#Mikael Bertelsen

[lamiaprigione]

Copenhagen Cowboy (2023)

[upcominghollywoodmovie]

Copenhagen Cowboy (TV Series) Review | Venice Film Festival 2022 | Exclusively on Netflix

Director Nicolas Winding Refn has found a way to turn Copenhagen Cowboy into his usual format of a feature-length film. It is the rare movie-as-miniseries that feels compatible with the form. The return to his native Denmark for the first time since the Pusher series finds the pushing his foot on the accelerator across the six episodes of his Netflix series. Refn spreads out his sensory overload giving all the threatening and boldness ample space to breathe. It can be repetitive, yes, but never monotonous.

Critics frequently complain about Refn’s work prioritizing style over substance that is the films become more supportive than storytelling. The film Copenhagen Cowboy avoids this by leaning into mythology-making. Conventional plotting is still scant in the series, but at least there’s a little bit more to hang onto here through what Refn suggests. Even though the normal profession suggests an extract of the prototypes of the American west to Denmark, the series recalls the folklore of Japanese samurai stories.

BRIEF STORY

The six-episode story centers around a woman who dives into the criminal underworld of Denmark in search of revenge. “Copenhagen Cowboy” revolves around a young heroine called Miu (Angela Bundalovic). After a lifetime of slavery and on the verge of a new beginning, she crosses the hostile landscape of the eponymous city’s criminal netherworld. Searching for justice and enacting vengeance, she encounters her opponent, Rakel, as they embark on a journey through the natural and the supernatural.

The past ultimately transforms and defines their future, as the two women discover they are not alone, they are many. The mysterious Miu arrives in Copenhagen and quickly becomes a skilled samurai without a master. Each episode takes Miu deeper and darker into the city’s sordid underbelly in pursuit of justice. These are not necessarily self-contained chapters as Miu’s network begins to converge over time, but it’s the rough frequency at which she gains a new employer or interest to serve.

[thegeekx]

COPENHAGEN COWBOY (2022) TV Show Trailer 2: Nicolas Winding Refn’s Neon-drenched Noir Crime Series [Netflix]

COPENHAGEN COWBOY (2022) TV Show Trailer 2: Nicolas Winding Refn’s Neon-drenched Noir Crime Series [Netflix]

Copenhagen Cowboy Trailer — Netflix has released the second TV show trailer for Copenhagen Cowboy (2022). Crew Nicolas Winding Refn‘s Copenhagen Cowboy stars Angela Bundalovic, Lola Corfixen, Zlatko Buric, Andreas Lykke Jørgensen, Jason Hendil-Forssell, Li Ii Zhang, Dragana Milutinovic, Mikael Bertelsen, and Mads Brügger. Nicolas Winding Refn, Sara Isabella Jonsson, and Johanne Algren wrote the…

[wariofrantsen]

På TV2 Play har jeg set Mikael Bertelsen’s udsendelse med Bent Fabricius-Bjerre ✨ Meget smukt og rørende udsendelse 😢❤️❤️ Bent vil blive savnet 🎹🎼💜 #bentfabriciusbjerre #bentfabric #alleycat #mikaelbertelsen #danskmusik https://www.instagram.com/p/CD1fT62HVMP/?igshid=cbw26xgvstnw

[bongoramadk]

Kongehuset er udemokratisk

Af Mikael Bertelsen

Historien om et læserbrev i dagens anledning.

Nikolai Lang skriver: ‘Jeg er blevet mere mild over for kongehuset med alderen, men i slut 90erne skrev jeg et meget kort ‘iøvrigt mener jeg’ -læserbrev i Ekstra Bladet om, at ‘kongehuset er udemokratisk’. Det var før jeg havde erkendt, at en republik ikke kan være fuldstændig demokratisk. Men det er ikke så vigtigt her: Det…

[programmetomingenting]

