#folkekirken

[satonykult]

Ved forbandelsen af Den Danske Folkekirke 2010

[shiftythrifting]

Padmé Amidala stuck in a rodent cage with food and bedding provided.

Found in Folkekirkens Nødhjælp, Kåstrup, Denmark

[snigepippi]

I want to be an undertaker/mortician. It has been a career idea for several years.

I'm very interested in rituals and especially think that my culture is lacking when it comes to the goodbyes. We need more openness and more choices. We need more help to make personal rituals that are not just copied from Folkekirken, but makes sense for the individual and family.

Undertaker is not a protected job or title here. Anyone can take care of the dead after the doctor/hospital have signed the death certificate. (Though some of the more dangerous stuff like embalming or running a crematorium needs licences.) Still it is recommended that you apprentices with an undertaker and take some of the courses offered by the undertaker union.

And guess what. I have a meeting with an undertaker soon!

Just a small coffee meeting to talk about the field. No promises.

But it's a start.

[keenthrifts]

bees.

What better way to start this blog than with one of my most favorite recent thrift finds?

I found these at the Folkekirkens Nødhjælp Genbrugsbutik in Hals - one of my usual thrift stores due to it being right next to the bus station in the same town where I pick up my meds every month. These Folkekirkens thrift stores are just like most thrift stores I’ve been to in Denmark - charity owned and run by volunteers almost entirely made up of little old women. 

I came to this one that day to kill time and stay out of the rain while I waited for my bus. I actually hadn’t planned to buy anything - in fact I told myself I shouldn’t. But then I saw them.

On a shelf labeled “size 37” were these black, sleek dress shoes. I had already had it in my mind that I would keep an eye out for dress shoes in order to dress up certain outfits. So when I turned to look at these, I was immediately sold. The bees. The bees!!!

They just fascinated me. They looked perfect on these shoes. An immediate statement piece. They’re so intriguing to me. Kinda give an edgy, strange vibe? I immediately pictured a character in a YA novel wearing these shoes. Fuck not spending money today. Fuck that I’m not even a size 37 (I made a bad habit out of wearing clothing sizes too big for me for the sake of the drip a looong time ago). I needed these shoes. Plus, they were very obviously unworn. Completely brand new, as reiterated by the old woman who rang them up for me.

So now these shoes belong to me after spending 79DKK (11.33USD). There is absolutely zero branding or labeling on these shoes, which I found even more intriguing. But on the inside of the shoe there is a manufacturer’s number, with which I was able to find that these shoes are from Poland and actually cost around 188DKK, so definitely a nice bargain, especially considering that I've taken to wearing them often.

[hyypnotix-writes]

Oh, that's cool! I'm part of Folkekirken, which is Evangelical-Lutheren

ah okay!

and you’re big into it? go to church and everything?

[copenhagennightowl]

København: Frue Plads. #danmark #københavn #indreby #frueplads #fruekirke #københavnsdomkirke #folkekirken #kors #nightpixdybdal #martindybdal https://www.instagram.com/p/CB-mubwp1Yp/?igshid=1djwtkkfnxtnq

[freyanaja]

Vi er parate til at tage imod! #AarhusPride #AarhusPride2018 @aarhuspride #PrideMonth #UngK #UngKinsta @ungkinsta #Folkekirken #FolkekirkeniAarhus @folkekirken #MitAarhus (her: Musikhusparken)

[724bees]

Sponsored by Funerals

[oneiriad]

A thing that puzzles me about AO3 antis going off every time there's a donation drive is -

Okay, so, right now the banner says they've raised just short of $185.000. To think about that I need to convert it into my local money, so that's a bit more than 1,25 million Danish kroner.

That's a respectable sum, absolutely. Especially to a single individual. But - maybe my age is showing, but my first thought was "you don't get a lot of house for that".

1,25 mio. DKR is - not really that much money. You win that in the lottery, it's going to be nice, if you have no money it'll help with a foundation, but it's certainly not the start of a life of leisure.

I'm not saying it's not a lot of money, but - it's not a huge sum.

And as charity? Going towards something like Ukraine? It's a drop. Literally.

There was a big support concert in Denmark about a month ago, and I dug out an article stating that at that point, on the 15th march, private Danes - individuals and businesses - had donated just short of 1 billion DKR to the 18 biggest aid charities in the country - Red Cross, Folkekirkens Nødhjælp, Doctors without borders, etc.

1 billion. And that was a month ago. And that's just private donations from one tiny country that's starting to feel the squeeze on our economy in daily life.

I'm not saying 1,25 mio would not buy medicine or blankets or food, of course it would, but judging by the news right now the biggest problem is less cashflow and more getting the Russians to stop shooting.

And if you donate something other than aid? I just googled and AO3's donation drive could buy 1 Javelin anti tank missile, or 3-4 Stinger anti aircraft missiles for Ukraine. Things that governments are donating by the hundreds and thousands.

