasse indhold til at imødekomme skiftende forretningsbehov.

Hvordan kan virksomheder drage fordel af digitale skilte?

Forbedret synlighed

Med deres lysstyrke og dynamiske indhold fanger digitale skilte mere opmærksomhed end traditionel skiltning, især i overfyldte miljøer. Deres visuelle appel sikrer, at dit brand skiller sig ud og tiltrækker potentielle kunders øjne.

Forbedret kundeengagement

Digital skiltning giver virksomheder mulighed for at dele rettidige oplysninger såsom kampagner, begivenheder eller nye produktlanceringer. Evnen til at holde indhold friskt og relevant øger kundernes engagement og hjælper med at fastholde interessen.

Alsidighed på tværs af forskellige miljøer

Digitale skilte kan bruges i en række forskellige miljøer, herunder detailhandel, gæstfrihed, begivenheder og transport. Uanset om det bruges til branding, vejvisning eller intern kommunikation, forbedrer digital skiltning kundeoplevelsen ved at levere skræddersyet indhold i den rigtige kontekst.

Forbliv konkurrencedygtig med Digital Signage

For virksomheder, der ønsker at forblive konkurrencedygtige, giver brugen af ​​digital skiltning klare fordele: overlegen synlighed, forbedret kundeinteraktion og fleksibilitet til en række formål. Disse digitale skærme hjælper virksomheder med at holde sig på linje med hurtigt udviklende forbrugertrends og -forventninger.

Investering i digital skiltning er afgørende for virksomheder, der sigter på at tiltrække flere kunder og kommunikere effektivt i nutidens digitale verden. Ved at inkorporere digitale skilte i din marketingstrategi kan du øge synlighed, engagement og kommunikationseffektivitet markant. Overvej at integrere digital skiltning i din forretningsplan for at opleve dens virkning. Kontakt Aqute i dag for at lære mere om, hvordan digital skiltning kan gavne din virksomhed.

[shopifyhelpp]

Udforsk fordelene ved Shopify Webshop

I den travle verden af ​​e-handel, hvor virksomheder kæmper om opmærksomhed og kundeloyalitet, er det ikke til forhandling at have en robust online tilstedeværelse. Gå ind i Shopify Webshop — en kraftfuld platform, der giver iværksættere mulighed for at skabe fantastiske onlinebutikker med lethed. I denne omfattende guide dykker vi dybt ned i de utallige fordele ved Shopify Webshop og forklarer, hvorfor det er det foretrukne valg for virksomheder verden over.

Understanding Shopify Webshop:

Før vi dykker ned i dets fordele, lad os forstå essensen af ​​Shopify Webshop. I sin kerne er Shopify Webshop en alt-i-én e-handelsløsning, der giver virksomheder mulighed for at designe, oprette og administrere deres onlinebutikker uden besvær. Uanset om du er en spirende iværksætter eller en erfaren virksomhedsejer, tilbyder Shopify Webshop Laten Bouwen værktøjerne og funktionerne til at bringe din vision ud i livet.

Problemfri opsætning og tilpasning:

Rejsen med at bygge en netbutik begynder med at etablere et robust fundament. Med Shopify Webshop er denne proces ikke kun strømlinet, men også enormt tilpasselig. Fra at vælge et visuelt tiltalende tema til at tilpasse layoutet, så det passer med din brandidentitet, tilbyder Shopify Webshop enestående fleksibilitet. Uanset om du er en kodningsguide eller nybegynder, sikrer den intuitive grænseflade, at alle kan skabe en fantastisk webshop uden at svede.

Omfattende app-økosystem:

En af de iøjnefaldende funktioner i Shopify Webshop er dets omfattende app-økosystem. Med tusindvis af apps tilgængelige i Shopify App Store, kan virksomheder forbedre deres butiks funktionalitet med blot et par klik. Uanset om du ønsker at optimere SEO, strømline lagerstyring eller integrere med tredjepartstjenester, er der en app til ethvert behov. Denne alsidighed giver virksomheder mulighed for at skræddersy deres onlinebutikker til at opfylde deres specifikke krav og være p�� forkant med konkurrenterne.

Sømløs integration med betalingsgateways:

I e-handelens verden er problemfri betalingsbehandling altafgørende. Shopify Webshop udmærker sig i dette aspekt ved at tilbyde problemfri integration med et væld af betalingsgateways. Uanset om du foretrækker PayPal, Stripe eller en hvilken som helst anden betalingsprocessor, sikrer Shopify Webshop en smidig købsoplevelse for dine kunder. Desuden kan virksomheder med dens indbyggede betalingsløsning — Shopify Payments — nemt acceptere betalinger, mens de nyder godt af konkurrencedygtige transaktionsgebyrer.

Mobiloptimeret oplevelse:

I en tid, hvor mobilhandel er i fremmarch, er det uundværligt at have en mobiloptimeret webshop. Heldigvis forstår Shopify Webshop dette behov og sikrer, at din netbutik ser ud og fungerer fejlfrit på tværs af alle enheder. Uanset om dine kunder surfer på deres smartphones, tablets eller stationære computere, vil de nyde en problemfri shoppingoplevelse og derved øge engagementet og konverteringsraterne.

Robust analyse og indsigt:

Datadrevet beslutningstagning er kernen i succesrige e-handelsprojekter. Shopify Webshop udstyrer virksomheder med kraftfulde analyser og indsigter til at spore deres præstationer, forstå kundeadfærd og identificere områder for forbedring. Fra sporing af salgstendenser til analyse af trafikkilder til overvågning af konverteringsrater giver det indbyggede analyse-dashboard uvurderlig indsigt, der giver virksomhederne mulighed for at optimere deres strategier og skabe vækst.

Skalerbarhed og pålidelighed:

Efterhånden som din virksomhed vokser, bør din netbutik også vokse. Shopify Webshop tilbyder skalerbarhed og pålidelighed, hvilket sikrer, at din butik nemt kan håndtere øget trafik og transaktioner. Uanset om du oplever en pludselig stigning i salget i højsæsoner eller udvider dit produktkatalog, kan Shopify Webshops robuste infrastruktur imødekomme dine skiftende behov uden at gå på kompromis med ydeevne eller sikkerhed.

Konklusion:

Afslutningsvis fremstår Shopify Webshop som en formidabel allieret for virksomheder, der ønsker at etablere en stærk online tilstedeværelse og trives i det konkurrenceprægede e-handelslandskab. Fra dens sømløse opsætnings- og tilpasningsmuligheder til dets omfattende app-økosystem og robuste analyser tilbyder Shopify Webshop et væld af fordele, der giver virksomheder mulighed for at få succes. Ved at udnytte kraften i Shopify Webshop kan virksomheder bygge fængslende onlinebutikker, engagere kunder effektivt og drive bæredygtig vækst i den digitale tidsalder. Så begynd din rejse til e-handelssucces i dag med Shopify Webshop ved roret.

[c-scheel]

Fokuseret opmærksomhed

I forbindelse med udviklingen af spil serien “Falkeblik”- som er på vej. Har jeg arbejdet med fokuseret opmærksomhed. Her er en kort beskrivelse: http://neurologicalgames.com/shop/cms-3.html

[neurologicalgames-blog]

Fokuseret opmærksomhed.

Af C. Scheel P.D. I Special pædagogik og Master i IT

Stifter af Neurological Games.

d.11/2-2019

Indhold

Intro; 1

Opmærksomhed. 1

Fokuseret opmærksomhed. 2

Vedholdendende opmærksomhed. 3

Selektiv opmærksomhed. 4

Skiftende opmærksomhed. 5

Afledning. 8

Automatisering. 9

Delt opmærksomhed. 9

Referencer 10

  Intro;

Dette er skrevet med til helt almindelige mennesker, der gerne vil vide noget om opmærksomhed.

Fagfolk kan også læse artiklen; ” Falkeblik. Det faglige grundlag, klassifikation og begreber.”

Opmærksomhed.

Opmærksomhed kan overordnet opdeles i to typer af opmærksomhed.

Den ene er opmærksomhed overfor noget der sker i omgivelserne eller i en selv, uden at man har besluttet sig for at være opmærksom på det. Noget fanger vores opmærksomhed eller vi bliver gjort opmærksomme på noget.

For en sikkerheds skyld er vores alarm system næsten altid er på vagt, det opfanger ting som er uvante, uventede eller som kan være farlige.

På billedet ovenfor er en illustration af at noget er skarpt i opmærksomheden, mens andet ikke rigtigt registres. For de fleste af os er det sådan vores alarmsystem og opmærksomhed fungerer når det er blevet opmærksomt på noget der er uvant eller uventet og som kunne være farligt. Det behøver ikke kun at handle om at noget er farligt eller kunne være farligt, det kan også være at noget har fanget vores opmærksomhed. Den vigtigste forskel på denne type af opmærksomhed og fokuseret opmærksomhed er at vi her, ikke bevidst har valgt at være opmærksomme på noget bestemt.

Den anden type af opmærksomhed er den fokuserede opmærksomhed. Fokuseret opmærksomhed opstår når vi bevidst vælger at fokusere på noget, det vil sige at vi har valgt at være opmærksomme på noget bestemt.

Fokuseret opmærksomhed.

Opmærksomhed er en basal eller fundamental mental funktion.

Opmærksomhed er en forudsætning for en række forskellige processer der foregår i hjernen, derfor er den vigtig. Det er meget nemmere f.eks. at huske noget, hvis man er opmærksom på det man gerne vil huske.

Fokuseret opmærksomhed er, helt overordnet, evnen til at holde opmærksomheden på det man gerne vil. Vi taler ikke om hvor motiveret man er, men om man kan holde sin opmærksomhed rettet mod noget bestemt.

Der er nogle forskere der har inddelt fokuseret opmærksomhed i nogle underkategorier.

De fire typer af fokuseret opmærksomhed de kommer frem til er;

Vedholdende opmærksomhed.

Selektiv opmærksomhed.

Skiftende opmærksomhed.

Delt opmærksomhed.

(Sohlberg and Mateer M. M., 2001) (Jason A. Demery, 2006, s. 54)

 Vedholdende opmærksomhed

Vedholdende opmærksomhed er evnen til at fastholde sin opmærksomhed på noget bestemt over længere tid adgangen. For at løse en opgave, har vi brug for at kunne holde opmærksomheden på en bestemt opgave, indtil opgaven er løst. Når man har fået en hjerneskade så kan man godt have svært ved at fastholde opmærksomheden i længere tid adgangen. Det er selve evnen til at fastholde opmærksomheden man er ramt på, uanset hvor motiveret man er.

Selektiv opmærksomhed.

Selektiv opmærksomhed, selektiv betyder at vælge noget fremfor noget andet, altså at man er opmærksom på noget og lukker noget andet ude. Vi vælger f.eks. at være opmærksomme på en bestemt ting, når vi leder efter noget. Det kunne være at lede efter en nøgle.

Når vi leder efter en nøgle, er nøglerne skarpe i opmærksomheden, mens andre typer af ting lukkes ude af opmærksomheden.

Hvis man har problemer med den selektive opmærksomhed vil det være vanskeligere at fokusere udelukkende på nøglerne og lukke alt andet ude, derfor vil andre elementer også få opmærksomhed.

Her forestiller vi os at vi leder efter nogle nøgler. I det øjeblik andre typer af elementer også får opmærksomhed, så begynder det at blive vanskeligere at holde fast i det vi leder efter, nemlig nøgler.

 Skiftende opmærksomhed, handler om evnen til at skifte opmærksomhed fra en ting til noget andet og tilbage igen.

Hvis jeg er ramt på min skiftende opmærksomhed, så kan jeg have problemer med at vende tilbage til tidligere aktiviteter.

Her er et eksempel;

Det kunne være at jeg gik i gang med at male en væg.

Undervejs kommer jeg i tanke om at jeg skal have vasket tøj, så jeg sætter vaskemaskinen i gang.

Mens jeg sætter vaskemaskinen i gang får jeg øje på en fugl ude i haven, og går ud for at se på den.

Nu har jeg maling der tørrer, en vaskemaskine der kører og jeg står ude i haven og kigger på fuglerene.

Jeg går midt i en aktivitet til den næste, uden at vende tilbage til nogen af de ting jeg allerede har sat i gang.

Hvis jeg er ramt på den skiftende opmærksomhed, så kan jeg have svært ved at vende tilbage til de tidligere aktiviteter og det vil kræve en særlig indsats at gøre det.

Man kan være ramt på skiftende opmærksomhed på forskellige måder.

