parisendanois - Tumblr blog

[parisendanois]

Anbefaling

-

Buvette Gastrothèque

28, rue Henry Monnier 75009 Paris

Hvad? Tradionelle franske retter. Vin. Cocktails. Kaffe. Kager.

Hvornår? Morgen, middag og aften.

Hvor meget? Retterne skifter med sæsonen, men omkring 6-10 Euro for en ret. Vinen lå på omkring 20 Euro flasken og opefter. Cocktails lå på omkring 10 Euro.

-

Pigalle rimer i de flestes ører på sex-shops, klamme typer, Moulin Rouge, souvenir-butik hver anden meter, 1 Euro tøj-butik hver tredje meter, La Cigale, barer og den altid meget motorcykel-trafikerede Bouldevard de Clichy.

MEN hvis man i stedet for at bevæge sig nordpå for at nyde den fantastiske udsigt fra Sacre Coeur (hvilket man selvfølgelig også bliver nødt til), så er syd for Pigalle helt også sikkert værd at udforske. Her finder man nemlig i stedet et fint udvalg af smarte restauranter, gode bagere og fine forretninger.

Jeg står som altid af ved Saint George (M12). På Rue Henry Monnier har jeg mange favoritter.

Da jeg var i Paris i januar, opdagede jeg en fornyligt åbnet restaurant på den anden modsatte side af gaden. De store åbne vinduer og valget af typografi tiltrak mig som en magnet, og jeg stak hovedet ind for kun at blive endnu mere positivt overrasket over, hvad jeg så.

Den amerikanske kok, Jody Williams, åbnede i 2010 en lille fransk bistro på Manhatten i West Village og kaldte den Buvette, som på fransk betyder noget i stil med et afslappet sted, hvor man kan spise og drikke alle tider på dagen. Nu er hun så i Paris og har åbnet sin anden lille buvette i stil med den, man finder i New York.

Buvette tilbyder et nøje udvalg af franske vine, smarte cocktails og små traditionelle, franske retter. Jeg fandt stedet om dagen, hvor der i baren var udstillet lækre, hjemmebagte scones og croissanter. Jeg bestilte en espresso som dog var lidt for sur i smagen. Det er svært at finde god kaffe i Paris. Blev lidt skuffet.

Borde og stole af træ, et stort sort/hvid kort over vinregionerne, trækasser med friske appelsiner, tallerkener stablet som små tårne toppet med en stor skål med et bjerg af smør og en mur med skrabede mursten bare lige til at understege rustikken.

Jeg kan (på trods af den dårlige espresso) godt lide stedet. Jeg synes, det er charmerende. En aften vender jeg tilbage for at prøve aftenmenuen. Vi bestiller nogle af de små retter, og det er absolut udsøgt. Endelig et sted hvor der bliver brugt friske råvarer, hvilket kan smages! Det er efterhånden en sjældenhed i Paris. Vinen er også god og til at betale. Der er lidt i alle prisklasser.

Retterne lå mellem 6 og 10 Euro og var meget små. Det gjorde mig dog ikke så meget. Foretrækker små retter af god kvalitet end det modsatte. Vi bestilte en flaske vin til 21 Euro. Vi bestilte ikke dessert, selv om chokolademoussen i den store skål bag baren så meget indbydende ud og stod til sølle 6 Euro.

-

Stedet er virkelig gennemført. Lige fra porcelænsfadene hængende på de skrabede murstensvægge til den lille bog med drikkevarer til de store trækasser med frugt og grønt i vinduerne og på hylderne til den lange mamor-belagte bar til de ansattes hvide skjorter og sandfarvede forklæder. Det er jordnært og afslappende og jeg ville intet have imod at komme der morgen, middag og aften.

i love buvette

[parisendanois]

Jardin des Plantes

-

Der er mange gode, grønne områder i Paris, men Jardin des Plantes er uden tvivl en af mine personlige favoritter, når man vil faire un pique-nique.

Det skyldes bl.a., at man her på et og samme sted har samlet en god håndfuld forskellige natur-tilbud til de storbytrætte. Man kan hurtigt få et par timer til at gå her. Og nej, det er ikke muligt at se alt på én dag.

Hvis jeg skal nævne bare fire ting, du bare må se, når du har fundet vej frem til denne lille grønne oase i det 5. arrondissement, vil det være:

1. Grande Galerie de l'Évolution

En masse udstoppede dyr, og ja, bare en masse om dyr. Så hvis man ka' li' dyr...

2. Grandes Serres du Jardin des Plantes

Elsker det sted. Du træder ind i en helt anden verden. En verden af kæmpestore, eksotiske planter. Du kan høre dem, du kan dufte dem, du kan mærke dem. Du befinder dig en regnskovslignende vinterhave med bananpalmer side om side med kakao- og kaffetræer. De smukke omgivelser får dig til at glemme alt om, hvor stresset du lige har følt dig, da du nede i den beskidte og ildelugtende undergrund skulle marchere mindst 10 minutter i takt med tusindvis af stressede parisianere hele vejen fra Les Halles og hen til linje 7 ved Châtelet. Men nu står du så der i sikkerhed i byen flotteste drivhus.

3. Galeries d'Anatomie Comparée et de Paléontologie

Skelletter over det hele! Men, sat op i midten af den store, flotte sal og med glasmontre (med flere skeletter og andre spændende ting) ned langs alle vægge. Jeg gi'r top-point for indretning og top-point for interessanthed. Ta' god tid af til vejen rundt. Og gå mod uret.

4. Ménagerie, le Zoo du Jardin des Plantes

Det tætteste man kommer på en zoo i Paris. En sød lille en af slagsen. Ta' hen og sig hej til de røde pandaer. Trop mignons!

Og... NÅR DU SÅ ALLIGEVEL ER I OMRÅDET:

La Grande Mosquée de Paris

Den Store Moské i Paris ligger et stenkast fra Jardin des Plantes. Så hvorfor ikke tage en smut forbi denne smukke hvide og grønne bygning på vejen hjem?

Der er ingen undskyldning for ikke at spise en crêpe, når man er i Paris. Men drop den billige take-away fra gadesælgernes snavsede boder og nyd i stedet en udsøgt pandekage med et traditionelt twist i restauranten. De små fugle flyver rundt både indenfor og udenfor, hvor man sidder omgivet af farverige fliser, der danner smukke mønstre. Jeg føler næsten, jeg er i Marokko (selv om jeg aldrig har været der). Der er også god te og masser af andre lækre og typiske kager, der bør smagsprøves.