$185.000 is a very nice sum for an individual. For an organization? It's lucky AO3 runs on volunteers.

And that other anti basically claiming that it must be a money laundering scheme? Excuse me, I need to go have an undignified giggle fit.

[maelkevejen]

Da al angst blev til ro

Klokken halv to fik jeg pludselig lyst til at få frisk luft og gå en tur i aftenmørket. Jeg har de seneste par dage snakket med min roomie, der arbejder om natten, om de mange stjerner, man kan se på Samsø, væk fra de større byers lys, og det kom jeg til at tænke på. 

jeg satte Teiturs fællessangversion af Regnvejrsdag i november i ørerne og gik ned ad Langgade. Jeg hørte den to gange i træk, og kunne nogle gange ikke lade være med at smile stort, fordi det på en eller anden måde fyldte mig med en kæmpe glæde. Jeg kan ikke helt beskrive det, men det var bare, hvad jeg trængte til.

Jeg lyttede også til nogle af de aftensalmer, Folkekirken har lagt op på deres Instagram, nogle af dem flere gange. Somme tider stoppede jeg op og så op på himlen og stjernerne og blev overveældet af lykke, fordi det mindede mig om efterskole og plads til livet. Jeg hørte især de to, Jonas fra Hymns From Nineveh synger; hans stemme var en velkendt Barometer-lyd, og fordi al min angst blev til ro. 

Klokken 12 blev gadelygterne slukket, og pludselig så det ud som om, alle stjernerne sad fast på himlen lige deroppe, og jeg bare kunne række ud og tage dem ned. Jeg kunne se værelsesvinduer, der lyste op mod alt mørket, og jeg gik forbi en duftende magnolie. Nogle sideveje uden huse var mure af mørke, men jeg følte mig ikke bange; bare tryg på en lille ø i kattegat med Hymns From Nineveh i ørerne og ro i sindet. 

Jeg elsker stjernenætter. Tak for ro. 

[artbyangelica]

Today is all about coloring my illustrations for a really nice project for Folkekirkens Skoletjeneste 😍 I usually make color thumbnails/sketches before I begin coloring since I tend to use too much time if I just pick a color and go from one illustration to another - especially when I'm working on bigger projects with more than one drawing in order to make it consistent... Do any of you have any good color tips to share? #wip #angie_inigo #clipstudiopaint #colortips #artofinstagram #illustration #clipstudio #originalcharacter #boy #digitalart #lineart #colorthumbnails #childrensbook #børnebøger #folkekirkensskoletjeneste #viborg #viking #story #educational — view on Instagram https://ift.tt/2l2xWAx

[28september2015]

Hvor går de døde hen? Med nu fire års erfaring i at være sørgende og efterladt kan jeg konkludere, at de ikke bare lige forsvinder. Jeg er ikke begyndt at tro på et efterliv, desværre. Men det står klart for mig at en stor del af sorgen handler om det man kalder 'hjemløs kærlighed'. Der er simpelthen en enorm mængde energi, som helt unaturligt er fanget i ens krop. Den skulle egentlig have være overleveret til en anden, men det er ikke længere muligt, og det kan til tider føles som om man skal eksplodere i frustration over det. Hvordan man skal forløse den energi, ved jeg stadig ikke. Sorgen handler på den anden side også om en helvedes masse lykkelige historier og minder om den døde. Minder, som alt for sjældent bliver fortalt og delt.

Det er svært at gøre plads til de døde, og det er et reelt problem for efterladte. Samfundet har ingen rigtige traditioner eller ritualer for at mindes, og så må man selv finde på dem. Men det er jo sådan at døden er frygteligt ubehagelig at tænke på og man skal helst ikke bringe den op, så det bliver ikke rigtig til noget. Hvert år inviterer folkekirken efterladte til allehelgensgudstjeneste, men det gælder kun de "friske døde" - altså dem der er døde i det forgangne år. Ikke de "gamle døde". De blev jo nævnt sidste år. Og hvis man så i øvrigt ikke er kristen, og ikke lige er til kirkegårde, så er det ved at være småt med sådan traditionelle, etablerede sørgesteder.

Som tiden går og jeg stadig savner min lillesøster, men hendes fravær i en global forstand bliver stadig mere ubemærket, er det her en af de ting der fylder. Eller rettere mangler plads. De døde bliver altså ikke bare væk. De bliver her så længe som vi husker dem. Og de fylder sindssygt meget hos de efterladte. Hver gang jeg hører andre fortælle om deres yngre søskende, sidder jeg og tænker på alle de ting, jeg har lyst til at fortælle om hende. Men jeg tør aldrig rigtig. For jeg skal lige over den der "døds-hurdle" først. Og ikke mindst der der med, at hun valgte det selv.

