#Vandring

[demoninthewoods]

This week I took a hike from Boxholm to Vadstena. It is 110 km / 68 miles and I walked it over three days.

In many ways a fail: I brought a hammock and thus naturally walked past perfect tenting spot after perfect tenting spot... Despite being June it was extremely cold and raining most of the time. I broke my phone on the last day. The pilgrim shelter (which is ALWAYS open) where I was supposed to sleep on the third day was locked leading to a planned walk of easy 32km turn into 48 km on that day in the rainstorm. But looking through my camera roll it was a great success. It really is a beautiful path. A lake that stretches to the horizon, forest, a mountain, gothic monastery ruins, so many berries to eat, flowers in bloom, iron age burial mounds, friendly horses, and you pass (read: stop at) an ice cream place every day. I also learned I'm able to walk 12 hours a day with my pack with little to no problems. Will consider walking this trail again in the future.

[vanderer-i]

[trekadventureportugal]

6 juli Porto-Sthlm och hem

Jag låg i ett sex-rum, låter roligare än det var.. Över mig låg en taiwanesiska, hon skulle gå upp kl 03 och var lite nervös att störa mig. Jag sa att det var ok, då jag "bara" skulle hem och vi var ju bara 3 st i rummet. Det var ett fasligt snarkande på den 3e. Mitt i natten öppnades dörren och 2 till kom infarandes. Tog ett tag för dem att bädda o komma till ro. Jag hade svårt att somna om, mycket tack vare att snarkarn höll låda. Men somnade nog i alla fall till slut, för jag hörde inte när flickan ovanpå mig gick.

När klockan var 6 så drog jag ut mina saker och sen ner i köket med allt, stora ryggsäcken hade jag redan placerat där.

De hade gjort i ordning smörgåspaket, med mackor o juice, men jag åt på plats.

När jag var klar drog jag på mig bagaget och gick till flygplatsen. Det var otroligt smidigt att bara ha 10 min att gå till flyget, så borde det alltid vara ;-)

Gick o satte mig på redan utspanad plats..incheckning 13.

Kom bland de 5 första, så incheckningen gick smidigt. Tack vare att jag bara hade shorts o t-shirt, så gick säkerhetskontrollen smidigt också. Sen var det bara att vänta. Jag blev först vid gaten och fick därför en bra sittplats innanför. Väntade sen till sist med att boarda. Alla andra skyndade sig att köa, som om de jagade bästa platsen att sitta på???

Jag hade mittgång och fanns ingen anledning att hålla på med att stå i kö för det. NJÖT av den sista solen innan jag gick ombord.

Det var en hyfsad flygning utan några incidenter.

Satt kvar till sist i planet också, eftersom jag var bland de första som checkade in väska, så hamnade ju mitt bagage längst in, samt att min buss inte skulle gå förrän 16:30, så varför rusa för att sen vänta.

Segade innan jag gick ut, då det GIVETVIS var mulet o kallt i Sverige... nånstans runt 24 grader.

När jag kom fram till bandet så rullade väskan så fint. Plockade upp den och gick sen ut och upp till terminal 4, där jag visste att Mc D låg, så jag passade på att ta en "lunch" ;-)

Men det var ju min nya verklighet. Ville bara tillbaka.

Det jag noterade var att alla på flygplatsen pratade väldigt dålig svenska, alla pratade förort-svenska och det kändes som jag var mer utomlands än hemma när jag såg mig omkring.

Satt ute tills bussen kom.

Det blev en minnesvärd resa också. En nonchalant chaufför, han hette nåt på Rrr, men han sluddrade såpass med nån konstig brytning, så det inte gick att höra vad han hette. Jävlar vad han körde mot sthlm. Det var 15km för fort på både 70 och 80 sträckorna. Han trängde sig fint med bussen när vägen smalnade av strax innan stationen i Stockholm C, han t om tutade på andra bilar för att HAN minsann skulle fram o sen bromsade kraftigt. Kändes obehagligt. Sen fick vi stå på centralen o vänta 15 min för att han var för tidig.