-

SÅ ALTSÅ, nyd en madpakke på en bænk, mens du tæller, hvor mange parisianere, der passerer dig på deres løbetur ned gennem haven, mens du undrer dig over, hvorfor de ikke er på arbejde. Besøg to af de fire nævnte steder. Snup en crêpe i moskéens restaurant pour le goûter. Og vend tilbage en anden dag og besøg de to steder, du mangler.

Jeg føler mig som i ét med naturen, ja jeg gør.

[parisendanois]

Saint Germain-en-Laye

So chic.

-

Hvad har ændret sig?

Byens bedste ostehandler er lukket. SLUT med at skulle holde sig for næsen de to sekunder, det tog at gå forbi den lille ostehandler, jeg plejede at passere flere gange om dagen. Osten var god, og ostehandleren var som taget ud fra en fransk sort/hvid film.

Brioche Dorée nær slottet er blevet skiftet ud med en Starbucks. Ikke engang i Frankrig er det længere muligt for den franske fastfood-kæde at overleve. De udmærkede baguette sandwiches og franske kager er skiftet ud med Starbucks' kedelige toastbrød og græske yoghurt. Ved ikke helt, hvad jeg synes om det. Bedre kaffe, ja. Men hvor længe kan de rige, franske teenagebørn få lommepengene til at række med Starbucks' overpriser? Længe, sikkert. Men stadig. For det er ikke fordi Saint Germain-en-Laye i forvejen er fyldt med budgetvenlige caféer. Det er der måske heller ikke brug for. Det er vist kun de fattige au pair piger, der klager. (Selv i København er der plads til en Brioche Dorée, som er at finde i Torvhallerne. Gi'r ikke rigtig nogen mening...)

Den hjemløse mand med det lange, hvide skæg er væk. Han var der hver dag. Hver aften. Hele tiden. I et helt år. Lige der neden for rulletrappen ved stationen. Sad der på sine aviser med sin sovepose og en flaske vin. Nu er han væk.

-

Hvad har ikke ændret sig?

Hundelort over det hele. Pas på hvor du går. Franskmændene kan stadig ikke finde ud af at fjerne deres små lodne venners caca fra gadebilledet.

Byens bedste bager lever i bedste velgående. Selv om mange forretninger er lukket, er min favoritbager der stadig, med de grønne og pink vægge, velduftende brød og uimodståelige kager. (Gouley, 8 rue de Poissy, 78100 Saint Germain en Laye)

Alle er stadig lige så velklædte. Selv børnene. I deres pæne laksko og små trenchcoats. Med sløjfer i håret suser de af sted på deres farverige løbehjul. Jeg vidste ikke, man kunne få Clarks i så små størrelser. Det er ikke huer, de har på - det er hatte. Og hvorfor er de ikke beskidte? Lidt mudder på kinden? En hudafskrabning på albuen? Nej? Er de opdraget til ikke at lege?

Alle biler holder for dig. Du behøver ikke se dig for. Du behøver ikke sætte farten ned. Du behøver ikke se op. Egentlig. De skal nok holde for dig. Altid. Men husk alligevel lige et lille nik, et lille vink og at mime 'Merci' i bilens retning. Det er da det mindste. Gad godt se Frankrigs statistik over personpåkørelser.

Alle folk går over for rødt. Og du kommer hurtigt til at gøre det samme. Pas på når du kommer tilbage til Danmark. Folk sender deres forargede blikke over dig som spyd. Og så er det lidt farligt.

[parisendanois]

DAG 1

21. januar 2014

-

Første dag tilbragte jeg i Saint Germain-en-Laye med familien og den nye au pair.

Det var onsdag. Ingen skole til børnene. Drengen skulle til judo kl 10, og efter det blev han smidt af hos dagplejen.

Jeg fik hilst på den nye au pair fra Rusland, og vi drak en kop kaffe på en Le Réveil Matin, mens pigen var til ballet. Ikke mit favoritsted i byen, men det var lige det tætteste.

Hun er den første af de nye au pair piger, jeg har mødt. Hun er den fjerde, og familien har haft to svenske piger efter mig. På det tidspunkt havde hun været hos familien i tre uger. Vi havde ikke så meget tid, men jeg spurgte lidt ind til, hvad hun syntes om at være hos familien, og hvad hun syntes om Saint Germain-en-Laye.

Vi hentede pigen fra dans og drengen hos dagplejen. Efter børnene var blevet lagt i seng, spiste vi aftensmad med mine værtsforældre og talte til sent ud på aftenen.

[parisendanois]

Seneste tur til Paris

Paris, 21.-30. januar 2014

-

Jeg havde for nyligt fornøjelsen af at tage et smut til Paris og besøge min dejlige værtsfamilie, der med åbne arme tog i mod mig. De har stadig et værelse ledigt, og de tilbød mig, at jeg kunne få lov til at bo der under hele mit ophold. Jeg føler mig stadig helt utrolig heldig og taknemlig over for at have mødt så åbne og fantastiske mennesker som dem.

Jeg ankom sent tirsdag aften, hvor min værtsfar hentede mig i lufthavnen.

Under mit ophold fik jeg rig mulighed for at tilbringe tid med familien, gå på opdagelse i Paris, se mine venner fra badminton (og også spille lidt med dem), og ikke mindst få talt en masse fransk!

Det er utroligt, hvor meget man kan lære på bare otte dage. Jeg talte kun fransk med familien og børnene (der begge er blevet så store!). Jeg blev hurtigt gode veninder med den nye au pair fra Rusland, som jeg tilbragte meget tid med og også udelukkende talte fransk med.

Allerede efter den første dag med familien, var jeg begyndt at tænke på fransk. Det gik virkelig op for mig, hvor meget jeg havde savnet sproget.

Det næste stykke tid vil jeg fortælle mere om min tur. Det kommer bl.a. til at handle om utroskab, lange køer og ødelagte paraplyer.

[parisendanois]

Hej - jeg er tilbage

Hvordan går det? Det er længe siden.

Men jeg er tilbage. Og jeg er klar til at dele mine oplevelser og iagttagelser med jer. På dansk. Om Paris.

-

Hvad er der sket siden sidst?

