#Mænd og Høns

[desperatelyseekingcannibals]

A Mads poll with a difference!

A poll of Mads Mikkelsen movies where the selection is based on range of factors, including but not limited to: genre, writer/director, country of release, date of release and 🎉vibes 🎉

Some of the movies may fit in more than one category, so vibes have mostly informed those decisions.

Round Two:

Choose your fave!

Nicolas Winding Refn Vs Anders Thomas Jensen 

Valhalla Rising is a 2009 Danish historical movie set around the 12th century. The story follows One Eye, a Norse warrior captured by a Norwegian chieftain and forced to fight, until he escapes along with a young boy, a fellow captive. Mads plays the ill-fated and hard-done warrior One Eye.

Mænd og Høns (Men & Chicken) is a 2015 Danish black comedy about two brothers who go in search of their biological father, only to find the most bizarre of secrets. Mads plays Elias, one of the brothers, he is an insecure, rude, chronic masturbator who makes a startling discovery about his parentage.

[russell-crowe]

8, 34, 49

8. What movie are you looking forward to coming out the most?

Bastarden / The Promised Land (2023) which is directed by Nikolaj Arcel! Arcel directed my underdog favourite Danish movie (Sandheden om Mænd (2010)) and also the famous (and much better than my fave) En kongelig affære / A Royal Affair (2012). It's being released in October, so I might try and catch it when I have to go to Denmark in November for my exam! <3

34. An underrated movie?

I am sorting Letterboxd by my own highest ratings and seeing if something stands out. The one that does is not exactly underrated (it has 4.2* on Letterboxd), but I feel like it is still... somewhat underexposed, perhaps. Druk / Another Round (2020) for instance has 400k more viewers on Letterboxd than this one, despite both of them being nominated for a best foreign feature during the 2021 oscars. ANYWAY. It's Quo Vadis, Aida? (2020), which deals with the Srebrenica genocide. It was particularly eye-opening to me due to my nationality, but I feel like this movie will have a strong impact on anyone watching it. It also did a great job juggling with the multiple difficult factors (backlash from the Dutch / Serbs, portraying a genocide in the right way) and the result is admirable.

49. A disappointing film from your favorite director?

It's not even a bad or disappointing film necessarily, but Mænd og Høns / Men & Chicken (2015) by Anders Thomas Jensen (who is not the fave, but a favourite) really did not hit the way I wanted it to.

[filmniller]

Mænd og høns

2 ud af 5 nedlagte sanatorier

Lige så begejstret som jeg var for "Adams æbler" og især "Retfærdighedens ryttere", lige så skuffet blev jeg over denne absurde komedie om en dysfunktionel brødreflok. Jeg er fan af Anders Thomas Jensens bizarre universer og sorte humor, men denne gang faldt det hele tungt til jorden, og de forventede grin blev afløst af krumme tæer.

[feedictators]

Smol Elias :>

[logray]

MADS MIKKELSEN in movies by ANDERS THOMAS JENSEN

BLINKENDE LYGTER as Arne

DE GRØNNE SLAGTERE as Svend

ADAMS ÆBLER as Ivan

MÆND OG HØNS as Elias

RETFÆRDIGHEDENS RYTTERE as Markus

[woman-with-a-movie-camera]

Men & Chicken (2015) / Mænd og høns

[desperatelyseekingcannibals]

A Mads poll with a difference!

A poll of Mads Mikkelsen movies where the selection is based on range of factors, including but not limited to: genre, writer/director, country of release, date of release and 🎉vibes 🎉

Some of the movies may fit in more than one category, so vibes have mostly informed those decisions.

Round One:

Choose your fave!

Mads working with a fave

Blinkende Lygter (Flickering Lights) is a 2000 Danish black comedy following four small-time criminals who steal from a gangster boss and go into hiding in the countryside, where they realise they could stay and start a new life. Mads plays Arne, one of the four criminals, who is pretty deranged.

De grønne slagtere (The Green Butchers) is a 2003 Danish black comedy about two butchers who set up their own shop... which eventually (accidentally) involves cannibalism. Mads plays Svend, one of the butchers who is slightly unhinged.

Adams Æbler (Adam's Apples) is a 2005 Danish black comedy following paroled gang leader Adam who must undertake a rehabilitation program headed by the priest Ivan. Mads plays Ivan, who has his own challenges that has him ignoring reality.

Mænd og Høns (Men & Chicken) is a 2015 Danish black comedy about two brothers who go in search of their biological father, only to find the most bizarre of secrets. Mads plays Elias, one of the brothers, he is an insecure, rude, chronic masturbator who makes a startling discovery about his parentage.