Likaså ut från Sthlm så körde han väldigt ryckigt, gas broms, gas broms.

På E4 sen så gick det väl så fort som bussen gick, så det var ok, men han skulle ju om alla förstås.

När vi kom till Nkpg, så var det samma visa igen, tränga sig i rondeller och tuta på medtrafikanter. Givetvis var vi 15 min tidiga där också. Så vad var nyttan med att stressa i trafiken?

Han fick ingen bra utvärdering sen...

Inget skönt att vara hemma alls.. Molnigt o kallt.

Det är bara att ställa in sig på nästa år...

[utelycka]

En natt i storlommens rike

[ninalanfer]

Another pair of socks done. They're too big for me, but that's okay, they're not for me. Originally one of them became comically longer than the other. Idk how it happened. But what did I do? Did I rip and reknit it? Heck no. I cut the toe off, ripped up some rows and grafted it back together. So much simpler. Also I knit this with an addi sock wonder needle and... I really didn't like it. It works, it's nothing wrong with it really. But it ended up hurting my hands. Also the left needle isn't as pointy as the right one and that made knitting the heel a hell. So I reverted to my trusty double pointed for that. The pattern is Vandring by Maja Karlsson. But the heel is a fleegle heel 'cause the SO' s ankles don't fit in a shortrow one. This might be the 8th pair of these socks I make. Such a great pattern. (the yarn is Ulla from Rusta and unfortunately I can't recommend it. It felt rather dead and meh. But considering I didn't really like the needles I used, it might be the pairing's fault. Also, the light grey is some leftover fingering I had in my stash, held double. Cause apparently 200 meters isn't enough for a pair of size 42 on 3mm needles. Always been enough before but... Idk!) #knitting #knittersofinstagram #instaknit #sockknittersofinstagram #vandring #sockanvandring https://www.instagram.com/p/CnxJBDZoFeZ/?igshid=NGJjMDIxMWI=

[dennisasp]

Island - Del 3

New Post has been published on https://dennisasp.dk/island-del-3/

Island - Del 3

Dag 9 og 10 – vand fra oven og fra neden

Det gode vejr kunne naturligvis ikke vare ved for evigt – det er jo Island. Om morgenen var det gråt og fugtigt, og da vi parkerede bilen ved Hengifoss, var det temmelig tåget og vådt i luften. Vi gik alligevel op ad vandrestien godt 2,5 km, men det var alt for gråt til, at vi overhovedet kunne se vandfaldet. På vej derop kunne vi dog heldigvis se Litlanefoss, inden alt blev gråt.

Litlanefoss.

Det slog os ikke ud, for vi havde større forventninger til vandfaldene Dettifoss og Selfoss. Førstnævnte siges at være Europas kraftigste vandfald, og de 193 m3 vand der hvert sekund strømmer igennem, kommer også fra Europas største gletscher, Vatnajökull. Vi parkerede på den mindre besøgte østlige side af floden, hvor man kunne gå helt ned til vandfaldet. På den side var der også markant mindre vandstøv, der primært drev mod vest. Desværre var det stadig enormt tåget, og selv ganske få meter fra vandfaldet, kunne man næsten intet se. Alligevel fortsatte vi de ca. 1,4 km langs floden til vandfaldet Selfoss i håb om bedre vejr. Netop som vi begyndte at gå tilbage mod bilen, klarede det pludseligt op. Så vi nåede at se Selsfoss, og dets specielle udformning, idet det løber langs med floden i flere hundrede meter samt Dettifoss i nogenlunde klart vejr.

Selfoss ved Dettifoss

Dagen var efterhånden også ved at rinde ud, så desværre nåede vi ikke at være ret længe i den hesteskosformede kløft, Ásbyrgi. Det havde formentlig været bedre på en dag med godt vejr, og vandre på toppen af den. I stedet kørte vi ud i spidsen af den nedefra, hvilket også var en oplevelse, at stå ved søen for enden med 100 meter høje klipper på 3 sider. Men udsigten fra toppen, må vi have til gode til en anden dag. Efter aftensmad overnattede vi ved Heiðarbær.

