#Kort fiktion | Explore Tumblr Posts and Blogs

danielmouradjensen · 3 years

Text

Analyse af Azazeel

Problemformulering

Da jeg første gang læste om denne ganske særlige historiske roman, Azazeel (عَـزَازيــل), var i en artikel fra tidsskriftet, Passage 62. Men dette var mere om forundringen over at forfatteren havde vundet, Den Internationale Pris for Arabisk Fiktion[1], i 2009. Samt hvorfor den blev betegnet som kontroversiel i de litterære kredse i Mellemøsten.

Derfor gik jeg rundt – der hjemme, på arbejdet og på CNI - i et stykke tid og funderede over hvad det helt præcist var, jeg ville med denne opgave. Hvorfor egentlig bruge tid på en bog, som er blevet beskyldt for at ligge op af samme genre som Dan Browns spændingsroman, Da Vinci Mysteriet? Hvad er unikt med denne roman, og hvad kan læserne få ud af denne (er det bare ren underholdning)?

Jeg besluttede, at jeg ville fokusere på udviklingen i handlingen, og hvordan fiktion og historiske fakta blandes sammen.

Så derfor er jeg kommet frem til følgende spørgsmål:

”Hvordan udvikles hovedpersonen, persongalleriet, geografien, stemningen og plottet i Azazeel?

Der gøres brug af relevant litteratur for at kunne besvare den ovennævnte formulering tilfredsstillende. Yderligere har jeg valgt at benytte en simpel model til at se på udviklingen af de nævnte faktorer. Modellen hedder "Udviklingsmodellen" og går kort fortalt ud på f.eks. at se hvordan hovedpersonen modnes eller det modsatte fra start til slut. Denne analysemodel (se bilag) vil dog bare ligge i baggrunden af selve analysen, og vil ikke blive benyttet slavisk.

Men inden jeg så småt begynder at foretage en analyse af Azazeel, vil jeg ganske kort skrive lidt om genren og forfatterens baggrund, da dette ikke er uden væsentlig betydning.

Genren

Den historiske roman er ikke noget nyt i arabisk litteratur, f.eks. benyttede Jirji Zaydan (1861-1914) denne genre til at oplyse, og ikke mindst at underholde, om den arabiske historie og litterære verden[2]. Men hvad kendetegner egentlig denne litterære genre? Helt basalt set er det en blanding af historiske begivenheder og/eller personer samt fiktion. Hos The Historical Novel Society er der tale om en historisk roman, hvis begivenhederne har fundet sted mindst 50 år før forfatteren har gået i gang med at skrive romanen. Samt at forfatteren ikke har været tilstedeværende under begivenhederne, og derved være nødsaget til at foretage research[3]. Disse krav er gældende for Azazeel.

Forfatteren

Dr. Youssef Zeidan er af egyptisk oprindelse, og har gennem en lang række af år skrevet over 50 bøger og et væld af artikler (hvor af størstedelen er om sufisme). Desuden arbejder han fortsat med at fortage er katalogisering af over 18.000 forskellige manuskripter, som i øjeblikket befinder sig på lang række manuskript-biblioteker rundt omkring i Egypten[4]. At arbejde og systematisere ældre manuskripter, må siges at være en vigtig del af hans hverdag. I hans roman, Azazeel, er det også vigtigt at gøre opmærksom på, at han flere gange redegør for de fremmedord (som syrisk og græsk), der benyttes for at gøre fortællingen mere autentisk. Så en vis forståelse for andre tidligere historiske sprog i regionen, må kunne antages at være til stede.

En begyndelse vælges

Aleppo - حلب

Læseren starter et så utraditionelt sted som en arkæologisk udgravning[5], hvor man af forfatteren bliver gjort opmærksom på, at de gamle ruiner udgør et areal på 3 kilometer (nordvest fra den antikke by Aleppo). Ligeledes bliver læseren præsenteret for nogle yderst sjældne bind af pergamenter, fundet i en trækiste, skrevet på syrisk af den kristne munk Hypa. På dette tidspunkt er året 1997.

Jerusalem - أورشليم

Året er nu 431 e.Kr., og læseren føres til en anden historisk og religiøs vigtig by.

Det er munken Hypa, som læseren, igennem det ene flashback efter det andet, følger på godt og ondt gennem en turbulent periode i religionens og fanatismens tegn. Og som på opfordring af djævlen (nok mere en personificering[6] af hans samvittighed), sidder på sit kammer, og nedskriver sine erindringer fra sin barndom og op til dette tidspunkt. I forbindelse med om det er djævlen eller en ond dæmon, som Azazeel kan oversættes til, har jeg valgt at det er selve djævlen der piner munken. Grunden til dette er at navnet Azazeel nævnes i historien om Adam og Eva, som den der lokker Adam til at spise af visdommens træ[7].

Det er en pilgrimsrejse, der fører hovedpersonen til Jerusalem, og det er i denne by at han begynder at danne et venskab til den ærværdige biskop, Nestorius. Den meget ældre Nestorius er særlig interesseret i Hypa, fordi han er anderledes, intelligent og nysgerrig af natur. Læseren befinder sig nemlig i en tid, hvor adskillige menneskers tanker er blevet udråbt som kætterske, fordi de er i modstrid med andres overbevisning og verdensbillede. Hypa har en skat, en ganske særlig samling af manuskripter, som han gemmer under sin seng. Et af disse manuskripter er en mere end hundrede år gammel kopi af den græske (egyptiske) filosof, Plotinus. En anden er værket, Thalia, skrevet af teologen, Arius. Og Thomas evangeliet er ligeledes en del af munkens værdifulde skat. Dette er ikke fiktive værker, men et vidnesbyrd af interessante og provokerende (for nogle) filosofiske og religiøse tanker[8]. Youssef Zeidan har som det blev nævnt i afsnittet om forfatteren, beskæftiget sig en del med sufisme, som også gennem historien har været anset som provokende og blasfemiske. At give denne teologiske nysgerrighed hos Hypa, er med til at gøre ham mere spændende at følge, da hans personlighed får en mere nuanceret dybde.

Det er også gennem samtaler mellem at Nestorius og Hypa, at læseren begynder at lære mere om hvem denne munk egentlig er. Man får det ikke hele foræret, og må væbne sig med tålmodighed. Indtil videre vil læseren erfare at Hypa er mere end blot en munk, for han har nemlig studeret filosofi, logik (har en forkærlighed for Pythagoras) og medicin. Og behersker aramæisk, koptisk, arabisk og græsk, men hvor det førstnævnte sprog er det foretrukne, da det blev talt af Jesus. Youssef Zeidan inddrager igen elementer fra den virkelige historie (4 betydelige sprog i regionen), og illustrerer et vigtigt træk i historiske romaner[9]. En dag lægger Nestorius mærke til tårer i Hypa’s øjne, da denne fortæller om den egyptiske Gud, Khnum (der stod bag skabelsen af Nilen, og derfor også for skabelsen af mennesket).

Aswan – أسوان og Elephfantine - جزيرة الفنتين‎

Hypa fortæller Nestorius – og dermed læseren der følger med som en flue på væggen - at han kommer fra en lille landsby syd fra byen, Aswan. Og at hans far der var fisker en dag tog ham med til øen Elephfantine (syd for Aswan), for at aflevere fisk til templet, som var placeret tæt på vandet og klippefremspring, for Khnum[10]. Og hvor præsterne levede en isoleret tilstedeværelse, da deres religion måtte vige for kristendommens fremmarch. Hypa var på dette tidspunkt blot 9 år. Men bag disse klipper gemte der sig en gruppe kristne, som åbenbart ikke var glade for at faderen omgik disse vantro mennesker. Bag deres klæder bar de knive, som blev brugt på blodig vis. Dette må siges at være et afgørende øjeblik i drengens fortsatte opvækst og personlige udvikling. Men er kristendommen ikke et afgørende element i hovedpersonens liv? Hvordan kan man tilgive andre for sådan en gerning? Hypa kan da heller ikke se meningen i at bede, da Nestorius spørg om dette, for det vil jo ikke bringe hans far tilbage. Altså er hovedpersonen, et menneske som ikke er fuldstændig blind i sin tro, fordi han har set ting i sit liv som kræver svar. Han oplever personer, og begivenheder han ikke forstår det guddommelige i.

At slå et andet menneske ihjel i Guds navn er ikke noget nyt i den moderne arabiske litteratur, og ville kunne findes inden for alle religioner. Zeidan benytter dog i denne sammenhæng en gruppe kristne fanatikere til at illustrere dette.

Alexandria - إسكندرية

Hvorfor rejser Hypa til denne by? Dette gør han af den ganske simple grund, at det er i denne antikke hovedstad at et menneske kan få opfyldt alt hvad hjertet begærer. For Hypa er det af religiøse grunde, men samtidig også et ønske om at kunne studere medicin.

I sin beskrivelse af sine utallige indtryk igennem de mange landskaber, som fører hovedpersonen til Alexandria, møder han både kristne og hedninge på sin vej. Alexandria er en formidabel by med sine utrolige mange gader, huse og folkeslag. Og hvor kristendommen blomstrer, og truer de hedenske religioner (såsom tilbedelsen af de græske eller egyptiske Guder og Gudinder).

Det er i denne by at Hypa møder den attraktive og yndefulde, men også mystiske, græske kvinde, Octavia. De to personer mødes ved havet, efter at Hypa nær var ved at drukne.

Youssef Zeidan benytter sig af poesi, som så mange andre moderne arabiske forfattere, hvilket f.eks. kommer til udtryk i en scene fra det første møde mellem Hypa og Octavia. De befinder sig i en klippehule, hvor Octavia begynder at tage mad frem for at ligge dem på dugen. Og Hypa udtrykker følgende:

"بيض مسلوق, أرغفة الدقيق الأبيض, الجبن الأبيض, جبن آخر أشد بياضا, ماء أو نبيذ في قنينة خزفية بيضاء .. كل شئ على المنديل الأبيض الكبير, كان أبيض. ثوبها الشفيف أيضا, كان أبيض. نهدها المطل, أبيض. بشرتها, كلها, بيضاء .. و كانت دهشتي بيضاء."[11]

"Kogte (hvide) æg, hvidt hvedebrød, hvid ost, en anden mere hvid ost, vand eller vin i en hvid lertøjsflaske… Al ting på det store dug var hvidt. Også hendes gennemsigtige tøj var hvidt. Hendes bryst var hvidt, og således også hendes hud, alt ved hende var hvidt… og min forbløffelse var hvid (oprigtig)."[12]

Hun er den første kvinde han, i en alder af 23 – 24 år[13], har haft et forhold til. Hun er selv 5 år ældre end ham. Og det interessante i dette forhold er at han, en kristen munk, er sammen med en hedensk kvinde. Faktisk er det sådan, at jo mere man læser, jo mere finder læseren ud af at de to er hinandens modsætninger. Hun er en ældre enke og tjenestepige (hun er i tjeneste hos et menneske, hvor Hypa tjener Gud), men bor sammen med en sardinsk handelsmand. Som næsten aldrig er hjemme, men som interessant nok har samme lidenskab som Hypa, bøger og viden. Hun dyrker Guden, Poseidon, ærefrygtigt og som hun mener, har ført Hypa til hende. Hun er lys i huden, og han er mørk.

Han udvikler altså et forhold til denne kvinde, selvom han godt ved det ikke er helt acceptabelt, og har derfor sine tvivl og betænkeligheder. Men det er et forhold som udvikler sig til et erotisk eventyr, hvor Hypa derfor fremstilles som en hver anden mand med seksuelle lyster og svagheder, og ikke en "kristen helgen" eller den fejlfrie superhelt. I flere dage opholder han sig i handelsmandens luksus villa, hvor Hypa skiftevis tilfredsstiller sine kødelige lyster samt hans begær efter viden i husets bibliotek. I sin beskrivelse af Octavia, bruges endnu en gang metaforer til at give læseren et indblik i Hypa’s fascination for denne kvinde:

[14]"تحتي و فوقي, مثل قطة برية تفترس و تفترس... تمور كانت"’

"Hun var under mig, hun var over mig som en vildkat der sønderflængede og fortærede (sit bytte)"[15]. Denne kvinde, føler jeg, tiltrækker Hypa fordi hun er hans første kvinde han er sammen med og fordi hun introducerer noget nyt i hans liv, som han ikke kan få gennem sin tro eller sine elskede bøger. Men Hypa nærer ikke dybere romantiske følelser for Octavia, at der er tale om den eneste ene.