Skiftende opmærksomhed handler også om evnen til at skifte spor.

Hvis jeg går i gang med en opgave, så kan det godt være at det på et tidspunkt er mere hensigtsmæssigt at gøre noget andet.

Her er et eksempel;

Lad os sige at jeg går i gang med at male en væg.

Mørket falder på mens jeg maler. Hvis jeg har svært ved at skifte spor, så fortsætter jeg med at male, selvom jeg reelt ikke kan se hvad jeg laver.

Hvis jeg har problemer med skiftende opmærksomhed, så kan det betyde at jeg fortsætter ud af samme spor, ude af stand til selv at skifte eller korrigere det jeg har gang i, selvom det er uhensigtsmæssigt.

Det er en del af de overordnede styrende funktioner i hjernen.

Kompleksiteten og dermed hvor krævende opmærksomheds funktionen er, er stigende i følgende rækkefølge; vedholdende, selektiv opmærksomhed, skiftende opmærksomhed til den mest komplekse som er delt opmærksomhed.

  Delt opmærksomhed. Evnen til at holde opmærksomheden rettet mod mere end en ting adgangen. (Sohlberg and Mateer M. M., 2001) (Jason A. Demery, 2006, s. 54)

Afledning.

En person kan afledes indefra af egne tanker eller udefra af sanseindtryk. Afledning er når den fokuserede opmærksomhed rettes væk fra det man er i gang med og er fokuseret på. Dvs. at det vi ser på er om man evner at fastholde opmærksomheden på en opgave trods forstyrrelser, indre såvel som ydre.

Der er forskel på om man kan, altså har evnen til at fastholde opmærksomheden, trods forstyrrelser, eller om man bliver afledt. Vi taler altså ikke om motivation, da det er evnen til at fastholde opmærksomheden, selvom man er motiveret og gerne vil fastholde opmærksomheden, men ikke kan fordi man afledes.

Afledning eller afledelighed er ikke en funktion eller en evne, men omtales ofte som en følgevirkning af en funktionsnedsættelse. Derfor optræder afledning heller ikke i teorierne som en selvstændig funktion.

Hvorfor det er sådan bliver måske endnu tydeligere når vi kigger på en dansk oversættelse af Melvin Levin, der bruger ordet distraheret. (Levine, 2005, s. 99)

Her er det et spørgsmål om i hvilken grad man evner at vælge noget ud og give det opmærksomhed, fremfor noget andet, hvilket er selektiv opmærksomhed og i flg. Mel Levins teorier en del af input kontrollen.

Opmærksomhedsstyring:

Mel Levine beskæftiger sig med input styring, altså evnen til selv at regulere/ fokusere på bestemte input, som en del af opmærksomhedssystemet.

Under styring af input har han blandt andet den selektive opmærksomhed, men også elementer som dybde og detaljeringsgrad. Dybde og detaljeringsgraden handler om at være i stand til at holde fokus på det rette niveau af detaljer eller helheder. Dette er tanken om at blive optaget af en detalje, eller komme til at fokusere for meget på en detalje, der er uvigtig i forhold til helheden.

Et eksempel på at komme til at fokusere for meget på en detalje kunne være at ville tegne et portræt og undervejs så komme til at gå i dybden med det ene øje før de overordnede linjer er på plads.

Det betyder ikke alle der kommer til at fokusere for meget på en detalje har problemer med opmærksomhedsstyring. Hvis man har problemer med opmærksomhedsstyring betyder det at man vil have meget svært ved ikke at komme til at fokusere på en enkelt detalje, med mindre man arbejder med det og er bevidst om det.

Under styring af input har han også opmærksomheds spændvidde, som på den eneside handler om at fokusere på noget over tid, altså vedholdende opmærksomhed og koncentration, men som samtidigt også inddrager evnen til at skifte fokus, som er skiftende opmærksomhed. (Levine, 2005, s. 76-100)

Afledning er når opmærksomhedsstyringen træder ud af kraft.

Automatisering.

Mange af de ting vi gør igennem et liv, bliver efterhånden automatiseret, dvs. at vi kan gøre dem uden at bruge opmærksomhed eller energi på at gøre det.

For mange os kan det være at gå, at låse en dør eller at slukke for lyset, kaffemaskinen osv.

Det er derfor vi indimellem er nødt til at gå tilbage og tjekke om vi nu fik slukket lyset, låst døren eller slukket for kaffemaskinen.

Delt opmærksomhed.

Delt opmærksomhed er den fjerde og mest krævende af de fokuserede opmærksomhedsformer.

Med delt opmærksomhed menes at man deler sin opmærksomhed mellem to aktiviteter. Det er kun først delt opmærksomhed når begge aktiviteter kræver opmærksomhed, hvis den ene aktivitet er automatiseret så er der ikke tale om delt opmærksomhed.

Delt opmærksomhed kan være at lytte til et foredrag og tage notater samtidigt.

Delt opmærksomhed kan derfor godt være at køre bil og holde øje med trafikken, hvis det er en uerfaren bilist, for hvem det at køre bil ikke er automatiseret endnu. Den erfarne bilist vil typisk kun bruge opmærksomhed på at holde øje med trafikken og derfor er der ikke tale om ikke delt opmærksomhed.

Delt opmærksomhed kunne også være at spille på et instrument og synge samtidigt.

Her er en lille aktivitet med delt opmærksomhed.

Den går ud på at tegne en genstand uden at se på papiret.

Når man tegner uden at se på papiret så deler man opmærksomheden mellem at se på genstanden og undgå at se på papiret, samtidigt med at man forsøger at forestille sig hvad man tegner på papiret og tegne det.

På billedet ovenover kan du se figuren, jeg har forsøgt at tegne uden at se på papiret.

Denne sjove tegning er resultatet.

Med venlig hilsen

www.neurologicalgames.com

 Referencer

Grethe  Andersen, D. D. (2016). Apopleksi, sygdom, behandling og organisation.  København: Munksgaard.

Jason A. Demery, P. (17. 4 2006). Traumatic Brain  Injury. Hentet fra SlidePlayer: https://slideplayer.com/slide/11600330/

Levine, M. (2005). Hjernen bag lysten til at lære  - Neuropædagogik i teori og praksis. Danmark: Dansk psykologisk forlag.

Sohlberg and Mateer, M. M. (4. jan 1987). Effectiveness of  an attention-training program. Journal of Clinical and Experimental  Neuropsychology, volume9, 1987,issue 2., 117-130. Hentet fra  www.tandfonline.com/:  https://www.tandfonline.com/doi/abs/10.1080/01688638708405352

Sohlberg and  Mateer, M. M. (2001). Cognitive Rehabilitation: An Integrative  Neuropsychological Approach. New  York: GuildFord Press.

WHO, o. S. (2005). ICF, International  klassifikation af funktionsevne funktionsnedsættelse og helbredstilstand.  Viborg: Munksgaard.

[moneynowprotectiontech]

Avanceret Certificeringsniveau – Er det gavnligt?

I dagens hurtigt skiftende og konkurrencedygtige verden er det blevet et svært arbejde for at gøre din identitet adskilt fra andre. Du kan bevise din professionalisme, erfaring og dine avancerede færdigheder på en unik måde, der gør dig forskellig fra de tusindvis af andre kandidater til en bestemt stilling ved hjælp af professionel certificering. I løbet af de seneste par år er professionel certificering blevet et varmt emne for diskussion blandt ledelsessamfundene. Nogle ledere mener, at en kandidats faglige ekspertise ikke kan etableres uden den grundlæggende test. Således tilføjer professionelle certifikater professionelle kreditter til en kandidats personlighed under sådanne barrierer. Professionel certificering har mange fordele, da den udvikler viden om grundniveauet. På grund af denne grund er interessen for at udvikle faglig kompetence med hjælp til legitimationsoplysninger. Nogle af dem kan forbedre personlig indkomst, mens nogle kan forbedre faglig indflydelse, effektivitet og troværdighed i organisationerne. Professionelle kreditter gennem certificering kan give dig respekt for myndighed og magt inden for enhver organisation eller gruppe. Nogle rekordforvaltere mener fuldt ud, at faglig kompetence er demonstreret ved at opnå certifikater. På nuværende tidspunkt er der næsten 900 certificerede rekordansvarlige over hele kloden. Hvis rekordlederne havde mere markedstryk, ville dette antal have været meget større. Certifikaterne for videreuddannelse af uddannelsen vælges af mange træningsvirksomheder, gymnasier og universiteter, hvilket betyder dokumentation for tilstedeværelse. En type certificering for nogle grundlæggende tekniske vejledninger i installationen og derefter de teknologibaserede systemer leveres af nogle software distributører. CRM (Certified Records Manager) er den identificerede professionelle certificering for records managers. Denne CRM uddeles til de kandidater, der aflever testen, der er designet til at undersøge færdigheder og viden inden for journalhåndtering. Formålet med certificeringen er at etablere en forretningsstandard af ønsket viden, der afbalancerer den faglige uddannelse, erhvervserfaring, eksamensresultater og et behov for langsigtet uddannelse. For at sikre, at CRM udvikler og opretholder deres formelle viden, skal de efter hvert femte år deltage i de 100 timers uddannelsesklasser for at holde deres CRM-status aktiv. På grund af de hurtigt skiftende faglige udfordringer, som rekordlederne står overfor, anses denne proces for at være meget vigtig. Der er mange professionelle områder relateret til at søge certificering andet end CRM. Et af eksemplerne er ACA (Academic of Certified Archivists), som fremmer de grundlæggende standarder for den professionelle arkivpraksis. Andre certificeringer relateret til de yderligere oplysninger har en mere teknisk opmærksomhed end CRM. Nogle organisationer kan opmuntre kandidaterne til at søge CRM-certificering, når de føler behovet for at forbedre evne og kvalitet af deres programstyringsprogrammer og aktiviteter. Vurderingen af professionelle certificeringer i henhold til øjeblikkelige job kan helt sikkert forbedre den personlige værdi, der er kvantificerbar. Den professionelle certificering er meget vigtig for enhver person, der har til hensigt at erhverve jobplaceringer. Hvis en kandidat laver praksis i en dokument billedteknologi arena, kan de blive omfattet af certificeringen fra CDIA + (Certified Document Imaging Architect).

from WordPress http://bit.ly/2wHdlnB via IFTTT

[mkaztech]

Avanceret Certificeringsniveau – Er det gavnligt?

I dagens hurtigt skiftende og konkurrencedygtige verden er det blevet et svært arbejde for at gøre din identitet adskilt fra andre. Du kan bevise din professionalisme, erfaring og dine avancerede færdigheder på en unik måde, der gør dig forskellig fra de tusindvis af andre kandidater til en bestemt stilling ved hjælp af professionel certificering. I løbet af de seneste par år er professionel certificering blevet et varmt emne for diskussion blandt ledelsessamfundene. Nogle ledere mener, at en kandidats faglige ekspertise ikke kan etableres uden den grundlæggende test. Således tilføjer professionelle certifikater professionelle kreditter til en kandidats personlighed under sådanne barrierer. Professionel certificering har mange fordele, da den udvikler viden om grundniveauet. På grund af denne grund er interessen for at udvikle faglig kompetence med hjælp til legitimationsoplysninger. Nogle af dem kan forbedre personlig indkomst, mens nogle kan forbedre faglig indflydelse, effektivitet og troværdighed i organisationerne. Professionelle kreditter gennem certificering kan give dig respekt for myndighed og magt inden for enhver organisation eller gruppe. Nogle rekordforvaltere mener fuldt ud, at faglig kompetence er demonstreret ved at opnå certifikater. På nuværende tidspunkt er der næsten 900 certificerede rekordansvarlige over hele kloden. Hvis rekordlederne havde mere markedstryk, ville dette antal have været meget større. Certifikaterne for videreuddannelse af uddannelsen vælges af mange træningsvirksomheder, gymnasier og universiteter, hvilket betyder dokumentation for tilstedeværelse. En type certificering for nogle grundlæggende tekniske vejledninger i installationen og derefter de teknologibaserede systemer leveres af nogle software distributører. CRM (Certified Records Manager) er den identificerede professionelle certificering for records managers. Denne CRM uddeles til de kandidater, der aflever testen, der er designet til at undersøge færdigheder og viden inden for journalhåndtering. Formålet med certificeringen er at etablere en forretningsstandard af ønsket viden, der afbalancerer den faglige uddannelse, erhvervserfaring, eksamensresultater og et behov for langsigtet uddannelse. For at sikre, at CRM udvikler og opretholder deres formelle viden, skal de efter hvert femte år deltage i de 100 timers uddannelsesklasser for at holde deres CRM-status aktiv. På grund af de hurtigt skiftende faglige udfordringer, som rekordlederne står overfor, anses denne proces for at være meget vigtig. Der er mange professionelle områder relateret til at søge certificering andet end CRM. Et af eksemplerne er ACA (Academic of Certified Archivists), som fremmer de grundlæggende standarder for den professionelle arkivpraksis. Andre certificeringer relateret til de yderligere oplysninger har en mere teknisk opmærksomhed end CRM. Nogle organisationer kan opmuntre kandidaterne til at søge CRM-certificering, når de føler behovet for at forbedre evne og kvalitet af deres programstyringsprogrammer og aktiviteter. Vurderingen af professionelle certificeringer i henhold til øjeblikkelige job kan helt sikkert forbedre den personlige værdi, der er kvantificerbar. Den professionelle certificering er meget vigtig for enhver person, der har til hensigt at erhverve jobplaceringer. Hvis en kandidat laver praksis i en dokument billedteknologi arena, kan de blive omfattet af certificeringen fra CDIA + (Certified Document Imaging Architect).