I Husavik på nordkysten, byen som er kendt for at være perfekt til at se hvaler og for filmen Eurovision Song Contest – The Story of Fire Saga, fik vi fisk til aften, men desværre oplevede vi ikke meget mere her. Byen skulle være Islands bedste sted at se hvaler, men vores hvalsafari blev aflyst på grund af dårligt vejr, og Café Ja Ja Ding Dong og dertilhørende mini museum (fra førnævnte film) åbnede sent. Så vi fandt et par af stederne fra filmen, og fortsatte vores tur trods det dårlige vejr.

Husavik, Island. Eurovision Song Contest – The story of Fire Saga

Dagen var noget præget af blæst, regn og kulde, så det blev mest til nogle korte stop ved Viti-krateret, Krafla udsigtsposten ved kraftværket af samme navn (eller Kröflustöð på islandsk) og deres lille gratis museum om udnyttelsen af den varme undergrund. Det var faktisk interessant nok, og så regnede det ikke indenfor. I nærheden var opsat en bruser (Endlose Dusche) med overskydende vand fra kraftværket, så havde vejret ikke været så elendigt, kunne man have taget et varmt bad i det fri. Vi gjorde et stop ved det geotermiske område Hverir, men det var ikke noget særligt sammenlignet med de mange andre steder vi havde set kogende vand. Vi var efterhånden både gennemblødte og gennemkolde, så det sidste sightseeing vi orkede var Stóragjá – en grotte med en lille lunken sø i. Og så højdepunktet for dagen: Mývatn Nature Baths – en blå lagune (ikke Den Blå Lagune, men i sammen stil og til den halve pris) med store dampende blå vandhuller, sauna, bar (i vandet selvfølgelig) og almindelige bade, hvilket også var lækkert, da det efterhånden var nogle dage siden, vi havde haft den mulighed. Det gjorde virkelig godt, og med varme i kroppen og ny energi, tog vi et stræk på vejene mod Camping Varmahlíð, og gjorde holdt ved vandfaldet Goðafoss for at spise aftensmad på vejen.

Myvatn Nature Baths Blå Lagune

Dag 11-15 – Sæler, heste og stærkmand

På 11. dag var vi efterhånden i det man kan kalde det nord/nord-vestlige Island, og turen gik så småt tilbage mod Reykjavik. Vi var lidt trætte af at fare rundt i bilen efterhånden, så vi besluttede at springe den nordvestligste tange over. Vi gjorde dagens første stop i byen Blönduós, og gik ud på den lille ø, Hrútey, der er omgivet af den brusende Blanda-flod. Herefter gik vi omkring den alternativt udformede kirke, Blönduóskirkja, og bare tog tingene roligt og nød, at det nu var godt vejr igen. Det meste af dagen lå vores sokker mv. i forruden og blev varmet af solen på den ene side, og tørret af airconditionen på den anden. Vi fortsatte rundt langs kysten på grusvejene til Hvitserkur, for at se den meget karakteristisk klippe i havet og med håbet om at se sæler. Der var dog ikke nogen, men det var der til gengæld på vestsiden ved Illugastadir, hvor massevis af sæler lå på stenene i vandet og solede sig. De var dog langt væk, men med den store linse til kameraet, kunne vi tydeligt se dem. Andre havde også taget kikkerter med. Alternativt kan man også vælge Ytri Tunga, hvor man kan komme tættere på, hvor vi også var på dag 13.

Sælkoloni ved Illugastadir

Vi forsøgte os med en lille vandretur ved vandfaldene Benefoss, Ankafoss og Attifoss, men selvom Google hjalp os med at finde starten på ruten, var den ikke vigtigt vedligeholdt. Vi kom helt ned til vandet og gik en sjov med udfordrende rute (hvis man ville beholde sine fødder tørre), men ved foden af Benefoss, kunne vi ikke komme videre, og måtte gå retur. Til gengæld besluttede vi os for, at komme tidligt frem til campingpladsen, hænge tøj til tørre og tage en rolig aften med vores bøger. Hverinn Camping var perfekt til den plan, for der var en restaurant med billig mad og lokale øl, og så havde de tørresnore og en lille udendørs lounge, hvor vi kunne læse i læ og solskin, indtil det blev mørkt.