Men lykken varer ikke evigt. En dag fortæller den gode, men også naive, Octavia hvordan hendes kærlige ægtemand blev slået ihjel af fanatiske kristne munke. Og det er i denne sammenhæng at Hypa afslører for Octavia at han selv er en kristen munk[16]. Dette fører til at Octavia går fra at være besat af Hypa til at smide ham ud på gaden i afsky. Han vender derfor tilbage til hvor hele det erotiske eventyr begyndte, nemlig grotten ved havet, for at trække sig tilbage til ensomheden og fortvivlelsen. Og hvor han endnu en gang pines af sin egen fantasi ved at høre stemmer.

Men grunden til at Hypa kom Alexandria var ønsket om at blive læge, at lære mere end han vidste i forvejen. I de dage han befinder sig i villaen sammen med Octavia, præsenteres læseren igen for en virkelig historisk person, filosoffen Hypatia[17]. En kvindeskikkelse der kommer til at blive endnu en betydningsfuld person i munkens liv, der vil ændre op og ned på hans verden. Octavia har da også kun positive ting at sige om denne elskede hedenske matematiker og filosof.

Hypa ender med at tage sig sammen, og beslutter sig for at studere hos Hypatia, en kvinde han finder yderst attraktiv, men i modsætning til Octavia, er det ligeså meget hendes intelligens som hendes udseende der er tiltalende. For der er ikke i tvivl om hvilken person hun er, om man læser det i denne roman eller historiske beretninger. Her har vi at gøre med en kvinde der befinder sig i en mandsdominerende verden (ikke bare det at undervise men også den rolle som kvinden spillede i Alexandria), men som alligevel formår at opnå stor respekt hos sine studerende, hedninge såvel som kristne. Kender man ikke historien om Hypatia, er det gennem Hypa der som øjenvidne beretter hvad fanatismens grimme ansigt kan gøre. For Hypa har jo valgt (tvunget af djævlen) at nedskrive om alt hvad han har oplevet og de personer han har mødt. Og en anden betydningsfuld skikkelse som dukker flere gange op i munkens liv, dog ikke kun fysisk, er patriarken Kyrillos af Alexandria. En person som Hypa, der ser patriarken for første gang på pladsen til den store kirke (som Hypa har valgt at opholde sig i), beskriver som den komplette modsætning til Jesus[18]. Som f.eks. at Jesus bar en krone af torne men at Kyrillos derimod bar en krone af guld. At patriarken bærer overdådige klæder hvilken Jesus ikke gjorde, inden han blev korsfæstet. Og det er samme person som "fortryller" eller ved brug af storartet retorik får en kristen mob, som Hypa bliver en del af (en flue på væggen), til at fange og myrde Hypatia (d. 415). Hypa’s beskrivelse af hvordan hun bliver mishandlet og senere brændt levende, passer i overensstemmelse med hvad der virkelig hændte i Alexandria i året 415.

Men hvad gør Hypa, der jo var dybt betaget af denne kvinde? Han gør ingenting. Ligesom han ikke gjorde noget da hans far blev slået ihjel af kristne fanatikere, og som han stadig bebrejder sig selv på trods af sin alder på det tidspunkt. Men ikke nok med det, så ender det også med at Octavia bliver slået ihjel, da hun prøver at redde Hypatia. Det er på grund af denne passivitet og dårlig samvittighed (Hypatia tigger ham faktisk om hjælp), at Hypa forlader Alexandria[19].

Efter hvad der hændte i Alexandria – en by der trods sin skønhed er fyld af religiøs fanatisme og korruption – er der sket noget i munken. Og det er på dette tidspunkt i romanen at læseren får at vide hvor, det ikke-egyptiske navn, Hypa stammer fra. Hovedpersonen vælger at tage de fire første bogstaver fra navnet Hypatia[20]. Han er blevet genfødt, han er ikke længere den samme unge mand som han var inden opholdet i Alexandria. En ny identitet skabes med et nyt emotionelt og symbolsk navn. Men ligeså vigtigt opstår der nye og tankevækkende teologiske spørgsmål i munkens indre. Men selv efter 10 år kan munken høre hendes pinefulde skrig, som symbolske tegn på at alt ikke er som det burde være.

Inden han beslutter sig for at rejse til Jerusalem, rejser Hypa gennem flere mindre egyptiske byer hvor hans færdigheder som læge kommer ham til gode. Og det er i selskab med en karavane af beduiner at munken ankommer til Palæstina, for at opsøge og få større kendskab til oprindelsen af hans religion.

Tilbage til Jerusalem og Nestorius

Afsnittet, Alexandria, er et flashback i Hypa’s erindringer og læseren befinder sig derfor atter i Jerusalem, nærmere bestemt Genopstandelseskirken. Og det er til Nestorius at Hypa fortæller om hvordan Hypatia blev slæbt gennem Alexandrias gader for derefter at blive brændt. Dette gør han fordi han ved at han kan stole på Nestorius, og ved hvor langt han kan gå, ligesom da han viste ham sine bøger. Til dette svarer Nestorius b. la at de kristne munke der havde begået ugerningen (også andre lignende), gør noget som strider imod det essentielle i alle religioner, og derfor ikke er hvad de udgiver sig for at være.

Forholdet mellem Hypa og Nestorius bygger ikke blot på stimulerende samtaler om teologi, videnskab og logik, men ligeså meget på gensidig respekt og kærlighed. Og Hypa, der godt er klar over Nestorius’s position som biskop, holder sig heller ikke tilbage med drillerier, såsom når han siger: "Min herre, jeg siger til dig at jeg ønsker at leve i fred og så foreslår du ægteskab!"[21]

Men Nestorius er nødsaget til at drage til en anden af kristendommens hellige byer, Antioch, hvilket Hypa ikke er meget for da han bliver spurgt om han vil ledsage Nestorius. Til gengæld accepterer Hypa tilbuddet om at bosætte sig i Aleppo, som jo også er den by hvori pergamenterne med hans erindringer blev fundet.

Aleppo - hvorfor kan vi ikke bare tilbede Gud

Da Hypa første gang ankommer til denne fantastiske by, i det nordlige Syrien, er det første han bemærker at der ikke er en mur omring byen, hvilket han finder besynderligt da det jo er farlige tider han befinder sig i. Og at dens indbyggere består af arabere, assyrere og grækere[22]. Men den endelig destination for Hypa er klosteret der ligger mindre end en halvdags rejse fra byen.

Hypa befinder sig nu i et andet land, en anden kultur, hvilket f.eks. kommer til udtryk i hans forundring over hvordan de i Aleppo begraver deres døde. En skik der er anderledes end i hans eget hjemland, Egypten. De døde sænkes ned i jorden, og på kistens låg tegnes der et kors. Det interessante med denne observation er at det sætter tanker i gang hos Hypa. Som f.eks. hvor kommer ormene fra? Eksisterer de på grund af de døde, eller var de der før. Og det siges at martyrer og helgener ikke bliver spist af ormene, men hvordan ved ormene hvilke kroppe de må fortære eller ikke fortære? Hypa går endda videre til at stille sig selv spørgsmål omkring eksistensen af de hedenske Guder og Gudinder. Nu hvor kristendommen er kommet til Østen, hvor er disse ældgamle Guder som har været tilbedt i tusindvis af år. Svaret, som han giver sig selv, er at de lever i de troende, men uddør når troen ikke er der længere eller at de troende ikke lever længere. Som det skete da den egyptiske Gud, Khnum, holdt op med at eksistere.

Hypa føler ikke at han er stærk i troen som apostlen Peter var over for Jesus, og beskriver sin tro forurenet med dyb tvivl. Hvilket igen skal ses i lyset af, at han stadig ikke kan glemme Hypatia fordi samvittigheden stadig er for tung. Han fornægtede Hypatia, ligesom Jesus blev fornægtet af Peter. Og ikke nok med at han fornægtede Hypatia, så fornægtede han også at have tilbragt tre dage med Octavia over for sig selv og Gud.

Klosteret, hvor det meste af romanens anden del udspiller sig, er bygget på resterne af et hedensk tempel og ligger på toppen af en høj bakke, bevogtet af romerske soldater. Tæt på klosteret ligger der en gæstehytte, hvor en ganske særlig person med sin tante ender med at opholde sig i, men som vil blive diskuteret senere. Og i klosterets gård befinder der sig en mystisk bygning (døbt "Fæstningen" blandt beboerne) med kun en enkel indgang. Bygningen skulle ifølge adskillige rygter blive brugt til opbevaring, af de nagler som blev brugt til at korsfægte Jesus[23]. En mystisk bygning som har Hypa’s store interesse og væmmelse, men som han aldrig får set indefra. Altså noget (psykisk) forstyrrende i hans behagelige tilstedeværelse i klosteret. Klosterets overhoved afviser under en samtale med Hypa rygterne omkring "Fæstningen"[24], og det at Hypa skulle have hørt stemmer indefra selve bygningen. Forklaringen måtte være at de stemmer Hypa havde hørt måtte komme fra ham selv og ikke bygningen. Hypa måtte have kommet til den konklusion at der var stemmer på grund af lyde skabt fra insekter og rotter. Men hvem har egentlig ret? For læseren ved jo allerede godt at Hypa en gang før har hørt stemmer, nemlig i grotten i Alexandria. Og så er der jo også det faktum at den kære munk flere gang i romanen har diskussioner med djævlen. En dominerende figur som guider Hypa på rette vej, når han kommer ud på sidespor i nedskrivningen af sine erindringer. Det bliver da heller ikke sidste gang at klosterets overhoved kommer med en alternativ forklaring på de hændelser Hypa oplever.

En af grundene til at Hypa befinder sig godt i klosteret, er at han får mulighed får at passe klosterets bibliotek. Men endnu vigtigere er muligheden for at studere de mange bøger og pergamenter, han får i sin besiddelse. Hypa er mere interesseret i at studere og suge viden til sig end at være social med de andre munke. Nestorius’s læremester, Theodore, sender en dag en masse bøger af både hedensk og kristen indhold til klosteret i Aleppo. En mand Hypa lærte at kende under sit ophold i Jerusalem. Theodore er ligesom mange af romanens centrale personer, nogen der aktivt eller passivt har spillet en væsentlig rolle i den ortodokse kirkes historie.

Som med Nestorius har klosterets overhoved stor respekt overfor over for Hypa, hvilket uden tvivl skyldes denne munks store passion for lægevidenskab, filosofi og teologi. Også digtning og sang er en del af Hypa’s kunnen. Men også fordi han er en god ven af Nestorius, der er særdeles velkendt i de religiøse kredse, og som kommer på besøg til klosteret i endnu et forsøg på at få Hypa til Aleppo.

Det er en vigtig pointe endnu en gang at gøre opmærksom på at Nestor, Theodore og klosterets overhoved faktisk er fascineret, frem for afvisende, af hedenske videnskabsmænd, filosoffer og retorikere. Som f.eks. kommer til udtryk hos klosterets overhoved, da han efter at have hørt Hypa recitere nogle af sine egne digte, fortælle at han holder meget af Marcus Tullius Cicero (berømt romersk jurist og retoriker). Og at han endda har en længere del af dennes legendariske tale. Men hvor Hypa ivrigt påpeger at denne mand var hedning og ikke kristen. Men til dette svarer klosterets overhoved at det gælder om at få styr på sine følelser, da der foregår en følelsesmæssig kamp i den troendes indre[25] (min analyse af hvad der egentlig bliver sagt til Hypa). Der er en permanent indre uro, der som en storm tager til men efterfølgende falder til ro. Og det er sådan nogle situationer i Azazeel der ydereligere styrker skurke-rollen spillet af Kyrillos. Ærkebiskoppen i Alexandria fremstilles som firkantet og alt andet end tolerant. De tanker og ideer som ikke udspringer fra den kristne ideologi (vel og mærke hans udgave af kristendommen), kan ifølge ham ikke betegnes som moralsk acceptabelt.