Nogle gange kan det føles som om at alle har glemt, at hun overhovedet har været her. Det er det der kaldes at dø dobbelt. Først den fysiske død (som altså er slem nok i sig selv). Derefter omverdens tilsyneladende fuldkomne og ubesværede glemsel (som ofte er udtryk for en eller anden form for fuldstændig misforstået og unødvendig hensynstagen).

For nylig fik jeg ikke desto mindre at vide, at hendes klassekammerater havde holdt hendes plads i klassen tom i et halvt år efter hun døde, og lagt blomster og andre små ting til hende. En ting, skolens ledelse ikke lige fik videreformidlet til os. Det er måske en lille ting, men det betyder alverden for mig. For så er der jo nogen andre, der har lagt mærke til at hun ikke er her!

Og nedenstående gælder altså, selvom hun ikke selv er her til at vise det:

Kirse var en frygteligt klog pige. Jeg spejlede mig meget i hende hele vores opvækst, men som hun blev ældre, lærte hun også at sætte mig på plads. Hun var sin egen. Da vi begge to blev ramt af en ond K-pop-feber i 2013, og jeg begyndte at lære mig selv koreansk, skulle hun selvfølgelig lære kinesisk. Hun var det man kalder en gæv pige, på sin egen måde. Sympatisk og varm og tolerant. Måske ikke altid overfor en pisseirriterende storesøster. Men altid overfor dem, der havde brug for det. Hun var smuk. Det tror jeg, jeg glemte at sige til hende. Hun kunne synge med en ubesværet og ægte inderlighed. Jeg tror det var sådan hun selv kom af med nogle af de tunge følelser. Vi havde talt om at flytte til Aarhus sammen, når hun skulle starte i gymnasiet. Vi havde talt om mange ting, men langt de fleste af vores fremtidsplaner var uudtalte. Det lå ligesom bare i kortene, at vi skulle følges ad. Hun var knap 15 år gammel. På mange måder endnu ikke et helt menneske. Jeg var så spændt på at se, hvad og hvem hun skulle blive. Det faldt mig aldig ind, at hun skulle blive noget så tavst som et minde.

Det er derfor jeg bliver nødt til at være lidt højrøstet. Det fortjener hun. Minderne skal der eddermame være plads til. Selvfølgelig fylder savnet og smerten ved hendes valg stadig. Men anledningen til smerten er stadig: Hjemløs kærlighed. Til et uforglemmeligt menneske.

(først publiceret på min facebook i går)

[hvidogtraet]

hvis i sms'er "kylling" til 1911, giver i 20 kr til folkekirkens nødhjælp

[romanceisatickettoparadise-blog]

Mallorca d. 7. Maj

Jeg er taget til Mallorca for at skrive om mændene. Måske for at forstå hvorfor jeg er så meget på Tinder. Jeg fantaserer om at klæde mig ud som dem og tage selvportrætter som dem. Ham der ghostede mig, efter jeg i 7 måneder havde nægtet at blive hans, ham der er min far, måske ham jeg eventuelt er forelsket i. Måske flyder historierne lidt ind i hinanden, to mænd bliver til én og jeg’et og du’et kan ikke rigtigt finde ud af det, hverken sammen eller hver for sig, finde ud af noget. Og så midt i historien sker der måske noget der får mig til at afsky mænd som koncept eller kosmisk helhed.

Hører Post Malone og skriver om døde killinger på Mallorca

jeg har ikke tænkt mig at elske nogen før December

Du er en killing

og jeg er insekternes yndling.

er noget af det her overhovedet troværdigt, men lad nu være med at tænke så meget, hæng med for helvede.

Min mor siger: når kattene ser mig om morgenen, så slikker de sig om munden. Det er ren udnyttelse.

Fniser og tænker det er lidt som forholdet mellem mig og Tinder, og det får mig til at elske mine katte betingelsesløst.

Ja, planen var som sagt at skrive om Tinder men fuck: nu har jeg ikke lyst til at skrive om Tinder længere! Jeg har lyst til at skrive om dig. Vi kender ikke engang hinanden fra Tinder (vi kender egentlig ikke rigtigt hinanden), men fra en fucking fælles ven??? Jeg forråder mig selv som sædvanligt. Snyder mig selv for den metode, det greb jeg havde besluttet mig for at bruge! Nu føles det som om jeg pludselig er klar til frygtløst at kaste mig ned i kærestesorgens dybe romantiske smerte med skalpen der rammer helvedet først.

Vi er som de to meget store avocadoer jeg har købt på et spansk marked i dag og lagt på en stol på balkonen til modnelse. Egentlig frugtige og saftige hvis man gav dem tid, men stenhårde og usikre ligger de nu med røven mod solen og venter på nogens bekræftelse, på at nogen tager dem med ind i et køkken og op på en tallerken og med kærlige snit deler dem til deres inderste og drysser Mallorcinsk olivenolie og Himalaya salt ned over deres lysegrønne flæsk. Det er os.