Surtshellir lavagrotter

Dagen efter havde vi taget ekstravarmt tøj på. Det havde netop for første gang på turen været nattefrost, og så var det planen at skulle ned at gå i nogle lavagrotter – Surtshellir. Desværre var de lukkede, angiveligt pga. sammenstyrtningsfare, så vi måtte nøjes med at se de åbne stykker oppe fra. Det var ganske fint og vejret kunne ikke fås bedre – og så var køreturen derud ad de snoede grusveje også meget sjov. Vi smed et par lag tøj og fortsatte til Husafell, og forsøgte at løfte den berømte strongman løftesten, der har givet form til sandsækkene af samme navn. Nu vejer stenen 186 kg, så det var ikke realistisk, men vi skulle lige prøve alligevel. Faktisk var det en anstrengelse bare at rejse den fra liggende til stående position. Til gengæld var det nu blevet vejr til shorts af nattefrosten.

Husafell Strongman Løftesten

Sidste stop i området var Hraunfossar, en 900 meter lang (eller rettere bred) samling af små tætte vandfald, der løber fra hvad der ser ud til at være ingenting og ned i en større flod, hvorefter vi fortsatte et stykke vest på. Vi vandrede først 6 km midt i ingenting ved den uddøde vulkan, Eldborg Crater, og kørte videre ud mod kysten, mens vi gjorde nogle små stop ved mindre vandfald (bl.a. Grundarfoss), islandske heste, og den store klippe Kirkjufell ude i vandet. Herfra kunne man køre langs vandet til byen Hellissandur længst mod vest, der er kendt som ”street art capital of Iceland”. Byen har efter sigende 30 store vægmalerier, og mange af dem kan man beundre helt ude ved vandkanten på Keflavikurgata. Så havde vi også fået nok for i dag, og lavede vores første hjemmelavede måltid på Hellissandur Camping inden vi gik i seng. Det er i øvrigt en fremragende campingplads, hvor det dog blæser en del, da det ligger højt og tæt på vandet.

Kirkjufell-klippen

Street art Capital of Iceland: Hellissandur – vægmaleriet her virker umiddelbart inspireret af Game of Thrones

Dag 13 var den sidste dag på vejene, og vi havde en masse mindre stop på en ellers lang køretur. Først efter få minutter ved Írskrabrunnur, en irsk brønd hvor en hvalknogle ligger henover hullet – det kan man roligt springe over og fortsætte til Saxhóll Crater, hvor vi gik ad trapperne op på kanten af krateret i kraftig blæst. Det var ikke noget særligt sammenlignet med Eldborg, men til gengæld skulle man kun gå et par minutter denne gang.

Strongman Løftesten, Djúpalónssandur Strand.

Videre til Djúpalónssandur Strand, der er belagt med små gråsorte sten og omgivet af barske klipper. På stranden ligger de rustne rester af en gammelt skibsvrag spredt udover bredden. Her havde vi også muligheden for at prøve kræfter med nogle stærkmandsløft, nu af mere realistisk karakter. På række lå fire løftesten, som man skulle løfte og placere på en klippe i hoftehøjde, for at bevise ens styrke, inden man kunne blive roer på fiskerbådene. De fire sten var 23 kg – Amlóði/svækling, 54 kg – Hálfdrættingur/Half-carrier og mindstekravet for en fisker, 100 kg – Hálfsterkur/Halv-stærk og til sidst 154 kg – Fullsterkur/Fuldstærk. Jeg var overbevist om, at jeg kunne klare 100 kg, men jeg kunne ikke holde godt nok på den, og måtte nøjes med de 54. Cecilie klarede desuden også de 54 kg, og kunne også få lov at ro… Vi fortsatte dog alligevel med firhjulstrækkeren, og kørte til byen Arnarstapi, hvor vi både så deres store statue af stablede sten, og den naturligt skabte stenbro samt de øvrige flotte klippeformationer. Og klipper var der rigeligt af, og vi forlod hovedvejen og kørte lidt op i bjerget for at se Songhellir-grotterne, der dog mere var nogle huller i bjergvæggene end egentlige huler. Så havde vi faktisk kun et stop tilbage før Reykjavik: Ytri Tunga Sælkoloni. Her skulle man modsat den tidligere sælkoloni betale for parkeringen, men kunne til gengæld gå lidt tættere på sælerne. Der var dog et stykke at gå og temmelig mange turister, så hvis man har en kigget eller en stor kameralinse til rådighed, vil jeg anbefale Illugastadir.