Året er 428 og læseren gøres opmærksom på at Nestorius flytter til Konstantinopel (i dag Istanbul), for officielt at være med til at gøre byen til den kristne tros hovedstad. Det er det samme år han blev udråbt til ærkebiskop af Konstantinopel.

Inden jeg vil præsentere Hypa’s helt store kærlighed som han finder i den unge Marta, er der yderligere to vigtige personer der er relevante at nævne. Shamās der på arabisk betyder diakon, hvilket han også er, bliver Hypa’s elev, assistent og ven. Hypa får til opgave at hjælpe denne 15årige diakon med at få en større forståelse for medicin og biblioteksarbejde. En anden er munken der bliver kaldt Farisæeren (på grund af sin ortodokse tankegang og livsstil) af de andre beboere, som ender med at blive en af Hypa’s få venner. Som med mange af romanens andre personer gøres læseren også opmærksom på dennes sprogfærdigheder, som en vigtig del af identitetsskabelsen. F.eks. fortæller han til Hypa en dag, at han behersker både nord og sydarabisk, som han havde lært fordi hans far var handelsmand[26].

Men det interessante i dette venskab er dog Farisæerens åbenlyse foragt for kvinder. Dette kommer til udtryk under en samtale med Hypa:

"انظر الى هذا الدير, و الى كل الأديرة و الكنائس. لماذا يسودها السلام؟ ... لأنها خالية من النساء, و ما يسببنه من ويلات و خيانات.[27]"

"Se på dette kloster og alle andre klostre og kirker. Hvorfor hersker der fred? Fordi der er tomt for kvinder og de forårsager derfor ikke pisk (straf) og forræderi"[28]. Han bruger også eksemplet med Adam og Eva, hvor Eva denne gang nævnes fordi hun repræsenterer det forræderiske modstykke til manden. Grunden til at jeg ønskede at bringe disse eksempler og andre frem, er at redegøre for hvorfor Youssef Zeidan har givet til kende[29] at romanen er et angreb på fanatisme, overfortolkning af religiøse tekster, blandt mange islamister.

Omkring året 430 bringes læseren til kernen i romanen, da Hypa er nødsaget til at drage til Nestorius, som befinder sig i Antioch, for at hjælpe med at oversætte nogle særlige breve fra Kyrillos. I disse breve anklager han Nestorius for kætteri, da hans antagelser om den hellige moder, Jomfru Maria, strider imod hans egne og andres religiøse overbevisninger. Er man som læser ikke klar over hvad Nestorianisme er, er det gennem Hypa at dette begreb bliver gjort klart. Nestorius og hans tilhængere var overbevidste om at Jomfru Maria ikke fødte en Gud men et menneske. At det var vigtigt at skelne mellem det guddommelige og det menneskelige i Jesus. Hypa får senere hen til opgave at forsvare Nestorius overfor Kyrillos i Alexandria, hvilket Hypa ikke er meget for. Men ender aldrig med at få det gjort, da klosterets overhoved ikke ser nogen grund for det, hvilket er Hypa’s begrundelse. Og ifølge historiske kilder bliver Nestorius udråbt til kætter i året 431[30]. Hypa svigter derfor en mand der ikke bare er en god ven men også en faderfigur. Og det er som om historien gentager sig igen, men hvor Hypa denne gang er en voksen mand.

I et særligt afsnit i romanen gøres læseren yderligere opmærksom på Hypa’s psykiske tilstand, da han under sin hjemrejse til klosteret i Aleppo møder en ganske særlig ung mand. Nærmere bestemt er det i udkanten af en lille landsby ved navn Sarmada. Den unge hyrde er behjælpelig overfor den trætte Hypa, men har også noget ubehageligt at bekende overfor Hypa. Han bekender bland andet at han har haft kønslig omgang med sin mor og søster flere gange. Hypa ender med at stikke af fra denne unge mand som han, og hans æsel, kan fornemme nok i virkeligheden ikke er et menneske. Men som ifølge ham måtte være djævlen selv der havde materialiseret sig selv til dette foruroligende menneske. Men da Hypa bekender dette til klosterets overhoved, er den mere logiske forklaring at det nok var en ung mand der ønskede at lave grin med Hypa. Om det virkelig var djævlen (i hans opfattelse) eller en rigtig person, er op til læseren selv at vurdere.

I Alexandria mødte Hypa, som nævnt, to forskellige kvinder, Octavia som vakte den seksuelle nysgerrighed og lyst hos ham. Og Hypatia der vakte en anden form for lyst, at opnå ny og mere viden om filosofi og matematik. Under Hypa’s lange ophold i klosteret, fortæller han om en ganske særlig ung kvinde, hvis navn var Marta og som på aramæisk betyder "frøken". Et navn hvor der, desværre, hører en barsk historie til.

Marta og hendes tante flytter til klosteret hvor de bosætter sig i en mindre hytte uden for murene. Den 20årige Marta kommer tættere og tættere ind på livet af Hypa fordi han ud over sit biblioteksarbejde bliver gjort til sanglærer (kristne salmer) for en gruppe børn og unge. Og det viser sig at Marta har en engels røst, men ikke en engels uskyldighed. Hun udvikler følelser for sin lærer, selvom Hypa er en af Guds tjenere og 20 år ældre end hende. Det samme er gældende for Hypa, der har svært ved at holde sine følelser under kontrol. Hypa er overbevist om at dette er kærlighed og ikke kødelig lyst som det var med Octavia. Dette forhold mellem en mand og kvinde, er igen ment som et eksempel på det naturlige, eller biologiske, der gør os til mennesker. Hun er i hans øjne en yderst attraktiv kvinde, og en kvinde som kan få hvem som helst men som alligevel vælger ham. Men selvom han har stærke følelser for denne betydelige yngre kvinde, udtrykker han f.eks. med disse ord:

"كنت أقول في نفسي, ان جمالها ظالم لمن يعرفه, ظالم لأنه أعمق من أن يحتمل و أبعد عن أن ينال.[31]"

"Jeg sagde til mig selv at hendes skønhed er uretfærdig, for den som har kendskab til den. Uretfærdig fordi den er dybere end man kan holde ud, og for fjern til at kunne opnå den"[32]. På dette tidspunkt er han ikke helt klar over hendes oprigtige følelser for ham, og så er der jo også hans egen rolle som munk.

Som nævnt tidligere er der en tilhørende historie til hendes navngivning som er interessant, i det at det er et kontroversielt område som behandles. Men ikke desto mindre noget som har eksisteret længe i en lang række af traditioner i Mellemøsten[33]. Marta fortæller til Hypa at hun som 9årig blev gift med en ældre mand som var 41 år ældre end hende. Og at det var ham som havde taget hendes mødom. Men Marta formår at flygte fra den tyranniserende og voldelig ægtemand til Aleppo hvor hendes tante boede. Og det var samtidig i den by hun begyndte at lære at synge.

Det spæde forhold mellem Marta og Hypa udvikler sig til et trekantsdrama, da Hypa hører rygter[34] at lederen for en karavane, som Hypa havde kureret mod forgiftning ønsker at gifte sig med Marta. Hypa’s reaktion er en indre brand i ham som ikke kan slukkes, hvilket kan tolkes som munkens tiltagende jalousi eller muligvis en dyb skuffelse for ikke at have reageret hurtigere. Men senere i dramaet afkræfter Marta rygterne som usande. Og der er en form for balance igen i deres hemmelige forhold indtil et nyt trekantsdrama tager form. Denne gang er det en af de romerske vagter, som ønsker at gifte sig med Marta. Denne gang er der ikke tale om rygter, og Marta truer med at tage mod vagtens tilbud hvis ikke Hypa vil gifte sig med hende. Hun ønsker at drage til Aleppo, væk fra klosteret, for at kunne synge for de borgere som vil betale for at høre hendes sublime stemme. Problemet for Hypa er følgende, som læseren erfarer, at klosteret er blevet hans hjem, og hvis han skulle vælge at gifte sig med Marta ville det indebære at finde et nyt sted at bosætte sig. Men hvor skulle det være? Marta ønsker f.eks. at drage til Hypa’s hjemland hvis de skulle blive gift. Men Hypa ser ikke dette som en mulighed da Egypten blot er et navn, og ikke længere et sted han ville kendes ved. For mange dårlige minder holder ham fra at vende tilbage. Samtidig har han levet et liv som munk det meste af sit liv, og skulle til at vie sit liv til en kvinde er en al for stor mundfuld for ham. Han nævner, dagen efter de har haft samleje, desuden følgende til Marta:

"نعم يا مارتا محظور, ففي انجيل متي الرسول, مكتوب: من يتزوج مطلقة, فهو يزني.[35]"

"Ja, kære Marta, forbudt (ægteskab) som det står skrevet i Mattæus evangeliet: den som gifter sig begår hor[36]". Hvilket ikke helt giver mening, for både læseren og Marta, eftersom han har haft sex før ægteskab og ikke har kunnet udholde tanken om, at Marta skulle være sammen med en anden mand. Derfor mener jeg, at Hypa bruger evangeliet for at beskytte sig selv og er derfor ikke anderledes end andre der misbruger eller tolker biblen til egen fordel.

Igen stilles Hypa overfor to nye valg, endnu en chance for at hjælpe Nestor eller at være sammen med Marta. Men ingen af delene kommer på tale da Hypa’s verden, denne gang fuldstændig, krakelerer. Hypa befinder sig i en ustabel psykisk tilstand hvor de samme personer, som læseren har stødt på i romanen, dukker op og forsvinder igen. I sit indre starter der en intens dialog mellem djævlen, i skikkelse af den unge mand fra Sarmada, og Hypa. Munken har svært ved at skelne mellem hvad der er virkeligt og ikke. Nogle gange besøges han af sin elev, Shamās, mens Hypa udmattet ligger i sin seng. Senere gøres læseren dog opmærksom på at Hypa i virkeligheden har fået feber og at Shamās som tro og god har behandlet sin lærermester i de tyve dage Hypa var syg.

Et eksempel på Hypa’s utallige teologiske dialoger med djævlen omkring Hypa’s vaklende tro, er da djævlen spørger om følgende[37]:

- Skabte Gud mennesket eller omvendt?

- Hvad mener du?

- Kære Hypa, mennesket har i århundrede skabt Gud i hans eget lune, så Gud konstant er yndefuld og med ham i hans umulige drømme og skæbne.

- Stop denne snakken, da du kender din plads(fra Gud), derfor nævn ham ikke.

- Jeg nævnes så længe han nævnes, kære Hypa!

Dette passer meget godt med hvad Hypa har oplevet i gennem sin rejse fra sin hjemby til klosteret i Aleppo, og de overvejelser han selv har haft. De bliver blot uddybet og opsummeret i hans nuværende tilstand. Yderligere drager han den konklusion at mennesket er en del af djævlen og omvendt. At der altid vil være ondskab så længe der er godhed.

Hypa ender med at miste Marta da hun følte sig tvunget til at forlade klosteret for altid, og Nestor blev dømt som kætter af Kyrillos, der også selv blev udråbt til kætter af Nestor og hans tilhængere. Men trods kaosset formår Hypa alligevel at finde ro i sin sjæl ved at anerkende menneskets og sin religions sande natur.