Bizarre movies or modern-day fairy tales, which is your favourite?

[hvidogtraet]

jeg har haft slim i halsen så lang tid, at jeg langsomt er ved at blive til ham uglemanden fra mænd og høns

[grahaam]

Mænd og Høns (2015) 

 FOR #BABYBULLFEST @elias21babybull

[hungry-chapscher]

Mænd og Instinkt

rating: explicit archive warning: graphic descriptions of violence category: M/M fandoms: Mænd & Høns, Basic Instinct 2, Hannibal relationship: Will Graham/Hannibal Lecter, Elias/Adam Towers, Elias/Will Graham, Adam Towers/Dr. Frederick Chilton, Hannibal Lecter/Adam Towers characters: Hannibal Lecter, Will Graham, Elias, Adam Towers, additional tags: Non-Consensual Kissing, Masturbation, Canon-Typical Violence, Drinking, Serial Killer!Adam, Canon Divergence - Basic Instinct, will adjust tags for new chapters, let me know if you would like additional archive warnings, yes it's in english I'm just pretentious             

summary: In an attempt to gain a greater understanding of their father's work, Gabriel convinces his brothers to undergo a series of tests at Johns Hopkins. While there it is recommended that Elias speak with a therapist about his compulsive and excessive needs.  Meanwhile, Will investigates a serial killer who has traveled to Baltimore from the U.K., uncertain what information the killer is searching for or who he will target next.

notes: In honor of @elias21babybull​. I would like to thank @camilleflyingrotten​ for introducing me and so many others (through her stunning and fascinating art) to Mænd og Høns. It is a beautiful film and I can't get enough of it.

chapter word count: 3617 full fic word count: 3617 (will update) chapter one of six AO3 link: [x] 

selection:

Will took a deep breath, closing his eyes and unable to hide a smile. “Thanks. That’s… that’s sweet of you.”

“‘Sweet’?” Elias echoed. Only one other person had called him sweet before. She was one of Gabriel’s girlfriends - the one who was the most madly and secretly in love with Elias. She even let him hold her hand once. He barely knew who this Will was, but things were moving very quickly for him to be saying things like “sweet” already. “You think I’m sweet?”

(continue reading on AO3)

[he-s-dead-jim]

Yesterday I watched Men & Chicken.

I don't know which one of the Thanatos brothers I love more.

An amazing comedy that will make you laugh and think.

The beating scenes and the fight at the table for the dog plate are GOLD. And I love their way to accept shocking news.

[shreque]

Hvorfor er tumblrs pik så kollektivt hård for Mads Mikkelsen? Jeg forstår det ikke??? I ved godt manden er dårlig til at spise hotdog ikke?..

[corvikae]

Tagged by @yourinfernalmajesty1! Thank you lovie! 

rules: answer 8 questions, tag 8 people.

last movie you watched:  Mænd og høns lol

last song you listened to: Stabbing The Drama - Soilwork

last book you read: I don’t remember lmaoo

last thing you ate: Something called a rugbrødssnack 

if you could be anywhere right now where would you be: At home in my bed

where would you time travel to: 1920′s and I’d be a flapper. 

a fictional character you would hang out with for a day: Weasel from Deadpool.  I tag: @holdupnrollup, @a-piece-of-shit-from-hell, @charyworldpeace, @hekasblawg and @altarofghost

[myheartmads-blog]

Mænd og Høns tee from @flyingrotten ✨#madsmikkelsen #hannibal #hannibalthecannibal #eattherude #kaecilius #galenerso #starwars #rogueone #doctorstrange #marvel #charliecountryman #aroyalaffair #thesalvation #thehunt #greenbutchers #pusher #menandchicken #deathstranding #unitone #casinoroyale #valhallarising #danish #danishactor #denmark🇩🇰 #Denmark #bestactor ✨

[mushroomgarden]

my grandmother's plates are veerrryy "Mænd og Høns"

[modoest]

Mod Tusheti

Ud af byen. Op på bjerget. Det var planen. Det var Matts fødselsdag i sidste uge, og jeg havde derfor planlagt en tur til Tusheti, som ligger i det nordøstlige Georgien på grænsen til Tjetjenien og Dagestan. Efter ugevis med 35-40 grader og ingen vind, var det højst tiltrængt at komme ud, ud, ud.  

En Toyota Land Cruiser samler os op ved Isani metrostation. To andre rejsende skal også med. Georgiere. Det er uvist, om de kender hinanden. Beso, chaufføren, smider vores tasker ind i bagagerummet og speeder op. Vi bumler ud af byen uden sikkerhedsseler. Jeg sender en sms til min far og erklærer, at jeg er ukontaktbar de næste fire dage. På internettet har jeg læst, at internet er sparsomt i Tusheti. Ligesom elektricitet, rindende vand og stabile veje.