from WordPress http://bit.ly/2EWwtT8 via IFTTT

[geldlenenwebsite]

At købe sygesikring online har mange fordele

Med de skiftende livsstil og stress står individer over hele verden over for sundhedsspørgsmål. Ingen ved, hvornår en uheldig sygdom kan ramme. Faktum er, at patienten i en hvilken som helst form for sygdom ikke blot står over for den fysiske og fysiologiske smerte, men også mange gange er der også mange økonomiske tab. Udgifterne til medicinsk behandling og behandling kan brænde et hul i lommen, og du skal muligvis deltage i alle dine besparelser. Løsningen for at undgå sådanne situationer af økonomisk nød er at købe en forsikringsdækning. Når du har købt en politik, kan du være sikker på, at du ikke kun vil tage hensyn til den bedste behandling, men også dine finanser vil blive taget hånd om. Faktisk, med flere og flere personer køber disse politikker tendens til at købe en sygesikring online har vundet popularitet. Nogle gange kan hele processen med at købe en politik fra en agent være meget tidskrævende, og det er helt sikkert en stor hjælp, når man håndterer hele processen på nettet, bare ved et klik med musen. Der er mange fordele ved at håndtere hele processen på nettet. Den største fordel er, at at købe politik online er meget hurtig og hurtig. Der er forskellige hjemmesider, hvor du kan gå og på ingen tid købe en politik. Alt du skal gøre er at gå online, udfylde formularen med nogle nødvendige detaljer og køb politikken. Også, hvis du har nogle forespørgsler, kan du chatte med eksperterne på nettet. Eksperten betaler personlig opmærksomhed på dine behov og vil lede dig i overensstemmelse hermed. Således kan du træffe en velinformeret beslutning på ingen tid. Den anden fordel ved at købe en politik online er, at du kan indsende alle dokumenter på nettet. Dette frigør dig fra bekymringen for enten courier eller personligt overdrage alle dokumenter. Alt arbejdet foregår elektronisk, så det er virkelig tidsparende. Også mange gange, når du køber en politik offline fra en agent, skal du muligvis betale ekstra omkostninger. Men når du køber politikken på nettet, er der ingen ekstra omkostninger; dermed er det også omkostningseffektivt. Sammen med alt dette er en af de største fordele ved at købe politik på nettet, at al information på hjemmesiderne er opdateret. Næsten alle forsikringsselskaberne holder deres hjemmesider up-to-date. Så du kan logge ind og kontrollere status for din politik, din præmie status og også hvis der er nogle ændringer i politikken. Mange agenturer tilbyder dig også mulighed for øjeblikkelige opdateringer, ved at sende dig e-mails eller sms, så det kan opdateres til enhver tid på dagen. Så når du bruger den nyeste teknologi, sparer du meget tid, penge og opdateres til enhver tid. Når du først har besluttet dig for at købe sygesikringen online, er de vigtigste ting at huske, at du gør den rigtige forskning og derefter færdiggør planen, du vil fortsætte med. Når alt kommer til alt, vælger du den rigtige politik for dit sikre helbred og fremtid sikrer halvt jobbet!

from WordPress http://bit.ly/2QITFZQ via IFTTT

[innovations-numeriquesclub]

8 strategier til opbygning af talentrørledninger på et skiftende marked

  At holde talentpuljer rigelige vil kræve større opfindsomhed fra rekrutterere og endnu bredere tragter for at sikre ensartede placeringer. Men bygnings talent rørledninger for den verden, der ændrer sig, kræver ikke, at virksomhederne genopfinder hjulet; det kræver bare, at de gentager disse otte strategier. 1.) Bygg stærkere obligationer med kandidater En stigning i bemanding og rekruttering af fagfolk betyder, at der vil blive kontaktet ekstraordinære kandidater fra alle retninger, og recruiters vil sandsynligvis være nødt til at dele grødens fløde. Stærke forholdsbygningskompetencer vil være en forudsætning for, at rekruttererne selv kan blive hørt. Rekrutterere, der undlader at holde kandidaterne oplyst, foretage en personlig forbindelse og opretholde et forhold længe efter placeringen, vil uddrive deres talentpipeline hurtigere end deres mere tilgængelige konkurrenter. Din personaleprogram kan hjælpe med at fremme disse obligationer mindre stressende. Hvis du har den rette bemandingssoftware, kan du søge kandidater ved, hvornår de sidst blev kontaktet. Daglige Planner-funktioner kan regulere opfølgninger for at forhindre kandidater i at glide gennem revnerne. Top ansøgere kan tilføjes til en automatisk "Favoritliste", så hyppigere kontakt kan opretholdes med specielle lister. Nemt oprettet tekstbeskeder og e-mail-kampagner, bygget lige ind i din personaleprogramplatform, kan maksimere eksponeringen og hjælpe med at opbygge eviggrønne relationer. 2.) Se uden for din region Social media har udvidet omfanget af rekrutteringsbygger talent taleplaner. Tidligere har en rekrutterer måske arbejdet lokalt netværk eller udtalt en lokke på jobbrædder. Nu kan de forbinde med ekstraordinære kandidater landsdækkende via LinkedIn's grader af adskillelse. Desuden har visse brancher et stigende antal kandidater, der er villige til at flytte. Mindst 52 procent af teknikere er villige til at flytte til en anden stat eller større by til arbejde. Rejse sygeplejerske muligheder er vokset med 8 procent og renterne stiger også. At forbinde med kandidater uden for byen udvider net og forhindrer risikoen for, at du kan sende en kandidat dobbelt. Det er en win-win for alle, der bygger talentledninger. Personaleprogrammer kan bidrage til at styre kandidater på tværs af regioner, når en rekrutterer har gjort første kontakt. Kandidater kan mærkes med forskellige stedbetegnelser for at hjælpe med at målrette specifikke områder i søgninger. Radius-søgninger kan endda indsnævre et meget specifikt område ved blot at tilføje postnummer. Og placeringsbetegnelser kan hurtigt hjælpe med at målrette søgeområder (og endda håndtere marketingkampagner for at automatisere nogle af kommunikationen). 3.) Skriv LinkedIn Beskeder, der får læsning LinkedIn er et af de mest udbredte rekrutteringsværktøjer, og til de mest overbevisende rekrutterere på platformen, går du i stykker. Top talent er regelmæssigt sprængt med InMail meddelelser. At skrive bedre rekruttering af e-mails for at tiltrække dem væk fra deres job kræver en målrettet besked, en følelse af personlighed og et stærkt opfordring til handling. Noget mindre vil få anmodninger om at forbinde afvist, eller værre endnu, kandidater markerer dig som spam. 4.) Udnyttelse Industri Organisationer Rekruttere, der ikke er en kendt vare i den industri, de tjener, vil altid have svært ved at opbygge talentledninger. At deltage i branchen begivenheder, hosting netværk sessioner, være et aktivt medlem i LinkedIn grupper er alle måder, at rekrutteringsfolk er på jorden bygning talent pipelines. Selvom det ikke er en revolutionerende taktik, er den personlige berøring et aktiv i enhver rekrutterings arsenal. Heldigvis mobil rekruttering software gør det personlige strejf af personlige udseende mere og mere muligt. Mobilapps gør det i stigende grad muligt for rekruttererne at opdatere kandidatnotater i feltet og videresende muligheder med et klik. Det fremskynder hele rekrutteringsprocessen og forhindrer andre rekrutterere i at pochere kandidater, der er dine. 5.) Opret et henvisningsprogram De fleste virksomheder kan udvide deres talentpulje med 10 gange, når de bruger medarbejdernes netværk. For rekrutterere er taktikken dog lidt anderledes. Personalefirmaer gør allerede alt for at udnytte deres egne netværk, men det, der ofte går uoptimeret, er deres kandidaters netværk. Tillid er bygget i et øjeblik, når nogen modtager henvisninger fra en person, de stoler på, og på et mættet bemandingsmarked er tillid den eneste rigtig effektive valuta. Kandidater er 46 gange mere tilbøjelige til at åbne et InMail fra en person, der har forbindelse til en af deres kontakter. Henvisningsprogrammer giver det til bemanding og rekruttering af agenturer. Henvisningsprogrammer, der aktivt bygger talentpipeline, har disse tre komponenter til fælles: De styrker din virksomhed effektivt, de kommunikeres nemt til kandidater og udsigter, og de har et klart incitament til både henviseren og den pågældende. Som rekruttere samler henvisninger, kan personaleprogrammer være et gavnligt redskab. Personlige referencer kan indsamles via din web-baserede ansøgers selvindtræden. Navne, titler af kollegaer, e-mails og telefonnummeroplysninger kan indlæses i din database og binder direkte til henvisningen. Denne proces er endnu mere kraftfuld, hvis din ATS har evnen til at oprette ansøgerposter og søge på personlige referencer, der blev leveret på vegne af din kandidat. 6.) Forenkle din anmodning om henvisning Hvorvidt et officielt program er på plads, og der anmodes om henvisninger, er alt i en dags arbejde for rekrutterere, der proaktivt bygger talentledninger. Personalefirmaer og individuelle rekrutterere, der finder succes, mens de gør det, har ritualiseret den anmodende proces. De omfatter en anmodning om henvisninger i deres e-mail-underskrift, de ved, hvordan man får kvalitet henvisninger i samtale ved at spørge, hvem nogen respekterer snarere end hvem de ved. Hvad de ikke gør er at komme i deres eget hoved og forestille sig, at de høster på for mange anmodninger. På et overfyldt marked vil rekrutterere, der er bange for at bede om hjælp til at opbygge deres talentpuljer, opleve tørke oftere end overflod. 7.) Lær at markedsføre til kandidater Kandidater bombarderes med meddelelser fra alle hjørner af branchen. Sociale medier, e-mail marketing, blogs, videoer og andre taktikker forsøger at få deres opmærksomhed for længe nok for at få dem til at søge job eller indsende et CV. Antallet af meddelelser, der sendes, gør målrettet markedsføring bygget på nøjagtige data, desto vigtigere. Personale marketing værktøjer, nu mere end nogensinde, har brug for at gøre tilpasning og præcis levering en prioritet. 8.) Brug den rigtige bemandingssoftware Selv om alle ovennævnte strategier er vigtige, kan de være komplicerede til regelmæssigt at udføre uden de rigtige værktøjer. At springe mellem platforme og værktøjer kan begrænse produktiviteten. For personalefirmaer, der ønsker at skille sig ud, kan det perfekte personaleprogramværktøj være, hvad der adskiller din evne til at opbygge stærke talentledninger fra konkurrencen.  