Konklusion

Hvordan har Hypa udviklet sig fra da han flygtede fra sin landsby til Aleppo? Jeg har blandt andet kommet ind på, hvordan forskellige personer på hver deres måde har påvirket hovedpersonen. Der var Octavia der med sin sensuelle skønhed satte spørgsmålstegn omkring hans egen personlighed, identitet og religiøsitet. Der var Hypatia der ikke bare lærte ham ny viden (filosofi og matematik), men også hvor langt mennesker vil gå i Guds navn. En kvinde der var så inspirerende for ham, på godt og ondt, at han valgte at kalde sig selv de fire første bogstaver af hendes navn. Hvad munken hed før han tog dette navn får læseren ikke oplyst. Disse to kvinder var årsagen til at et nyt kapitel i Hypa’s liv blev startet. Man må sige at han er blevet moden på den måde, at han er begyndt at anskue sin religion med andre øjne. Det gik op for ham at han havde seksuelle lyster som en hver anden mand, selv om han havde valgt at vie sit liv til Gud. Igennem sit liv stiller Hypa sig selv en række vigtige teologiske spørgsmål omkring sin egen tro på Gud. At Gud og djævlen er som yin og yang, at man ikke kan have den anden uden også at få den modsatte med. Men ligeså meget betydningen af hvordan man skal tilbede Gud. De kristne overhoveder havde mere travlt med at udråbe hinanden til kættere end at kikke på hvad religionen i virkeligheden handler om. Nemlig kærlighed til at tro på noget som er vigtigere end en selv. Som med Shamās der passede og plejede Hypa, da denne var syg af feber. Eller som med Nestorius og Theodore der adskillige gange gav eller sendte manuskripter af hedenske og kristne ophavsmænd, fordi de vidste at Hypa ville blive lykkelig over at have dem i sin besiddelse. Marta gav ham en chance for at leve et liv sammen med hende, en chance han dog alligevel ikke var klar til.

Djævlens rolle, i romanen, var at guide Hypa’s nedskrivning af sine erindringer i den rette retning. Et testamente til de utallige konflikter som opstod undervejs i hans rejse fra sit barndomsland (Egypten) til sit nye hjemland (Syrien). Men også at få Hypa til at anerkende at der var noget, som ikke helt stemte harmonisk med hans kristne tro som den så ud i begyndelsen.

Og med hensyn til den geografiske udvikling, startede læseren i Aleppo hvor romanen begyndte og sluttede. Fra dette punkt drages læseren tilbage til Aswan, Alexandria, Jerusalem, Antioch og Sarmada gennem en række flashbacks.

Dette er ikke en historiebog men en historisk roman, hvis vigtigste opgave er at underholde. Men også at fortælle om de historiske personer og begivenheder som tog sted i regionen. Og hvordan forskellige religiøse fortolkninger kan føre til katastrofer for mange mennesker. I bund og grund handler det som Farisæeren sagde til Hypa: "Hvorfor kan vi ikke bare tilbede Gud?".

[1] http://en.wikipedia.org/wiki/International_Prize_for_Arabic_Fiction

[2] S. 187 – Cambridge History of Modern Arabic Literature

[3] http://www.historicalnovelsociety.org/definition.htm

[4] http://www.ziedan.com/English/index_o.asp

[5] S. 9, Azazeel

[6] S. 162, Om litteraturanalyse

[7] S. 28, Azazeel

[8] Gnosticism

[9] http://www.culturahistorica.es/mata_indurain/historical_novel.pdf

[10] S. 41, Azazeel

[11] S. 81, Azazeel

[12] Dette er min egen oversættelse.

[13] S. 89, Azazeel

[14] S. 101, Azazeel

[15] Min egen oversættelse – har selv tilføjet, sit bytte, da jeg syntes det passede godt ind i oversættelsen.

[16] S. 123, Azazeel

[17] http://da.wikipedia.org/wiki/Hypatia_af_Alexandria

[18] S. 147, Azazeel

[19] S. 162, Azazeel

[20] Når man en gang i fremtiden begynder at oversætte Azazeel, vil det nok være en god ide at være opmærksom på dette punkt.

[21] S. 187, Azazeel

[22] S. 189, Azazeel

[23] S. 200, Azazeel

[24] S. 216, Azazeel

[25] S. 204, Azazeel

[26] S. 219, Azazeel

[27] S. 220, Azazeel

[28] Min oversættelse egen oversættelse.

[29] http://www.youtube.com/watch?v=Awl7j7rnF6A

[30] http://www.britannica.com/EBchecked/topic/409867/Nestorius

[31] S. 293, Azazeel

[32] Min egen oversættelse.

[33] http://en.wikipedia.org/wiki/Child_marriage#Middle_East

[34] S. 298, Azazeel

[35] S. 336, Azazeel

[36] Min egen oversættelse.

[37] S. 348, Azazeel

#danielmouradjensen

4 notes · View notes

danielmantel · 4 years

Photo

Som var ord... (Uddrag:) Hov, undskyld. Der var lige et slip, et sug i maven, en bid afstand, en mundfuld tomhed. Et rum imellem eller et hul i rummet. Som en gammel radios vaklen mellem to stationer. Den svage knitren eller susen eller hvem der hørte det hvordan, var lyden af en hurtig men holdbar sammensvejsning. Eller en zappen fra en stor finger, sådan stikkende ned fra en sky på en skyfri himmel, det må man gerne tro. Det vigtigste: At få lappet hullet, lagt den smalle kløft hen under en bro, få vognen spændt for hesten, slutningen trukket hen over begyndelsen, hvordan det end dækkes til med klumper af ord: Det blev gjort så skånsomt at det næsten ikke blev gjort. Men det blev det! Et stearinlys der netop er pustet ud, har et kort øjeblik en lille glød på vægen. Dét hastigt svindende lyspunkt sender en tynd stribe op, et signal. Der siger at lyset er slukket. Men også at det kan tændes igen, uden at være gået HELT ud. Altså at samme flamme kan genskabes, hvis man er hurtig. Jaja, man kan altid tænde lyset igen, men så er det anden flamme. En ny og anderledes, ikke den der var. Uanset hvor meget den anstrenger sig for at ligne, og mange lader sig narre. Er man kvik, kan samme flamme gentændes, og måske var det hvad der skete. Eller noget andet, som den guddommelige pegefinger, eller hvad man vælger at se. Eller-eller, det betyder mindre hvordan: Det er nu igen muligt at huske i alle retninger. Uden at gå lige ind i en endevæg eller skvatte over en startlinje. (Forts på): https://m.facebook.com/story.php?story_fbid=3714839511886745&id=100000821994936 ELLER https://wp.me/p419Yf-ub #mantelmomento #danielmantel #prosa #fiktion #dansk #athuske #RIP #hukommelse #erindringer #slutninger #begyndelser #atfåhevettidligerehusketmedsomhvaddervilblivehusketogsåpåtværsaflivogdød (Usual one-off hashtag...) (her: Between Dimensions) https://www.instagram.com/p/CL2A_BahmoJ/?igshid=jxjhuh66l2s7

#mantelmomento #danielmantel #prosa #fiktion #dansk #athuske #rip #hukommelse #erindringer #slutninger #begyndelser #atfåhevettidligerehusketmedsomhvaddervilblivehusketogsåpåtværsaflivogdød

0 notes

wilsonalme · 6 years

Text

KONCEPTUAL BILLEDKUNST PRAKSIS SOM METODE FOR TEATER

BARBARA WILSON & ROLF ALME

KORT PROJEKTBESKRIVELSE:

Vi ønsker at udvikle en metode til iscenesættelse af teater baseret på konceptuel billedkunstpraksis. Gennem en sådan konceptuel metode vil billedet ikke i sig selv nødvendigvis være forestillingens eller den enkelte scenes optimale kommunikationsstrategi. Det kan lige så godt være musik, video, dans, en koreografi, ny tekst eller psykologisk baseret skuespilkunst. Vi kalder disse forskellige formudtryk ”sceniske strategier”.

Udsagn:Konceptuel billedkunstpraksis som metode for teater inddrager konceptuelle kompositionsprincipper i hele iscenesættelsesprocessen og styrker derved forestillingens samlede, formale og kommunikative udtryk.

Vi tænker: Tekst som form Rum som form Komposition som form Tid som form Spillestil som form Dramaturgi som form

Planlagt startdato: 01.02. 2019 Planlagt slutdato: 30.04. 2020

PROJEKTBESKRIVELSE:

I en tid, hvor informationsteknologien og medierne i større og større grad benytter billeder, ikoniserede billeder og konceptuel tænkning (se Cobblestone-bilag X)som grundlag for kommunikationsstrategier, er det væsentligt, at teaterkunsten udvikler et bevidst og analytisk funderet forhold til koncept- og billedbrug.

Teaterkunsten, som vi primært kender den, er tekstbaseret. Det vil sige, at en forestilling er baseret på et manuskript, og at skuespilarbejdet fokuserer på at formidle denne tekst på en psykologisk genkendelig måde. Vores arbejdshypotese er, at man ved at arbejde med tekstgrundlaget konceptuelt kan finde frem til sceniske billeder og aktioner, der kan erstatte dele af en tekst eller radikalt omforme teksten. I det traditionelle teater står teksten som noget, man ikke kan ændre, øverst i hierarkiet. Vi ønsker at få de enkelte sceniske elementer til at kommunikere på lige fod med hinanden.

Vi er af den opfattelse, at noget af den kompetence billedkunsten har på det konceptuelle felt, kan overføres til teatret, men ikke på et overfladisk niveau for nødvendigvis at tilføre teatret flere billeder, men snarere på et konceptuelt og strukturelt niveau i forhold til processenmed at udvikle en forestilling, således at de sceniske billeder, der vælges tillægges samme betydning som teksten. Med sceniske billeder mener vi ikke kun billeder som sådan, men at skuespillernes handlinger, de formudtryk som benyttes og forestillingens kommunikationsstrategi generelt har et bevidst forhold til den form og æstetik, som til enhver tid opstår på scenen.

For os betyder konceptuelt i forhold til teater, at man definerer et klart udsagn og et klart koncept for teksten og forestillingen som helhed samt for hver enkelt scenisk situation. Derefter undersøger man frit (uafhængig af teaterets konventioner) hvilke kunstneriske virkemidler, der er mest effektive for at fremstille hvert udsagn i relation til det overordnede koncept.

Tre konkrete eksempler på forestillingskoncepter skabt via konceptuel billedkunstpraksis:

”Medea” 1: UDSAGN: Et knust ægteskab medfører uoprettelige skader. BILLEDKUNSTNERISK KONCEPT: En kvadratisk glasplade som repræsenterer ægteskabet mellem Jason og Medea knuses. Når det skrøbelige glas er knust kan det aldrig repareres. Skuespillerne spiller forestillingen psykologisk realistisk på knust glas. Den konceptuelle sceniske strategi ligger i den konstante sammenstilling mellem materialet glas og den ødelagte relation.

”Medea” 2: UDSAGN: Kønsdominans- og diskrimination skaber konflikt. BILLEDKUNSTNERISK KONCEPT: To unge mænd siddende på to stole spiller Jason og Medea. Skuespilleren som repræsenterer Medea er udlænding og behersker ikke det danske sprog. Han bliver hele tiden korrigeret, noget som fører til reel irritation og aggression. Den konceptuelle sceniske strategi ligger i den reelle manglende sprogbeherskelse som metafor for kønsdominans.

”Macbeth”: UDSAGN: Vold avler vold. BILLEDKUNSTNERISK KONCEPT: Shakespeares mest voldelige stykke fremstillet som et computerspil. Forestillingen er komponeret som en sammenstilling af korte filmede sekvenser. Vi ser hvorledes billeder af vold bliver produceret. Den konceptuelle sceniske strategi ligger i den samtidige eksponering af både fiktion og realitet. Dette har en terapeutisk funktion.

PROJEKTET OG FORVENTEDE RESULTATER For at gør metodens anvendelighed meget synlig ønsker vi at tage udgangspunkt i klassisk tekst.

