#navneord

[toothpickyswag]

PSA from this language nerd: chat is not used as a pronoun it is as most a somewhat unusual vocative usage of a normal noun. no real difference from when brennan lee mulligan says hey gang or when people say like "dudes what are you doing". also a fourht person pronoun is not rigorously defined because 1st, 2nd, and 3rd person pronouns already cover all situations where a pronoun is needed ("the one speaking", "the one listening", "everyone else"). not to rain on your parade but i trust you to do the same if i ever say or reblog something wrong abt ace attourney or something

var nødt til at checke arkivet fordi jeg ikke vidste hva du snakker om (puttede opslaget i køen like 4 måneder siden) og jeg tror måske bare twitter brugeren var gal på den, og jeg tror rebloggede opslaget for det med elever men jeg kan helt ærligt ikke huske det. jeg ved, og har altid vidst, i mit hjerte at chat ikke er et pronomen. du må tilgive mig 🙏 kan godt putte en disclaimer i tagsne hvis det er. det er svært at sige forkerte ting om ace attorney fordi det er så absurd. PS chat er et amatør navneord!

[danishwithemi]

Lesson 4 - Nouns As Singular (navneord i ental)

Singular Indefinite - ‘A/an’ in Danish

In Danish there are two versions for ‘a/an’. Namely, ‘en’ and ‘et’. Nouns using ‘en’ are said to have the gender ‘fælleskøn’ (literal translation: common gender) and nouns using ‘et’ to have the gender ‘intetkøn’ (literal translation: non gender). I will refer to nouns using ‘en’ as ‘en-nouns’ and nouns using ‘et’ as et-nouns.

Here are some examples for nouns using ‘en’ (fælleskøn):

En abe = a monkey

En hund = a dog

En bil = a car

En bog = a book

Examples for nouns using ‘et’ (intetkøn):

Et skib = a ship

Et æble = an apple

Et tæppe = a blanket

Et fjernsyn = a television

Unfortunately, there are no rules for when to use ‘en’ or ‘et’. This is something that you will have to memorize. However, about 75% of the nouns are en-nouns. If you mess this up it will sound unnatural but Danes will understand what you are talking about. When you are learning a new noun try your best to memorize whether it uses ‘en’ or ‘et’.

Fun fact: Sometimes even Danes can mess up when to use ‘en’ and ‘et’. Especially with the word ‘hamster’ (meaning hamster). You will hear some Danes say “en hamster” and some say “et hamster”. The correct version is: en hamster.

Singular Definite - ‘The’ in Danish (definite)

In English you put ‘the’ in front of a noun when talking about a specific “something” (e.g. the cat). In Danish it’s a little different. In Danish you add an ending to the noun. The ending is dependent on whether the noun is an en-noun (fælleskøn) or an et-noun (intetkøn).

If it is an en-noun (fælleskøn) you add -en as an ending. Example:

En hund (a dog) becomes hunden (the dog)

En bil (a car) becomes bilen (the car)

If it is an ‘et’-noun (intetkøn) you add -et as an ending.

Et skib (a ship) becomes skibet (the ship)

Et fjernsyn (a television) becomes fjernsynet (the television)

In other words: you just move ‘en’ or ‘et’ behind the noun!

Some exceptions:

If a noun is ending on -e such as in the nouns ‘abe’ (translation: monkey) and ‘tæppe’ (translation: blanket or rug) you just omit the ‘e’ from ‘en’ and ‘et’ and add -n or -t instead (depending on whether it’s an en-noun or et-noun). In other words, you omit the double ‘e’. Example:

En abe   becomes aben (not abeen!)

Et tæppe becomes tæppet (not tæppeet!)

Some nouns gets an extra consonant when conjugated. Let’s look at the noun ‘kat’, which means ‘cat’ in English:

En kat becomes katten

Here is an example of an et-noun ‘glas’ which means ‘glass’ in English:

Et glas becomes glasset

In the next lesson we will look at nouns in plural conjugation!

[livingdanishly]

Efterårsvokabular: Ord om efteråret

Navneord (nouns):

🌳 kastanjetræ [sb.] - chestnut tree

-et, -er, -erne

🌿 brombærbusk [sb.] - blackberry bush

-en, -e, -ene

🌧 regnvejr [sb.] - rainy weather / rainfall

-et

🎃 græskar [sb.] - pumpkin

-et, -ene

🍂 blad [sb.] - leaf

-et, -e, -ene

🤧 forkølelse [sb.] - a cold

-n, -r, -rne

🧹 kost [sb.] - broom

-en, -e, -ene

🍄 svamp [sb.] - mushroom

-en, -e, -ene

🥶 kulde [sb.] - cold

-n

🌬 blæsevejr [sb.] - windy weather

-et

☂️ paraply [sb.] - umbrella

-en, -er, -erne

Farver (colours):

❤️ rød [adj.] - red

-t, -e || -ere, -est

💛 gul [adj.] - yellow

-t, -e || -ere, (-est)

🧡 gulerodsfarvet [adj.] - carrot coloured / orange

…farvede

🤎 jordfarvet [adj.] - earth coloured / brown

…farvede

👑 gylden [adj.] - golden

-t, gyldne

[vikinglanguage]

625 basic words in Danish

The words themselves are all from this blogpost, so feel free to make your own version in whatever language! (I also might’ve added in a few, ooops)

This post is very very long and will be under a cut. Please keep in mind that I am a human person and there might be some mistakes and typos.