[impactdevelopmentme-blog]

Mobile Apps Development - Ændring af forretningsscenariet

  # Omkostningsreduktion Markedsføring og forretningssynlighed spiser en stor del af budgettet - en kendsgerning, der konstant stammer bekymring for virksomhedsejere på tværs af brancher og sektorer. Ved at få en mobil applikation udviklet til at fremme et brand og nå ud til kunderne, kan marketingomkostningerne blive væsentligt bragt ned, mens øget synlighed eksponentielt. En virksomhed ville ikke skulle investere i sms'er, trykte medier, telemedier og lignende til markedsføring. Det betyder besparelser. # Kundetilfredshed Med udviklingen af mobile applikationer elimineres behovet for kunder at vente på at modtage tjenester. Dette hjælper med at skabe forbrugernes loyalitet og tiltrækker mere publikum gennem positiv feedback. Mobile Apps har direkte indflydelse på salg og kundeopbevaring ved direkte at berige deres oplevelse. Mange virksomheder vælger nu at tilbyde prioriteret service til kunder, der vælger at bruge deres mobilapp for at komme i kontakt med dem. Dette kan være en god ide at øge klientretentionen og tilbyde bedre kvalitetstjenester og opmærksomhed til kunderne. # Ressourceoptimering Brug af mobilapps hjælper med at strømline den vigtige funktion af kundesupport, idet nye og forbedrede midler til virksomhederne er at kommunikere med kunder. Denne kendsgerning alene vil resultere i at øge produktiviteten og få øgede succeser i forbindelse med kundeforhold. Applikationer hjælper organisationer med at spare omkostninger og generere indtægter på samme tid. Med dette skift i en organisations pengestrømme bliver det muligt at optimere og omfordele eksisterende ressourcer og opnå effektivitet på alle områder. Undersøgelser viser, at den tid, som personer i USA på Mobile Digital Media bruger, er betydeligt højere (51%) sammenlignet med deres brug af stationære og bærbare computere (42%) for at få adgang til oplysninger. Faktisk bruger fire ud af hver fem forbrugere smartphones eller tabletter til shopping. Denne tipping af skalaer har forårsaget næsten alle former for virksomheder at skifte hen imod denne digitale platform for branding og kundeudfald. Mobil applikationsudvikling har virkelig ændret den måde, erhvervslivet bevæger sig på og koordinerer med de skiftende scenarier, virksomheder accepterer nu det som et kraftfuldt værktøj til at øge væksten.  

[vazgamer]

Myrdet: Soul Suspect PC Game Review

næppe sammenlignes med Syberia eller den længste rejse, men at spille dette kan give dig et par timer værd for sjov … hvis du ikke er for kræsen.

I dette spil spiller du politiinspektør Ronan O’Connor, hvem er … godt død.

Grunden og hovedideen er cool. Generelt, at betale et spøgelse, der kan få tingene til at ske i den virkelige, den fysiske verden er fantastisk. Især i et eventyrspil. Den anden unikke ting er det – Hej! – du har ingen zombie-lignende, Resident Evil-lignende, krigslignende osv. begivenheder der sker for dig. Uanset hvilken fjende du møder og skal “kæmpe”, er der faktisk ikke at dræbe dig! Ja, (SPOILER) du kan bare løbe væk fra dem … Alle NPC’er er lidt lavt på carb selvfølgelig, da de dækker et meget lille rum. Selv hvis du besejrer en dæmon i samme rum, hvor en anden er, vil den anden fyr ikke betale dig nogen opmærksomhed.

Det romantiske drama – du har en kone ved navn Julia, hvem har været årsagen til dine skiftende liv. Dermed får hendes død dig til at føle sig helt blå og gå i aktion med meget mindre hjerner og en masse aggression. Dette er også den vigtigste grund til os (spiller som han) for at gå til den første scene, hvor vi ender op død.

Min mening? Jeg kan lide det så meget som muligt; Jeg mener … mange af os har brug for at få noget tragisk til at ske i en persons liv, bare så vi kan føle dem tætte. Jeg finder romantik ubrugelig for mig, men for et spil med målene og målene fra producenterne er det indlysende, at denne slags ting skal være der. Hvad jeg kunne lide (se anden sætning i dette afsnit) er, at de ikke gjorde hende gravid eller forvandlet ham til en hånende faderlig figur.

Det virkelige drama: Salem er en stor reden for hekse og godt, at være en hård fyr, der ikke kan holde dig sikker af hekseriet, heksens jagt og alt andet der skete der tidligere. Du er endda et mere passende offer for en indflydelsesrig fjende at få, end en simpel pige ville være.

Twists og plot linjer er fint indarbejdet i dette spil og det er let at lide det. Det eneste du skal vide, når du køber dette spil er det – det er et gammeldags eventyrspil med en whodunnit-følelse og en masse cool, tilbagelænet tænketid og udforskningszoner. Dette er intet Far Cry, ingen Uncharted, ingen Resident Evil. Det er dog ikke Aura eller Myst.

Gameplayet på den anden side er virkelig grundlæggende, og jeg elsker det! Med de eneste undtagelser er de dæmoner, du har brug for at udrydde, er det hele et simpelt første-person-point-and-click-eventyr, men i en 3D-verden. Du har næppe nogen grund til at bekymre dig og lave fejl. De eneste spilrelaterede problemer er imidlertid manglen på rigtige gåder. Det ser ud til, at det var enten for dyrt (mere dem gør en 3D-version af en sherifflignende politibesøger i sin fulde påklædning, cigaret og røg inkluderet … som et spøgelse) eller for hårdt for holdet på lufttæt, men .. ja – Et ægte eventyrspil har brug for et puslespil eller to (mindst) før du får action-følelsesfunktioner.

Bare så du ved det…

En ganske berømt spilwebstedets gennemgang af spillet siger: “Den eneste måde at bortskaffe Myrdetes ægte skræmmende sjælssugende dæmoner er at komme straks bag dem, og den eneste måde at få straks efter dem er at skjule i resten af det enkelte spøgelse sjæle, der er tæt pakket sammen og derfor opretter en slags teleportationssystem til Ronan. ”

Her er citatet <a target=”_blank” rel=”nofollow” href=”http://www.ign.com/articles/2014/06/03/murdered-soul-suspect-review”> kilde </a> (Jeg vil ikke råde dig til at klikke på dette, men at være etisk spørger jeg link til kilden).

Nå, det er ret forkert. Af en grund, som jeg allerede forkælet, kan du løbe væk fra dem. Af en anden grund – du kan gemme sig i mure. Hvis du ikke kommer inden for deres synlighed, når de drejer, kan du bare komme ud af væggen og “udøve” dem fra denne verden.

En ting du skal vide, selvom: Når ritualen ikke blev udført rigtigt, vil disse kryber følge dig selvom vægge og trapper, indtil du går uden for deres rækkevidde.

Spil profil

Vurderet: PG-16

Min bedømmelse: Jeg gør ikke sådanne ting.

Tilgængelig også: PlayStation 3, PlayStation 4, Xbox 360, Xbox One og Windows (hvad jeg spillede)

Udgivere: Square Enix

Udviklet af: lufttæt spil

[neurologicalgames-blog]

Falkeblik

Det faglige grundlag, klassifikation og begreber.

Af C. Scheel

P.D. I Special pædagogik og Master i IT. Leder af Neurological Games.

d.7/1-2019

Indhold

Indledning. 1

Fokuseret opmærksomhed. 2

ICF-klassifikation, b140 Opmærksomhed; 3

Afledning eller afledelighed. 4

Eksekutive funktioner og Meta-kognitive strategier. 5

Sekventiel indordning og rækkefølge. 7

Træning af opmærksomhed og sekventiel indordning. 8

Neglekt og synsfelts-indskrænkning og udfald. 11

Neglekt 11

Andre indskrænkninger i synsfeltet; 12

Øjenmotorik og sakkadetræning. 12

Læse og sprog-forståelse. 13

Agnosi og visuel genkendelse. 13

Rehabiliterings metoder og Falkeblik. 14

Neurological Games, forbehold og garantier. 17

Bibliografi 18

  Indledning

Neurological Games har udviklet den neuropædagogiske spil serie kaldet Falkeblik, med henblik på voksne med opmærksomhedsnedsættelser som følge af sent erhvervet hjerneskade.

Falkeblikserien er udviklet på baggrund af erfaring fra området og hviler på det faglige grundlag der er beskrevet nedenfor, hvor der også henvises til evidens og dokumentation hentet fra sammenlignelige, men ikke ens situationer. Dette er primært henvendt til fagfolk, men der er beskrevet de fleste af de anvendte begreber for at gøre det så tilgængeligt for flest muligt. Det skal dog bemærkes at det neuropædagogiske område ofte indeholder flere teorier og tilgange til den samme kognitive funktion, hvilket kan forekomme forvirrende, da disse ofte overlapper uden at være i overensstemmelse.

For at gøre det relativt overskueligt at relatere til specifikke borgeres funktionsniveau, uanset faggruppe, er ICF-klassifikationen anvendt.

I Falkeblik er den fokuserede opmærksomhed hovedformålet, understøttet af kompenserende strategier og de elementer der ligger i spilmediet, såsom feedback, points og lyde mv.

Da der indenfor neuropædagogikken oftest er en mangel på relevante materialer og der søges efter nye metoder, har Neurological Games valgt at vurdere hvilke kognitive vanskeligheder det også kunne tænkes at anvendes i forhold til. Anvendelse der ligger udover de specifikke opmærksomhedstyper beskrevet nedenfor er på eget ansvar, også selvom der fra Neurological Games side er foretaget en overordnet anbefaling, på udvalgte områder der ligger udenfor hovedformålet.

Det skal dog bemærkes at Neurological Games ikke forsker og derfor heller ikke producerer dokumentation for specifikke funktioner eller problemstillingerne i forbindelse med produkterne. Det faglige grundlag er derfor baseret på relevante litteratur studier, og det er derfor altid op til bruger og fagpersonale at vurdere en mulig effekt. Læs derfor venligst afsnittet; ”Neurological Games, forbehold og garantier.”

Bemærk venligst at Falkeblik serien på indeværende tidspunkt er under udvikling og at Neurological Games er meget optimistiske i forhold til resultatet.

Fokuseret opmærksomhed.

Opmærksomhed er en basal eller fundamental mental funktion. Den er grundlæggende og en forudsætning for kvaliteten og funktionen af andre mentale funktioner, som f.eks. hukommelse. Med andre ord, hvis man ikke kan være opmærksom på det man gerne vil huske, er chancerne for at huske det mindre.

Mateer og Sohlberg har dokumenteret at man kan opnå gode resultater med træning i opmærksomhed., for mennesker med erhvervet hjerneskade (Sohlberg and Mateer M. M., 1987). Dermed har de dokumenteret at opmærksomhedsfunktionen kan forbedres ved direkte træning.

I bogen om apopleksi beskriver Hysse B. Forchhammer at der er gjort forsøg med træning af opmærksomhed og mentalt tempo ved at anvende it- baserede træningsprogrammer og at disse forsøg har vist effekt af at anvende computerprogrammer til denne type af træning. (Grethe Andersen, 2016, s. 272-273)

Det er ikke alle kognitive funktionsnedsættelser der kan trænes direkte, men fokuseret opmærksomhed kan. Forbedringerne i funktionsniveauet for nogle typer af funktionsnedsættelser som følge af hjerneskade kan opnås ved psykoeducation og kompenserende strategier, men ikke ved direkte træning eller øvelse. Den ramte kan også opnå et bedre funktionsniv, med funktioner der kan trænes direkte, ved brug af psykoeducation og kompenserende strategier som supplement.

En kognitiv funktion er en funktion der foregår i hjernen.

Psykoeducation handler om at man lærer om ændringerne i egne funktioner efter en skade og betydningen af disse.

De kompenserende strategier handler om at tilegne sig nye måder at gøre ting på, der kompenserer for følgerne af en hjerneskade.

Fokuseret opmærksomhed, altså evnen til at holde opmærksomhed på opgaven er grundlæggende, når vi beskæftiger os med et eller andet med et bestemt mål.

Der findes rigtigt mange forskellige måder at se opmærksomhed på og især at organisere måden man ser opmærksomhed på, derfor har jeg valgt noget ud.

Fokuseret opmærksomhed har, i flg. Sohlberg and Mateer’s model, en række underkategorier, der også er beskrevet af Demery. (Sohlberg and Mateer M. M., 2001) (Jason A. Demery, 2006, s. 54)

 Vedholdendende opmærksomhed. Evnen til at fastholde fokus på en opgave over tid.

Selektiv opmærksomhed. Evnen til at holde fokus på noget og lukke noget andet ude.

Skiftende opmærksomhed. Evnen til at skifte opmærksomhed fra en ting til noget andet og tilbage igen.

Delt opmærksomhed. Evnen til at holde opmærksomheden rettet mod mere end en ting adgangen. (Sohlberg and Mateer M. M., 2001) (Jason A. Demery, 2006, s. 54)

Kompleksiteten og dermed hvor krævende opmærksomheds funktionen er, er stigende i følgende rækkefølge; vedholdendende, selektiv opmærksomhed, skiftende opmærksomhed til den mest komplekse som er delt opmærksomhed.

ICF-klassifikation, b140 Opmærksomhed;

Neurological Games har valgt at benytte WHO’s ICF-system for at kunne henvise til specifikke mentale funktioner i beskrivelsen af sværhedsgrader og hvilke funktioner der er involverede.