I færd med at blive forelsket i dig. Helt suicidal og bipolar er du, men også krebs. Du minder mig om mine forliste forhold. Om mine ekskærester hver og én undtagen ham jeg aldrig var forelsket i men som jeg vistnok havde det fineste og sundeste forhold til (har jeg hørt). Hvordan helvede hænger det hele sammen!

På vores første date fik vi en kop kaffe på en café i Göteborg. På vores anden date hørte vi en kvinde blive myrdet i en lejlighed i Stockholm. Fantaserer om hvordan den tredje date skal blive.

Du siger at jeg nok bliver nødt til at flytte hjem til dig og tage mig af dig med hjemmelavet jysk kødsuppe selvom du er vegetar hvis du ikke kommer ind på Konstfack og jeg får lyst til det men mine gode venner siger jeg ikke må tage ansvaret for din glæde og jeg skal forsøge at tage ansvaret for min egen glæde

åh

hvor

kedeligt!

Om en uge kommer du til at spørge mig om du må læse de tekster jeg skriver. Hvad skal jeg så svare dig. Den sidste fyr jeg datede droppede mig efter at jeg læste højt for ham. Var det teksternes forudsigelse om forholdets forlis dato, eller var det detaljerne om også at blive stranguleret af andre mænd? Var ellers så nøjsom med at halvlyve mig vejen igennem “konceptet fiktion”.

Løgnene er meget smukke.

_

Ser en baby i V-neck med sixpence på sin lille nuttede skalp og føler mig først irriteret og så på en måde: umoden.

Babymanden smiler overbærende til mig og til alle andre i sporvognen, helt ufortrødent, som praler han med sin angstfrie tilværelse fra barnevognens trygge moderkageefterlignende vattering. Han er på vej til fejring af Valborg og har følgeskab af sin moder. Én stor vacker svensk misforståelse, den højtid, som en blanding af Sankt Hans og en tilfældig grillpølsefest hvor man ikke brænder hekse af på bålet, fejrer svenskerne forårets komme.

Jeg er også taget til Valborg bål med mine venner. Der er en kvinde der danser til nogle afrikanske trommerytmer. Hun har rødt hennafarvet hår. Hun synger også højt med, højt. Tror ikke hun aner, hvad hun synger, og på en og samme tid afskyr jeg hende med hele kroppens ængstelse for at ende sådan dér selv, og beundrer jeg den måde hvorpå hun lykkeligt behandler sin eksistentielle grundangst ved at danse rundt på en offentlig anlagt strand foran et indhegnet Valborg bål. Hvide heks.

Vi taler højt om hende og bagefter kommer hun hen og sætter sig ved sin mand som sidder en meter fra os, så vi bliver nødt til at gå hjem lidt hurtigt.

Det minder mig om dengang jeg på to minutter blev et bedre menneske. Det hele takket være en ung pige i en slikbutik i østjylland. Historien er så forfærdelig at jeg tøver. Mine gamle veninder vil sikkert også gerne glemme den, men nej det kan I ikk, for nu har jeg nedskrevet den til evigt minde om hvor frygtelige børn vi var her kommer den:

Vi står i Kandis i Ry og skal købe den obligatoriske fødselsdagsgave som vi hver, eller vores forældre, har givet 20 kroner til. Det er Tabita’s fødselsdag snart. - SKINNY PRIVILEGIER - FAT SHAMING (efterfølges af Lasse tekst). Link til thigh gap historie?

_

Jeg føler at alting i mit liv er kommet til mig ret let

Det føler jeg også

Vi var så unge og jeg har aldrig været mere forelsket. Du er den eneste jeg nogensinde har været forelsket i. Nogen gange tror jeg vi skal giftes. Måske vil du ikke giftes? Men jeg vil gifte mig med dig.

Vi var så unge og det her var vores første ord om privilegier uden at have ord for dem. Vi havde bare en følelse af at alting var kommet let til os i livet.

Vokser op på landet i en cirkel af bindingsværkshuse der omkranser og beskytter

Vokser op på præstegården med en far der melder sig ud af folkekirken i arrigskab det var jeg altid stolt over

elskede historien om min far der meldte sig ud af folkekirken fordi præsten ville bestemme at hans datter skulle døbes spæd det kunne min far ikke ha

farvel folkekirke

farvel gud

en beskyttende cirkel af bindingsværk og træer med pærer så store som tyreklunker og hunde der løb frit: fnuggi freja aila illa

det var dér jeg kom fra og det var derfor jeg syntes alting var kommet let til mig i livet

åh

udsigten over himmelbjerget

Engang mødte jeg dig i Himmeriget

fortalte mine venner at jeg syntes du var ulækker og havde fået en københavnsk dialekt

fordi

hver morgen gifter vi os påny

i mine drømme og

jeg kærtegner din mave på Mars

Du var dårlig til at bolle, en søstjerne

lå altid på ryggen med arme og ben ud til siderne og pikken op i luften

en skruetvinge

men jeg var god til at give blowjobs og jeg elskede at give dig dem på dine forældres sofa i stuen i Viby Jylland

så så vi en melankolsk film som gav dig angst og vi slog op

Nogle måneder efter i Paris så jeg den med min nye fyr og han fik angst og bollede med sin ekskæreste og skrev det til mig på sms

morgenen efter

og efterfølgende troede jeg alle blondiner i Paris undtagen mig selv var hende

hun var også dansk

og du var også fransk

og så endte det alligevel med at vi kørte rundt i Californien i lejede biler i mange dage i træk og ved en fejl endte jeg med at bo i din seng i fire år

og det var ikke engang dig jeg ville giftes med!