Jeg er flyttet til København. Det var lidt hårdt i starten. Savnede sproget. Savnede Saint Germain-en-Laye. Savnede Paris. Savnede min værtsfamilie. Savnede de franske bagerier. Savnede de franske konditorier. Savnede den ildelugtende metro. Savnede de små hyggelige caféer. Savnede det internationale miljø. Savnede at føle mig supereksotisk blandt de altid interesserede franskmænd. Meeeeen jeg må indrømme, at udviklingen har været den, at jo mere tid, jeg tilbringer i København, jo bedre synes jeg om byen. Er virkelig blevet glad for at bo her.

Jeg har været i Paris to gange. I en uges tid (med masser af sne) i januar 2013 og igen året efter (dog uden sne) i januar 2014.

Jeg har haft fransk besøg. Mine værtsforældre og pigen var i København et par dage i marts 2014 for at besøge mig og se byen.

Jeg har startet på to uddannelser. I København. Og droppet ud fra dem begge igen.

Jeg har besluttet mig for at læse fransk. Og bruge foråret på det. Så jeg kan søge ind på en ny uddannelse til sommer og forhåbentlig lære endnu mere fransk og beskæftige mig mere med sproget og kulturen.

Jeg har omdømt bloggen. Nu hedder den Paris en danois, som betyder Paris på dansk. I stedet for Suitcase seeks.

Hvad skal der ske nu?

NU skal jeg lege frankofil og lade som om, jeg ved alt om Paris.

[parisendanois]

À bientôt, Paris

Hjemme igen.

Jeg har nu været hjemme i Danmark 2 uger. Den 22. juli forlod jeg det, der havde været mit hjem i over 10 måneder, og jeg vendte snuden mod kære, lille Danmark.

Det har været det mest fantastiske år.

Tiden er gået så ufattelig stærkt. Der har været op- og nedture. Men mest opture. Og jeg føler mig simpelthen så heldig. Heldig med hvor jeg boede, heldig med de mennesker, jeg mødte. Heldig med at jeg overhovedet fik muligheden for at tage af sted. Da jeg i sin tid tog beslutningen om at tage til Paris, havde jeg overhovedet ikke fantasi til at forestille mig, hvilken helt igennem fantastisk oplevelse, jeg faktisk havde i vente.

Nu er jeg så tilbage i Danmark, og jeg har haft tid til at reflektere en del over mit ophold. Næste stop bliver København, hvor jeg skal til at studere. Jeg glæder mig rigtig meget, for jeg ved, at der venter nye eventyrer. Selv om jeg savner Paris ufattelig meget, så tror jeg på, at København også har noget at byde på.

Dog kan jeg med sikkerhed sige, at jeg en skønne dag vender tilbage til Paris.

-

Jeg har desværre ikke fået skrevet så meget på bloggen, som jeg ville ønske. Men min plan er nu fremover at blive ved med at skrive om mine oplevelser og dele ud af gode råd, så de forhåbentlig kan komme andre til gode, om enten man planlægger en lille tur eller er så heldig, som jeg var, at slå sig ned i byernes by.

Så kig forbi en gang i mellem. Det er ikke slut.

Au revoir

Melissa

Fra den sidste dag i Paris.

[parisendanois]

Veninder

Jeg har været så heldig at møde en masse rare mennesker her i Paris. Folk fra hele verden, som jeg har kunnet dele denne fantastiske oplevelse med.

Jeg har tilbragt den foregående weekend i selskab med to af de dejligste personer, som jeg er så glad og taknemlig for, at jeg har mødt hernede!

I er de bedste.

-

Lørdag mødtes jeg med Elina på Rue de Rivoli, hvor vi fik fika (det er svensk og betyder kaffe+kage/barenogetsødt) på Starbucks ved Le Marais, hvorefter vi gik rundt og kiggede på små, hyggelige forretninger. Vi vintage-shoppede også, og jeg fik købt en skjorte til 1 EURO!!

Efter det tog vi til Montmartre, hvor vi ledte efter en specifik smykkeforretning. Men da vi ikke fandt den valgte vi at købe lidt at spise og finde et sted med god udsigt, hvor vi kunne sidde og slappe af. Vi vidste ikke hvor, vi var. Vi var nemlig ikke ved turist-områderne!! Så vi gik bare rundt i en masse gader og fandt på et tidspunkt en meget usædvanlig gade med små huse, som man normalt aldrig ser i Paris. Det var slet ikke til at tro, at vi var i Paris. Husene var så små og fine, og vi satte os på en trappe i nærheden og nød vores lille fund. Derefter gik vi længere op ad gaderne, og til sidst nåede vi Sacre Coeur, hvor vi satte os i græsset omringet af turister og sælgere. Men det gjorde ikke så meget, for den fantastiske udsigt er lige imponerende og forunderlig hvér gang.

           -

Søndag mødtes jeg med Julie til billig studenter-brunch ved Porte Royal - 3,05 EURO!! Bagefter tog vi over til Canal Saint-Martin, hvor folk sad hele vejen langs kanalen og nød det fantastiske vejr. Vi drømte os væk i lækkert og flot (og dyrt) tøj i de mange små, hyggelige forretninger. Bagefter satte vi os ind på La Chambre aux Oiseaux, hvor vi fik en frappé hver (ikke så god, faktisk) med et stykke tiramisu og cheesecake (vildt lækkert!). Jeg vil råde folk til at tage en kop kaffe i stedet - det er i hvert fald godt! Da det begyndte at blive lidt sent, tog vi over til Place Monge, hvor vi bestilte crepes til aftensmad.

Dagen begyndte tidligt og sluttede sent om aftenen, og vi havde stort set ikke lavet andet end at spise og snakke hele dagen lang. Det var noget så hyggeligt.

                  -

Au revoir

Melissa

[parisendanois]

Børnefødselsdag og stjerneskud

Busy busy busy. Lige for tiden føles det som om, jeg ikke har tid til noget som helst. Og dét på trods af, at jeg stort set lige er kommet hjem fra 10 afslappende dage i Normandiet. Nå, men her til aften finder franskmændene ud af, hvem der bliver deres nye præsident. De spurgte, om jeg havde lyst til at se det sammen med dem, men jeg blev simpelthen nødt til at takke nej, da jeg var fuldstændig smadret og egentlig bare havde lyst til at være lidt for mig selv og måske skrive lidt på bloggen (hvilket også skete...). Så det er ikke for sjov, når jeg siger, at jeg føler, jeg ikke har haft særlig meget tid for mig selv de sidste par dage! Forklaringen på dette skal nok komme.