Note: The abbreviations “fk.” and “itk.” indicate grammatical gender, common (fælleskøn, “en”) and neuter (intetkøn, “et”).

Animals dog – hund, fk. cat – kat, fk. fish – fisk, fk. bird – fugl, fk. cow – ko, fk. pig – gris, fk. mouse – mus, fk. horse – hest, fk. wing – vinge, fk. animal – dyr, itk.

Transportation train – tog, itk. plane – fly, itk. · flyvemaskine, fk. · flyver, fk. car – bil, fk. truck – lastbil, fk. bicycle – cykel, fk. bus – bus, fk. boat – båd, fk. ship – skib, itk. tire – hjul, itk. gasoline – benzin, fk. engine – motor, fk. ticket – billet, fk. transportation – transport, fk.

Location city – by, fk. · storby, fk. (lit. “big-city”) house – hus, itk. apartment/flat – lejlighed, fk. street/road – vej, fk. · gade, fk.  airport – lufthavn, fk. train station – togstation, fk. bridge – bro, fk. hotel – hotel, itk. restaurant – restaurant, fk. farm – gård, fk. · bondegård, fk. court (of law) – domstol, fk. · (lands-/by-)ret, fk. school – skole, fk. office – kontor, itk. room – værelse, itk. · rum, itk. town – by, fk. · landsby, fk. university – universitet, itk. club – klub, fk. · diskotek, itk. bar – bar, fk. park – park, fk. camp – lejr, fk. store/shop – butik, fk. · forretning, fk. theatre – teater, itk. library – bibliotek, itk. hospital – hospital, itk. · sygehus, itk. church – kirke, fk. market – marked, itk. country (USA, France, etc.) – land, itk. building – bygning, fk. ground – jord, fk. space (outer space) – rummet · det ydre rum bank – bank, fk. location – placering, fk. – lokation, fk.

Clothing hat – hat, fk. dress – kjole, fk. suit – jakkesæt, itk. skirt – nederdel, fk. shirt – skjorte, fk. T-shirt – t-shirt, fk. pants – bukser, fk. pl. (you can say “en buks” if you’re in the fashion industry or weird) shoe – sko, fk. pocket – lomme, fk. coat – frakke, fk. stain – plet, fk. clothing – tøj, itk. pl.

Colours red – rød green – grøn blue  – blå yellow – gul brown – brun pink – lyserød · pink orange – orange black – sort white – hvid gray – grå light – lys · lyse- (eg. lyseblå, lysegrøn) dark – mørk · mørke- (see above) colour – farve, fk.

People son – søn, fk. daughter – datter, fk. mother – mor, fk. · moder, fk. (mostly outdated) father – far, fk. – fader, fk. (mostly outdated) parent – forælder, fk. baby – baby, fk. · spædbarn, itk. man – mand, fk. woman – kvinde, fk. brother – bror, fk. · broder, fk. (mostly outdated) sister – søster, fk. sibling – søskende, fk. pl. family – familie, fk. grandfather – bedstefar, fk. · morfar, fk. (maternal grandpa) · farfar, fk. (paternal grandpa) grandmother – bedstemor, fk. · mormor, fk. · farmor, fk. husband – mand, fk. · ægtemand, fk. wife – hustru, fk. · ægtehustru, fk. · viv, fk. · kone, fk. spouse – ægtefælle, fk. king – konge, fk. queen – dronning, fk. president – præsident, fk. neighbour – nabo, fk. · næste, fk. (biblical) boy – dreng, fk. girl – pige, fk. child  – barn, itk. adult – voksen, fk. human – menneske, itk. friend – ven, fk. (gender neutral or male) · veninde, fk. (female) victim – offer, itk. player – spiller, fk. fan – fan, fk. crowd – menneskemængde, fk. · publikum, itk. (audience) person – person, fk.

Job teacher – lærer, fk. student – elev, fk. · studerende, fk. lawyer – advokat, fk. doctor – læge, fk. · doktor, fk. patient – patient, fk. waiter – tjener, fk. secretary – sekretær, fk. priest – præst, fk. police – politimand, fk. (male) · politikvinde, fk. (female) army – hær, fk. soldier – soldat, fk. artist – kunstner, fk. author – forfatter, fk. manager – manager, fk. reporter – journalist, fk. · reporter, fk. actor – skuespiller, fk. job – arbejde, itk. · job, itk.