Da det er afgørende at den enkelte bruger mødes med de rette udfordringer og tilbydes de rette strategier, er det også væsentligt at gøre det så gennemskueligt som muligt at vælge de rigtige spil til den enkelte bruger.

ICF-systemet er valgt, fordi den er lavet med det formål at henvende sig internationalt på tværs af faggrupper og fordi der er fokuseret på en forholdsvis enkel beskrivelse af funktionsevner og funktionsnedsættelser, der er sigter mod at medtage samtlige menneskelige funktioner. ICF-systemet giver også mulighed for at, angive et ca. niveau af sværhedsgrad med eller uden støtte. (WHO, 2005, s. 14-15) Hver enkelt funktion har dels en overordnet gruppe, her opmærksomhed og en kode b140. Hver gruppe er så inddelt i mere specifikke områder, som f.eks. b1400 Fastholdende opmærksomhed osv. (WHO, 2005, s. 16-33)

Vedholdende opmærksomhed

b1400 Fastholdende eller vedholdende opmærksomhed, evnen til at fastholde opmærksomheden/koncentrationen på en opgave over tid.

Selektiv opmærksomhed.

b1408 Der findes ikke i ICF en kategori specifikt for selektiv opmærksomhed, derfor falder den ind under Andre specificerede opmærksomhedsfunktioner. Andre specificerede opmærksomhedsfunktioner, her selektive opmærksomhed, evnen til at fokusere på en ting og holde andre ude.

Skiftende opmærksomhed

b1401 Skift af opmærksomhed eller skiftende opmærksomhed, defineret som evnen til at flytte opmærksomheden fra en stimulus til et andet.

Delt opmærksomhed.

B1402 Kaldes i ICF opdeling af opmærksomhed og defineres som mentale funktioner bestemmende for evnen til at fokusere på to eller flere stimuli på samme tid. (WHO, 2005, s. 69)

Bemærk venligst, at delt opmærksomhed ikke indgår i Falkeblik serien.

Afledning eller afledelighed.

Hvad er afledning eller afledelighed?

En person kan afledes indefra af egne tanker eller udefra af sanseindtryk. Afledning er når den fokuserede opmærksomhed rettes væk fra det man er i gang med og er fokuseret på. Dvs. at det vi ser på er om man evner at fastholde opmærksomheden på en opgave trods forstyrrelser, indre såvel som ydre.

Der er forskel på om man kan, altså har evnen til at fastholde opmærksomheden, trods forstyrrelser, eller om man bliver afledt. Vi taler altså ikke om motivation, da det er evnen til at fastholde opmærksomheden, selvom man er motiveret og gerne vil fastholde opmærksomheden, men ikke kan fordi man afledes.

Afledning eller afledelighed er ikke en funktion eller en evne, men omtales ofte som en følgevirkning af en funktionsnedsættelse. Derfor optræder afledning heller ikke i teorierne som en selvstændig funktion. I ICF har man valgt at lægge den ind under opmærksomhed generelt b140.

Hvorfor det er sådan bliver måske endnu tydeligere når vi kigger på en dansk oversættelse af Melvin Levin, der bruger ordet distraheret. (Levine, 2005, s. 99)

Her er det et spørgsmål om i hvilken grad man evner at vælge noget ud og give det opmærksomhed, fremfor noget andet, hvilket er selektiv opmærksomhed og i flg. Mel Levins teorier en del af input kontrollen.

Opmærksomhedsstyring:

Mel Levin taler om opmærksomhedsstyring og her bliver nogle af opmærksomhedsformerne fra Solhberg og Mateer sat ind i hans teorier om den overordnede opmærksomhedsstyring.

Mel Levine beskæftiger sig med input styring, altså evnen til selv at regulere/ fokusere på bestemte input, som en del af opmærksomhedssystemet.

Bemærk venligst at dette ikke er en fuldstændig beskrivelse af hans teorier om input styring men en udvælgelse af specifikke elementer.

Under styring af input har han blandt andet den selektive opmærksomhed, men også elementer som dybde og detaljeringsgrad. Dybde og detaljeringsgraden handler om at være i stand til at holde fokus på det rette niveau af detaljer eller helheder. Dette er tanken om at blive optaget af en detalje, eller komme til at fokusere for meget på en detalje, der er uvigtig i forhold til helheden.

Under styring af input har han også opmærksomheds spændvidde, som på den eneside handler om at fokusere på noget over tid, altså vedholdende opmærksomhed og koncentration, men som samtidigt også inddrager evnen til at skifte fokus, som er skiftende opmærksomhed. (Levine, 2005, s. 76-100)

Afledning er når opmærksomhedsstyringen træder ud af kraft.

I ICF-systemet er der ikke en specifik beskrivelse af opmærksomhed styring, her ville man beskrive sværhedsgrader i forhold til den specifikke nedsættelse af opmærksomhedsfunktionen, hhv. vedholdende opmærksomhed, selektiv opmærksomhed, skiftende opmærksomhed eller delt opmærksomhed, eller andre specificerede opmærksomheds funktioner osv. (WHO, 2005, s. 68-69)

De overordnede elementer i opmærksomhedsstyringen kan man indenfor ICF-systemet forstå som dele af organisering og planlægning, der i systemet hører under overordnede kognitive funktioner, b164.

Organisering og planlægning, b1641; Mentale funktioner såsom helhedsdannelse, systematisering, udvikling af metode, eller fremgangsmåde. (WHO, 2005, s. 72-73)

Eksekutive funktioner og Meta-kognitive strategier.

Scottish Intercollegiate Guidelines Network er baseret på evidens og undersøgelser kommet med en række anbefalinger til rehabilitering af opmærksomhedsfunktioner for mennesker med erhvervet hjerneskade. De anbefaler at man også anvender kompenserende strategier til opmærksomheds funktions nedsættelser, udover den direkte træning. (Network, 2013, s. 21)

De kompenserende strategier kan man også betegne som Meta-kognitive, altså en de eksekutive funktioner som neurovidenskaben betegner dem, eller de overordnede kognitive funktioner som de hedder i ICF-systemet eller tænkning af højere orden, der er Levine´s betegnelse. Altså en række metoder eller strategier der sædvanligvis hører under eksekutive funktioner osv.

Meta kognitive funktioner kan også beskrives som de overordnede styrende funktioner.

Eksekutive funktioner kan beskrives som den bevidste kontrol, at man kan tage beslutninger og handle på dem. Dvs. at man forestiller sig noget, lægger en plan, fører planen ud i livet og evaluerer på resultatet, men det er mere kompliceret end som så, når man begynder at kigge på detaljerne af hvad det til sammen involverer.

I ICF beskrives de overordnede kognitive funktioner, b164, der består af;

·        abstraktion

·        organisering og planlægning,

·        administration af tid

·        kognitiv fleksibilitet

·        indsigt

·        dømmekraft,

·        problemløsning.

·        andre overordnede kognitive funktioner og

·        overordnede kognitive funktioner uden specifikation. (WHO, 2005, s. 72-73)

Hos Mel Levine forstås tænkning af højere orden som fem forskellige former nemlig;

·        Problemløsning,

·        tænkning i begreber,

·        kritisk tænkning,

·        regeltænkning

·        kreativitet, (Levine, 2005, s. 227)

De eksekutive funktioner er, i flg. Cantio;

·         Selvbevidsthed/selvstyret opmærksomhed.

·        Selvbeherskelse  

·        Nonverbal arbejdshukommelse/ fx visuel forestillingsevne  

·        Verbal arbejdshukommelse/indre monolog  

·        Følelsesmæssig selvregulering.

·        Selvmotivation  

·        Planlægning og problemløsning (Cantio, 2017)

Bemærk venligst at Cantio har skrevet om eksekutive funktioner i forbindelse med ADHD, hvilket ikke gør nogen forskel, da de eksekutive funktioner er de samme. Beskrivelsen er valgt fordi den fremhæver de selvforvaltende og selv monitorerende elementer.

Eksekutive funktioner svarer stort set til de overordnede kognitive funktioner i ICF-Systemet, b164, selvom der her er fremhævet en række selvforvaltende elementer, som kort beskrives som tilpasning af adfærden efter omgivelserne, i ICF- systemet. De selvforvaltende elementer er selvbevidsthed, selvstyret opmærksomhed, selvbeherskelse, følelsesmæssig regulering og selvmotivation. De selvforvaltende elementer, indgår i ICF systemet under indsigt, b 1644, selvom impulsstyringen ikke er specificeret.

Anna Marie Langhoff Nielsen beskriver at de eksekutive funktioner ofte omtales som disse fire trin;

·        At få en ide,

·        At planlægge ideens udførelse

·        At udføre planen,

·        At vurdere og justere (Nielsen, 2016)

De funktioner der ligger i de forreste dele af hjernen, som er der hvor de eksekutive funktioner hører hjemme, kan inddeles i forhold til de to frontale områder i hjernen. De to områder er hhv. det dorsolateralt og det orbitale område.

Det dorsolaterale område varetager den tænkning, der gør os i stand til at tænke og handle rationelt.

·        Arbejdshukommelse,

·        vedvarende opmærksomhed (koncentration),

·        organisering,

·        strategisk planlægning,

·        målsætning og opfølgning

·        samt kognitiv fleksibilitet.

Det orbitale område varetager i flg. Anna Marie Langhoff Nielsen, den sociale og emotionelle intelligens eller tænkning.

Den emotionelle intelligens, kaldes også for den følelsesmæssige intelligens og er beskrevet af Daniel Golemann. (Golemann, 1995)

·        responshæmning,

·        empatisk tænkning

·        moralsk dømmekraft,

·        konsekvensberegning,

·        selvvurdering,

·        social aflæsning

·        evnen til at føle skyld og skam. (Nielsen, 2016)

Nu er der fire forskellige beskrivelser af det samme, man kan ikke sige at det ene er mere rigtigt end noget andet, blot at Anna Marie Langhoff Nielsens beskrivelse går mere i detaljen og forholder sig til hvilket område i hjernen der varetager de forskellige funktioner.

For at beskrive det samme i ICF-systemet ville man også skulle pege på en række andre områder under b122 generelle psykosociale funktioner, samt b126 temperament og personlighed. Grænsen mellem det emotionelle og de eksekutive funktioner som beskrevet i ICF, er ikke så klar som man kunne tro, da fundamentet for den sociale, emotionelle intelligens og den rationelle intelligens, er afhængig af emotionelle signaler fra kroppen. (Damasio, 1994)

De emotionelle signaler kommer primært fra det limbiske system og amygdala, der er hjernens alarmsystem. Amygdala betegnes også som broen mellem det følelsesmæssige og det intellektuelle. (Gade, 1997, s. 147)Både det limbiske system og amygdala er placeret inde i hjernen, mens de eksekutive funktioner, altså de styrende funktioner er placeret frontalt i hjernen, også kaldet pandelapperne.

De Meta-kognitive strategier er så at sige en række redskaber relateret til de eksekutive funktioner, som man kan lærer at bruge, f.eks. til at kompensere for en given funktionsnedsættelse. Metoderne bruges også i en lang række andre sammenhænge, så som læsning, læring og forskning mv.

Det betyder ikke at man, hvis man har en erhvervet hjerneskade og er ramt på de eksekutive funktioner, altså enten dorsolateralt eller orbitalt, at man ved at benytte Meta-kognitive strategier forbedrer sine eksekutive funktioner direkte, men man kan opnå et bedre funktionsniveau ved at lære at bruge dem.

Brugen af strategierne er der evidens for øger mennesker med komplekse og traumatiske hjerneskaders muligheder for at løse problemer, deltage i aktiviteter og løse opgaver, også hvis man er ramt på de eksekutive funktioner. Der er endvidere evidens for at dette også gør sig gældende når vi taler om opmærksomhedsfunktionerne. Det er dog vigtigt at strategierne og sværhedsgraden passer til den enkeltes udfordringer i givne situationer. (Network, 2013)

I Meta kognition indgår også viden om hvordan man selv fungerer. Når man lærer om hvordan man selv fungerer efter f.eks. en erhvervet hjerneskade så kaldes det også psykoeducation.

I Falkeblikserien er der fokus på fokuseret opmærksomhed, med undtagelse af delt opmærksomhed. Der er valgt en række Meta-kognitive strategier ud som man kan anvende direkte eller der lægges op til at man bruger.

Sekventiel indordning og rækkefølge.

Falkeblikserien gør brug af systematikken i rækkefølge eller sekventiel indordning, som en Meta-kognitiv strategi.