Det er jo ikke hver dag, man får lov til at følge et fransk valg helt tæt på, men i aften blev jeg altså nødt til at sige stop. Så jeg (selv om jeg ikke havde lyst) spurgte, om det ikke var i orden, at jeg (for første gang) tog lidt mad med nedenunder for at spise i ro og fred og få ordnet en masse ting, fordi jeg simpelthen var så træt, og min "TO DO"-liste var blevet en smule lang efterhånden. Det var selvfølgelig helt i orden! De var meget forstående. Så her sidder jeg så og spiser lidt restemad og skriver på bloggen. Præcis som jeg havde brug for! Det lyder måske lidt mærkeligt, at jeg ikke en gang kunne tage mig lidt tid til at spise med familien, men bedsteforældrene er her stadig, og i aften er der valg. Og der er én ting, man bliver nødt til at vide om franskmænd: De elsker at tale og spise og tale og spise og tale lidt mere. Sådan nogle måltider kan godt tage lidt tid, for at sige det mildt. Derfor vidste jeg, at hvis jeg valgte at blive, så ville det højst sandsynligt blive en smule sent (igen!) i aften! Det var måske en smule uhøfligt af mig bare sådan at komme, tage noget mad og så gå. Men altså.

Jeg fik det sagt. Jeg fik det gjort. Og nu sidder jeg så her. Klar til at fortælle jer, hvad der er sket de sidste par dage og måske også lidt om, hvad der skal ske den kommende uge. Jeg er stadig bagud med at fortælle jer, hvad der er sket, for hvad der nu er ved at være længe siden. Men det skal nok komme! En dag jeg har tid og lyst og overskud! Nu må vi se. Jeg vil begynde med at fortælle lidt om den foregående weekend, der her til aften går mod sin slutning.

-

Fredag aften var jeg en koncert i Paris medOne Night Only. Et britisk indie rock band, som jeg havde tænkt mig at se sidste år i oktober, men kom desværre ikke af sted. Derfor var det en dejlig nyhed, da de en måned før koncerten annoncerede, at de kom tilbage til Paris. Jeg tog af sted med de to danskere, Céline og Christine, og til selve koncerten løb jeg også ind i min amerikanske veninde, Annika, og hendes tyske veninde, Marie. Det var en god koncert, men jeg må indrømme, at jeg blev en smule overrasket over publikummet, som i sin store helhed bestod af piger med en alder på højst 16 år. Jeg havde følelsen af at være til koncert med Justin Bieber. Det var mere eller mindre frygteligt. Ikke desto mindre var musikken god, og vi fik da også talt lidt med bandet efter koncerten, efter alle forældrene havde været der for at hente deres små prinsesser og køre dem hjem i seng.

  -

Lørdag var det pigens fødselsdag, og 12 jævnaldrende unger var inviteret til fødselsdagsfest i lejligheden. Jeg tog direkte hjem fra badminton for at bage rigtige, danske fødselsdagsboller! Og selvfølgelig med (som Julie en dag sagde til mig) et urimelig tykt(!) lag smør ovenpå.

Der var desuden skattejagt, udklædning og alt hvad der hører en børnefødselsdag til! Det var en rigtig god men også meget lang dag. Om aftenen ankom bedsteforældrene, og vi spiste mere kage og pigen fik lov til at åbne sine gaver fra forældrene, bedsteforældrene og mig. Jeg gav hende et par øreringe, da hun for et par uger siden fik piercet sine øre. Derudover gav jeg hende Agnes Obels CD, Philharmonics, da det var noget af det første, vi delte sammen. Jeg lærte hende at spille en af sangene på klaver, og siden havde vi ofte sammen lyttet meget til denne CD, når jeg havde lånt den på biblioteket.

Af sine forældre fik hun en lilla fjeldræven-taske, som hun i lang tid havde ønsket sig, da både jeg, min værtsfar og hendes lillebror har en.

-

Søndag kom bedsteforældrene på besøg, og jeg havde tilbudt dem, at jeg nok skulle stå for frokostmenuen, da vi længe havde talt om, om jeg ikke en dag kunne lave noget dansk mad til dem.

Jeg valgte at lave stjerneskud, og det var en stor succes!

  Jeg stod tidligt op for at tage hen på markedet for at købe frisk brød og lidt småting, og ellers brugte jeg hele formiddagen på at lave mad. Det var første gang (nogensinde!), jeg lavede mad for nogen. Jeg er ret stolt af mig selv! De var alle super imponerede over denne omgang danske smørrebrød, og det smagte heldigvis ikke alt for galt!

Efter maden stod den (selvfølgelig - vi har at gøre med franskmænd!) på ost og baguette, hvorefter det endnu en gang var kagetid. Tredje kage på én weekend. Denne var dog uden tvivl den fineste og bedste. Ud over kagen var der også Anton Berg chokolade, som min mor havde taget med fra Danmark, samt de lækreste, hjemmelavede, algeriske kager fra rengøringsdamen, som også er en rigtig god ven af familien.

     Det var alt sammen super lækkert, men jeg fortrød godt nok lidt, at jeg havde spist så meget, da jeg senere på eftermiddagen tog til badminton.

-

Det var lige lidt om denne weekend. Jeg er stadig ret tr��t nu, men det er dejligt at kunne få ordnet en masse ting, inden det bliver alt for sent, så jeg kan være klar til en ny uge i morgen!

På tirsdag har jeg fri, fordi det er en helligdag! Mine værtsforældre har af den grund valgt at tage fri i morgen for at ordne kælderen. Derfor skal jeg tage mig af drengen hele dagen, når jeg kommer hjem fra skole, da dagplejen også har taget fri.

Tirsdag skal jeg (forhåbentlig) ud og sejle på Seinen med min svenske veninde, Elina! Det glæder jeg mig rigtig rigtig meget til!

Onsdag skal jeg passe pigen hele dagen, og ellers har jeg ikke rigtig nogle planer for resten af ugen andet end, at jeg skal have ryddet op, gjort rent, strøjet tøj, og påbegynde en masse små projekter! Så der er nok at se til.

Jeg vil videre med aftenens program. Ha det godt derude!