I KUV-projektet ønsker vi at arbejde med Shakespeare - ”Romeo og Julie”- og undersøge, hvorledes vi kan benytte en konceptuel arbejdsproces i omsætningen af teksten til scenen i et præcist scenisk sprog, der taler direkte til publikum (se mere under punkt 9). Vores antagelse er, at kompetencer indenfor en billedkunstpraksis gør det muligt at læse og at bearbejde den dramatiske tekst konceptuelt og ikke primært med et blik på psykologisk baserede relationer mellem karaktererne i teksten.

Vores konceptuelle teater skaber et eklektisk og tværmedial udtryk, hvor de sceniske elementer er ligestillet og sammensat, så en række nye betydningslag opstår.

AFGRÆNSNING

Vi ønsker at udvikle metoder for udvikling af forestillinger som ikke nødvendigvis opleves som billedteater, men hvor konceptuel billedkunstpraksis benyttes for at producere og udvikle forestillinger, der er baseret på klassiske tekster. Gennem en sådan metode vil selve billedet ikke nødvendigvis være den optimale kommunikationsstrategi for forestillingen eller den enkelte scene. Det kan lige så godt være en ny tekst, musik, en fysisk handling eller klassisk skuespil.

Der er også andre som arbejder i dette felt på andre måder: Christoph Marthaler, Robert Wilson, Achim Freyer og Johann Kresnik skaber eksempelvis alle et billedbaseret teater. De har forskellige æstetikker, men de har alle billedet som en grundlæggende kommunikativ strategi, vi baserer derimod vores undersøgelse på en konceptuelpraksis.

SAMFUNDSMÆSSIGEPERSPEKTIVER For at teaterkunsten skal kunne kommunikere effektivt med vor tids publikum – og ikke mindst med unge mennesker, som er vokset op i en billed- og konceptkultur – er det væsentligt, at teatret behersker de kommunikationsstrategier, som vores tid er præget af. Teaterkunsten har behov for at udvikle formmæssige (overlevelses)strategier, der integrere og udnytter ny teknologi, nye kommunikationsformer og tidens æstetik. En konceptuel billedkunstpraksis er et middel til at opnå dette mål, da det er en tværmedial metode, der optager og integrere samtidens teknologi, kommunikation og æstetik i scenekunsten.

KUNSTFORSKNING OG KUNSTNERISK FORMÅL

Vores kunstneriske udviklingsarbejde er i høj grad baseret på egen kunstnerisk praksis og dokumenteret kritisk selvrefleksion og analyse over denne praksis, der gør resultaterne og erfaringerne tilgængelige for studerende og fagfelt. Derfor er vores projekt ikke baseret på eksisterende akademiske værker om nærliggende problemstillinger.

Det forskningsmæssige slutprodukt bliver en analytisk dokumentation af processen og en formuleret iscenesættelses-strategi, som vil være tilgængelig for alle studerende på DDSKS. Det kunstneriske slutprodukt er en metode for tekstbaserede forestillinger, hvor de forskellige formelle elementer bliver noget andet og mere end blot en æstetisk ramme. Metoden rummer konkrete forslag til hvordan formelle sceniske strategier kan integreres i teksten og i tekstens dramaturgi og vice versa.

Mens Barbara Wilsons kompetencer er rettet mod en analytisk undersøgelse af fundamentale kompositoriske principper, er Rolf Almes faglige indsigt tilknyttet den konceptuelle iscenesættelse. Barbara Wilsons undervisning og mangeårige kunstneriske praksis fokuserer på billedsprogets kommunikationsaspekter og potentialer. Gennem video, malerier, tegninger, skulpturer, rumlige installationer, kompositioner i rum og kropslige relationer til rum har Barbara Wilson undersøgt rent formelle kommunikationsstrategier. Det er ideen om at form i sig selv har et præcist kommunikationspotentiale, der tilfører Rolf Almes koncept baserede teater et nyt perspektiv.

0 notes

chocolatepatrolfire-blog · 4 years

Text

8 nogler til Locarno Festival-programmet

Vores korrespondent Carlota Moseguí analyserer styrkene ved det schweiziske konkurrenceprogram: store forfattere, spansk og latinamerikansk repr?sentation, avant-garde ...

1. Forfatterne af det officielle afsnit: Raúl Ruiz, Wang Bing og Denis Côté.

Som vi meddelte i gar , verdenspremieren pa Raúl Ruizs mistede film, La telenovela errante , er stjernebegivenheden i den n?ste udgave af Locarno-festivalen. Filmen er blevet modtaget i den officielle konkurrence og v?lger den maksimale anerkendelse: Golden Leopard, som Ruiz allerede vandt i 1969 med Tres tristes tigre . Men den chilenske l?rer, som dode i 2011, er ikke den eneste forfatter, der er v?rdig til denne pris. Hans storste rivaler vil v?re den kinesiske dokumentarfilmmaker Wang Bing og den canadiske filmskaber Denis Côté (to gange tildelt i Locarno i kategorien Bedste instruktor for Curling og Elle veut le kaos ). Udgivet i juni pa documenta14 i Kassel, Fru FangDet er den forste tilgang til Alzheimers patienter, som Wang Bing har gjort gennem hele sin karriere. Mens Côté vil konkurrere med en dokumentar om titlen pa bodybuildinguniverset En hud sa blod .

2. Konkurrence i forkant: Ben Russell og Travis Wilkerson

To eksperimentelle filmskabere fra USA lover at gore den forestaende Locarno-festival unik. For forste gang, Ben Russell ( Lad hver enkelt ga, hvor han matte ) og Travis Wilkerson ( En skade til en ) kaldes til at konkurrere i den officielle sektion. Den forste med dokumentaren Held og lykke , filmet i miner i Serbien og Surinam. For hans del satser Wilkerson pa en anden af ??hans uklassificerbare artefakter, der gennemgar og fordommer sit lands morke fortid. Ifolge Wilkerson, Spekulerede du pa, hvem der fyrede pistolen? er en dokumentar med detektivmomenter og r?dselsdiagrammer om America's History.

3. Europ?isk premiere af Heldig af John Carrol Lynch

Den store tilstedev?relse af amerikanske instruktorer i den officielle konkurrence er det mest overraskende faktum i denne udgave af Locarno. Ud over de ovenn?vnte Ben Russell og Travis Wilkerson er det v?rd at tilfoje Aaron Katz, Jim McKay og John Carrol Lynch med det meget forventede Heldig. Denne fiktion om en nihilistisk cowboy, med hovedrollen i den nonagenarian Harry Dean Stanton (og med David Lynchs sekund?re pr?station), vil blive set for forste gang i Europa.

4. Cineasti del Presente: Ikke offentliggjorte forfattere

I ar ser det ud til, at udv?lgelseskriterierne for Cineasti del Presente v?lger for nye opdagelser fra forfattere. I mods?tning til andre udgaver er Locarno-festivals n?stvigtigste konkurrence - hvor forste og anden film konkurrerer - fuld af tidligere ukendte eller lidt kendte navne. Vi fremh?ver dog den nye film af den algeriske filmskaber Narimane Mari, der debuterede med det storslaede Rode bonner , og New Yorker Eliza Hittman, forfatter af Det foltes som hjemme .

5. Luis López Carrasco i den nye Signs of Life-konkurrence

Sidste februar annoncerede den schweiziske konkurrence, at dens ikke-konkurrencedygtige sektion Signs of Life i 2017 - med ansvar for at beskytte avantgarde-v?rker, hvis radikalitet overskrider udv?lgelseskriterierne for filmene fra Concorso Internazionale og Cineasti del Presente– ville blive den tredje Locarno konkurrence. Saledes konkurrerer eksperimentelle shorts og spillefilm for forste gang i festivalens historie i samme sektion og konkurrerer med en pris, der er v?rdsat til 5.000 CHF. Murcian Luis López Carrasco kunne v?re den forste filmskaber, der blev tildelt i de nye tegn pa livet. Efter at have pr?senteret sin debutfilm, Fremtiden , i samme sektion (i 2013-udgaven) vender den tidligere komponent af Los Hijos-kollektivet tilbage med Aliens: en kort film om det mangefacetterede ikon for Madrid-scenen, Tesa Arranz .

6. Essentials of Signs of Life: Dane Komljen og Radu Jude.

Luis López Carrasco er ikke den eneste filmskaber, der vender tilbage til Signs of Life. Den bosniske instruktor Dane Komljen, hvis fremragende debut Alle byer i det nordlige premiere sidste ar i dette afsnit, vil konkurrere med sin nye kortfilm Fantasy s?tninger . Sandsynligvis en anden af ??hans fortryllede fabler, defineret af dens forfatter som "en film i to bev?gelser, knyttet sammen gennem historier om m?nd, der bliver til r?ve." Den tredje habende vinder af Signs of Life er rum?nsk Radu Jude. Direktoren for Aferim! og Arre hjerter (Special Jury Prize i den tidligere officielle Locarno-konkurrence) er pa Signs of Life med sin dokumentar om Rum?nien i 1930'erne og 1940'erneDen dode nation .

7. Latinamerikanske hovedpersoner: Nelson Carlo de los Santos Arias og Adirley Queirós.

I mods?tning til tidligere ar ser antallet af latinamerikanske instruktorer ikke ud til at skille sig ud over andre filmfotografier. Kun tre brasilianske spillefilm og en fra Den Dominikanske Republik citeres i Schweiz. Sidstn?vnte er ansvarlig for Nelson Carlo de los Santos Arias. Den Dominikanske - autoritet af Roberto Bolaño's ekstraordin?re tilpasning af 2666 med titlen Santa Teresa og andre historier , opdaget i Filmadrid og gendannet pa Margenes Festival - vil konkurrere i Signs of Life med hans etnografiske drama Cocote. For hans del den brasilianske instruktor Adirley Queirós - kendt af det bem?rkelsesv?rdige Branco Sai, Preto Fica - vil ogsa frigive sin tredje film Era uma vez Brasília .

8. Laissez bronzer les cadavres! i Piazza Grande

Efter hans uforstaelige frav?r pa Cannes Film Festival syntes Locarno det ideelle sted for belgiere Hélène Cattet og Bruno Forzani for at frigive deres l?nge ventede thriller Laissez bronzer les cadavres! Forfatterne af kult-neo-giallos Den underlige farve pa din krops tarer og Amer viser ikke deres nye v?rker i nogen af ??de tre konkurrencer, men i Piazza Grande, det rum, hvor dramaer eller romantiske komedier er koncentreret til alle publikum, blockbuster-action eller horrorfilm og store klassikere. Uanset arsagen til optagelse i Piazza Grande-programmet, vil vi ikke ga glip af denne tilpasning af romanen med samme navn af Jean-Patrick Manchette.