Sekventiel kommer af sekvens, altså en afgrænset rækkefølge af elementer der tilsammen udgør en helhed.

Sekventiel indordning handler om, evnen til at organisere elementer i en rækkefølge og genkende en rækkefølge. Der er altså tale om en systematik, som beskrevet under organisering og planlægning, b1641 i ICF. Dvs. At der er tale om en Meta-kognitiv strategi, som beskrevet ovenfor.

Sekventiel indordning består i flg. Mel Levine af en række under elementer;

Sekventiel perception. Perception er det vi opfatter via sanserne, det vi ser, hører, lugter og mærker. Sekventiel perception kan beskrives som evnen til at opfatte en rækkefølge eller trin.

Sekventiel hukommelse, kan forstås som evnen til at huske en bestemt rækkefølge. Det kan være rækkefølgen i en opskrift, i en handling, i en sangtekst osv.

Sekventiel produktion, handler om evnen til at udføre noget i en bestemt rækkefølge.

Sekventiel organisering, handler om evnen til at organisere noget i en rækkefølge, herunder også at forholde sig til tid og tidsforbrug.

Højere sekventiel tænkning, handler om at tænke systematisk og planlægge, herunder også at forstå og forudse hvilke konsekvenser det har at gøre noget i en bestemt rækkefølge. Inddeling i mindre trin kan ofte være en stor hjælp. (Levine, 2005, s. 179-189)

Detaljerede beskrivelser og begreber kan til tider være en hjælp til at forstå de forskellige dele i noget der er komplekst. Organisering og planlægning trækker på en lang række kognitive funktioner og er i sig selv mere komplekst end sekventiel indordning, men dermed også mindre specifikt.

Hvis beskrivelsen fra ICF-systemet anvendes alene, så kommer det til at fremstå som om der er tale om den mere komplekse planlægning og organisering, end blot den sekventielle indordning, fordi den sekventielle indordning ikke kan beskrives specifikt i systemet.  (WHO, 2005, s. 72-73) Når funktioner der indgår i overordnede kognitive funktioner anvendes og indlæres som kompenserende strategier så kalder men dem for Meta-kognitive strategier.

Man kunne derfor vælge at beskrive det som sådan; b 1641, organisering og planlægning, sekventiel indordning eller rækkefølge.  

Træning af opmærksomhed og sekventiel indordning.

Hos Mateer og Sohlberg i deres model om fokuseret opmærksomhed, findes selektiv opmærksomhed som en underinddeling af fokuseret opmærksomhed.

Selektiv opmærksomhed kan forstås som evnen til at fokusere på noget bestemt og lukke andet ude. (Sohlberg and Mateer M. M., 2001)

Problemer med selektiv opmærksomhed betyder at man let distraheres, altså ikke evner at holde fokus på noget bestemt, fordi man har svært ved at lukke noget andet ude. Man bliver med andre ord afledt.

Hvis vi forestiller os at vi ser på en mark med blomster og bliver bedt om at finde alle de gule kornmod.

Så betyder problemer med selektiv opmærksomhed at fokus skifter undervejs til bien der lige fløj forbi. Når bien så flyver forbi en flot rød valmue, der står ved siden af den smukke viol, så kan det betyde at vi nu må begynde forfra.

Som dokumenteret af Mateer og Sohlberg kan selektiv opmærksomhed trænes direkte. At en funktion kan trænes direkte betyder dels at man kan øve sig i at forbedre en bestemt funktion, men også at denne funktion bliver bedre af det. Det gælder langt fra for alle kognitive funktioner.

Man kan også gøre brug af en kompenserende strategi, såsom at lede efter de gule blomster ved at følge en bestemt systematik. En kompenserende strategi er en metode der forenkler en opgave eller kompenserer for følgevirkningerne af en funktionsnedsættelse. Den kompenserende strategi forbedrer ikke selve funktionen, men betyder at man kan udføre en opgave eller en aktivitet, selvom man har en funktionsnedsættelse.

Lad os sige at vi begynder med at gøre det lidt mere enkelt ved at sætte alle blomsterne op på rad og række. Her er vi allerede ved at systematisere.

Nu skal vi bare starte fra en ende af. Der vil stadigvæk komme en bi flyvende og de røde valmuer vil stadig være flotte, men hvis man laver en bestemt rækkefølge, så vil vi ikke skulle begynde forfra hver gang der er en flot valmue eller en bi flyver forbi, men blot vende tilbage til rækkefølgen og forsøge at holde os til den.

Rækkefølgen eller den sekventielle indordning er her den kompenserende strategi.

Når vi går senere hen vender tilbage til en mark hvor blomsterne ikke står på rad og række så vil vi stadig kunne lede efter de gule blomster relativt systematisk ved at bruge en rækkefølge eller sekventiel indordning.

Selektiv opmærksomhed er en del af det der hos Mel Levine betegnes som input styring.

Input kontrol eller input styring kan forstås som evnen til at styre hvad ens opmærksomhed rettes mod og hvad man er opmærksom på.

Under styring af input, hos Levine, finder vi også dybde og detaljeringsgrad. (Levine, 2005, s. 76-100)

Altså evnen til at holde fokus på at lede efter de gule blomster uden at komme til at fortabe os i hvordan hvert enkelt blomsterblad ser ud eller hvordan landskabet rundt om marken ser ud.

Her ville det gøre det nemmere hvis vi forenklede landskabet og stillede blomsterne på rad og række.

Når vi så derefter begynder at lede efter de gule blomster i en bestemt rækkefølge, så er det rækkefølgen og der hvor vi er kommet til i rækkefølgen, vi skal holde fast i og vende tilbage til. Rækkefølgen er den kompenserende strategi. Den kompenserende strategi er det der kan hjælpe med at spore os ind på den rette dybde og detaljeringsgrad, samt hjælpe med at vurdere om dybde og detaljeringsgraden ændrer sig undervejs hvis vi opdager at vi ikke holder os til rækkefølgen.

Når vi så senere vender tilbage til marken, landskabet, blomsterbladene og bierne, så kan den kompenserende strategi være en støtte i at holde den hensigtsmæssige dybde og detaljeringsgrad, selvom opgaven er blevet mere kompleks.

Dybde og detaljeringsgrad kan ses som bestående af; den fokuserede opmærksomhed, den selektive opmærksomhed, og den vedholdende opmærksomhed.

Den fokuserede opmærksomhed, der handler om at holde fokus på noget bestemt, kan trænes direkte,

ved at man øver sig i at holde fokus. Ved direkte træning af en funktion, mener man også at selve funktionen forbedres via træningen.

Mel Levine benytter et begreb han kalder for kognitiv aktivering, under opmærksomhedsstyringen. Ved kognitiv aktivering mener han evnen til at holde et passende aktivitetsniveau i forhold til en given opgave eller aktivitet. Dette er en del af fokuseret opmærksomhed.

Levine beskriver at aktiveringen kan være for lav og der derfor ikke rigtigt foregår en kognitiv proces relateret til aktiviteten, som når man kigger på en tekst uden at læse den. Den kognitive aktivering kan også være for høj, i flg. Levine, sådan at der f.eks. associeres i forhold til enkelte ord og teksten derfor ikke læses, men fokus er på associationen. (Levine, 2005, s. 99-100)

Den vedholdende opmærksomhed der handler om at holde fokus over tid, hvilket også kan trænes direkte, ved at man øver sig i at holde fokus i længere og længere tid ad gangen.

Den selektive opmærksomhed, der handler om at holde fokus på noget og lukke andet ude, kan trænes direkte, f.eks. ved at man holder fokus på noget bestemt og lukker andet ude. Det er præcis det samme vi foretager os når vi leder efter bestemte ting, såsom nogle nøgler.

(Sohlberg and Mateer M. M., 1987)

Hvid vi nu ændrer opgaven til at man skal finde de blomster der er ens, så er opgaven en anden, men man kan stadig gøre brug af rækkefølge som en systematik.

Vi forestiller os at nogle blomster er ens og at de står på rad og række for at gøre det lettere. Opgaven er nu at se på den første blomst i rækken og så lede efter en blomst der er magen til.

Dvs. at vi nu skal fastholde to rækkefølger, den med rækken af blomster vi ser efter om der findes en magen til og den rækkefølge vi leder efter en blomst der er magen til den første blomst.

Når vi har undersøgt om der findes to ens af den første slags blomst, vender vi tilbage til den første rækkefølge og går videre til den næste blomst, for at sammenligne den med de resterende blomster.

Det er skiftende opmærksomhed og selvom vi bruger rækkefølgen som en strategi så er det vi også træner direkte skiftende opmærksomhed. (Sohlberg and Mateer M. M., 1987) Det er mere kompliceret at finde to ens blomster, fremfor at finde de gule blomster. Systematikken, altså den Meta kognitive strategi er også blevet mere kompleks, fordi der nu er to rækkefølger at holde styr på.

Der ikke er to aktiviteter i gang på en gang, og derfor er det ikke delt opmærksomhed, den ene rækkefølge er fastholdelse af et punkt, mens den anden rækkefølge afsøges aktivt. Det er skiftende opmærksomhed.

I Falkeblik er designet med en stigende kompleksitet, det betyder også at de første spilscener er relativt enkle i forhold til målgruppen, med en enkel baggrund og få figurer på rad og række. Der gives point ved klik med musen på de rigtige elementer. Spillene lægger op til at spilleren gør brug af rækkefølge i selve scenerne, både når der er tale om at finde en type figurer eller to ens figurer.

Feedbacken understøtter brug af rækkefølge, dels i ved point, men også i den visuelle feedback. Der er også hjælp at hente til rækkefølgerne, hvilket man også kunne kalde den sekventielle indordnings Meta- strategi.

I en rapport fra 2011 fra European Academy of Neurology slår de fast at direkte træning og kompenserende er der evidens for har en effekt. (EFNS task force S. F. Cappa, 2011)

I deres undersøgelse er i tvivl om hvad der er spontan remittering og hvad der skyldes rehabilitering af opmærksomhed i den akutte fase, da de ikke mener at der er tilstrækkelig evidens for dette. Med spontan remittering menes den bedring kroppen selv skaber i den akutte fase. De fleste sætter den akutte fase, efter en hjerneskade, fra skadens opståen til ca. 3 måneder efter skaden. Spontan remittering kan forekomme efter den akutte fase, men vil oftest være langsommere. Rehabilitering er en samlet indsats af forskellige faggrupper og faglige tilgange.

De mener ikke at det er muligt at skelne mellem spontan remittering og effekter af rehabilitering i den akutte fase, på baggrund af den evidens der foreligger.

Neurological Games bemærker at selvom der ikke er evidens for effekten i den akutte fase, så er der andre lignende områder hvor man taler om vigtigheden af en tidlig indsats, f.eks. sproglige vanskeligheder, afasi, som følge af hjerneskader. Så selvom der ikke foreligger evidens, så kan vi ikke se nogen grund til at vente til efter den akutte fase.

De konkluderer at der efter den akutte fase er evidens for at direkte træning og kompenserende strategier virker. Der er dog enkelte undtagelser, især i forhold til skiftende opmærksomhed. Når skiftet i opmærksomhed styres af den ramte selv, er der evidens for at dette kan forbedres ved træning og kompenserende strategier, sådan at selve skiftet går hurtigere. (EFNS task force S. F. Cappa, 2011)

Der er pt. ingen evidens for at skiftet i opmærksomhed kan trænes til at gå hurtigere, når den ramte ikke kan forberede sig på at skulle skifte opmærksomhed, som ved udefra kommende begivenheder.

En stor del af de studier European Academy of Neurology studier de lægger til grund for deres evidens undersøgelse er baseret på rehabiliterings forløb eller træning, hvor computerbaseret opmærksomheds træning har været en del af dette. (EFNS task force S. F. Cappa, 2011, s. 548-551)

 Neglekt og synsfelts-indskrænkning og udfald.

Bemærk at Falkeblik serien er ikke udviklet til neglekt, synsfelts-indskrænkning og synsfelts-udfald. Da Neurological Games er klar over at det neuropædagogiske personale ofte afsøger forskellige muligheder for at gøre brug af nye eller andre materialer, er de nedenstående overvejelser udelukkende medtaget for at klæde fagpersonale bedst muligt på til at lave en vurdering af materialets brugbarhed.  Det er derfor være op til den enkelte fagpersons egen vurdering og risiko, om der kan tænkes at være en effekt.

Nedenstående er et resultat af et mindre litteraturstudie.