Au revoir

Melissa

[parisendanois]

Turen går (endnu en gang) til Normandiet

Jeg har tilbragt de sidste 10 dage med familien i Normandiet, hvor jeg har slappet godt og grundigt af og set en anden del af Frankrig! Jeg var her for en weekend i januar måned, men det var begrænset, hvor meget vi kunne nå at se. Denne gang har vi besøgt nogle flere byer og fået oplevet lidt mere. Det bedste af det hele har dog været at komme tæt på havet igen! Ubeskrivelig dejligt at kunne høre vandet og se ud mod den endeløse horisont. Det fik mig virkelig til at påskønne at være vokset op i Danmark med havet aldrig alt for langt væk.

Det har været skønt at komme lidt væk fra Paris. Jeg har kunnet lade tankerne flyve, og jeg tager hjem i dag med et forfrisket sind, føler jeg. Det har været nogle dejlige dage med familien - vi har virkelig hygget os og forkælet os selv! Jeg må dog sige, at jeg er mere end klar til at komme tilbage og nyde de sidste måneder i Paris!

Klar til det? Billeder fra de sidste 10 dage...

-

Klar til afgang. Væggene i hytten er gule, og vi drikker meget (men også meget god) te. Vejret er ikke til at råbe hurra for. Det regner det meste af tiden, men en gang imellem titter solen frem, og himlen bliver blå. Der er en sø og en bro.

        -

Vi tager ud på en farm en regnfuld eftermiddag. Der er køer og grise og høns og får. Vi køber æblecider og kører hjem med beskidte gummistøvler.

        -

Cabourg bliver den første by, vi besøger. Vi er heldige med vejret, og stedet er smukt. Vi drikker varm chokolade og spiser pandekager. Livet er skønt.

              -

Næste stop er en zoologisk have. Vi ankommer sent og har ikke så meget tid. Der er dog lige plads til en tur i safari-toget, hvor der er udsigt til hvide tigere og andre eksotiske dyr. Bagefter spiser vi crepes og drikker cider.

        -

Min værtsmor og jeg forlader ungerne og min værtsfar for at tilbringe en hel dag sammen i Honfleur, som er utrolig fin og hyggelig med en lille havn og små forretninger. Det regner ustandseligt, og det er markedsdag. Vi spiser lækker frokost, spiser lækre kager og drikker lækker te på den charmerende café, La Petite Chine. Livet er i sandhed skønt.

                    -

Sidste stop for denne gang bliver Étretat. Udsigten er fantastisk, når vi bestiger.

               -

Au revoir

Melissa

[parisendanois]

Det er forår, og det kan ses

[parisendanois]

Kultur kultur kultur

Den 20. marts 2012 var jeg endelig en tur oppe i Triumfbuen.

  -

Dagen efter, den 21. marts 2012, besøgte jeg Panthéon i Paris:

    -

Lige ved siden af Panthéon, opdagede jeg en lille men meget smuk kirke, Église Saint-Étienne-du-Mont.

  -

Jeg har været i teater to gange siden sidst.

Den 14. marts spiste vi crepes til frokost og så Le Bébé avec son bereau sur le dos.

Den 4. april (min fødselsdag!) så vi musicalen Le roi singe.

  -

Sidst men ikke mindst (for denne omgang) har jeg været på Salon de l'Agriculture den 29. februar, hvor jeg fik smagt på en masse franske lækkerier fra hele landet!

    -

Jeg sagde jo, jeg ville gøre det kort...

[parisendanois]

Tiden går/Diverse museumsbesøg

Det er længe, længe siden, jeg sidst har skrevet et indlæg herinde på min blog.

Tiden går bare så stærkt. Det går alt for hurtigt.

Der sker så meget, og det er svært at finde tid.

Her den anden dag fik jeg at vide, at jeg skulle tage mig sammen og komme i gang igen. Så det forsøger jeg nu. Det er ikke sikkert, det holder. Men nu må vi se. Jeg vil prøve, så godt jeg nu kan!

Der er sket ufattelig meget den sidste 2 måneder. Jeg tror måske, at en af grundene til, jeg ikke får skrevet så meget herinde, er, at jeg altid skriver så meget. Jeg kan bare ikke lade være.

Jeg vil forsøge at opdele de følgende indlæg i emner for at undgå et flere sider langt indlæg.

Jeg begynder med: MUSEUMSBESØG

-

Den 7. marts var jeg en tur forbi Musée de la Chasse et de la Nature som ligger i Le Marais. Det er bestemt et af mine favoritmuseer i Paris.

          .

Flere dyr! Den 9. april var jeg på Muséum National d'Histoire Naturelle ungerne og min værtsfar. Vi spiste frokost i Jardin des Plantes, og efter musesmsrunden nuppede vi et par crepes og nogle arabiske kager i Den store moske lige over for museet, lige inden det begyndte at regne!

      .

Den 1. april var jeg endnu et smut forbi Musée du Louvre.

  -

Jeg vil forsøge at bruge de kommende dage på at få afsluttet så mange indlæg så muligt og få dem lagt ud hurtigst muligt.

Næste indlæg vil komme til at omhandle andre af mine kulturelle oplevelser!

Indtil da, ha' det herligt

Au revoir

Melissa

[parisendanois]

En weekend der siger spar 2

Det er mandag, og jeg er en smule udmattet efter en super lækker weekend.

Fredag var jeg til koncert med Christine (tjek hendes blog om livet i Paris her) på La Flèche d'Or, hvor vi oplevede Andromakers (fransk elektronisk indiepop - lidt Oh Land-agtigt), Hooray For Earth (amerikansk elektronisk pop/rock) samt Phantogram (canadisk elektronisk indiepop).

Jeg kendte kun Phantogram i forvejen, men de to andre bands var faktisk også overraskende gode. Jeg var specielt meget vild med Andromakers, som virker til at være et meget nyt band. Jeg håber, de vokser sig større med årene. Phantogram var helt bestemt den bedste af de tre koncerter, og det var så meget alle pengene værd!

(Andromakers. Fotograf: Christine)

(Phantogram. Fotograf: Christine)

(To glade piger til koncert)

Efter koncerten gik turen i byen, og ja... lad mig bare sige, det var en super fed aften/nat! Vi tog den første metro hjem næste morgen.

-

Lørdag stod jeg op hen over middagstid. Jeg var træt men mærkede egentlig ikke så meget til det. Jeg gik i gang med at gøre rent på mit værelse, inden jeg skulle hente drengen omkring kl 18 for at babysitte.