Society religion – religion, fk. heaven – himmel, fk. · Himlen hell – helvede itk. · Helvede death – død, fk. · Døden medicine – medicin, fk. money – penge, pl. dollar – dollar, fk. bill – seddel, fk. · pengeseddel, fk. marriage – ægteskab, itk. wedding – bryllup, itk. team – hold, itk. · team, itk. race – race, fk. ethnicity – etnicitet, fk. sex (the act) – sex, fk. sex (gender)* – køn, itk. murder – mord, itk. prison – fængsel, itk. technology – teknologi, fk. energy – energi, fk. war – krig, fk. peace – fred, fk. attack – angreb, itk. election – valg, itk. magazine – magasin, itk. · blad, itk. newspaper – avis, fk. poison – gift, fk. gun – pistol, fk. sport – sport, fk. race (sport) – løb, itk. exercise – motion, fk. ball – bold, fk. game – spil, itk. · leg, fk. price – pris, fk. contract – kontrakt, fk. drug – stof, itk. sign – skilt, itk. (like a road sign) science – videnskab, fk. God – Gud *I want to make it clear that I do not believe that gender and sex are the same, however they are the same word in Danish

Art band – band, itk. · orkester, itk. (technically orchestra) song – sang, fk. instrument (musical) – instrument, itk. · musikinstrument, itk. music – musik, fk. movie – film, fk. art – kunst, fk.

Beverages coffee – kaffe, fk. tea – te, fk. · the, fk. (unofficial, but very common spelling) wine – vin, fk. beer – øl, fk. juice – juice, fk. · saft, fk. water – vand, itk. milk – mælk, fk. beverage – drik, fk. · drikkevare, fk.

Food egg – æg, itk. cheese – ost, fk. bread – brød, itk. soup – suppe, fk. cake – kage, fk. chicken – kylling, fk. pork – svin, itk. · svinekød, itk. beef – okse, itk. · oksekød, itk. apple – æble, itk. banana – banan, fk. orange – appelsin, fk. lemon – citron, fk. corn – majs, fk. rice – ris, itk. oil – olie, fk. seed – frø, itk. knife – kniv, fk. spoon – ske, fk. fork – gaffel, fk. plate – tallerken, fk. cup – glas, itk. · kop, fk. breakfast – morgenmad, fk. lunch – frokost, fk. dinner – aftensmad, fk. · middag, fk. sugar – sukker, itk. salt – salt, itk. bottle – flaske, fk. food – mad, fk.

Home table – bord, itk. chair – stol, fk. bed – seng, fk. dream – drøm, fk. window – vindue, itk. door – dør, fk. bedroom – soveværelse, itk. kitchen – køkken, itk. bathroom – badeværelse, itk. · toilet, itk. pencil – blyant, fk. pen – kuglepen, fk. · pen, fk. photograph – fotografi, itk. · foto, itk. · billede, itk. soap – sæbe, fk. book – bog, fk. page – side, fk. key – nøgle, fk. paint – maling, fk. letter – brev, itk. note – note, fk. wall – væg, fk. paper – papir, itk. floor – gulv, itk. ceiling – loft, itk. roof – tag, itk. pool – pool, fk. · swimmingpool, fk. · pøl, fk. · svømmepøl, fk. · bassin, itk · svømmebassin, itk. · badebassin, itk. (specifically and inflatable pool) lock – lås, fk. telephone – telefon, fk. garden – have, fk. yard – have, fk. needle – nål, fk. bag – taske, fk. · pose, fk. box – kasse, fk. · boks, fk. gift – gave, fk. card – kort, itk. ring – ring, fk. tool – værktøj, itk.

Electronics clock – ur, itk. lamp – lampe, fk. fan – ventilator, fk. cell phone – mobil, fk · mobiltelefon, fk. network – netværk, itk. computer – computer, fk. · EDB-maskine, fk. (use this if you’re like 80 years old) program (computer) – program, itk. · computerprogram, itk. laptop – bærbar, fk. · bærbar computer, fk. · laptop, fk. screen – skærm, fk. camera – kamera, itk. · fotografiapparat, itk. (again, great if you’re 80) television – fjernsyn, itk. · TV, itk. radio – radio, fk.

Body head – hoved, itk. neck – nakke, fk. · hals, fk, (technically “throat”, but if you’re talking THE ENTIRE neck area you should use hals) face – ansigt, itk. beard – skæg, itk. hair – hår, itk. eye – øje, itk. mouth – mund, fk. lip – læbe, fk. nose – næse, fk. tooth – tand, fk. ear – øre, itk. tear (drop) – tåre, fk. tongue – tunge, fk. back – ryg, fk. toe – tå, fk. finger – finger, fk. foot – food, fk. hand – hånd, fk. leg – ben, itk. arm – arm, fk. shoulder – skulder, fk. heart – hjerte, itk. blood – blod, itk. brain – hjerne, fk. knee – knæ, itk. sweat – sved, fk. disease – sygdom, fk. bone – knogle, fk. · ben, itk. voice – stemme, fk. skin – hud, fk. body – krop, fk.