0 notes

russkikhsite-blog · 5 years

Text

Ahhh, det enkle liv, et par gode ting og et kreditkort at gå

Åh ja det lette liv, jeg havde det. Jeg arbejdede selvfølgelig. Men jeg kunne godt lide mit arbejde, dels fordi det tillod mig legetøj, jeg altid havde ønsket. Det var alle der. Endelig fik jeg endelig den båd, jeg ønskede. Nej, det var ikke parkeret ved siden af mit hus. Det er docket ved marinaen. Jeg slentrer ned ad vejen til marinaen, de tager sig af brændstof og vedligeholdelse, det er godt. Min familie har de gode ting, hedder det, de har det, og det er det bedste. Det eneste vi ikke har er kontant. Den triste sandhed er, at jeg er over toppen i gæld. Jeg foretager betalingerne, men jeg kan ikke leve længe nok til at betale dette. Så jeg har et let liv, så længe min indkomst holder op. Jeg har ingen grund til at tro, at det ikke vil fortsætte. Nogle åndedræt ville helt sikkert være dejligt. Ungene vil komme op på college om et par år. Fakta i dag er de ændringer, som min kreditorer gør en forbrugsdyktig måde mere, end de plejede at. Jeg har endda kaldt nogle af de steder, der annonceres på tv. Jeg havde undret mig om dem et stykke tid. Jeg undrer mig ikke mere. De lyder interessant, betaler kun 40% -50% af hvad du skylder, lavet i 12-36 måneder osv. Total fiktion. Jeg ved ikke, hvordan de kommer væk med det, men det er ikke sandt. Indtast Better Business Bureau. Jeg kunne næppe nå bunden af tønde til gældshjælp, hvis jeg kun fik det bedste af de ting, jeg købte. Så jeg gik til BBB / us webstedet og søgte gældskonsolidering. Jeg valgte kun at beskæftige sig med A + ratede virksomheder. Der er ikke mange af dem, så valgene var lidt lette at indsnævre. Jeg havde ingen interesse i et lån, kun en måde at få mine renter til at sænke, så jeg kunne gøre noget i gang med at betale denne gæld. Jeg valgte et gældskonsolideringsprogram, nogle kalder det gældsforvaltning. I en nøddeskal bliver dine renter sænket. Du foretager en enkelt betaling til gældsforvaltningsfirmaet, og de beskæftiger sig med kreditor. Jeg får stadig udsagnene, så jeg kan overvåge, hvad der sker. Min kredit score går op. Jeg tror, at bankerne gerne bliver betalt fuldt ud. Og jeg sparer en lille formue i rentebetalinger. Så mit liv er nemt nu. Jeg har endda holdt et kort ud af programmet, så jeg har stadig adgang til kredit for erhvervslivet, rejser osv. Håber det hjælper lidt.

from WordPress http://bit.ly/2ICL5Z8 via IFTTT

#IFTTT #WordPress

0 notes

goonsquadme-blog · 5 years

Text

adidas sneakers

Fateleke träningsmetod innebär adidas originals att springa oavsett tid i olika avstånd och terräng. Även om det finns skillnader mellan körning och jogging är syftet alltid detsamma. Inte bara för att få en bra övning, men också intressant. I boken Hur de tränar skrev Gee Sitar Hem så här: Fateleke träningsmetod är kanske den mest fascinerande upptäckten av träning i århundradet. Fönstret öppnar ger människor möjlighet att uppskatta skogen. Det sägs också att det utgör en övningsmetod av “trevlig”. I Fateleke träningsmetod kan du inte bara gå och jogga i skogen, men också du kan få en kort sprint. Därför har den möjlighet att göra ett nytt utseende på spårets sport.

Priset var dock dyrare. Många kvinnor skulle bära baddräkter på sommaren som en lösning på detta problem. När vädret var kallt, var sportbyxor, strömpläder eller förberedande sportkläder alla bra val om kvinnor kunde köpa och bära kläderna. Sue Keno Company producerade kvinnliga löparskor, men inte alla tillverkare var samma som det. Problemet skulle vara lätt att lösa om du har feta fötter. Om du kunde hitta ett par skor adidas gazelle med rätt antal, var det också bra även om det var mänens stil. Men om dina fötter var tunna, skulle det inte vara lätt att hantera. En kvinna berättade för mig att hon för att passa på skor måste bära två par strumpor. En lösning var att försöka bära Eddie Das och Katz skor.

Innan brösten tillbaka till ursprunglig position adidas stan smith de kunde inte gå igång. Dessutom kommer skiktningar av fiktion att orsakas mellan hud och hud. Men de flesta kvinnor trodde att det inte skulle orsaka skador även om de hade en lös bh eller ingen bh. Därför är det säkraste sättet att veta vad det bästa sättet för dig var att prova. Anledningen till att så många kvinnor inte ville delta i att springa var att de var rädda för att skratta, möttes med rånare eller gangsters eller stötte på problematiker. Låt oss nu prata om dessa tre punkter. Det tog bara en kort tid att anpassa sig till löjligt, särskilt när någon ville dölja hjärtat av avund. Vissa människor skulle säga några löjliga ord, till exempel adidas nmd r1 “Hej, sött, om jag fångar dig, skulle du följa mig”. Du måste bära den.

Denna metod kom från en förnuftig teori. Om de kom tillbaka för ett öga skulle ingen våga provocera dem. Vissa människor sa även att om de visade en försoningsbehållning skulle det också vara en effektiv metod. Det berodde huvudsakligen på hur man ska bete sig. Underkläderna i löparevärlden vilar med löparna som Lewis, Kelly Bright och Perry, som inte togs som de besvärliga eller nyfikenheterna. De tävlade unga på tjugoårsåldern och hade därför respekt för deras prestationer. De har egna tidskrifter (en perfekt tidskrift som heter The Old Hand, utgiven i Storbritannien), och deras eget institut (Veteranspelare Athletic Association), och till och med håller en internationell olympisk årgång för åldrarna en gång om året.

Människor som lovar lång livslängd genom att springa måste göra vissa korrigeringar med kraft. Vi måste fortsätta att skapa kreativitet i körning. Och denna kreativitet är källa till sport, det aktiverar inte bara dina kroppsceller, utan upprätthåller även den överflödiga funktionen hos alla delar av kroppen och förenar dig helt både fysiskt och mentalt. Mental hälsa innehåller fysisk hälsa. När folk blir gamla, är det nödvändigt att justera sportevenemang. Träningens charm är enkel och praktisk. En kasta kastar en boll i smeten som då träffar bollen med en fladdermus. Det är upp till fielding-laget att försöka fånga bollen och förhindra att smeten rinner runt ett antal markörer som kallas baser. Om smeten kommer runt alla 4 markörer så får en lopp skett.

Eller om bollen är slagen av adidas sneakers arenan, kallas den hemtrevlig. Ett lag som heter Cincinnati Red Stockings var den första etablerade professionella baseballklubben. När spelet växte i popularitet, har media som det hänvisas till nationens favorittid i 1860-talet. Den amerikanska baseballliga grunden grundades sedan 1901. Spelet tog då verkligen bort på 1920-talet med Babe Ruth, kanske den mest berömda spelaren hela tiden, vilket gav spelet ett utmärkt rykte bland sportande fans över hela världen. Under åren har baseball spridit sig runt om i världen. Kanada var det första landet som också skulle vara intresserat, följt av Kuba och andra länder som Japan, Australien och Puerto Rico. Download from Source link

adidas sneakers was originally published on GOONSQUAD COPYBOT FORUM

#secondlife copybot

0 notes

laesaren-blog · 6 years

Text

Läsutmaningen 2019: lista på böcker

Hej på er läsare!

Jag har under de senaste dagarna begrundat över de böcker jag vill läsa under läsutmaningen 2019. Jag har plöjt igenom mina läslistor på Goodreads och slutligen funnit en bok för alla 45 kategorier som ingått i läsutmaningen. En del av böckerna har jag läst förut, andra har väntat i bokhyllan i åratal och ytterligare andra äger jag inte ens ännu.

I listan nedan får du ta del av de böcker jag planerat att läsa inför läsutmaningen. Jag kommer att uppdatera listan genom att bocka av en bok så fort jag läst den, tillsammans med datumet jag läst boken färdigt på. På detta sätt kan jag och ni läsare se hur det går för mig i utmaningen!

Böckerna jag tänker läsa i läsutmaningen 2019 är:

En bok skriven av en kvinna: Kvinnan på tåget av Paula Hawkins

Steampunk: Infernal Devices av K.W. Jeter

Science fiction: Armada av Ernest Cline (ljudbok)

En bok om tidsresor: The Time Machine av H.G. Wells

En fantasybok som kom ut före Sagan om Ringen: Jurgen av James Branch Cabell

En fantasybok som kom ut efter Sagan om Ringen: Húrins barn av J.R.R. Tolkien

En bok skriven av en afroamerikansk författare: Becoming av Michelle Obama (ljudbok)

En bok du aldrig skulle läsa annars: Dödligt villospår av Nora Roberts

En bok om kärlek: The Fault in Our Stars av John Green

En bok med snyggt omslag: A Dance With Dragons av George R.R. Martin

En prisvinnare: Cloud Atlas av David Mitchell

Historisk fiktion: Främlingen av Diana Gabaldon

Fakta: Sapiens: en kort historik över mänskligheten av Yuval Noah Harari

En bok skriven av en asiatisk författare: Crazy Rich Asians av Kevin Kwan

En bok skriven av en HBTIQ+-författare: Kärleken av Jonas Gardell

En bok baserad på en sann händelse: Anything You Can Imagine: Peter Jackson and the Making of Middle-Earth av Ian Nathan

En författares debutroman: Kvinnan i fönstret av A.J. Finn

En bok skriven av en sydamerikansk författare: Alkemisten av Paulo Coelho

Feel-good: Det osynliga barnet och Granen av Tove Jansson

Skräck: The Shining av Stephen King

Spökhistoria: Coraline av Neil Gaiman

En bok skriven av en arikansk författare: Onåd av J.M. Coetzee

En pjäs: Harry Potter and the Cursed Child av John Tiffany och Jack Thorne

En diktsamling: Fänrik Ståls sägner av J. L. Runeberg

En bok som är över 100 år gammal: The Hound of the Baskervilles av Arthur Conan Doyle

En bok med politiska idéer: 1984 av George Orwell

En bok du måste läsa i skolan: Mörka strömmar av Arnaldur Indridason

Cyberpunk: Blade Runner av Philip K. Dick (ljudbok)

En essäsamling: The Sociology of Harry Potter av Jenn Sims

En bok du älskade som barn: Det blåser på månen av Eric Linklater

En bok som ska bli film: Artemis Fowl av Eoin Colfer (ljudbok)

En novellsamling: For Your Eyes Only av Ian Fleming

En sagobok: A Wrinkle in Time av Madeleine L’Engle (ljudbok)

En bok som rekommenderas av en kändis: The Power of Positive Thinking av Norman Vincent Peale

En bok som har blivit en film: Huvudjägarna av Jo Nesbo

En bok som rekommenderas av en släkting/vän: How to Be an Alien av George Mikes

Post-apokalyptisk fiktion: The Handmaid’s Tale av Margaret Atwood (ljudbok)

Urban fantasy: Fated av Benedict Jacka

En bok skriven av en filmskapare, konstnär eller musiker: Always Look on the Bright Side of Life av Eric Idle

En bok med dinosaurier: Jurassic Park av Michael Crichton

En biografi: Mandela: The Authorised Biography av Anthony Sampson

En bok du började läsa men aldrig avslutade: Steglitsan av Donna Tartt

En bok om tonåringar: The Curious Incident of the Dog in the Night-Time av Mark Haddon

En bok med färg i titeln: Den tunna blå linjen av Christoffer Carlsson

En bok du fått i present: Columbus: De fyra resorna av Laurence Bergreen

0 notes

danskfagdidaktik · 7 years

Text

Litteraturhistorie i et nutidigt perspektiv

SELVFREMSTILLING

OBS: Dette er en brainstorm!!!

Niveauer: Backstage = Det private Jeg, frontstage = det performative Jeg, “Fiktions-stage” = det fortællende Jeg

Holbergs pseudonymer: Just Justesen, Niels Klim

Kierkegaards aliaser

Karen Blixens selvfremstilling og fortællerrolle

Evt. inddragelse af udenlandsk litteratur i oversættelse, fx Stephen King (gys) vs. Richard Bachman (drama)

Claus Beck Nielsen (hvis man orker ham)

Christina Hagen (evt. vs. Asta Olivia Nordenhoff)

Måske endda Blicher og/eller Sonnergaard (upålidelig jeg-fortæller)

Martin A. Hansens Løgneren

Maria Gerhardt: Transfervindue set som teaterforestilling

Performativ biografisme, men i stram og kort snor, så det ikke bliver for stort et emne -> give eleverne en forståelse for, at nogen gange kan et præsenteret selvbillede foregive at være rigtigt uden at være det

Hovedspørgsmål:

Hvordan fremstiller I jer selv (fx) på sociale medier?