Søndag var jeg så i Disneyland(!!!) for første gang.

Den nye assistent hos mit au pair bureau har købt årskort til parken, og med det kan hun tage 5 andre med til en pris af kun 20 Euro hver! Normalt koster en billet til begge parker mindst 75 Euro!

Jeg tog Julie med, og udover hende, assistenten og jeg, var der også to amerikanske piger samt en schweizisk pige. Jeg havde ikke mødt amerikanerne og schweizeren før, men de virkede rigtig søde.

Vi tog fra Paris omkring kl 11 om formiddagen, og jeg var hjemme igen omkring 23.30 om aften. Det var en laaaaang dag - men hold da op hvor var det fedt! Det var virkelig hyggeligt, og vi havde det rigtig sjovt. Man kunne virkelig finde sit indre barn frem. Det var fantastisk!

          Jeg har overraskende nok overhovedet ikke ondt i fødderne eller benene i dag, på trods af vi stort set ikke sad ned på noget som helst tidspunkt. Jeg er dog ret udmattet, må jeg nok indrømme. Jeg har ikke lavet andet i dag end at sove længe, arbejde lidt i huset, rydde op på værelset og se film. Lige hvad havde brug for efter sådan en oplevelsesrig weekend! Så er jeg klar til at tage til Paris resten af ugen og bare nyde endnu en uge med masser af fritid! Jeg har bl.a. fået en invitation til en fotoudstilling i Paris, hvor 43 udvalgte europæiske unge udstiller. Derudover har jeg aftalt med min amerikanske veninde, at vi skal til fransk mad-messe! Det glæder jeg mig til.

Nå, men jeg vil smutte ind på posthuset og bagefter købe en baguette, inden jeg skal hente drengen. Ha' en god dag!

Au revoir

Melissa

[parisendanois]

Vinterferie og forårsfornemmelser

I aften er mine værtsforældre i biografen og se The Artist (som jeg også vildt gerne snart vil se!). Derfor babysitter jeg, og det så jeg som en oplagt mulighed for at få skrevet lidt her på bloggen. Jeg er ret frustreret over, at jeg ikke får skrevet mere herinde, end jeg gør. Men det hænger mest sammen med manglende overskud (som sædvanlig...). Der er bare altid så meget at lave. Og jeg orker næsten kun at skrive om aften - eller sagt på en anden måde: Jeg orker næsten ikke at skrive om dagen. Der er så mange andre ting, jeg kan tage mig til (som at tage til Paris for eksempel...). Og så sker der jo det, at jeg er så frygtelig træt om aftenen, at jeg ikke kan tage mig selv sammen til at skrive. Nå, men nu sidder jeg her altså. Jeg vil så vidt muligt forsøge at samle op på, hvad der er sket siden sidst, selv om det ofte aldrig helt lykkes, da der altid er ét eller andet, jeg glemmer. Meeeen det er vel bedre end ingenting.

-

Sidst jeg skrev om, hvad jeg havde lavet, var for 20 dage siden. Og der er sket end del siden! Så her kommer der lige et udpluk af, hvad de sidste 20 dage her i Paris har budt på:

FØRST om fremmest kan jeg huske, at jeg skrev om, hvor koldt det var, og hvor meget jeg håbede på, der ikke kom noget sne. Søndagen efter vågnede jeg op til et helt snebeklædt Saint Germain. Omkring 20 cm, vil jeg tro. Ikke det vildeste. Men alligevel vildt nok til at alle forladte husene og lejlighederne for at gå sig en tur og lege i det hvide landskab. Det var utroligt at se, hvordan byen pludselig vågnede op. Der var næsten ingen biler på vejene, og folk tog masser af billeder, mens børnene tumlede rundt. Fantastisk. Sne er virkelig smukt. Indtil det begynder at smelte... Det var dog ikke så galt. Det sneede kun én nat, og sneen var væk i løbet af den kommende uge. Det var en kort fornøjelse (heldigvis, må jeg alligevel sige).

  -

Samme dag sneen faldt, var jeg en tur på La Gaîtè Lyrique med Julie, hvor vi så en fremtidseksposition - også kendt under navnet: 2062 - frem og tilbage mellem fremtiden! Lyder meget, meget spændende. Dog en mere eller mindre skuffende og ikke mindst forvirrende oplevelse. Men det vil jeg komme tilbage til i et andet indlæg, som jeg allerede har påbegyndt men endnu ikke afsluttet (måske pga. manglende motivation i og med selve ekspositionen ikke var specielt... god). Så det må lige vente, til jeg får mig taget ordentligt sammen.

-

En anden dag var jeg med min russiske veninde inde omkring hendes skole i Paris, hvor vi gik rundt blandt de mange studerende (med alle deres fine Macbooks). Det skulle være en af de bedste skoler i Paris, og derfor skulle det være vildt svært at komme ind. Jeg fik forklaret, at det var her, mange fremtidige politikere studerede. Der var desuden en masse jura- samt journaliststuderende. Det var meget spændende sådan at få et lille indblik i det franske studieliv. Vi stak da også lige kort hovederne ind til en forelæsning i et imponerende stort lokale. Jeg kan stadig ikke komme mig over, at det var lige som at træde ind i en Apple forretning. Macbooks over alt. Vi fik billigt mad i kantinen, og derefter det tog jeg turen ned gennem Boulevard Saint Germain, hvor jeg tilfældigvis gik forbi en forretning, hvor de solgte danske designervarer! Så følte jeg mig lige lidt hjemme for et kort øjeblik.

-

Søndagen efter var jeg en tur på Pompidou museet med Elina, hvor vi så os lidt omkring i den permanente udstilling samt i en på det tidspunkt helt nyinstalleret eksposition: Video Vintage. Vi havde ikke rigtig tid eller overskud til at sætte os ordentligt ind i ekspositionen, så jeg skal helt klart tilbage på et tidspunkt og udforske den yderligere!

Museet er i flere etager, og udsigten af fantastisk på øverste etage.

  -

Onsdagen efter var jeg sammen med pigen hele dagen, og vi var bl.a. inde og se Alice i eventyrland på det lokale teater. De forrige gange har vi været i en mindre sal, men denne gang foregik det i den store sal, som også nogle gange bliver brugt til opera!