#32 - Mikael Bertelsen

Mikael Bertelsen er programchef på Radio24Syv og kendt fra formater som De Uaktuelle Nyheder, Den 11. Time og Bertelsen på Caminoen. I programmet taler vi med ham om japansk legetøj, en tennis med Bent Fabricius-Bjerre, små aber, de unges verden, hvordan det er at dele kontor med Mads Brügger og meget mere. Til sidst læser Mikael sit mobiltelefonnummer op, hvis du vil give lidt efterkritik. Men det skal være på SMS. Og på maks fire linjer.

iTunes / RSS / Direct mp3

[grandteatret]

The John Dalli Mystery VISES PÅ CPH:DOX For otte år siden forsøgte Mads Brügger og Mikael Bertelsen at opklare mordet på en EU-embedsmand i 1993.

[thomasbugge-blog]

Fra Social Media Performancekunstprojektet “Affæren Om Mikael Bertelsens Røde Slips”

[skandyx]

Cancer charity seeks help for sunburn-prone Danes abroad

Cancer charity seeks help for sunburn-prone Danes abroad

[ad_1] Cancer charity seeks help for sunburn-prone Danes abroad By News from Elsewhere… …as found by BBC Monitoring Image copyright Danish Cancer Society Image caption Presenter Mikael Bertelsen relays the message in five languages – each time the choir simply sings “ow ow ow ow ow” A Danish cancer charity is asking residents of foreign holiday destinations to look out for pale-skinned visitors…

[bongoramadk]

Denne uges FEM VI KAN LI’ har vi alle mødt til Musik i Lejet i Tisvildeleje.

1. Mikael Bertelsen

Den fødte vært er gæste-MC på den store scene til Musik i Lejet, hvor han causerered en mere eller mindre forberedt prank. Altid en fornøjelse.

.@mikael_bertelsen og Bisse genforenet på @musikilejet! Foto: @ronnierocket. #musikilejet #bisse #tisvildeleje

A post shared by BONGORAMA.DK (@bongoramadk) on Jul 22, 2017 at 11:09am PDT

2. Bisse

Bisse er blevet et fænomen og forrige år væltede han Bodega-teltet til Musik i Lejet. I år var han blevet rykket op på den store scene og han skuffede ikke.

3. Leif Sylvester

Leif Sylvester er flyttet til Tisvildeleje. Så det var naturligt at invitere den nu lokale multikunstner til at optræde til årets festival. Det gjorde han med juhu piger og det hele.

4. Henrik Saxgren

Leif havde inviteret fotografen Henrik Saxgren med som officiel band-fotograf. Henrik er aktuel med en ny, flot fotobog med fabelagtige billeder fra Grønland.

5. Kristian og Andreas Grauengaard

Tvillinge arrangørene gennemførte endnu en flot festival, der lidt uretfærdigt har fået skylden for at Tisvilde er blevet en festuge med støj og larm i uge 29. Det er altså blot tre dage med god – primært dansk – musik, mad og glade mennesker. Vi ses i 2018!

Det regner nu. Og alle ligner ham fra plakaten! 😂😂😂

A post shared by BONGORAMA.DK (@bongoramadk) on Jul 20, 2017 at 12:09pm PDT

Fem vi kan li’ (uge 29) Denne uges FEM VI KAN LI' har vi alle mødt til Musik i Lejet i Tisvildeleje.

[thomasbugge-blog]

Social Media Performancekunstprojekt 2015

Teksten er fra en statusopdatering jeg skrev på Facebook - man kunne kalde det kulminationen af min performance.

“KÆRE NETVÆRK  –  SÅ ER DEN GAL IGEN!

”Affæren Om Mikael Bertelsens Røde Slips” For en måneds tid siden skrev jeg et brev til ”Mads og Monopolet”, der desværre aldrig nåede ud i æteren. Ikke desto mindre mangler jeg stadig svar, og min hjerne kan snart ikke kaperer uvisheden længere! Siden en skæbnesvanger januar aften i 2014 har mit liv ikke været det samme, og efter en lang rejse står jeg nu ved en korsvej. Derfor har jeg valgt at ty til jer i håbet om, at I måske kunne få øje på en sten jeg ikke allerede har vendt titusind gange før, i hvad, der for mig, forekommer som et håbløst dilemma. Så brug to minutter, hvis du læser ekstremt hurtigt, på at læse mit brev til Mads og Monopolet, - og kommenter, like og del gerne!