Nature sea – hav, itk. ocean – hav, itk. · ocean, itk. river – flod, fk. mountain – bjerg, itk. rain – regn, fk. snow – sne, fk. tree – træ, itk. sun – sol, fk. moon – måne, fk. world – verden, fk. Earth – Jorden forest – skov, fk. sky – himmel, fk. plant – plante, fk. wind – vind, fk. soil/earth – jord, fk. flower – blomst, fk. valley – dal, fk. root – rod, fk. lake – sø, fk. star – stjerne, fk. grass – græs, itk. leaf – blad, itk. air – luft, fk. sand – sand, itk. beach – strand, fk. wave – bølge, fk. fire – ild, fk. · bål, itk. (like a bonfire) · brand, fk. (the kind that firefighters put out) ice – is, fk. island – ø, fk. hill – bakke, fk. · høj, fk. heat – varme, fk. · hede, fk. nature – natur, fk.

Materials glass – glas, itk. metal – metal, itk. plastic – plastik, fk. wood – træ, itk. stone – sten, fk. diamond – diamant, fk. clay – ler, itk. dust – støv, itk. gold – guld, itk. copper – kobber, itk. silver – sølv, itk. material – materiale, itk.

Math/Measurements meter – meter, fk. centimeter – centimeter, fk. kilogram – kilo, itk. · kilogram, itk. inch – tomme, fk. foot – fod, fk. pound – pund, itk. half – halv circle – cirkel, fk. square – firkant, fk. · kvadrat, itk. temperature – temperatur, fk. date – dato, fk. weight – vægt, fk. edge – kant, fk. corner – hjørne, itk.

Misc Nouns map – kort, itk. dot – prik, fk. · punktum, itk. (punctuation) consonant – konsonant, fk. vowel – vokal, fk. light – let (weight, adj.) · lys, itk. (illuminating, noun) sound – lyd, fk. yes – ja no – nej piece – stykke, itk. pain – smerte, fk. injury – skade, fk. hole – hul, itk. image – billede, itk. pattern – mønster, itk. noun – navneord, itk. · substantiv, itk. verb – udsagnsord, itk. · verbum, itk. adjective – tillægsord, itk. · adjektiv, itk.

Directions top – top, fk. bottom – bund, fk. side – side, fk. front – forside, fk. · foran back – bagside, fk. · bagved outside – udenfor · udendørs inside – indenfor · indendørs up – op down – ned left – venstre right – højre straight – ligeud · lige north – nord south – syd east – øst west – vest direction – retning

Seasons summer – sommer, fk. spring – forår, itk. winter – vinter, fk. fall – efterår, itk. season – årstid, fk. (of the year) · sæson, fk. (of a show)

Numbers 0 – nul 1 – en · et 2 – to 3 – tre 4 – fire 5 – fem 6 – seks 7 – syv 8 – otte 9 – ni 10 – ti 11 – elleve 12 – tolv 13 – tretten 14 – fjorten 15 – femten 16 – seksten 17 – sytten 18 – atten 19 – nitten 20 – tyve 21 – enogtyve (one-and-twenty) 22 – toogtyve 30 – tredive 31 – enogtredive 32 – toogtredive 40 – fyrre · fyrretyve (outdated**) · firti (only for cheques) 41 – enogfyrre 42 – toogfyrre 50 – halvtreds · halvtredsindstyve (outdated**) · femti (cheques) 51 – enoghalvtreds 52 – tooghalvtreds 60 – tres · tresindstyve (outdated**) · seksti (cheques) 61 – enogtres 62 – toogtres 70 – halvfjerds · halvfjerdsindstyve (outdated**) · syvti (cheques) 71 – enoghalvfjerds 72 – tooghalvfjerds 80 – firs · firsindstyve (outdated**) · otti (cheques) 81 – enogfirs 82 – toogfirs 90 – halvfems · halvfemsindstyve (outdated**) · niti (cheques) 91 – enoghalvfems 92 – tooghalvfems 100 – hundred · hundrede · et hundred(e) 101 – (et) hundred(e) og et  102 – hundred og to 110 – hundred og ti 111 – hundred og elleve 1000 – tusind · tusinde · et tusind(e) 1001 – (et) tusind(e) og en 10000 – ti tusind(e) 100000 – hundred(e) tusind(e) million – million, fk. billion – milliard, fk. 1st – første · 1. (yes, with the “.”) 2nd – anden · 2. 3rd – trejde · 3. 4th – fjerde · 4. 5th – femte · 5. 6th – sjette · 6. 7th – syvende · 7. 8th – ottende · 8. 9th – niende – 9. 10th – tiende – 10. 11th – ellevte – 11. 12th – tolvte – 12. 13th – trettende – 13. 20th – tyvende 21st – enogtyvende 30th – tredivte 40th – fyrrende · fyrretyvende** 50th – halvtresende · halvtresindstyvende** 60th – tresende · tresindstyvende** 70th – halvfjerdsende · halvfjerdsindstyvende* 80th – firsende · firsindstyvende** 90th – halvfemsende · halvfemsindstyvende** 100th – hundrende 1000th – tusinde dozen – dusin, itk. score – snes, fk. number – tal, itk. · nummer, itk. **Frankly, I’ve added a lot (19, oops) of kind of unnecessary ordinal numbers, but I promise they do serve a purpose. While it is outdated to use “fyrretyve” for the cardinal number, it is however not uncommon to use “fyrretyvende” for the ordinal number 40th. If you want to know why Danish numbers are so weird, here’s a post.