Stykket syntes jeg ikke helt så meget om, hvis jeg skal være helt ærlig. Måske har det noget at gøre med, at man underbevidst har visse forventninger, når man i forvejen kender historien så godt. Det var ikke fordi, det var dårligt. Det var bare små ting, som at sangene og rekvisitterne var på engelsk (f.eks. "Drink me" og "Clap"). Det er jo selvfølgelig fordi, de har købt hele stykket (manuskript + rekvisitter) og ikke selv lavet dem. Men jeg synes nu godt, de kunne have lavet sangene om med franske tekster. Pigen var i hvert fald helt forvirret, når de pludselig brød ud i sang: "Jeg forstår ikke! Er det engelsk!?". Og endda selv om de sang på engelsk, havde jeg svært ved at forstå, hvad de egentlig sang, da det var som om, de mumlede. Der var dog en god dynamik, og den næsten 1½ time gik overraskende stærkt.

  -

Sidste fredag var jeg med min russiske veninde inde og se to kirker i området Saint Germain des Près. Den ene var Église de Saint-German-des-Prés, som er en meget gammel og ikke specielt stor (sammenlignet med de kirker, jeg indtil videre har set i Paris).

Den anden kirke var Église Saint-Sulpice, som er en del større og meget pænere. Man kan godt se, at man har renoveret en smule. En meget smuk kirke! Især fontænen ude for an kirken er værd at stoppe op ved. Jeg har desværre ingen billeder fra inden i kirken, men her er et par stykker af den fine fontæne:

  -

I lørdags stod vores rengøringsdame, som er fra Algeriet, hele formiddagen i køkkenet for at forberede en masse lækre retter til søndagens store frokostbord, som skulle bestå af retter fra (selvfølgelig!) det algeriske køkken! Et køkken, jeg bestemt ikke er specialist i! Jeg tror aldrig, jeg før har spist algeriske retter. Det bestod bl.a. af couscous med diverse grøntsager så som auberginer, gulerødder og alt muligt andet, jeg ikke helt vidste, hvad var, samt kylling i karry og noget andet kød, jeg heller ikke helt vidste, hvad var. Jeg var for genert til at spørge. Derudover var der masser af oliven og vin. Til dessert var der et stort udvalg af de lækreste kager og lidt frugt. Her er lidt rester, som jeg fik lov til at tage dagen efter. Resterne bestod bl.a. af appelsin med kanel og en meget typisk algerisk kage, som på fransk oversat direkte til dansk hedder noget i retningen af gazellehorn - det er min favorit! I kan selv gætte, hvilken en det er...

Det var et fantastisk lækkert måltid! Og jeg må sige, at jeg er ret vild med det algeriske køkken (i hvert fald det jeg har fået indtil videre).

Det var desuden super venligt af hende at lave gazellehorn, da jeg faktisk fredagen forinden havde fortalt om, hvor godt jeg kunne lide dem, da hun havde lavet en masse til os næsten lige efter, jeg var ankommet til Frankrig. Det var første gang, jeg smagte dem, og jeg havde ikke fået dem siden. Hun fortalte mig om, hvor langt tid det tager at lave dem. Så det var en rigtig dejlig overraskelse, da hun kom med dem søndag! Hun er bare fantastisk.

-

I dag var jeg på Jeu de Paume med Christine for at se en eksposition med en af de mest omtalte kunstnere for tiden: Ai Weiwei.

Hans kunstneriske arbejde samt politiske engagement er intet mindre end fantastisk. Når man siger, at han er en af nutidens vigtigste kunstnere, så er det bestemt ikke uden grund! Det er forbløffende og bemærkelsesværdigt, det han har gang i. Han kritiserer det kinesiske styre, og det gør han bl.a. gennem sin kunst. Jeg var virkelig positivt overrasket, selv om jeg havde store forventninger til udstillingen. Når kunst pludselig giver så meget mening, så minder det mig om, hvorfor kunst overhovedet eksisterer - eller hvorfor det burde eksistere. Jeg har kun respekt og beundring tilovers for Ai Weiwei.

Ekspositionen bestod både af billeder, tekst og film. Der kørte en dokumentarfilm om hans kunstneriske projekt fra 2007, hvor idéen var at få 1.001 kinesere til en kunstmesse i Tyskland. Dokumentaren skulle bl.a. belyse hvor svært det er for kinesere at forlade landet - især hvis man bor ude på landet. Bag skærmene, hvor filmene kørte, var der portrætter af nogle af de kinesere, der øjeblikket efter billedet blev taget, skulle ind og forsøge at få godkendt deres pas. Jeg var meget imponeret over filmen, og jeg bliver helt klart nødt til at finde ud af, om jeg ikke kan se den hele, da den efter min mening var for lang til at se på museet.

Der var mange flere historier og værker, jeg var meget bemestret for. Men jeg tror, jeg kunne blive ved i evigheder. Alt i alt var det en rigtig god oplevelse, som jeg ikke kommer til at glemme lige med det samme. Jeg er i hvert fald ikke færdig med den her kineser.

Jeg synes, det bedste ved ekspositionen var, at man langsomt hen ad vejen fik en større og større forståelse for, hvad Ai Weiwei forsøger at sige, samtidig med man får et klarere og klarere billede af, hvem Ai Weiwei er som person. Og hans personlighed og kunstneriske virke smelter perfekt sammen således, at man sagtens kan se Ai Weiweis personlighed i kunsten. Jeg synes tit, at man ser en udstilling af en eller anden kunstner - men det er mange gange svært at gøre sig et billede af hvem kunstneren var/er som person. Det synes jeg, man på en måde gør med Ai Weiwei. Selvfølgelig ikke fyldestgørende - det vil det nok aldrig rigtig kunne. Men nok til at man virkelig begynder at bygge synlige broer mellem kunstner og kunst.

Jeg vil anbefale alle til at tjekke ham her ud. Han er oprigtigt inspirerende.

  -

Det var det, jeg havde for denne gang.

Jeg håber, I hygger jer derhjemme. Der er endelig begyndt at blive "varmt" hernede (dvs. omkring de 10 grader). FORÅRSFORNEMMELSER har der i hvert fald været i denne uge - og det har været skønt!