-----------------------------------------------------------------------------------------

Kære Mads og Monopolet I er formentligt bekendt med begrebet ”stalking”, og netop dét er grunden til at jeg skriver til jer nu. Igennem omtrent halvandet år har jeg angiveligt etableret et sådan forhold til Mikael Bertelsen. Mit mål er imidlertid ikke Mikael Bertelsen selv, men hans røde slips med den karakteristiske gule sol på.

Siden jeg som kid så ”Den 11. Time” første gang, har jeg været betaget af Bertelsens røde slips. Jeg har set mange slips siden og har måtte konstatere, at det er en mageløs dekoration.

En januar aften i 2014 sad jeg uden for den udmærkede franske bistro Pastis i indre København, og ventede på at min gode ven Nicolai skulle få fri fra sin kokketjans. Da ser jeg med ét Mads Brügger, der lige som jeg selv står og pulser på en smøg i vinterkulden. Jeg har netop selv færdiggjort et velsmurt måltid på samme beværtning, og har i den sammenhæng fået et par glas indenbords. Idet jeg støttede mig til min beruselse fik jeg mandet mig op til at gå hen og lade Hr. Brügger vide, at jeg er en stor beundrer af den 11. time.

Styrket af Hr. Brüggers umiddelbare anerkendelse tilføjede jeg, at jeg, for at det ikke skal være løgn, har en reference til programmet tatoveret på min underarm; ’Tilbage om fem’, står der. Dette er en henvisning til Hr. Bertelsens interview med den skotske kunstner David Shrigley, hvor denne lavede et udkast til en tatovering på værtens arm. David Shrigley er kendt for sin sorte humor og barnlige streg, og skrev derfor ganske uudgrundeligt og med kluntede blokbogstaver ’Back in five’. Da Hr. Bertelsen spørger til ræsonnementet bag dette budskab svarer Shrigley: ”It’s practical”. Den overbevisning delte jeg, og fik derfor skamferet min underarm med selvsamme sætning.

Hr. Brügger mente i lyset af min afsløring at Hr. Bertelsen havde brug for at møde en dedikeret fan, da sidstnævnte i dén periode ikke nød så meget mediebevågenhed som han var vant til. Vi trådte således igen ind på restauranten, hvor Hr. Bertelsen sad og talte med et par andre mediespidser fra ”Radio 24syv”. Hr. Brügger introducerede mig med ordene: ”Denne unge mand har en tatovering der refererer til den 11. time”. Hr. Bertelsen pegede resolut på mig og sagde: ”Er det ’Back in five?’” Denne sætning var som den legende, løfterige indledning til Beethovens 6., og indvarslede en timelang symfoni, hvor vi komplementerede hinanden som perfekt sammenspillede stryger- og blæsersektioner. Værtskabet forsynede os med en let skummende 1664 og jeg talte oprigtigt og henført om min store hengivenhed for deres programmer.

Da øjeblikket meldte sig, spurgte jeg med dreven henkastethed ind til det røde slips, jeg så inderligt tragtede efter. Hr. Bertelsen forstod hvor jeg ville hen, og sagde: ”Nåh, dét slips! Det må du godt få. Det hænger alligevel bare i skabet og samler støv. Jeg synes det ser en anelse nazistisk ud, så jeg bruger det ikke rigtigt.” (Hvis slipset havde nogen fascistoid teint, var det nok nærmere maoistisk, men det var en detalje jeg ikke bekymrede mig synderligt om – ’Medina/Madonna’ som man siger.)

Bestyrket i mit forsæt talte jeg videre med selskabet. Men da vi skal til at gå, og min sag endnu synes uafklaret, spørger jeg: ”Hvad med det slips dér?”, hvortil Hr. Bertelsen svarer: ”Nåh, dét – det må du jo gøre dig fortjent til”. Og så forsvandt han ud i nattens mørke.