Months January – januar*** February – februar March – marts April – april May – maj June – juni July – juli August – august September – september October – oktober November – november December – december ***In Danish months aren’t capitalised. Also if you REALLY want to assign them a gender, all months are fælleskøn.

Days of the week Monday – mandag**** Tuesday – tirsdag Wednesday – onsdag Thursday – torsdag Friday – fredag Saturday – lørdag Sunday – søndag weekday (Monday-Friday) – hverdag, fk. weekend (Saturday-Sunday) – weekend, fk. ****Days aren’t capitalised either. Again, if you’re really into grammatical genders, the days of the week are fælleskøn.

Time year – år, itk. month – måned, fk. week – uge, fk. day – dag, fk. hour – time, fk. minute – minut, itk. second – sekond, itk. morning – morgen, fk. afternoon – eftermiddag, fk. evening – aften, fk. night – nat, fk. time – tid, fk.

Verbs work – arbejde play – spille (things like sports-ball)· lege (kids’ games) walk – gå · spadsere run – løbe · spæne drive – køre fly – flyve swim – svømme go – There’s no direct translation for “go” in Danish. The closest would be “gå”, but that’s not very accurate. stop – stoppe · standse · holde · holde op follow – følge · efterfølge / følge efter think – tænke (the act of thinking) · synes (having an opinion) speak – tale say – sige eat – spise drink – drikke kill – dræbe die – dø smile – smile laugh – grine · le cry – græde buy – købe pay – betale sell – sælge shoot – skyde learn – lære***** jump – hoppe smell – lugte · dufte hear (a sound) – høre listen (music) – høre · lytte til taste – smage touch – røre · berøre see (a bird) – se watch (TV) – se · kigge på kiss – kysse burn – brænde melt – smelte dig – grave explode – eksplodere sit – sidde · sætte sig (sit down) stand – stå · rejse sig (stand up) love – elske pass by – passere · forbipassere cut – skære · klippe (with scissors) fight – kæmpe · slås lie down – lægge sig · lægge sig ned dance – danse sleep – sove wake up – vågne · vågne op sing – sove count – tælle marry – gifte sig pray – bede win – vinde lose – tabe (a game) · miste (losing an object) mix – blande stir – røre · røre rundt · røre rundt i · røre i bend – bøje wash – vaske cook – lave mad · kokkerere open – åbne close – lukke write – skrive call – ringe til · kalde på turn – dreje build – bygge teach – lære***** grow – gro · vokse · dyrke (the act of growing a plant) draw – tegne · trække (like in a lottery) feed – fodre · made catch – gribe throw – kaste clean – gøre rent · rengøre find – finde fall – falde push – skubbe pull – trække carry – bære break – ødelægge (I break the vase) · gå i stykker (the vase breaks) wear – have på hang – hænge shake – ryste · trykke (shake hands) sign – gøre tegn · gøre tegn til · underskrive (with a pen) · skrive under på (with a pen) beat – slå · tæske lift – løfte *****Learn and teach are in fact the same word in Danish, which is why you will often hear Danes say “I will learn you abt. smth.”

Adjectives long – lang short (vs long) – kort tall – høj short (vs tall) – lav wide – bred narrow – smal big/large – stor small/little – lille slow – langsom fast – hurtig hot – varm cold – kold warm – varm cool – kold · kølig · cool (character trait) · sej (character trait) new – ny old – gammel young – ung good – god bad – dårlig · skidt wet – våd dry – tør sick – syg healthy – rask · sund loud – høj quiet – lav happy – glad sad – trist · ked af det beautiful – smuk ugly – grim deaf – døv blind – blind nice – venlig mean – ubehagelig · dum rich – rig poor – fattig thick – tyk thin – tynd expensive – dyr cheap – billig flat – flad curved – kurvet male – mandlig female – kvindelig tight – stram loose – løs high – høj low – lav soft – blød hard – hård deep – dyb shallow – lav · overfladisk · snæver clean – ren dirty – beskidt strong – stærk weak – svag dead – død alive – levende heavy – tung light (vs heavy) – let dark – mørk light (vs dark) – lys nuclear – nuklear famous – berømt · famøs

Pronouns I – jeg you (singular) – du he – han she – hun it – den · det we – vi you (plural) – I (capital i) they – de

[mithirl]

where can i read todays update?

on the app Mangaone!!