Hvad kan man have af grund til at fremstille sig selv anderledes, end man er?

Hvorfor agerer man under andet navn? (fx Holberg)

Hvorfor selviscenesættelsen?

Baglæns kronologi - vi starter i nyere tids litteratur og bevæger os tilbage gennem tiden indtil vi ender hos Holberg. Og dog, vi springer Holberg over og fokuserer på Kierkegaard.

Øvelse: Eleverne er hinandens body double 2&2 (jfr. Hagen) og bruger det som udgangspunkt for en dialog om identitet.

Kreativ skriveøvelse: Skriv en præsentation af dig selv med fokus på “solstrålehistorien” - de gode valg, de gode egenskaber, lykkelige udkommer etc. vs. offer-historien. Altså en sand selvfremstilling med med forskellige vinklinger.

Struktur:

3 faser/”modulclusters” med hver sin underoverskrift inden for emnet, fx

1) SELVISCENESÆTTELSE IDAG

Italesættelse af emnet selvfremstilling; Goffmans front-/backstagebegreb; skriveøvelser m. elevernes egne selvfremstillinger og evt også analyser af deres egne (eller andres) Instagramprofiler; Christina Hagen; forfatteres selvportrætter (fx Nordenhoffs forside på bogen Det nemme og det ensomme);

2) LITTERÆR ISCENESÆTTELSE

Uddrag af Enten/eller, En landsbydegns dagbog vs. HC Andersens dagbøger, Løgneren etc.;

3) BLIXEN

Uddrag fra Den afrikanske farm (obs: ikke noget kønsfarvet pronomen); faktasøgning/paratekster; evt. se dokumentar om Blixen; det magisk helende kongebrev; At læse Karen Blixen (Systime iBog)

0 notes

magnuswesterberg · 7 years

Text

När historien inte leder någonstans

Den nobelpristippade italienske författaren Claudio Magris senaste bok är den mest svårlästa av hans verk. Magris är ett litterärt ymninghetshorn, pratar och slänger sig med citat av Mark Twain, såväl när han blir intervjuad som när han skriver. Han pratar som han skriver och vice versa. Det senare stod klar för alla som såg Claudio i SVTs Babel nr 1 hösten 2016. Författaren blandar i sitt senaste verk krigshistoria och fiktion, vilket skapar en tät text i vilken det är lätt att tappa orienteringen. Men lika ofta som man tappar greppet kring ledstången i Magris textvärld, finner man den plötsligt i sin hand igen, men för det mesta i ett helt annat resonemang, som författaren har initierat utan att läsaren alls hängde med på hur det gick till. Det nya resonemanget mynnar inte sällan ut i språklig reflektion, eller ett konstaterande att människan blott är en schackpjäs på historiens bräde. Det är just det här sättet att slunga sig mellan ytterligeter såväl stilmässigt som med det episka stoffet som har fått mig att fastna för Claudio Magris. Trots att han är en av de mest svårlästa italienska författare som jag har stött på, skulle han vara en värdig nobelpristagare enligt mig. Donau och Microcosmi är två böcker som är betydligt lättare att hänga med i än Åtalsgrund saknas. Upptakten i Microcosmi, skriven på café San Marco i Trieste, får vem som helst att vilja ta första bästa fortskaffningsmedel ut på en Grand Tour. Har man inte förstått vidden och djupet av Europas historia innan, så kommer de här böckerna att bli en aptitretare för vidare studier. Inte sällan tycks livet i det vardagliga styras av ideologier som vi på nära håll inte alls märker. Vi ser inte konturerna på det tankemönster som befriar och begränsar oss, eller rentutav millimeter för millimeter förflyttar oss mot undergångens rand. Det är först långt senare som vi kan se tillbaka på allt från 68-rörelsen, kalla kriget, Hiroshima eller till det sista upplösandet av de allierades förvaltning av gränsstaden Trieste, vilket ägde rum så sent som 1977. Men då är möjligheten till försoning med det förflutna ofta omöjlig. Om detta ”hinder” med en lokal förankring i Trieste handlar Magris senaste bok. Staden vid Adriatiska havet som Magris gärna utgår från i sina verk. Den tidigare haubsburgska hamnstaden som ligger i gränslandet mellan nuvarande Slovenien och Italien, där har människorna fått sin beskärda del av fascism och kommunism. De senaste decenniernas uppdagande av omfattningen av represalierna som kommunistledaren Tito underblåste efter andra världskrigets slut, har gjort Magris senaste bok ännu mer angelägen, även om författaren gång på gång betonar att det bara finns fläckar av historiska fakta i det han skriver om. En praxis för att trolla bort oliktänkande och helt oskyldiga etniska italienare under åren efter kringsslutet, blev att kasta ned personerna – döda eller fortfarande levande – i djupa vertikala grottor, så kallade foibe, ute på den istrianska landsbygden. Detta är något som tas upp i förbifarten i Magris historiska revy över slutskedet av andra världskriget. En historisk person i Trieste, Diego de Henriques (1909-1974), får i Åtalsgrund saknas för sig att bygga upp ett krigets museum i staden; detta är alltså utgångspunkten i boken. Syftet med projektet är att i detalj visa på krigets meningslösa logik. I museets salar återfinns allt från kraftfulla kanoner, ubåtar till små detaljer. Gång på gång får vi via den andra huvudpersonen, Luisa, lära oss om koncentrationslägret, La Risiera di San Sabba, som upprättades av tyskarna inne i staden Trieste. Där torterades och mördades det under andra världskrigets slutskede. Sedan kom Titos trupper och jagade bort italienarna från bland annat halvön Istrien, som varit italienskt och kroatiskt i omgångar genom historien. För att komplicera intrigen ytterligare, och kanske visa på hur historien i sig själv alltid förgrenar sig bortom det i efterhand rekonstruerbara, är att det i Åtalsgrund saknas inte är protagonisten Diego de Henriques själv som berättar om krigets museeum, utan som sagt Luisa Brooks. Diego dör i en eldsvåda och Luisa fullföljer arbetet med museet. I berättelsen blandas häruöver Luisas egen släkts livsöde in. Claudio Magris prosa är yvig och det är språket i sig som är den stora behållningen av boken, vilket översättaren Barbro Andersson ska ha mycket uppskattning för. Det tog många veckor innan jag till sist läste ut boken, och Åtalsgrund saknas är en bok som man svårligen sträckläser. Det gör inget, innehållet är bitvis för överväldigande att ta in på kort tid. Behållningen är alltjämt de fantastiska prosapassager som Magris i vanlig ordning bjuder på, och desto bättre att Babro Andersson verkligen lyckas med att förmedla Magris unika stil till svenska. Starka bilder som handlar om språk, historia och livets mossägelsefulla kamp med moral, krig och förödelse fyller ännu en bok av Claudio Magris. Eftermälet till den här boken blir det jag tror Magris eftersträvat: Försoning är en utopi, ingen kommer att bli nöjd efter ett världskrig, vem minns rätt? Vilka lever och vilka skyldiga dog i striderna, hur ska man dömma och samtidigt undvika justitiemord? Termen ”Non luogo a procedere” är liksom på svenska: ”Åtalsgrund saknas”, ett juridiskt ställningstagande där ingen skyldig framkommit i den juridiska processen. Det finns inget bevismaterial för att fälla någon. Den skyliga är om möjligt Historien själv. Och den kan människan inte kontrollera, möjligen styra väster- eller österut, men bara med några graders kursförskjutning. Åtalet lägs ned. Människorna återgår till sina vardagssysslor, men innombords kokar det. Livet går vidare, ett nytt världskring planeras i det tysta, vissa går under psykiskt, andra lyckas glömma, Diego de Henriques börjar bygga ett museum, men dör plötsligt i romanen. Historien lärde oss ingenting, rättvisan är orättvis, men förhoppningen om att mänskligheten inte ska ställs inför ett ännu värre världskrig glöder igenom sidorna både i samhållsdebatten, och givetvis också i Claudio Magris stora författarskap. Även om vi som läsare inte lyckades se ljuset, inte ens slutet på mörkret denna gång, så finns faktiskt detta krigsmuseum kvar i Trieste för alla som vill se och kanske till och med vidröra krigets ingenjörskonst. Allt för mycket tycks vara oförlåtet från andra världskriget i Italien. La Risiera di San Sabba och Le foibe på Istrien är för de flesta européer tidigare okända brottsplatser, med tiotusentals mördade. För egen del blev jag upplyst för länge sedan och har inte kunnat släppa det. Det tar inte lång tid innan den allmänt historieintresserade, parallellt med läsandet, googlar upp La Risiera San Sabba i Trieste. Rismagasinet i den vackra hamnstaden som haubsburgarna, italienarna, tyskarna, kroaterna/slovenerna och de allierade styrt över och satt sin prägel på. Frågorna hopar sig, vad är sant och vad är framför allt bortglömt? Vem ska ställas till svars när så lång tid har passerat? Diego de Henriques försöke stoppa historiens upprepning med ett museiprojekt. Ett projekt gott som något när varken juridiken eller historien leder någonstans. Romanen Åtalsgrund saknas’ sista stycke sammanfattar elegant det som Diego de Henriques velat uträtta med sitt krigets museum: en önskan om att den som passerar Diegos grav ska lämna över sitt svärd, så att svärdet aldrig mer kan användas.

Åtalsgrund saknas Claudio Magris Översättning Barbro Andersson Forum

#claudio magris #non luogo a procedere

0 notes

agneskollarfilm · 7 years

Photo

Tokyo Drifter (1966)

Jag ville posta en serie bilder från Tokyo Drifter (1966) och säga något kort om filmens otroligt snygga arbete med färg.

Regissören Seijun Suzuki är känd för sina bisarra och surrealistiska filmer, och Tokyo Story har jag förstått är en slags parodisk kommentar till de så många yakuza-filmer som skapades samma tid. Såhär står det om Suzuki på wikipedia: “was a Japanese filmmaker, actor, and screenwriter. His films are known for their jarring visual style, irreverent humour, nihilistic cool and entertainment-over-logic sensibility.”

Tack vare Tokyo Drifters grafiska och stilistiska framtoning så förstärks känslan av fiktion och saga, vilket går hand i hand med filmens intention att parodiera annan gangsterfilm. Stilismen gör också att historien (den ganska banala och ibland fars-liknande sådan) i sig närmast blir sekundär - det är framförallt dess look som är filmens behållning.

Detta är ett youtube-klipp som jag ofta återkommer till, som beskriver sätt att arbeta med färg i film, om hur filmidéer kan förmedlas med hjälp av färg, att färger kan associera till speciella idéer eller karaktärer. Det finns inga bestämda regler för att en specifik färg kommunicerar en specifik känsla, men vi tenderar att reagera på olika sätt till de olika färgerna. Blå är ofta lugnande, röd får en att reagera starkt, men det betyder inte att röd bara kan symbolisera en känsla. I film exempelvis är det vanligt att rött står för ondska, men också passion och kärlek. Grönt associeras ofta med skön natur, men kan också användas för att presentera en dyster och kvav känsla. Färg tenderar att påverka oss mycket och blir därför ett väldigt effektivt verktyg. I youtube-klippet pratar youtubaren Channel Criswell om skillnaden mellan associations och transitions, i sätt att arbeta med färg i film. Man kan associera en karaktär eller en idé med en oföränderlig färg i en film för att exempelvis ge tittaren signaler om historiens framfart. Till exempel: om färgen lila associeras med en specifik karaktär och sedan lila tydligt syns i bild i en scen så är den scenen säkerligen kopplad till karaktären på något vis. Man kan också förändra en färg som associeras till en specifik karaktär eller idé genom filmens gång, vilket kan symbolisera förändring hos karaktären eller stämningen.