Neglekt

Neglekt kan beskrives som manglende eller nedsat erkendelse af den ene side af kroppen eller det omgivende rum. Oftest mod venstre. Neglekt kan genoptrænes. (Hjernesagen, 2018)

I videncenter for hjerneskades udgivelse af Fokus fra 2009 peges der på at de bedste resultater i forhold til neglekt er opnået med intensiv træning i årvågenhed med bevægelige elementer og med træning i stabile øjenbevægelser uden bevægelse af hovedet. De opnåede, markante forbedringer aftog et stykke tid efter endt træning. Evidens for resultaterne er opnået ved test, både før og efter, samt en baseline og skanninger. (Fokus, 2009)

Walter Sturm beskriver følgende, om den anden del af forsøget; ”Patienter blev instrueret i, med stabile øjenbevægelser at følge mønstre med 30 til 70 prikker der flyttede sig fra højre til venstre side på skærmen, uden at de måtte bevæge hovedet.” (Fokus, 2009)

Der er en relativ stor forskel på de aktiviteter der beskrives af Walter Sturm og dem der er i Falkeblik serien, da alle elementerne i Falkeblik er mere eller mindre statiske.

Falkeblik er ikke udviklet med henblik på neglekt og er som sådan altså heller ikke optimeret i forhold til neglekt, selvom den sekventielle skanning er en del af Falkeblik og det anbefales at man spiller det på en relativ stor skærm. Man kan sige at det ikke er sandsynligt at spillere med neglekt ville kunne få noget ud af spille Falkeblik, derfor anbefaler Neurological Games at man anvender noget der er udviklet specifikt til målrettet en målgruppe med neglekt. Dette gælder især da neglekt oftest vil forekomme til venstre og Falkebliks sekventielle forløb går modsat det af Walter Sturm beskrevne, fra højre mod venstre, mens Falkebliks sekventielle forløb følger læseretningen. Den europæiske læseretning er modsat, fra venstre mod højre.

Andre indskrænkninger i synsfeltet;

Hysse B. Forchhammer beskriver at der er foreslået mange forskellige træningsstrategier der ofte bygge på gentagelser af stimuli forskellige steder i synsfeltet.

Hun skriver også at der er en hel del viden om træning af synsfelts indskrænkninger sent i et forløb, altså en rum tid efter skadens opståen, og at disse studier viser nogen effekt af træning. Der imod er der mere tvivl om træning tidligere i forløbet. (Grethe Andersen, 2016, s. 273-274)

Vi antager at det er den samme problematik, i forhold til evidens, der gør sig gældende her som tidligere beskrevet, under afsnittet om træning af opmærksomhed og sekventiel indordning.  At der ikke er evidens for en klar forskel mellem spontan remittering og effekt af rehabilitering. Dvs. at der ikke er påvist nogen forskel, mens der på andre områder af kognitiv rehabilitering anbefales en tidlig indsats, som kan vise sig også at være gældende i denne sammenhæng.

Der er forskel på om de stimuli der trænes med er i bevægelse eller statiske, i Falkeblik er elementerne statiske, hvorfor det ikke fungerer specielt godt i forhold til en direkte træning. Ønsker man derimod at træne den Meta kognitive strategi med sekventiel søgning, så er det ikke umuligt at der kunne være en effekt, men det må være op til den enkelte fagperson at vurdere.

Øjenmotorik og sakkadetræning.

Bemærk at Falkeblik serien er ikke udviklet til øjenmotorisk træning eller sakkadetræning. Da Neurological Games er klar over at det neuropædagogiske personale ofte afsøger forskellige muligheder for at gøre brug af nye eller andre materialer, er de nedenstående overvejelser udelukkende medtaget for at klæde fagpersonale bedst muligt på til at lave en vurdering af materialets brugbarhed. Det er derfor være op til den enkelte fagpersons egen vurdering og risiko, om der kan tænkes at være en effekt.

Nedenstående er et resultat af et mindre litteraturstudie.

De fleste synstræningsøvelser er mere krævende end det man bliver præsenteret for i Falkeblik og Falkeblik er heller ikke udviklet med henblik på synstræning, som sådan.

For det første er Falkeblik et spil der foregår på en traditionel computerskærm, så yder kanterne af synsfeltet aktiveres ikke, da hele skærmen forventes at befinde sig i samsynsfeltet.

I Falkeblik lægges der op til at man benytter sekventiel skanning som Meta-kognitiv strategi, den sekventielle skanning er forskellig afhængig af om det er et finde-ting spil eller et find to ens spil.

I finde-ting spillene er den sekventielle skanning enkel; dvs. at man skanner skærmen linje for linje, fra venstre mod højre, altså i læse retningen. Om man som spiller vælger at gøre dette eller ej, er op til den enkelte, men der gives point alt efter hvor godt man løser denne opgave.

I find to ens spillene er den skanningen lidt anderledes, i det der lægges op til at spilleren går frem efter en enkelt sekventiel skanning, på linje fra venstre mod højre og for hvert enkelt element, fastholder det objekt man er kommet til, mens man i en ny sekventiel skanning søger efter om der findes en mangen til, og så fremdeles.

I feedbacken dukker de rigtige objekter op i den sekventielle rækkefølge, hvorfor spilleren promptes til at se efter det objekt der dukker op på skærmen og derved følge objekterne i den sekventielle rækkefølge gældende for den specifikke spiltype. Derved kunne man godt betragte det som en øjenmotorisk mini øvelse, forudsat at man ikke bevæger hele hovedet eller kroppen. (Jessen, 2015) Det svarer til at man flytter øjnene fra et sted til et andet uden at dreje hovedet, f.eks. mellem to kryds på en linje, en såkaldt sakkadetræning, men i Falkeblik indenfor et begrænset areal i samsynsfeltet. (Vejlefjord, 2018)

DEM testen (DEVELOPMENTAL EYE MOVEMENT TEST) indeholder øvelser. Et eksempel er rækker af tal yderst på i hver side af et A4-ark. Man bliver så bedt om at læse tallene op fra oven og ned i hver kolonne, den vertikal del af testen.

Den horisontale del af testen indeholder ligeledes to rækker af tal på hver yderst i hver side af et A4-ark, mens tre tal er på den horisontale linje mellem hver af de to rækker. Dette kan man sige svarer til den metode man ville anvende i Falkeblik, selvom hele linjen fra begyndelsen ville være fyldt og således fuldt beskrevet, samt at linjerne og objekterne på linjerne er langt større. (Boulet, 2012)

Typen af tests betegnes også som sakkadetest. Brugen af testen er ret udbredt og der er udviklet standarder i en række lande. (Alessio Facchin, 1, & 3 Tony Carnevali, 2012)

Det skal bemærkes at der har været en del kritik af DEM testen, i forhold til om den reelt tester effekterne af sakkadetræning.

Bemærk at Falkeblik serien er ikke udviklet til sakkadetræning. Det må derfor være op til den enkelte fagpersons egen vurdering om der kan tænkes at være en effekt.

Læse og sprog-forståelse.

Da der ikke findes et stort udvalg af forskellige ord i Falkeblik, da dette er forsøgt gjort så enkelt som muligt, så vil effekten af træning med Falkeblik med henblik på læse og sprog-forståelse være yderst begrænset.

Overordnet vil der være to sætninger der går igen hhv.;

Find de ens figurer

Find alle _____ Dyrene, hundene, fiskene, duerne, kattene, hestene, fuglene.

Der vil være mulighed for at få læst sætningerne op.

Det der kan være noget mere kompliceret er feedbacken, men spillet giver ingen indikation af om feedbacken er forstået eller ej.

 Agnosi og visuel genkendelse.

Visuel genkendelse er evnen til at genkende, indprente eller forstå meningen med visuelle stimuli og identificere ting.

Visuel agnosi er en manglende evne til at genkende, indprente eller forstå betydningen af visuelle stimuli, selvom synsfeltet, skrapheden, rumlig kontrast følsomhed, farvesyn og form diskriminationen er intakte. Agnosi er specifik for den visuelle logiske proces, i det genstande kan opfattes og genkendes korrekt via andre sanser. Agnosi eller den manglende evne til at genkende objekter kan ikke forklares ved andre kognitive problemstillinger eller sproglige problemstillinger, afasi. (Zihl, 2011, s. 185)

Agnosi er relativt sjældent og kan være vanskeligt at adskille fra andre kognitive problemstillinger, da kognition er involveret i næsten alle aspekter af visuel perception. Der er mange kognitive evner involveret, såsom opmærksomhed, hukommelse, styring og planlægning af den visuelle undersøgelse, selektion, identifikation og genkendelse af visuelle stimuli, den overordnede styring af øjenbevægelser, samt en lang række visuelle funktioner. (Zihl, 2011, s. 185-186).

I det efterfølgende er der fokuseret på agnosi.

Agnosier kan opdeles i flere underkategorier, det er der forskellige måder at gøre på. Her er et overblik:

·        Visuel, objekt og form agnosi, der betyder at man ikke visuelt kan genkende komplekse objekter eller billeder, selvom de basale visuelle funktioner er intakte (Forchammer, 2018) (Zihl, 2011)

·        Simultan agnosi der betyder at man kun ser en ting eller delelement adgangen. (Forchammer, 2018)

·        Prosopagnosi, der betyder at man ikke kan genkende ansigter, heller ikke velkendte ansigter. (Forchammer, 2018) (Zihl, 2011)

·        Farve agnosi, hvilket medfører en forstyrret farve genkendelse. (Forchammer, 2018)

·        Topografisk agnosi, hvilket medfører manglende orienteringsevne, da steder og overordnede omgivelses faktorer ikke kan bruges til at finde vej og lokalisering. (Zihl, 2011)

·        Bogstavs agnosi, (ren aleksi) er en form for erhvervet ordblindhed, hvor kun læsningen er påvirket, mens bogstavslyd genkendelse, ordlyd genkendelsen og skrivning er intakt. (Zihl, 2011)

 I ICF findes en kategori kaldet b156 Opfattelse. Der defineres som specifikke mentale funktioner bestemmende for genkendelse og fortolkning af sensoriske stimuli. En af underkategorierne hedder b1561 Synsopfattelse. Mentale funktioner bestemmende for at man kan genkende og fortolke former, størrelse, farver og andre synsindtryk.

Der findes også en underkategori der hedder b1565 Visuospatial sanseopfattelse. Den defineres som; mentale funktioner bestemmende for, at man ved synets hjælp kan afgøre, hvor genstande befinder sig i omgivelserne eller i forhold til en selv.

Hvilket vil sige at ICF ikke har så detaljeret en inddeling som ovenfor, men at største delen af de kategorier der er beskrevet som agnosi svarer til b1561 Synsopfattelse, med undtagelse af måske visuospatial sanseopfattelse, hvis det visuospatiale er en del af topografisk agnosi, hvilket jeg gætter på at det er, men det er pt. blot mit gæt. (WHO, 2005, s. 71)

Rehabiliterings metoder og Falkeblik.

Josef Zihl beskriver i sin bog ”Rehabilitation of Visual Disorders” deres fremgangs metoder i en rehabilitering og et lille klinisk studie.

De arbejder med at lade deltagerne se på fotografier.

De laver indledningsvis, en detaljeret analyse af fejl i den visuelle identifikation og genkendelse, hos hver enkel deltager, inden rehabiliteringen/undersøgelsen.

De konkluderer, at den kognitive proces der kræves for at overvåge egen proces med at udvælge og vurdere valget af karakteristika, som bruges til at identificere objekterne, samt processen med at vurdere og evaluere resultaterne af egne resultater, mangler.

Proces med at udvælge og vurdere valget af karakteristika, samt processen med at vurdere og evaluere resultaterne af egne resultater, er baseret på sandsynlighed og udspringer af erfaring.

Deres tilgang til det er, at de bedste resultater opnås ved træning i at benytte og udvælge specifikke visuelle træk ved objekterne, fremfor at benytte nonvisuelle stikord eller ledetråde og kontekst, da dette ikke direkte forbedrer den visuelle genkendelse. (Zihl, 2011, s. 190) Det gør de med den begrundelse at det giver et bedre dagligt funktions niveau, hvis den ramte ikke skal benytte sig af nonvisuelle ledetråde og ledetråde fra kontekst, men i højere grad kan benytte sig af specifikke karakteristika for i den visuelle genkendelse.