Vejen til Tusheti går igennem Abanopasset. Zigzag op og ned af bjergsider, gennem vandfald og floder og skyer. Det er umuligt at tage turen uden en firhjulstrækker, og jeg har hørt, at det er en af verdens farligste bilruter. Den er lukket fra oktober til maj, hvor regn og sne gør det for risikabelt at køre den smalle, uafskærmede veje. De fleste familier forlader Tusheti i denne periode og tilbringer halvdelen af året i landsbyen Alvani, der ligger for foden af bjergene.

Halvanden times kørsel fra Tbilisi gør vi holdt i Telavi, som er hovedstaden i Kakheti. Der er støvet, varmt på stationen, hvor marshrutkaer og taxaer holder stille med ildvarme motorer. Små butikker sælger tandbørster og motorolie og honning. Damerne på frugt- og grøntsagsmarkedet sælger frugt og grøntsager. Vi kigger os omkring, mens Beso suser rundt og læsser kasser med tomater, peberfrugter, agurker, løg og æg ind bag bilen. Ti minutter senere kører vi videre, og den gigantiske sæk mel, Beso i al hast kastede op på taget inden afgang, drysser stille, mens vi kører ud af Telavi.

Beso taler ikke engelsk, så vi ved ikke rigtigt, hvad der foregår, da vi drejer ind på smallere og smallere beboelsesveje med høns og får i vejkanten. Det viser sig, at vi skal have en kop kaffe hos en af Besos kusiner i Alvani. Huset er stort, men gammelt og nedslidt. Jeg får en ret overvældende fornemmelse af fattigdom. Måske er det de beskidte vægge. Måske er det fluerne på fluepapiret i køkkenet. Måske er det de enorme plysbamser, der sidder på fjernsynet i stuen. Jeg ved ikke helt hvorfor, men synet af de bamser virker på en måde så trist.

Vi drikker en kop nescafe, og siger ”didi madloba” til kvinderne i huset. Matt og jeg spiser vores medbragte sandwich med skinke og ost. Vi købte dem samme morgen i den franske bagerkæde Entree i Tbilisi. Det virker som længe siden nu. Beso veksler en håndfuld lari til to lammekøller, og så hopper vi tilbage ind i bilen. Husholdningens yngste medlem, Mariami, hopper med, og nu er vi fire på bagsædet. Uden sikkerhedsseler, men totalt i spænd.

Det tager næsten seks timer at tilbagelægge de knap 100 kilometer til landsbyen Dartlo i Tusheti. Beso, der hidtil har haft et rimeligt afslappet forhold til færdselsreglerne, kører sjældent mere end 20 kilometer i timen. Det er tydeligt, at han har kørt turen hundredvis af gange, så vi føler os relativt trygge, mens vi bumler hoveder og kroppe sammen i svingene. 

Vi stopper af og til for at fylde vandflaskerne med kildevand og tage billeder. Jo længere vi kommer, jo smukkere er naturen. Ind imellem er der små alterlignende monumenter med billeder og navne på rejsende, der er kørt galt. Foran ligger der bildele og flasker med øl og chacha.

Kort efter rutens højeste punkt på 3000 meter, spørger Beso gennem Mariami, om vi vil have noget chacha. Vi siger ja, hvorfor ikke, og Beso parkerer bilen og finder en colaflaske med klar væske frem under førersædet. I handskerummet ligger et horn fra en ged, som han fylder op til randen, inden han rækker det til Matt. Han tager en tår og giver hornet til mig. Jeg tager en tår og giver det til Matt, som tager en tår og giver det tilbage til mig. Beso er ikke tilfreds. Man tømmer hornet på én gang. It’s our tradition, siger Mariami, og så fylder Beso hornet en gang til og rækker det til Matt, som trækker vejret dybt og tømmer det i én slurk. Jeg forsøger at afværge, men snart har jeg endnu et fyldt horn i hænderne og hele bilen som publikum, så jeg drikker den lunkne chacha og skylder efter med en halv liter vand.

Så er jeg lidt fuld og taler meget. Kort efter falder jeg i søvn, hvilket ikke burde kunne lade sig gøre, og jeg er sikker på, at mit hoved ramler ind i samtlige passagerer på bagsædet. Da jeg vågner, er vi i Dartlo. Vi skal bo i et gæstehus i den lillebitte landsby på bjerget over Dartlo, men bilen kan ikke køre hele vejen, så vi stopper halvvejs oppe. Bagagen spændes fast på et par heste, og vi går cirka tyve minutter på en smal sti, får våde fødder i et vandløb, og så er vi fremme. Klokken er 18.30. Vi forlod Tbilisi klokken 10.00.