_

Jeg har altid bidt negle men så stoppede jeg

den sidste halvdel af mit 27. år ender med at blive helt neglebidningsfrit

min mor spurgte engang om jeg hvorfor jeg altid havde bidt negle om jeg var nervøs for noget

Så skulle jeg have været nervøs hele mit liv ånder jeg tilbage irriteret

I virkeligheden havde jeg bare set min søster gøre det

Ja?

Ruller øjne af hende men indeni føler jeg hun hentyder til min far eller til Egon som jeg kalder ham

Egon og mor selvom de begge to er mine biologiske forældre

det har jeg altid haft dårlig samvittighed over

jeg kan huske engang

super tydeligt

Egon sagde dét har jeg ikke hørt dig sige I rigtig lang tid

og jeg sagde hvad

og han sagde far

og jeg havde ikke engang lagt mærke til det selv, den dag i dag betvivler jeg, at jeg rent faktisk sagde det og måske han hørte forkert men Egon har nu altid haft ret god hørelse i modsætning til min mor og søster og jeg

Jeg var altid bange for ham som barn

jeg kan ikke rigtigt forbinde ham med den bløde mand han er nu

men jeg ved ikke om det er ham eller mig der har ændret sig

jeg håber det er mig men jeg frygter det er os begge

Forældre skal altså ikke ændre sig

de skal bare have det fucking perfekt og være forældrene og have selvtillid

det stikker stadig i hjertet når jeg tænker tilbage på den dag for ja hvad skal vi sige 8 år siden hvor du råbte: jeg har ikke nogen selvtillid i det hus her!

Og jeg sagde: så vil jeg foreslå dig at snakke med en psykolog!

og du sagde: det er jo kun når jeg er her!

problemet er egentlig: du bor der stadig

og det gør min mor også

det er egentlig problemet

Og mor ville gerne splitte huset op så hun kunne få underetagen og du kunne få overetagen men det ville du ikke og det var da også en helt håbløs ide

en ide for dem som ikke tør og

det er vel egentlig problemet.

Du sagde til os dine døtre: jeg har på fornemmelsen at I kommer til at hade mig

og intet andet end den sætning har jeg nogensinde hadet dig for

En af mine neglerødder begyndte at bløde for en måneds tid siden og således begyndte jeg den sidste halvdel af mit 28. år med at bide negle.

_

Tar på svartklubb

snaver

snaver noget mere

sover en time

boller en time

easy breezy beautiful doggystyle

henholdsvis ser og hører din nabo blive myrdet

Køber cigaretter, 3 Kex, 2 snickers, 1 stor flaske Ramlösa som du sprutter ud over dig selv imens vi venter på at blive afhørt og jeg griner hjælpeløst malplaceret og overvejer et sekund om politiet dermed mistænker mig for mord

køber frysepizza

ser Vem bor här? Falder i søvn og finder aldrig ud af hvem der bor hvor eller hvem der har myrdet din nabo for den sags skyld

Vågner op, angsten vågner op med mig, men du laver en angstnedsættende fiberhavregrød som er en ø i en sø af tyk hvid mælk og så mødes jeg med tjejerne på Starbucks og græder.

Bagefter går vi i to forskellige kirker i Stockholm og Sephora. Cecilie taler om at hun skider kattelorte og tjejerne fortæller også at en kvinde er blevet voldtaget på tunnelbanan en time efter de selv gik hjem fra svartklubben.

Er pisse træt af mænd der voldtager og dræber og udnytter kvinder og det er lige dér angsten sætter sig hos mig som en betændt knude der hedder Donald Trump eller Rasmus Paludan eller systemsamfundet og det er lige her historien begynder at ændre sig. Du siger at du ikke føler noget for den kvinde vi hørte blive myrdet i går og jeg forstår dig (du er mand) men jeg føler

så

meget

for den kvinde vi hørte blive myrdet i går. Han skar halsen over på hende imens hun råbte på hjælp to meter fra vores nøgne kroppe, adskilt af nogle kilo beton.