[ulvevin]

navneord > babyorm

means baby worm in danish fuck you 

[undervisningogideer]

Stop the bus // Land, by, navn

Mange kan nok genkende denne leg fra folkeskolen, og den er faktisk skøn i undervisningen, da den i høj grad kan modificeres. Til de elever der stadig kæmper med navneord, tillægsord og udsagnsord (eller bare har brug for at repetere dem) har jeg lavet denne skabelon. Der er naturligvis mange andre muligheder, blandt andet kan det let modificeres til engelskundervisningen.  Legens regler:  1. Hver deltager har et skema  2. En af deltagerne siger alfabetet inde i hovedet i valgfrit tempo 3. Den anden deltager siger ‘stop’ på et valgfrit tidspunkt og bogstavet skrives ned i siden. Herefter siges der ‘start’ og deltagerne kæmper om at udfylde de forskellige kategorier med ord, der starter med det valgte bogstav. Den første til at skrive et ord i hver kategori siger stop.  4. Point tælles og skrives ned på hver sit papir.  0 point gives hvis man ikke har skrevet noget i feltet.  1 point gives hvis begge deltagere har skrevet det samme ord.  2 point gives hvis man har skrevet et ord, som den anden ikke har skrevet. 

[cool-bruce]

Hvad er menneskerettigheder?

📒 Begynd dit gratis kursus: https://ufmr.dk/online-kursus/ 

📘 Bestil undervisningsmaterialer: https://ufmr.dk/bestil-materiale/ 

💾 Downloade workshop materiale: https://ufmr.dk/workshop-materiale/ 

 ALLE MENNESKER ER FØDT FRIE OG LIGE I VÆRDIGHED OG RETTIGHEDER 

United for Human Rights er en international velgørende organisation, der arbejder for at implementere Verdenserklæringen om Menneskerettighederne i lokalt, regionalt, nationalt og internationalt regi. Dets medlemskab består af enkeltpersoner, undervisere og grupper over hele verden, som aktivt viderebringer viden om og beskyttelse af menneskerettighederne for hele menneskeheden. 

 MENNESKERETTIGHEDER DEFINERET 

Hvad er dine menneskerettigheder? Lad os begynde med nogle grundlæggende definitioner: menneske: navneord Et medlem af arten homo sapiens; en mand, en kvinde eller et barn; en person. rettigheder: navneord Ting, du har ret til eller som er tilladt; garanterede friheder. menneskerettigheder: navneord Det er kort sagt de rettigheder, man har, fordi man er et menneske. Hvis du spurgte folk på gaden: ”Hvad er menneskerettigheder?” så ville du få mange forskellige svar. De ville fortælle dig om de rettigheder, som de kender, men meget få mennesker kender alle deres rettigheder. Som beskrevet i definitionerne ovenfor, er en rettighed en slags frihed. Det er noget, du har ret til, i kraft af at være et menneske. Menneskerettigheder er baseret på princippet om respekt for individet. Deres fundamentale antagelse er, at hver person er et moralsk og rationelt væsen, der fortjener at blive behandlet med værdighed. De hedder menneskerettigheder, fordi de er universelle. Mens nationer eller specialiserede grupper nyder specifikke rettigheder, der kun gælder for dem, er menneskerettighederne rettigheder, som alle er berettigede til – uanset hvem de er, eller hvor de bor – simpelthen fordi de lever. Alligevel vil mange, når de bedes om at nævne deres rettigheder, kun kunne nævne ytringsfrihed og religionsfrihed og måske en eller to til. Der er ingen tvivl om, at disse rettigheder er vigtige, men hele omfanget af menneskerettigheder er meget bredt. De betyder valg og muligheder. De betyder friheden til at få et arbejde, få en karriere, vælge en partner af eget valg og opdrage børn. De inkluderer retten til at rejse vidt omkring og retten til et lønnet arbejde uden nogen chikane, overgreb og trusler om vilkårlig afskedigelse. De dækker endda retten til fritid. I tidligere tider var der ingen menneskerettigheder. Så dukkede den idé op, at folk skulle have visse friheder. Og den idé, i kølvandet på Anden Verdenskrig, resulterede til sidst i det dokument, der hedder Verdenserklæringen om Menneskerettighederne og de 30 rettigheder, som alle mennesker har ret til.