De vælger at arbejde med at forbedre brugen af specifikke visuelle træk, i kombination med træning i visuel struktureret skanning og orientering. De arbejder med at skanne eller følge deltagernes øjenbevægelser, både før under og efter rehabiliteringen/undersøgelsen. Skanningerne viste at de personer med agnosi i undersøgelsen, sammenlignet med en kontrol person, brugte meget længere tid på at skanne et billede, med mange flere punkter og genbesøg af punkterne, samt at deres skanning var uorganiseret og ineffektiv. Dvs. at de brugte megen tid og energi på den visuelle skanning, samt at de risikerede at misse relevante visuelle karakteristika, hvilket kan vanskeliggøre genkendelsen. Deltagerne havde synsfeltsudfald, hvilket er en af grundene til at man vælger at arbejde med struktureret skanning, eller oculomotor -skanning, altså øjenbevægelser.

De arbejder også med at forbedre deltagernes farve-skelneevne.

Deres resultater er markante.

Som eksempel; den ene person i undersøgelsen bruger, før rehabiliteringen/undersøgelsen 139 fikspunkter på at skanne et billede af en scene. Efter træning af oculomotor -skanning, det kan sammenlignes med træning af skanning i struktureret rækkefølge, som i Falkeblik, falder antallet af fikseringspunkter til 95. (Zihl, 2011, s. 194 & 201)

Som beskrevet under afsnittet om ”Øjenmotorik og sakkadetræning”, se ovenfor, så begrænser Falkeblik serien sig til samsynsfeltet, men i denne sammenhæng ville det være dækkende, for så vidt som man kun beskæftiger sig med fotomateriale, der også befinder sig i samsynsfeltet. Når de ramte skal bruge det, ude i virkeligheden, så vil den træning i struktureret skanning som Falkeblik giver mulighed for ikke være nok og skal derfor understøttes af træning der inddrager hele synsfeltet og dybden, men som et delelement i en rehabilitering, vil det sandsynligvis være fint.

Proces med at udvælge og vurdere valget af karakteristika, samt processen med at vurdere og evaluere resultaterne af egne resultater, er baseret på sandsynlighed og udspringer af erfaring, det trænes derefter.

Inden studiet og rehabiliteringen gik i gang, under de indledende analyser, var der eksempler på at æbler blev identificeret som en rød bold, mens hindbær blev identificeret som røde æbler.

Et andet eksempel var at runde grønne frugter altid blev identificeret som æbler. Det er måske rigtigt i nogle sammenhænge, men vil også gælde for pærer, grønne tomater osv.

En deltager brugte hår længde til at skelne mænd fra kvinder. Dvs. alle de langhårede blev identificeret som kvinder mens de korthårede blev identificerede som mænd, hvilket er upræcist da mænd også kan være langhårede, såvel som kvinder kan være kort hårede.

Dette er blot nogle eksempler på ikke brug af ikke specielt anvendelige karakteristika og konsekvenserne heraf.

En del af træningen var at finde mere specifikke og præcise karakteristika, at anvende dem og at evaluere resultatet i forhold til om det forbedrede genkendelsen. De valgte at graduere feedbacken, der blev givet med det samme, fra om genkendelsen af en tomat er mere præcis end at genkende en tomat som en rød rund frugt., mens at genkende en rød tomat, som et lille rødt æble eller en lille rød bold, blev betragtet som ukorrekte.

Gradueringen og præcisionen i feedbacken, ligger langt over den feedback der gives i ”Falkeblik”, men fremgangsmåden er også krævende i forhold til arbejdstimer og de ramte kan ikke selvtræne, hvis feedbacken skal gives med det samme.

I ”Falkeblik” kan gives en lydmæssig feedback og en pointfeedback, som kommer prompte, hvilket er en fordel, for læringsprocessen. Det er i langt højere grad op til den ramte selv at udvikle præcise og specifikke karakteristika, ved evt. også at gøre brug af den hjælp der er i spillet til figur genkendelse og sammenligning.

I ”Falkeblik” er der intet tids pres, hvorfor de ramte kan bruge tid på at udvikle gode karakteristikas og der er udfordringer med sammenligninger mellem figurer, hvilket gerne skulle skærpe opmærksomheden på små forskelle, da figurerne skal være helt ens. I undersøgelsen havde deltagerne et meget begrænset tidsrum til at genkende objekterne under tests, men jeg antager at der er brugt tid under træningen. Falkeblik kan bedst sammenlignes med træning og ikke test, da det er målet med serien.

Umiddelbart er min vurdering derfor at ”Falkeblik-serien”, eller dele af den godt kan benyttes til agnosi, afhængigt af om det vurderes at den ramte, efter og med støtte og instruktion fra et rehabiliteringsteam, vil være i stand til monitorere og modificere egen proces, eller hvornår i deres proces de evt. vil være i stand til dette. Eller sagt på en anden måde, regulerer og vurderer spillerne deres egne valg af karakteristika mens de spiller eller ej. Hvis de ikke gør det, opnår de ikke den langsigtede forbedring ved at problemløse løbende, herunder også ud over afslutningen af rehabilitering og træning med spillene, hvilket vil være optimalt. Om den ramte evner at monitorere og modificere egen proces afhænger blandt andet af de overordnede kognitive funktioner, ICF b164, og vil være baseret på en individuel faglig vurdering.

Hvis spilleren skal forholde sig til den strukturerede skanning, kunne det være en ide at slå den detaljerede feedback til i spillet, således at resultater fra den strukturerede skanning bliver synlige, hvilket kan støtte selvmonitoreringen.

Bemærk at størrelsesforhold mellem figurerne ikke kan bruges som karakteristika i de af Falkeblik spillene der er på en enkel baggrund og derfor ikke er illustreret som om de foregår i et naturalistisk scenarie. Dette kan være en hæmsko, i nogle sammenhænge.

For nu at vende tilbage til undersøgelsen og resultaterne af denne:

I undersøgelsen, efter træning af valg og integration af objekt karakteristika, falder antallet af fikspunkter i skanningen yderligere til 69.  Det er en samlet forbedring fra 139 til 69, fikspunkter i skanningen, eller den visuelle afsøgning. Testpersonen havde 23 fikspunkter på samme opgave. Det må siges at være et markant resultat, selvom det er et af de bedste i undersøgelsen.

Josef Zihl skriver yderligere at de har evidens for forbedringer der rækker langt ud over selve perioden med undersøgelsen og rehabiliteringen, hvilket må siges at være interessant. (Zihl, 2011, s. 203-205)

Som med alt muligt andet, er der ikke nogen garanti for at Falkeblik vil have den ønskede effekt hos hver enkelt af de ramte med agnosi, men det lyder relativt sandsynligt, baseret på den udvalgte litteratur.

Neurological Games, forbehold og garantier.

Neurological Games er et produktionsselskab, dvs. at vi ikke forsker men producerer. Derfor er vores produkter, såsom Falkeblik serien, baseret på vurdering af den tilgængelige viden i litteraturen og erfaringer fra arbejdet med sen hjerneskadede. Umiddelbart indgår der ikke i et produktionsselskab muligheder for at videnskabeligt teste produktionerne i et større studie af relevante grupper af mennesker med specifikke kognitive vanskeligheder. Litteraturstudier som dette er så langt som Neurological games har mulighed for at bevæge sig i nærheden af en form for plausibel dokumentation, men det er op til hver enkelt bruger og faglige medarbejder at vurdere en mulig effekt i forhold til den enkelte. Der er derfor ikke garantier som sådan- vi beklager. 😊

Eller sagt med andre ord, vi er ret begejstrede for vores produkt, Falkeblik, og tror på ideen, men garantier og beviser strækker sig ikke længere end til dette litteraturstudie.

Bemærk venligst at Falkeblik serien på indeværende tidspunkt er under udvikling og at Neurological Games er meget optimistiske i forhold til resultatet.

 Bibliografi

Alessio Facchin,  M., 1, 2. S., & 3 Tony Carnevali, O. (Jan 2012). The Developmental Eye  Movement (DEM) Test: . Hentet fra ResearchGate:  https://www.researchgate.net/publication/257142048_The_Developmental_Eye_Movement_DEM_Test_Normative_Data_for_Italian_Population

Boulet, O. C. (08 2012). DEm-Test_Notes.pdf.  Hentet fra http://drboulet.com/: http://drboulet.com/wp-content/uploads/2012/08/DEM-Test-Notes.pdf

Cantio, P. p. (16. 11 2017). www.psykiatrienisyddanmark.dk.  Hentet fra www.psykiatrienisyddanmark.dk/dwn653550:  www.psykiatrienisyddanmark.dk/dwn653550

Damasio, M. D.  (1994). Descartes error. New York: Avon Scienence.

EFNS task force  S. F. Cappa, T. B. (2011). EFNS_guideline_2011_Cognitive_rehabilitation. Hentet fra https://www.eaneurology.org:  https://www.eaneurology.org/fileadmin/user_upload/guidline_papers/EFNS_guideline_2011_Cognitive_rehabilitation.pdf

Fokus, V. f. (Marts 2009). 16. årgang nummer 1  marts videnscenter for hjerneskade. TEmA: vi ser med hjernen. Hentet fra  Docplayer:  https://docplayer.dk/37826867-16-aargang-nummer-1-marts-videnscenter-for-hjerneskade-tema-vi-ser-med-hjernen.html

Forchammer, H. B. (7. dec 2018). FOKUS PÅ SKJULTE  HANDICAP - BETYDNING FOR PATIENTER. OG OMGIVELSER Hysse Birgitte Forchhammer  Ledende neuropsykolog, Glostrup hospital. Hentet fra Docplayer:  https://docplayer.dk/9888437-Fokus-paa-skjulte-handicap-betydning-for-patienter-og-omgivelser-hysse-birgitte-forchhammer-ledende-neuropsykolog-glostrup-hospital.html

Gade, A. (1997). Hjerneprocesser, kognition og  neurovidenskab. København : Frydenlund.

Golemann, D. (1995). Fælelsernes intelligens.  Valby: Borgen.

Grethe Andersen, D. D. (2016). Apopleksi, sygdom,  behandling og organisation. København: Munksgaard.

Hjernesagen. (16. April 2018). Hjernesagen.  Hentet fra Hjernesagen om hjerneskader:  https://www.hjernesagen.dk/om-hjerneskader/n/neglekt

Ingles, N. W.  (2001). Effectiveness of Attention Rehabilitation After an Acquired Brain  Injury: A Meta-Analysis. Hentet fra  Neuropsycologi:  http://citeseerx.ist.psu.edu/viewdoc/download?doi=10.1.1.465.8373&rep=rep1&type=pdf

Jason A. Demery,  P. (17. 4 2006). Traumatic Brain Injury. Hentet fra SlidePlayer:  https://slideplayer.com/slide/11600330/

Jessen, M. (2015). v æ r d A t v i d E o M s y n  s t r æ n i n g. Hentet fra DocPlayer:  https://docplayer.dk/30503-V-ae-r-d-a-t-v-i-d-e-o-m-s-y-n-s-t-r-ae-n-i-n-g.html

Levine, M. (2005). Hjernen bag lysten til at lære  - Neuropædagogik i teori og praksis. Danmark: Dansk psykologisk forlag.

Network, S. I. (march 2013). https://www.sign.ac.uk.  Hentet fra Brain injury rehabilitation in adults A national clinical  guideline: https://www.sign.ac.uk/assets/sign130.pdf

Nielsen, A. M. (2016). viss.skanderborg.dk.  Hentet fra https://viss.skanderborg.dk:  https://viss.skanderborg.dk/Admin/Public/Download.aspx?file...på_livet...2016...

Sohlberg and  Mateer, M. M. (4. jan 1987). Effectiveness of an attention-training program. Journal  of Clinical and Experimental Neuropsychology, volume9, 1987,issue 2.,  117-130. Hentet fra www.tandfonline.com/:  https://www.tandfonline.com/doi/abs/10.1080/01688638708405352

Sohlberg and  Mateer, M. M. (2001). Cognitive Rehabilitation: An Integrative Neuropsychological  Approach. New York: GuildFord  Press.

Vejlefjord. (7. Dec 2018). Vejlefjord -  Neurooptometri er en vigtig del af den tværfaglige rehabilitering. Hentet  fra www.trainyoureyes.com:  https://tye.dk/media/8000/Neuro-optometri-er-vigtig-i-den-tvaerfaglige-rehabilitering-Vejle-Fjord.pdf

WHO, o. S. (2005). ICF, International  klassifikation af funktionsevne funktionsnedsættelse og helbredstilstand.  Viborg:  Munksgaard.

Zihl, J. (2011). Rehabilitation  of Visual Disorders After Brain Injury, 2nd Edition. East Sussex: Psychology Press.