Romance is a ticket to paradise

På dagen i dag har jeg intet tilovers for mænd der opfører sig underligt. I kirken er der en mand der går målrettet op til alteret for at bede. Bagefter går han ud så kommer han tilbage ind og kigger på os og jeg siger hurtigt ud! og han går op til alteret og så tilbage mod os og så tilbage mod Jesus og mit hjerte hamrer og når vi haster mod døren nærer jeg et kolossalt had til ham, til mændene. Mændene der skræmmer ved deres tilstedeværelse, ved deres blotte væren, med muskler og skægstubbe og en syge i deres hoveder og med deres ikke-eksisterende selvværd der er så fucking farligt som intet andet. Mænd med forsmåede egoer er det farligste der findes i den her verden og med den erfaring friskt i erindringen går vi på Joe & The Juice og får en Pick me up.

_

Killingen skal dø

Jeg er ikke så gammel på det tidspunkt hvor killingen skal dø

Jeg vil egentlig ikke have killingen der skal dø

den forrige blev delt i flere knoglede killingedele under et Arriva tog der sikkert også var forsinket

splattet ud under passagerer der lo beregnende ved tanken om rejsetidsgaranti og gratis teletaxa fra Ikast til Birk Centerpark

Nej jeg vil jo egentlig ikke døden, men så forklarer Egon mig noget: killingen skal alligevel dø på et tidspunkt, så man kan lige så godt nyde den, så længe den ikke er det (død)

og det har han ret i!

Så jeg får mig den killing der skal dø, og en mere, og sådan fortsætter det indtil hele baghaven der grænser op til togsporet er dækket af hjemmegjorte gravstene med de dertilhørende killingenavne og bårebuketter af orange

morgenfruer og blege mælkebøtter:

og således lærte min far mig at blive en livsnyder!

_

Føler os lidt frie fordi hovederne ikke ligger på hovedpuden og fødderne ikke ligger i fodenden

måske også fordi vi begge to er gået fra vores kærester og vores hormoners højeste ønske er: tilfældig sex med nuttede mennesker og for dit vedkommende en sommer fuld af euforiserende stoffer før du sådan for alvor bliver praktiserende læge

Dit grønne online øje bliver med med at poppe op

i dag læste jeg alle vores gamle samtaler igennem både på Tinder og på Messenger

siger til Cecilie at jeg ikke aner hvorfor og griner men Cecilie svarer at det er helt normalt fordi ham jeg datede i går gik fra mig i går så nu dater jeg ikke nogen i dag

Du bruger Google translate når du skal skrive til mig og det bliver noget sjusk a la: jeg har tjekket i næste uge på lørdag

mærkeligt fordi det er mig der forstår svensk og ikke dig der forstår dansk

Er lige ved at vinke til dig, shit alle ved hvad det betyder

undtagen Cecilie som bare tror det er sådan hej fra en gammel ven

nej, vinket det er sgu en anden variant af sliding into the dm's eller måske et superlike hvis man er Tinder typen, det kan jeg kun anbefale at være, det kan give et flot afkast hvis man er heldig at komme på date med en lækker læge som giver gratis smagsprøver på piller med koffein og to andre ingredienser jeg ikke kan huske, orker ikke at gå tilbage i samtalen og lede efter navnene

eller

jeg er bange for jeg kommer til at vinke til dig

selvom det ikke ville være det værste

_

Mallorca d. 9. Maj

Mændene ruller rundt i hovedet på mig. Jeg mærker efter for at se om der skulle være et forelskelsens sug i maven, ja ja det er der, og så er der vreden

vreden bliver en motor og jeg rider med på den i tempo

og uden at sove tænker på den gang jeg lavede mad til dig og du står ved min side og kigger direkte ned i panden hvor jeg tilbereder rasende tårer som jeg serverer for dig til frokost og senere hen forlader du mig uden et ord. Vil sove til middag men vreden tvinger mine øjne op hver gang jeg lukker dem. Hvorfor er jeg så vred når jeg er så glad, hvorfor er jeg så glad når jeg er så vred.

Har tænkt på hvordan jeg skal klæde mig ud som dig. Stoppe lårene med vat og tage en sort langhåret paryk på og ikke male skæg for det var du for ung til. Det irriterede mig at din yndlingsret fra den kinesiske var kylling med ananas i sursød sovs. Det mindede mig om at du var for ung og at jeg er for beregnende.

Har også tænkt på hvordan jeg skal klæde mig ud som dig. Medium skinny jeans og en grøn denim jakke fra Weekday og et navn jeg ikke kan udtale, du siger, jeg siger det som dine venner i Skåne og du siger at jeg har talenter.

Og skal jeg klæde mig ud som dig? Hvad hvis du nogensinde ser billedet. Overtegne min krop med sortgrønne tuschstreger og fylde t-shirten ud med falske muskler som du har opbygget i ryggen fordi din far plejede at slå dig der. Indimellem miste kontrollen i øjnene og være en anden og slå mig så hårdt jeg kan på låret. Gud hvor du gjorde mig bange og gud hvor du gjorde mig tryg da du holdt om mig på gerningsstedet.