Stenbroen ved Arnarstapi.

Mens vi kørte retur mod Reykjavik, researchede Cecilie lidt på vandreruter, og fandt et rigtig lækkert område, hvor vi næsten kunne gå for os selv. Det var ikke med anviste betalingsparkeringer og ruter, så vi fandt lidt hjælp på de sociale medier og rejseblogs. Vi fandt en parkeringsplads ikke langt fra Nesjavellir Viewing Point (se det præcise sted her) og fulgte skiltene til ”educational route” i den modsatte retning ned i dalen til elværket, forbi Adventure Park og ION Adventure Hotel og tilbage op ad bjergsiden til bilen. En rute på 9 km, der tog ca. 2 timer og 40 minutter med et par rigtig flotte steder undervejs. Nu var kroppen og især hovederne også ved at være fyldte, og den sidste dag tullede vi bare rundt med en af Cecilies veninder, der også var i Reykjavik. Vi nåede også at få vinget den sidste ting på listen af: Cecilie fik sig noget lam og jeg fik smagt hvalkød. Det var utrolig lækkert, kan bedst beskrives som noget nær oksemørbrad, og egentlig ikke ret dyrt.

Vandrerute lidt uden for Reykjavik.

Samlet set endte vi med at vandre omkring 127 km eller 348.964 skridt (23.264 pr. dag)

Et par erfaring vi gerne vil give videre:

Når man ankommer til Keflavik lufthavn, bør man leje bilen med det samme, i stedet for at tage bus til Reykjavik og overnatte på hotel. Det er alt for besværligt og for dyrt. Vi kan til gengæld kraftigt anbefale, at man lejer en 4×4, hvis man kan leve med at bo i telt. Skal det være lidt mere luksuriøst, findes der også nogle campervans, hvor man sover i en ombygget varevogn. Vælger man en rigtig autocamper, bliver det både voldsomt dyrt og også meget langsommeligt i visse områder.

Campingpriserne varierer meget. På Google Maps finder man mange campingområder og folks anmeldelser kan give en indikation af faciliteter og priser samt hvordan og hvornår man skal betale (hvilket også er meget forskelligt). Jeg kan fint anbefale de steder vi har været, der alle har været i den billige ende.

Det kan godt betale sig på forhånd at undersøge, om man skal betale for parkering, der hvor man vil hen. Mange steder skal man betale for at parkere, og det kan godt løbe op, når man betaler for at holde 15 minutter ved en seværdighed. Måske kan man holde et alternativt sted, eller finde en anden seværdighed, der har det samme at byde på, men uden betalingsparkering.

Island må være ufatteligt smukt om vinteren. Jeg vil utroligt gerne opleve det dækket af is og sne. Dog er flere veje ufarbare om vinteren.

Islands Hest

[tibicyles]

Colorful cup for your outdoor life. #cooking #bushcraft #survival#woodsman #adventure outdoorgear #bugoutgear #bugoutgearsverige #titanium #titan#ultralight #camping #överlevnad#vildmark #edc #vandring #jakt #fiske#klarna #prepping #prepper #vanlife#vanlifesweden #kaffekopp #bushcraft #survival#woodsman  #snowpeak #hiking #cookware #outdoor #camping #outdoorlife #outdoors https://www.instagram.com/p/CmX15CPSIhu/?igshid=NGJjMDIxMWI=

[morconny]

Uge 42

Det var efterårsferieugen, men vi har aldrig gjort så meget ud af efterårsferie, så jeg var på arbejde det meste af ugen. 