Der er vinterferie lige nu, hvilket betyder masser af fritid, i og med pigen er hos sine bedsteforældre, og jeg derfor kun tager mig af drengen, når han ikke er i dagpleje (som er stort set hele dagen). Det er fantastisk! Og jeg føler virkelig, jeg får ladet op, selv om jeg laver noget hver dag hele dagen alligevel. Hvis jeg ikke tager over til Julie i morgen, så tager jeg nok til Paris bare for at tulle rundt - dét har jeg brug for! Og måske skrive nogle breve. Det er længe siden. Nu må vi se. Jeg tager det, som det kommer - der er ferie!!

Og på søndag skal jeg i Disneyland - jaaaaa!

Au revoir

Melissa

[parisendanois]

She & Him - Don't Look Back

[parisendanois]

At nyde nuet

Hvis der er én ting, jeg har lært indtil videre under mit ophold her i Paris, så er det at nyde nuet.

Der er ingen grund til at dvæle ved fortiden eller forvente sig for meget af fremtiden. Det er nuet, der betyder noget. Hvis man ignorer det, så smuldrer det i hænderne på én.

Dermed ikke sagt at jeg selv hele tiden lever op til denne på en eller anden måde (for mit eget vedkommende) nyfundne holdning. Jeg bliver nødt til hele tiden(!) at minde mig selv om, at jeg skal huske at nyde nuet. Stå op og få noget ud af dagen. Stå op og profitere. Stå op og føle at min eksistens er til nytte og til glæde for andre for på den måde at have det godt med mig selv. Vi er afhængige af andre, og de er afhængige af os. Og det er godt. Hvis ikke, ville der kun være egoisme tilovers - og det holder ikke i det lange løb. Tror jeg.

Det er min opfattelse på nuværende tidspunkt. Det kan være, jeg finder ud af noget andet senere hen. Det er bare gået op for mig, hvor meget vores relationer til andre mennesker betyder for, hvor godt vi har det.

Jeg har også fundet ud af, hvor trist det kan være, når man ikke laver andet end at se tilbage på, hvad der engang var godt. Så godt at man bruger al sin tid på at længes tilbage. Eller hvis man bliver ved med at overbevise sig selv om, at de gode tider venter forude. At alting bliver bedre hvis bare man venter.

Det er ikke vejen. Man kan ikke springe tilbage i tiden. Man kan glæde sig ved fortiden, men man kan ikke bringe den tilbage. Alt bliver ikke automatisk bedre, hvis man bare læner sig tilbage og venter. Man må yde før, man kan nyde.

Hvis vi ikke nyder nuet, så kommer vi til at fortryde det. Vi kommer til at se tilbage på tider, der ikke er værd at glæde sig over. Vi kommer til hele tiden at vente på de bedre tider, som aldrig kommer. Det bliver nytteløst.

Så nyd for pokker da nuet! Hver dag er en ny dag, og det er aldrig for sent at gøre en forskel.

-

Det blev lige pludselig en smule abstrakt, hvilket ikke var min første intention. Men ja, det er mere eller mindre sådan, jeg ser på det lige nu. Jeg ved ikke, hvad det er, der gør det. Jeg ved ikke hvorfor, jeg lige pludselig skulle ud med det lige nu.

I morgen er det 5 måneder siden, jeg begyndte mit liv som au pair her i Frankrig, og jeg har haft rigelig tid til at suge til mig af oplevelser samt forsøge også at reflektere lidt. Det kan godt være lidt svært nogle gange, når der hele tiden sker så meget. Det har dog været en del lettere siden jeg kom tilbage fra min juleferie i Danmark, og siden jeg virkelig er begyndt at føle mig hjemme her. Det er hverdag nu. Det er hverdag med familien. Det er hverdag med maden. Det er hverdag med skolen. Det er hverdag med veninderne. Det er hverdag med Paris.

Ofte tager jeg til Paris med intet formål overhovedet. Jeg tager til Paris for at se, hvad der sker. Og for det meste er det på disse gyldne tidspunkter, hvor de mest fantastiske oplevelser opstår. Måske fordi det er så uventet. Måske fordi det er så ubesværet. Der er ingen forventninger, og det føles så... normalt! Jeg nyder nuet, og det føles godt.

Den frihed, jeg har nu, ved jeg godt, ikke varer evigt. På et tidspunkt skal jeg videre ud på nye eventyr - men det er fremtiden! Jeg vælger at nyde øjeblikket og så må tiden vise, hvad der sker i fremtiden. Lige nu nyder jeg, at jeg kan tage til Paris næsten hver dag uden problemer. Jeg kan slappe af, jeg kan opleve, og jeg kan føle mig fri. Fri til selv at bestemme. Bestemme præcis hvad jeg har lyst til at lave. Jeg følger min mavefornemmelse (så vidt det nu er muligt). Og hvis den siger mig, at jeg skal tage på museum, se en film i biografen, gå en tur i parken, udforske små forretninger, sidde hele dagen på en café eller bare blive hjemme i huset og læse i en bog, så er det præcis, hvad jeg gør! Jeg har så meget frihed, at jeg nogle gange føler helt skyldfølelse. På den anden side har de seneste 5 måneder måske været nogle af de mest lærerige i mit liv. Det er måske store ord, men det føles virkelig sådan. Det har været en øjenåbner. Det er en uddannelse, som man ikke kan tage ved at læse i nogen som helst bog. Ord kan ikke beskrive.

Jeg tænker tit på fremtiden, og det gør mig faktisk lidt trist, at jeg på et tidspunkt skal forlade denne livsstil. For det ér en anderledes livsstil, som jeg ved, ikke kan vare for evigt. Derfor betyder det så meget for mig lige nu at nyde øjeblikket. Det er højst sandsynlig en af grundene til, jeg har fået denne mere eller mindre åbenbaring. Det kan måske gå hen og lyde forfærdelig cheesy alt det her. Men ikke desto mindre tror jeg, det er vigtigt at minde sig selv om det fra tid til anden. Så jeg er faktisk glad for, jeg har forsøgt at formulere disse følelser, jeg går rundt med for tiden. På den måde kan jeg altid lige vende tilbage, hvis jeg skulle gå hen og glemme det (hvilket jeg højst sandsynligt kommer til). Og så må tiden jo vise, om det var besværet værd. Det håber jeg. Og så håber jeg selvfølgelig også, det kan inspirere andre, som måske skulle have glemt det.

+

What is this life if, full of care, we have no time to stand and stare? - W. H. Davies

-

Au revoir

Melissa