_

Rotten med de sindssygt triste øjne lurer på os under hele turen. Spørger min veninde hvordan man kan være i et forhold med en mand som essentielt vil patte modermælk direkte fra den vordende ko måske endda hver eneste nat, og hun siger at det kan man nok ikke, men det kan jeg måske godt. Hun læser nogle stjerner og siger at jeg er en soul of 6 som også jesus var det, sådan en som kan hjælpe og bede for folk. Så jeg beder til at du kommer ind på skolen og det gør du sgu og så slipper du i virkeligheden for at stoppe med at være vegetar og jeg slipper i virkeligheden for at passe på dig, er jeg skuffet hører jeg nogen spørge, nej jeg er ikke så skuffet tænk hvis man kan ha et helt sundt forhold til en mand og så endda en syg en af slagsen! Gisper højt af glæde og veninden kører næsten galt da du i bilen sender en selfie med de sindssygt triste øjne og skriver du er kommet ind.

Hun siger også at jeg ville ha godt af at komme lidt ud af mit eget røvhul og hjælpe andre. Ved ikke om det også står i stjernerne eller det bare er noget hun siger til mig.

_

Der gik ikke en uge. Der gik en dag. Og du spørger ikke om du må læse mine tekster, du spørger, om du er i dem. Svarer: Oh. Kanske. Lite. Vet inte. Og en nervøs smiley. Rigtig godt svar. Hvordan fanden gør man det her??? Ønsker at ingen jeg kender nogensinde skal se noget af det jeg skriver, specielt ikke min mor og dig kun fremmede mennesker der med god samvittighed kan svømme omkring i mine beskrevne forhold til mænd.

Svarer dig, at jeg ville ønske, du aldrig havde spurgt, og du spørger hvorfor, og jeg siger at min sidste fyr droppede mig fordi jeg havde skrevet nogle tekster før jeg mødte ham men som han troede jeg havde skrevet efter jeg havde mødt ham og han bare troede sådan: “jeg var bare en del af dit kunsteksperiment” og jeg var bare sådan: “lol din fucking nar jeg følte mig tryg i dine arme” og sådan sluttede den ellers ret skønne syv måneder lange relation med en blokering på nogle sociale medier.

I virkeligheden tror jeg, du gerne vil have, jeg skriver om dig. Nej, i virkeligheden vil du gerne have at jeg skriver om dig. Det skriver du til mig på Insta, og du vil også gerne have at jeg skriver om din store pik og “ännu större intellekt”. Hermed gjort, dejligt du ville læse med! Du siger at jeg er nævnt i et af dine digte og på samme tid vil jeg og vil jeg ikke vide af det for jeg gider overhovedet ikke være en dansk nymfemusetype i en af dine digte, men gider sygt godt være en dansk nymfemusetype i din seng, åh herre jesus

_

På turen finder vi tilfældigvis ud af, at vi alle tre har bollet med summen: 21.

Fejrer med fika og en selfie. 3 fina fittor.

_

I flyet stirrer jeg på damens iPad. Billederne i den knivskarpe refleksion giver mig vejrtrækningsbesvær: en opgang indsmurt i blod. En amerikansk tv serie, præcis som den jeg forlod for præcis en uge siden og præcis som den scene jeg var så tæt på at kaste op i da vi med hjertet i halsen fulgte blodsporet ned ad din trappe med øjne så store som tekopper eller møllehjul.

Efterfølgende var de eneste spor af en kvinde der engang havde levet de hvide stænk på trappen der blev tilbage efter rengøringsholdets tur med bleach og gulvskrubbe. Tænk, de hvide små prikker på stentrappen overlever dig men dit hjerte og din hals gør det ikke. De er mit minde af dig. Jeg har aldrig mødt dig, men dit minde lever videre i hvide prikker afbleget med de skrappeste blegemidler på markedet i en opgang over en græsk restaurant der hedder Korfu på en stentrappe i Stockholm.

Udenfor på gaden vender du min torso fysisk med dine hænder og siger med heltemod i stemmen som kun unge mænd kan det: vänd dig inte. De er ved at putte den døde kvindes hvide nu røde klæder i sorte plastiksække. Du tror nok jeg ikke kan tåle at se blod. Det kan jeg godt. Men jeg kan ikke tåle kvindemord.

Manden i sædet skråt overfor mig på 1. klasse i flyet beder nu stewardessen om sin anden Bloody Mary.

_

Kigger på datoen på min telefon og beder til Gud om at det ikke er mors dag. Orker ikke skrive en sød besked til min mor og vide hvor skuffet hun er over mig mens min søster der tjener penge sender hende en kæmpestor buket roser der dufter fucking henrivende.

Men det er heldigvis først i morgen jeg skal skuffe mor.