Mandag var fridag fra linedance pga. efterårsferie. Og mandagen efter var der arbejdstur til Viborg, så hele to uger uden linedance. Lederen var sød til at sende et link til den nye dans, vi lærte sidst … men jeg fik først prøvet den af lige op til den efterfølgende lektion.

Tirsdag blev teaterdag. Vi havde givet min yngste bror og konen en tur i Mungo Park i sølvbryllupsgave. Som nævnt sidst blev fredagens forestilling aflyst, men vi kunne så mødes tirsdag i stedet. Desværre var svigerinden blevet syg, så vi var bare os tre. Mungo Park serverer en lille teatermenu på forestillingsaftenerne, og det var en velsmagende suppe med efterfølgende kaffe og kage. Kvinde, Kend din krop er jo en mangeårig tradition på Mungo Park, men jeg vidste ikke helt, hvad jeg kunne forvente - ud over en mandlig og en kvindelig skuespiller. Kort fortalt er det en teaterforestilling om bogen Kvinde, kend din krop; forestillingen er sat op som en masse små forløb, hvor vi får gennemgået kvindens krop, cyklus, overgangsalder, tanker m.m.m. Et forløb handler om cyklus, hvor manden står med ryggen til og udstrakte arme med en oppustet ballon i hver hånd. Han skal forestille livmoderen med æggeleder og æggestokke - og det er faktisk det, man ser for sig undervejs. Når så æggene kommer, ryster han med den ene ballon, og den siger klingeling. Det var ret underholdende.

Torsdag var børnebørnsdag. Jeg havde taget fri fra arbejde og inviteret de tre børnebørn på besøg om dagen og deres forældre til aftensmad. Jeg havde forberedt trylledej og købt vandfarve til at male figurerne med. Det gik der lidt tid med, men de 3-årige (og jeg) var ikke så kreative, så det gjorde noget. Frida på 7 har arvet sin mors kreativitet, så lidt kom der ud af formiddagen.

Efter frokost tog vi med morfar ud for at besøge den nye trold i Allerød, HannaHalerød. Hun har en meget lang hale, som hun har fået, fordi hun de seneste 4000-5000 år har elsket at danse i skovbunden i Ravnsholtskoven. Men hun har danset så vildt, at skovbunden rystede, hvilket har betydet, at æggene faldt ud af ravnenes reder. Det var ravnene ikke glade for, så de har bidt i troldens hale, der i løbet af de seneste mange år er blevet længere og længere. Helt præcis er den i dag 124,9 meter lang.

Nu var vi alle blevet trætte og fik lov til at se TV, før forældrene kom til middag. 

Fredag fik jeg skiftet til vinterdæk på “min” lille Honda Jazz (den er ca. 12 år, og får lov at leve, så længe jeg arbejder).

Lørdag overgav jeg mig, så vi tog til Silvan i Farum, hvor der er pyntet op til jul (!!!), for at købe et plasticjuletræ. Jeg siger undskyld på forhånd, men efter flere års pres har jeg overgivet mig, mod at vi så har det stående pyntet det meste af december. Jeg håber, pynten overstråler plasten. 

Søndag tog vi mod Asserbo for at finde den hjertesti, jeg havde læst om - måske på Facebook eller i avisen. Det er en letgået og relativt kort rute. Dog efter min mening for meget inde på golfbanen. Der føler jeg mig meget ude af min comfortzone - jeg er 65 år, men føler mig som en 5-årig på afveje, der risikerer at blive råbt ad. Men det er, så vidt Søren ved, den eneste måde at komme ind til Arrenakke Bakker med den fine udsigt ud til Arresø.

Det var godt at komme ud at gå, men jeg tror ikke, jeg vil anbefale den rute, pga. turen ind over golfbanen. 

[band--psycho]

Vander x Reader-Lingerie

One of the last requests I received for my Valentines Day Drabble Writing Challenge; and this request was from the amazing @conretewings with the prompt Valentines Night

I'm also going to be adding this to my A-Z Writing Challenge as well!