I de følgende måneder var jeg hensat i en tilstand af fortvivlelse. Som en politiker uden ideologiske holdepunkter forsøgte jeg desperat at pejle mig ind på en retning, at komme på en idé, udvikle en metode, hvormed jeg kunne gøre mig fortjent til dette slips. Men intet syntes værdigt. Et halvt år efter følte jeg mig trængt op i en krog; jeg havde ikke andre valgmuligheder end den nemme udvej: Jeg skrev til Radio 24syvs redaktion (med henblik på at det blev sendt videre), og stillede dem spørgsmålet: ”hvad vil det overhovedet sige at gøre sig fortjent til sådan et slips?” En mellemmand på redaktionen skrev tilbage, at min mail var blevet videresendt til Mikael Bertelsen.

Men derefter var der kun tavshed, jeg fik intet svar; og jeg skammede mig over min falliterklæring. Og hvorfor skulle en mand af hans kaliber overhovedet bekymre sig om at svare tilbage på et så håbløst, uinspireret brev?

Endnu et år gik før jeg atter kunne se mig selv i øjnene og tage udfordringen op igen. Mange idéer havde ligget gærende i min bevidsthed, og ud af tågerne syntes der omsider at træde noget meningsfuldt frem: For i mine sløve reminiscenser havde jeg, midt i min følelse af utilstrækkelighed, genkaldt mindet om en aften, hvor jeg havde forført en af Københavns smukkeste og mest tilbejlede kvinder (dog kun momentant). Og eftersom forførelsen er en universel handling, besluttede jeg at overføre den metode jeg havde brugt til at vinde pigens hjerte, til at vinde hr. Bertelsens: jeg tegnede et portræt af ham – og henført af følelsen af at være på rette spor, udførte jeg opgaven med en sådan grundighed, at bare skyggen på hans overlæbe tog tre timer at færdiggøre. Jeg tænkte at dette - om noget! - ville vise min dedikation og ærbødighed; og ligesom en bokser der ikke betragter selv det mindste slag han kan få ind som forspildt, ville jeg ikke forpasse selv den mindste mulighed for at gøre indtryk på hr. Bertelsen, så jeg vedlagde et håndskrevet brev, hvori jeg poetisk udlagde situationen for ham. Selv konvolutten var et lille kunstværk i sig selv– sort, med et påklistret glansbillede af en kat, der legede med en bold af glimmer.

Men nu er to måneder gået. Manden har ikke givet den mindste lyd fra sig, og kilder fortæller mig at portrættet ikke længere ligger på hans skrivebord. Det har været umuligt at overse da portrættet er gjort i A2-format og desuden er rammet ind i en endnu mindre overkommelig størrelse. I en verden der sædvanligvis underordner sig den aristoteliske logik, må det betyde at han enten har smidt det væk, eller at han har taget det med hjem.

Er han doven, har han fortrudt, er han ikke imponeret, eller ignorerer han mig? Situationen har ildevarslende ligheder med et andet ungdomsminde; da jeg som ung filejs forsøgte at kurtisere en smuk ungmø. Endskønt jeg gjorde min kærlighed bekendt i omtrent samme omfang som Mitt Romney gjorde sit præsidentkandidatur bekendt i 2012, aftvang disse svulstige tilnærmelser blot en øredøvende tavshed. Som i tegnefilmene hvor den hungrende prærieulv i sin iver løber ud over klippen, uden at ænse at den for længst har mistet kontakten med den faste grund. Signalerer Hr. Bertelsens tavshed at jeg, som også prærieulven i sidste ende indser det naturstridige i sit foretagende og må falde hylende til jorden, bør indstille min bestandige kamp – eller skal jeg som den godmodige filantrop blive ved med at træde vande i de højere luftlag, også selvom at det i sidste ende måske vil betyde, at jeg kun bliver præmierede med klokkeklart polititilhold?

Mvh jeres fortvivlede lytter Thomas Bugge"