Vi finder vores værelse og kan konstatere, at vi er de eneste gæster foruden de to andre passagerer i bilen. Vi sætter os på verandaen og er helt overvældede over omgivelserne. Jeg tror aldrig, jeg har været så smukt et sted før. Vi får serveret aftensmad umiddelbart efter – ti forskellige retter med kartofler, tomat, aubergine, squash. Suppe med lammekød. Khinkali. Brød. Salat. Og chacha naturligvis.

Efter midnat går vi ud og kigger på stjernerne. Vi beslutter os for at gå over til nogle forladte stenbygninger et stykke væk fra gæstehuset, hvor der ikke er noget kunstigt lys. Da vi slukker telefonerne og kigger op, taber jeg vejret. Mælkevejen strækker sig som et hvidt bånd henover himlen. Vi sidder stille, og der er så stille. Efter noget tid har øjnene vænnet sig til mørket, og pludselig kan vi se stenbygningerne, vi sidder på i lyset fra stjernerne. Vi funderer over de sædvanlige ting, man funderer over, når man bliver mindet om universets uendelighed og sin egen ubetydelighed. Jeg forsøger at tage et billede, men stjernerne lader sig ikke fotografere. Og så går vi i seng.

Dagen efter er det Matts fødselsdag. Vi lejer nogle heste og en guide ved navn Marita og rider rundt til små landsbyer i dalen. I den første landsby drikker vi kaffe med Mariami fra dagen før. Vi går en tur i den lille by (måske 50 huse), hvor børn leger tagfat i gaderne, og hvor heste, køer, får, hunde og katte strejfer rundt, som de har lyst. Under en teltdug brænder et bål, og mænd synger sange og drikker chacha, mens kvinder laver mad over ilden. Kebab med lam og oksekød. Ingen svinekød. Det bringer uheld, mener folk i Tusheti. Det var godt, vi spiste vores sandwich i Alvani.

Der er andre mærkværdige traditioner i Tusheti. I alle landsbyer findes der såkaldt hellige steder, bjergtoppe, monumenter, som er forbudt område for kvinder over 12 år. Hvis en kvinde går derhen, bringer det ulykke og dårligt vejr. Så mændene sørger for, at alt er, som det skal være ved at forsamle sig på de hellige steder og drikke chacha.

Matt har nogle problemer på sin hest. Den er kæmpestor og har en vild og hoppende gang, selv når den bare traver stille og roligt af sted. Matt forsøger uden held at få den til at slappe af. Han bedyrer, at det er meget smertefuldt. Da vores guide siger, at næste landsby er cirka 45 minutter væk, får han et desperat udtryk i ansigtet og bliver helt tavs. Min hest vil modsat Matts allerhelst stå stille, uanset hvor meget jeg dasker den på benene og siger ”atju”. 

I landsbyen spiser vi suppe i et lille gæstehus, og Matt ømmer sig. Ved nærmere eftertanke synes han, det er meget sjovt. Efter frokost stiger vi op på hestene igen. Matt får min hest, jeg får Maritas hest, og Marita får Matts hest. Marita vil ride videre mod fjerne landsbyer, men af hensyn til Matts forplantningsevne beder vi hende om at vende snuden mod Dartlo i stedet. Så det gør vi. På vejen tilbage lader Matt til at finde en form for fred med sin nye hest, og til sidst mener han, at han faktisk er en helt uovertruffen rytter.

Den sidste dag går vi en tur rundt i dalen, spiser frokost i Dartlo og slår smut i floden. Om aftenen spiser vi vores ti retter, kigger på stjernerne og går i seng, og om morgenen begynder vi rejsen hjem til Tbilisi klokken 9.00. Vi har fået en ny chauffør, Besos ven, som modsat Beso ikke lader til at frygte bjergene. Vi tilbagelægger turen til Telavi på fire timer, hvorefter han overdrager os til en anden vanvittig chauffør. Vi er tilbage i Tbilisi klokken 15.30 og sætter os helt omtumlede ind på en café og bestiller frokost.

Nu har vi været tilbage i Tbilisi i fire dage, og jeg er allerede klar til at komme ud igen. Her. Er. Så. Varmt. Når jeg ikke er på Transparency, er det svært at finde et sted at arbejde, hvor der er til at holde ud at være. Heldigvis tager vi et smut til Danmark i næste uge, hvor vi forhåbentlig får et par dage med overskyet, blæsende, dansk sommervejr.