I hope you all enjoy this! 💛

Warnings:Smut (18+)

“Darl? Are you oka…..” Vanders voice trailed off as he walked into his and Y/ns shared bedroom; 

his eyes fixed on her.

There she was, standing in the middle of the room, wearing nothing but a thin red lace lingerie set.

“Happy Valentine’s Day,” she smirked; slowly twirling in a circle so that Vander could take in every single inch of her body. 

“Fuck,” he groaned, beginning to unbuckle his belt as he walked towards her, his eyes darkening with lust with every single step he took; until he was standing right in front of her.

“What did I do to deserve this, eh?” He asked his voice low, as he bent down slightly, placing a soft kiss on the shell of Y/n's ear.

Y/n couldn’t answer. 

Instead all that left her lips was a gasp when she felt not only Vanders lips on her ear but his huge hands wandering over her body. 

Until one hand settled on her breast, his thumb and forefinger pinching her already hardened nipple through the thin lace that covered it. While the other hand trailed down her side, and then up and down the inside of her thigh. 

Every single touch set her skin on fire. 

“Stop teasing,” Y/n whined.

She was desperate for him.

Desperate for his touch.

Desperate to be with him in the way she had been craving all day. 

She wanted him to absolutely ruin her.

A small chuckle left Vanders lips as he finally closed the distance between his and Y/n's lips in a very messy yet very intense kiss. 

Y/n almost instantly threw her arms around his neck; deepening the kiss as much as she could and Vander reciprocated it without any hesitation.

She was wrapped up in their kiss that she hadn’t even realised her feet had left the floor until her back connected with the softness of their bed. 

“Please,” she begged against Vanders lips, her hips slightly thrusting in the air, needing…craving for him to touch her where she desired him most. 

A smug smirk tugged at his lips as he drew another gasp from Y/n as he ripped the lingerie from her body, leaving her completely naked, allowing his thumb slowly began to rub her sensitive clit, 

“Please what, darl?”

He loved seeing her like this. 

A drenched, begging mess.

Just for him. 

“Please touch me,”

“Where?” He questioned; his hand moving back up from the inside of her thigh to her breasts. 

“Here?” He whispered teasingly, his thick middle finger slowly slipping inside of her soaking pussy.

“Yes…yes,” Y/n moaned, desperate for more. 

Vander knew that; and more is what he gave her; until she was a moaning and begging mess who only wanted one thing. 

But he didn’t give it to her; not straight away. 

Their night was only just beginning; he couldn’t ruin the fun by giving her what she wanted straight away. 

Tagging:

@barbersjoy @xacatalepsyx @yn-ymn-yln @bookworm1767 @book-dragon03 @the-lone-librarian @cass-brightwood @bestbitchsstuff @fortune-fool02 @arielpanda1 @wildestdreamcatcher @simping-ella @mothratic @stickyrice5096 @levis-butterfingers @justabigass-simp @munsinner

[sanctos]

in  silence  he  steps  from  the  shadows  ,     seeming  to  materialize  almost  from  thin  air  despite  the  height  of  him.   vandred  paces  a  circle  around  @rhaenyrsa  curiously  ,   hands  folded  behind  his  back  ,   head  tilted.           ❛❛  you've  come  a  long  way  just  to  find  allies  for  your  war.   ❜❜            evidently  ,   he's  been  lurking  the  shadows  more  often  than  perhaps  even  his  fathers  realize———already  in  the  know  about  this  stranger's  intentions  ,   the  battle  over  titles  and  claims.   its  strange  to  him.   that  doesn't  happen  here  ,   not  in  nydia.   and  never  with  his  own  half-siblings:   he  loves  them  far  too  much.

the  young  prince's  pacing  stops  in  front  of  rhaenyra  ,   a  nod  offered  to  her  in  greeting.     he  quirks  a  brow.          ❛❛  i  don't  mean  this  to  be  cruel  ,   offensive  ,   but  why  is  it  you  don't  have  enough  allies  back  home  ?  ❜❜

[the-aesthetic-weasel]

Does what is says on the tin

Spatřeno někde mezi Litomyšlí a Poličkou

@cedule

[thequietabsolute]

immediate yet timeless; also makes you want to storm the barricades and/or fall in love (ultimately perishing in the act, last breaths in subterranean vaults, poison, dagger; star-crossed, swan-of-avon memorialised lalala)

[vanderer-i]

Falsterbo sandstrand

Skåne County, Sverige

[trekadventureportugal]

5 aug Santiago -Porto

Gick upp vid 8:30 och så hade nästan alla dragit. Boyan o Maria var kvar, så jag pratade en stund med dem. Packade väskan så rätt saker var i handbagaget under bussresan, skulle ta ca 4 tim.