Eller vent, nu kommer jeg i tvivl om det i virkeligheden er mere skammen overfor min søster om ikke at være en lige pil en søster der går i flagrende blomsterkjoler fra Asos og bruger Rio de Janeiro filter på Instagram og dét føler jeg en enorm skam over

Min mor sagde trods engang til mig, at hun synes jeg har en smuk sjæl, så i virkeligheden tror jeg et digitalt hjerte sendt på messenger er lige så henrivende som de fucking henrivende roser.

Min søster er jo lavet af stål

og jeg

jeg er lavet af blandingen:

stål

bomuld

og orkidéblomster

Drømmen om evig skønhed

og fucking grøn fluesvamp!!!

_

Jeg kunne måske skrive om hvordan det er at nyde at blive vurderet fordi det efterhånden er et grundvilkår, og det tilfredsstiller mig nogle dage og gør mig vred nogle andre

Som når jeg kommer hjem til dig og skælder dig ud og græder i frustration fordi du synes mine hofter er for store

og min røv

i virkeligheden har du aldrig sagt at mine hofter er for store

og min røv

men du skal fandme ikke sige mine hofter er for store og min røv

typisk dig tænker jeg, om noget du aldrig har tænkt

_

Hører Post Malone og skriver om døde killinger på Mallorca

Du er en killing

og jeg er insekternes yndling

(og helvede er en teenage pige)

_

The road to hell is paved with good intentions

Vi er lige ved at dø da vi kigger på gedekid og en lastbil kører mod os i den bane vi ikke burde ligge i, men her ligger vi fordi en babyged kom ned fra bjerget og bjergtog os. Bagefter er vi ved at dø igen halvtreds gange fordi midaldrende mænd på cykelbjergbestigning midtlivskriser den sindssygt langsomt ned ad bjergsidens snoede veje. Der er gedekid og mænd med slappe bryster i spandex løs på vejene tag jer i agt!!!

Efterfølgende sidder vi og snakker i din klinkegulvsbelagte kolde stue efter at have spist den sygeste blåskimmelost der nogensinde er løbet gennem svælget på en person og så siger du noget med selvfølgelighed der totalt er nyheder for mig:

Fremtiden findes jo ikke

den er bare ord

_______

Tilføjelser mandag:

Jeg ville ikke date mig. Stakkels stakkels mænd der dater mig.

Tilføjelser tirsdag:

I går tog jeg portrætterne. Var på shopping. Et bandana, briller, en sports t-shirt. Du var den eneste jeg ikke kunne få mig selv til at udføre. Du slipper, for denne her gang.

[theroyalcorrespondent]

HRH Princess Isabella of Denmark Has Been Confirmed at Fredensborg Slotskirke.

HRH Princess Isabella of Denmark Has Been Confirmed at Fredensborg Slotskirke.

On the afternoon of Saturday, April 30, 2022, Her Royal Highness Princess Isabella of Denmark was confirmed into the Folkekirken (Evangelical-Lutheran Church in Denmark) at Fredensborg Slotskirke in Fredensborg. The ceremony was presided over by the Royal Chaplain-in-Ordinary, Bishop Henrik Wigh-Poulsen. Dozens of guests attended today’s confirmation including several of Princess Isabella’s…

[fatherlanddenmark]

Danmarksindsamling

Every year since 2007 the Danish national TV station DR puts together a show in connection with 12 humanitarian organizations from both inside and outside the country to make a national fundraising. The list goes with the international sponsors being Red Cross, Medecins Sans Frontiers, Care, Save the Children, SOS Children’s Villages and UNICEF, and the ones within Denmark is Børnefonden (The Children’s Fund), Dansk Flygtningehjælp (Danish Help for Refugees), Folkekirkens Nødhjælp (Emergency Aid from the Public Church), Mellemfolkeligt Samvirke (Cooperation Between People) and IBIS.

The intention of this show is to raise money to various projects these organizations are doing in developing countries. It always has a main theme for each project. In the first fundraising, 7 of the 12 current organizations worked together to prevent HIV/AIDS. The result of this first show ended with over 8 million USD. The second show in 2008 had all current 12 organisations and managed to get over 9,7 million USD in a fight again infant and child mortality. From then on, every year the show has managed to surpass their former goal, with just above 13 millions in 2014 under the theme ‘When Mom’s Missing’ - which concerns everything from aiding orphaned children in need to preventing death in child labour. Considering the fact that Denmark has a population of merely 5,6 million people, it counts for over two dollars per person. 

The show in itself collects money all through the year through. Celebrities, artists and common folk put their things on auction to give all the profit to the fundraise. School children all the way down to 2nd grade are known to go together and do things for money, like gathering trash in the forest, mowing lawns or selling baked goods. The big companies also contribute, sometimes with over a million DKK - equivalent to 150.000 USD. It’s a big deal for many people, and there has been stories of children of 5 emptying their piggy banks to give their whole less that 10 USD to charity.