[erdusurellerhvad]

230 TING MAN BURDE GØRE NOGET MERE

1. Få sure opstød mens man taler.

2. Teste folk ved at stille dem trickspørgsmål eller retoriske spørgsmål.

3. Bruge flere penge.

4. Skabe forvirring om hvad man egentlig mener.

5. Beskylde folk for at være sure: ”Er du sur eller hvad?” eller ”Jeg synes du har været sur hele dagen”.

6. Sige ”skriv en bog om det”, hvis folk siger noget, der er uinteressant.

7. Præsentere sig selv med sit fulde navn.

8. Tale i telefon hele tiden (særligt hvis der bliver taget billeder eller når man går på gaden).

9.  Få sin telefon til at modtage mere end ét opkald, så man kan sige ”hov, jeg har lige en på den anden linje”.

10. Sige ”apropos” et eller andet og så skifte emne fuldstændig.

11. Inden man påbegynder en sætning, der måske kritiserer noget eller bringer et tabu på banen sige ”nu siger jeg ikke noget, men…”, og så sige det alligevel.

12. Bestikke folk: en dørmand vil ikke lukke dig ind – stik ham en 50’er.

13. Konstant vælge side, dvs. erklære sig enig/uenig med nogen og dermed skabe optakt til en konflikt.

14. Konstant være neutral.

15. Tale uden om så ofte som muligt.

16. Hver gang man griner, skal man stoppe med at grine med det samme.

17. Hver gang nogen siger, at de godt kan lide noget, fx ”jeg kan godt lide r’n’b, skal man svare ”ja ja, hver sin smag”, og således antyde, at man synes vedkommende har ekstremt ringe smag.

18. Sige ”hvad handler det her i virkeligheden om?” hver gang man er lidt i tvivl om, hvad folk mener. Altså skal man antyde, at der hele tiden er en skjult hensigt med ting.

19. Lukke øjnene mens man taler til folk.

20. Klappe efter en god pointe for at virke intimiderende.

21. Så ofte som muligt indflette ord som ”blandt andet” i alle sætninger.

22. Konsekvent sige folks navn, når man taler med dem.

23. Række fuck.

24. Tilbyde nogen noget, som man helst vil have, at de siger nej til, fx tilbyde en pige en drink og så trække i land, hvis hun siger ja.

25. Tale på andres vegne i diskussioner, fx ”og det ved jeg Mikkel er enig i”.

26. Fortælle anekdoter om ligegyldige ting uden nogen pointe.

27. Sige ”hvem fanden tror du, du er?”, hvis folk erklærer sig uenige.

28. Sætte sig på folks stol så snart de rejser sig, og sige ”ja ja, du får den igen, når du kommer tilbage”, og derefter, når personen vender tilbage, sige ”nu sidder jeg her altså lige”.

29. Alle i din omgangskreds skal have et kælenavn af typen doktoren, slagteren, elektrikeren mv.

30. Spise tzatziki og generelt gøre flere Millennium-ting.

31. Hvis nogen griner af en joke, man har lavet, skal man sige ”hvad griner du af?”, som om det er upassende at de griner.

32. Konstant ”state the obvious” og konkludere åbenlyse ting.

33. Spille dum.

34. Være typen der har gode og dårlige dage, således at folk er opmærksomme på det, og at man dermed altid kan brug det som undskyldning for aggressive udbrud eller hvis man bare er pisse sur en hel dag.

35. Stille ultimative krav hele tiden, altså være fast besluttet på noget og derfor sige ”det kan ikke diskuteres”.

36. Nægte ting, både benægte og fornægte alverdens ting.

37. Generalisere og få alverdens ting til at gælde helt generelt.

38. Tale godt om sig selv, fx sige ”det fede ved mig er jo…” eller bruge de fleste lejligheder til at få vinklet noget over på sig selv.

39. Poppe en ”pagne”, hvis der sker noget fedt, evt. bare hvis nogen fortæller en god joke.

40. Lave scener.

41. Svare med det samme hvis nogen spørger om noget.

42. Kommentere på folks udsagn ved at gentage ordret hvad vedkommende lige har sagt, fx ”Jeg synes, der er alt for mange der dør af sult og sygdomme i Afrika”, hvortil man så svarer ”Synes-du-der-er-alt-for-mange-der-dør-af-sult-og-sygdomme-i-Afrika?” – lynhurtigt!

43. Namedroppe.

44. Tage beslutninger på sine venners vegne, og derefter overbevise dem om, at det er det rigtige.

45. Sige ”wow, wow, wow, wow, wow!”, når man kan fornemme, at der vil opstå en situation.

46. Aldrig afvise folk og slå til med det samme, hvis man bliver tilbudt noget.

47. Starte en sætning i normalt toneleje og så pludselig hæve stemmen helt vildt, og således skjule sin vrede, for så at lade den bryde løs.

48. Skubbe til folk, når man siger nej til noget.

49. Sige ”det ville være det korte svar” efter et forholdsvist kort svar, og dermed antyde, at der naturligvis knytter sig en længere forklaring.