I Tokyo Story har man arbetat främst med färger som ett, i detta fall, tydligt element av berättande. Filmens karaktärer är representerade av färger som tydligt signalerar för oss tittare vad som är i görningen.

blå - hjälten Tetsu gul - kärleken, Chiharu röd - ont, hot, Otsuka svart - ondska grön - de opartiska vit - hjälte, det goda

Detta sätt att arbeta med färg har liksom dragits till dess spets i denna film, och används på ett nästan övertydligt vis. I mina ögon är detta dock inget negativt, utan jag tycker om övertydligheten, medvetenheten, och det förstärker känslan av fiktion ytterligare.

#tokyo drifter #1966 #1960s #japansk film #mannen från tokyo #Tôkyô nagaremono #seijun suzuki

0 notes

filmskribent · 8 years

Text

“Filmtåget – sinnenas färdmedel” (publicerad i Filmrutan, nr. 4 2016)

Det kan vara en kryddad skröna, men bröderna Lumières Tåget ankommer Ciotats station (L'Arrivée d'un train en gare de La Ciotat, 1895) sägs ha varit så effektiv att biobesökare flydde när de såg tåget komma rakt mot dem. Filmen är bara en knapp minut lång, men det räckte för att befästa filmmediets explosiva kraft. Att reagera kroppsligt och som åskådare “känna” det man ser på bioduken, är ett högst mänskligt fenomen. För att kunna relatera räcker egna erfarenheter långt. Filmforskaren Linda Williams är omtalad för sina resonemang kring så kallade body genres – dit räknar hon porr, skräck och melodram – då hon menar att de i hög grad framkallar fysiska reaktioner. Man kan tänka sig detta oavsett genre, om än i enstaka scener. Genom att explicit kittla våra sinnen, utnyttjas våra drifter och svagheter för att komma åt våra mest primitiva jag. Audiovisualitet där åskådaren blir upphetsad, skrämd, illamående eller gråtfärdig. Även om vi vet att det rör sig om fiktion, låter vi oss bli förförda enligt det osynliga kontrakt vi skriver på när vi äntrar biomörkret.

Sensationen av att se ett tåg anlända vid en perrong, kan härröras till tivolits attraktioner. I äldre dagars (amerikanska) spelhallar kunde man befinna sig i simulerade tågvagnar; omgärdad av rörliga landskapsbilder skapades en illusion av att färdas i tåg på riktigt. Om det då främst handlade om att komma så nära verkligheten som möjligt, handlar det numera snarare om fantasi och eskapism. Tivolits uppenbara relation till filmindustrin märks än idag, i form av nöjesparker som Disneyland och Universal Studios. Maggropen kan låta oss veta att vi lever, oavsett om den inre berg och dalbanan är upplevd eller faktisk. Men ibland är det inte chocken som lockar. Det finns något rogivande, nästan hypnotiskt i att betrakta tåg som dundrar fram genom landskapet. Fredagsmysande tevetittare verkar inte få nog av SVT:s allmänbildande långkörare På spåret. Sällskapsnöjet i att försätta sig i resenärens förstapersonsperspektiv, är inte att underskatta – att överblicka en till synes evig räls.

Med nya vidder i sikte I västerngenren brukar tåget fungera som narrativ motor, men också som symbol för utveckling och förändring. Ett av de tydligaste exemplen, är Sergio Leones mästerliga spaghettivästern Harmonica – En hämnare (C'era una volta il West, 1968). Filmens ikoniska inledning placerar oss vid en ödslig tågstation någonstans i Amerikas nybyggarland på 1800-talet. Innan tågets ankomst, är en stund av spänd förväntan. Helt utan dialog och med närbilder som dröjer sig kvar, följer kameran tre revolvermän som etableras som allt annat än tillmötesgående. Att Ennio Morricones musik låter vänta på sig, förstärker tristessen. Ljudläggningen lyfter i stället fram den vinande vinden, fågelläten, knackandet från en telegraf, knogar som knäcks, flugor som irriterar, vattendroppar på hattbrätten som sedan dricks upp, andetag och buttra gubbläten. Det tar nästan sex långsamma minuter innan tågets tutande bryter stillheten. Då filmkameran är placerad på rälsen, blir kontrasten enorm när vi får se och höra ånglokets kraft, som om vi blir överkörda av en ostoppbar maskin. Det mullrande vidundret saktar in och trion gör sig redo för sammandrabbning med Charles Bronsons munspelande hämnare. Tågets funktion i inledningen är viktig, dels för spänningsbyggandet i sig, dels för att etablera vad som ska komma att bli en central konflikt i filmen: politiska och inte minst fysiska strider om mark och järnväg. Oavsett om det handlar om matinéäventyr för hjärnan i T.S. Spivets fantastiska resa (The Young and Prodigious T.S. Spivet, Jean-Pierre Jeunet, 2013), tågnörderi i Station Agent (Tom McCarthy, 2003) eller ödesdigra val i Sliding Doors (Peter Howitt, 1998), bekräftas hur något så basalt som ett färdmedel kan ge upphov till stora och små berättelser. Nödvändig transport av huvudrollskaraktärer är dessutom en utmärkt anledning att filma snygga helikoptervyer. I David Finchers händer ser det mesta dyrt och lyxigt ut och The Girl With a Dragon Tattoo (2011) är inget undantag med sin landskapsporr. Sverige har aldrig tidigare fotas inom ramen för en produktion av denna kaliber; budgeten är uppskattad till 90 miljoner dollar. Ett vackert vinterlandskap bländar oss när Daniel Craigs journalist Mikael Blomkvist åker till fiktiva Hedestad/Hedeby för att lära om familjen Vangers hemligheter. Hans resa med långfärdståg (försjunken i tankar, utrustad med kaffe och macka) skulle kunna förväxlas med en påkostad reklamfilm för SJ. Företaget har haft slogans som “Den inre resan” och “En användbar stund”. Båda kan tolkas anspela på förhållandet mellan mental och fysisk förflyttning, tillståndet av lugn och ro i rörelse. Kanske kan dagens bioåskådare lättare än någonsin identifiera sig i att ständigt vara på väg, den uppkopplade människans eviga vardagsdilemma.

Det goda (eller onda) samtalet För att åstadkomma tät stämning som närmast liknar ett kammarspel, räcker det långt om (hela eller delar av) handlingen utspelar sig i en tågvagn. Om inte annat är det en praktisk manuslösning, som motiverar varför ett antal personer skulle vistas nära varandra på en begränsad yta. Alla som pendlat i kollektivtrafik i rusningstid vet vad klaustrofobi och påtvingad närhet kan göra med det mänskliga psyket. En som har fullt upp med att fråga ut sina medresenärer, är privatdetektiven Hercule Poirot i Agatha Christies Mordet på orientexpressen (Murder on the Orient Express,1934). Populärkulturen verkar inte få nog av denna deckare. Ett interaktivt exempel är det filmiska peka och klicka-spelet, med samma namn som romanen. Efter sitt släpp 2006, fick datorspelet bra kritik för ljudeffekter och röstskådespeleri, viktiga ingredienser för att framhäva realism och rumskänsla. Christies mordgåta har annars fått liv i tevefilmer och en prisad filmatisering från 1974. Närmast i tid är 2017 års långfilmstolkning i regi av Kenneth Branagh, med Johnny Depp och regissören själv i huvudrollerna. Branagh spar inte på krutet. I en intervju i IndieWire berättar han om ambitionen att omfamna det tidlöst grandiosa: “We’re on a lavish scale [...] to make it feel like an embrace of big-period cinema, big-train cinema – it’s a big canvas.” Med en hög budget borde det inte vara några problem att visualisera tågets framfart och fulla prakt. Den ursprungliga sträckningen mellan Paris och Istanbul upphörde 1977, men på delar av sträckan förekommer det fortfarande lyxresor, med restaurerade vagnar i 1920-talsstil. Med sitt premiärår 1883, såg den verkliga Orientexpressen dagens ljus strax innan filmmediet själv. Dess mytbildning lever onekligen kvar.

De mest utstuderade idéer brukar födas i restaurangvagnen, åtminstone på film. Tio minuter in i Patricia Highsmith-filmatiseringen Främlingar på tåg (Strangers on a Train, Alfred Hitchcock, 1951), har Bruno Anthony (Robert Walker) levererat sin nyckelreplik till den naiva Guy Haines (Farley Granger): “Want to hear one of my ideas for a perfect murder?” Detta över en bättre lunch. Hjärnceller behöver aktiveras, med eller utan mord i sinnet. Som en gåtfull Eve Kendall (Eva Marie Saint) säger till Roger Thornhill (Cary Grant) i Hitchcocks I sista minuten (North by Northwest, 1959): “I never discuss love on an empty stomach.” Det är heller ingen god idé att försöka rädda världen på fastande mage. James Bond om någon, vet att förena nytta med nöje. I Agent 007 ser rött (From Russia With Love, Terence Young, 1963), som delvis utspelar sig på Orientexpressen, används utspilld måltidsdryck som fulknep för att droga medpassagerare. Casino Royale (Martin Campbell, 2006) har liknande scener. Visserligen kräks Daniel Craigs agent 007 upp en förgiftad martini, men innan dess, på ett modernare tåg till Montenegro, går ingen dyr alkohol till spillo. Gourmetmåltiden med Vesper Lynd (Eva Green) innebär i sann Bond-anda, både flört och ekonomisk förhandling. Scenen hade gott kunna få vara längre. Tågets puttrande rum är nämligen som gjort för romans och intellektuella konversationer. Det tillvaratas i Bara en natt (Before Sunrise, Richard Linklater, 1995), där Ethan Hawkes och Julie Delpys välskrivna karaktärer träffas på ett tåg till Wien. De klickar direkt och pratar sig igenom resten av filmen – Woody Allenskt så det förslår. Deras slumpmässiga möte har garanterat inspirerat en och annan tågluff genom Europa. Intrigen i klassikern Kort möte (Brief Encounter, David Lean, 1945) bygger också på lyckotur och ödets nycker. Miljöerna vid en engelsk järnvägsstation blir upptakten på en varm bekantskap, dock inte utan förvecklingar när äktenskapslöften utmanas av kärlekens rus. Filmen är än idag en relevant markör för hur vardagspendlande kan ge bränsle åt det oväntade; hur livsöden kan vävas samman om man tillåter sig att rucka på egna bekvämlighetszoner.

Tåget som dramatisk persona Denzel Washington (Unstoppable och nyinspelningen av Pelham 1-2-3 kapat), Rebecca De Mornay (Runaway Train) och Christian Slater (Broken Arrow). Alla har de bidragit till actiongenren, med gestaltningar av modiga personers försök att stoppa skenande tåg. Andra har tvärtom använt sig av tågets hastighet för att undvika katastrof. I Så går det till i krig (The General, Clyde Bruckman, Buster Keaton, 1926), forcerar Buster Keatons hjälte ett tåg mot en bro för att bekämpa sydstatare. Det vanligaste skälet till att vilja ta över tåg, lär dock vara pengahunger. Milstolpen Det stora tågrånet (The Great Train Robbery, Edwin S. Porter, 1903) i all ära, filmhistoriens mest suggestiva skildring av ett tågrån kan dateras 2007. Detta i lågintensiva Mordet på Jesse James av ynkryggen Robert Ford (The Assassination of Jesse James by the Coward Robert Ford, Andrew Dominik). När Brad Pitts gängledare med anhang avvaktar vid rälsen för att utföra sitt dåd, sker ett mästerligt samspel mellan foto, musik och ljud. Utan att vara särskilt spektakulär, biter sig scenen fast som en av filmens mest minnesvärda.

Tågets fysiska uppenbarelse eller vetskapen om dess ankomst, påminner oss inte bara om järnvägens historiska betydelse; dess ekonomiska och samhälleliga effekter. Växelverkan mellan rörelse och passivt betraktande, liknar filmupplevelsen i sig. Man kan filosofera kring om en resa någonsin har ett slut, men när filmtåget ges möjlighet att färdas genom sinnena, behöver man förhoppningsvis inte dra i nödbromsen.

0 notes