Lagade lite färdkost och gick upp till stationen för en morgonkaffe och vänta in bussen.

Under natten var det någon som bankade på dörren något så enormt att jag trodde glaset i dörren skulle gå sönder. Manuel, hospitaleron var väldigt noga med att man inte får öppna dörren till någon, så oklart vem det var. Kanske har han haft problem med folk som försöker ta sig in nattetid? Efter nån halvtimme i alla fall, slutade det banka, då ingen vågade öppna.

Det var många som hade samma tanke som jag att ta en kaffe innan bussen går lång kö till kaffet, men jag han precis trycka i mig kaffet innan det var dags att åka.

Blev lite nervös när jag kom fram till bussen, den bifogade filen ville inte visa sig. Jag hade igår fått en påminnelse om bussen med bokningsnr men det accepterade inte den spansktalande chauffören, han ville ha QR-koden. Bifogade filen ville barainte visa sig. Jag provade att ladda ner busbud-appen och efter registrering och lite trixande så fick jag till slut fram biljetten och chauffören blev nöjd. Han verkade petig i överkant, man fick inte ha väskan under sätet, den skulle vara på hyllan? Jag fick åka med i alla fall.

Den här chauffören höll inte igen på gasen heller i rusade igenom vägtullarna fanns inte en lastbil han inte körde om. Hemma har vi E4 vi åker på E1. Trodde jag skulle kunna känna igen mig i pontevedra men han knappt och se vi passerade så snabbt att plötsligt var vi bara ute på vischan igen.

I Chapella var det några konstiga flottar i vattnet när vi körde över bron, såg märkligt ut Ska kolla upp vad det kan vara för något

3 tim o 28 min inkl 3 stopp för att släppa av o ta på passagerare. Sen ändrades tiden när vi körde över gränsen.

Gick in på flygplatsen o kollade vart jag skulle checka in i morgon.. gick förbi en oanvänd klenod från förr.

Härbärget låg ca 15 min från flygplatsen, samma väg som resan startade på, så det var tillbaka till brottsplatsen kan man säga.

Checkade in och drog sen till affären, den påminde om lidl-stuk, med lite shopping mitt i affären.

Det är också den enda affär jag hittat gurka i.

Jag gick sen tillbaka till härbärget. Hon hade en liten trädgård på baksidan.

Köpte en pizza till sista ölen. Kollade först att det fanns en ugn.

Kul källsortering i köket, läs skyltarna...

Efter maten hade hospitaleran kokat kaffe.

Jag drog ut bagaget till trädgården och såg till att allt som inte får vara i handbagaget åkte över till ryggan.

Sen bara tog det lugnt, förberedde flygplans maten och bokade bussresan hem från Sthlm.

Hon hade en teve också, så jag kollade en stund på portugisiska, men inget roligt språk att försöka lära sig

Klockan satt...Det blir klockan på 06 i morgon

[utelycka]

Sörmlandsleden - Nävekvarnsslingan

När fru och bonus barn har egentid planerad så får mannen dra med hundarna ut i skogen, det är sedan gammalt. Det gäller att tillvara på tillfällen och tid för man vet aldrig när man får komma ut på en tur nästa gång. Nävekvarnsslingan går från Nävekvarn ut genom naturreservatet, Nävekvarn klint. Från parkeringen mitt i samhället tog det inte lång tid innan man befann sig i skogen, vi valde att…

[atvrvxia]

&. @nosaintz​

liked for a starter ( 1 / 2 )

                             “SO WHY don’t you come over here and show me just how much you missed me?”