50. Foretage civilanholdelser.

51. Sutte på alle 10 fingre, når man spiser.

52. Lade som om man ikke forstår hvad folk mener, og hæfte sig ved deres sproglige fejl og bruge det mod dem i en diskussion.

53. Nægte at tro på folks historier, hvis de bare lyder en anelse urealistiske.

54. Spise folk af med en meget kort forklaring på noget langt og alvorligt.

55. Sige ”tak, det rækker”, når man har hørt nok.

56. Være lidt mere bitchy, eks.: der er optakt til beef mellem dig og en nar – en af dine kammerater kommer over til dig og spørger hvad der foregår, og du forklarer så situtationen til kammeraten og omtaler naren som hunkøn: ”Jamen, hun står bare og provokerer mig helt vildt”.

57. Insistere noget mere.

58. Have faste principper, men så være klar til at smide dem med det samme til fordel for det modsatte.

59. Påbegynde en sætninger, men ændre den undervejs, hvis man fornemmer, at den ikke vil falde i god jord.

60. Bruge forkortelser om det meste.

61. Hvis en person man ikke kender særlig godt (eller lige har lært at kende) siger ting som ”det var hyggeligt at se dig”, eller ”dejligt at se dig”, ”håber snart vi ses igen” eller lign., skal man svare henkastet, men skarpt og hurtigt, ”det var måske lige i overkanten”, og så tale videre og lade som ingenting.

62. Man sidder rundt om et bord mellem to, der snakker sammen. Den ene rækker sig ind over dig, og helt automatisk dækker du lynhurtigt din drink med hånden og signalerer ”jeg skal ikke have noget”/”du skal ikke smage”/”du skal ikke putte noget i min drink”.

63. Når man ikke kan høre hvad folk siger på en klub, lader man som om de siger, at de går hjem: ”Ja ja, vi ses”.

64. Begrebificere alt.

65. Sige ”hvor ved du ikke det fra?”, hvis folk ikke ved det.

66. Sige ”så mødte Lars lige mig i byen forleden” i stedet for omvendt.

67. Lyve i sammenhænge, hvor man åbenlyst kan blive afsløret: Man sidder og bruger sin telefon og en person spørger, om han må låne den, hvortil man svarer, ”nej, den er lige gået død” eller man taler i telefon med en man evt. havde en aftale med, imens man er på klub, og siger ”jeg blev bare hjemme i aften”, alt imens musik og folk larmer i baggrunden.

68. Give håndtryk så hårdt, at man lige hører et ”av”.

69. Give karatehuk high-five i stedet for klassisk high-five, altså skal hænderne ramme hinanden på kanten af hånden i stedet for håndfladen.

70. Sige ”jeg ved ikke, om jeg kan nå det”, selvom man absolut ingen planer har.

71. Lade sig rive med af stemningen.

72. Konstant referere til ting, som man udmærket godt ved, at personen man taler med ikke kender til.

73. Opsøge akavede håndtryk, eks.: en gut rækker hånden frem og lægger op til et klassisk håndtryk, du knytter næven og gør klar til fist bump, han knytter næven, du griber fat om hans næve og trækker hånden tilbage og simulerer en eksplosion.

74. Når man møder en person på gaden, som man kun kender lidt, skal man hilse og stoppe op, som om man har tænkt sig at snakke. Idet vedkommende selv stopper op, skal man gå igen – og evt. stoppe op igen hurtigt, for så at gå helt.

75. Lave aftaler baseret på uger i stedet for datoer.

76. Bruge en lidt mere hardcore terminologi omkring klokkeslæt, fx ”ses kl. tusind” i stedet for kl. 10.00.

77. Konstant skifte helt klassiske danske navneord ud med engelske: ”Jeg har car på lørdag, jeg henter!”.

78. Sige ”stop” undervejs, når folk forklarer et eller andet og se hvad der sker.

79. Udvidet håndtryk: Du griber en persons højre hånd med din højre og klapper vedkommende på bagsiden af hånden med din venstre. Klappet bliver til et klem. Derefter fører du din hånd op langs personens underarm og klemmer, for derefter at tage fat i skulderen. Endeligt fører du din hånd op til ansigtet, hvor du evt. giver et lille klap igen. Supplér evt. med din højre hånd, der du har sluppet personens hånd, og giv et lille klap på personens venstre kind og tag derefter fat i personens skuldre med begge hænder.

80. Bryde overdrevet entusiastisk ind i andre folks samtaler.

81. Hvis én person har ordet i en gruppe (evt. fordi vedkommende fortæller en sjov historie), skal man demonstrativt begynde at tale til en anden person i gruppen, som om det er helt i orden at have flere samtaler kørende på en gang.

82. Sige ”og det fortæller du mig fordi…?”, når nogle fortæller noget, der umiddelbart ikke vedkommer dig.

83. Sige ja til ting man kun hører med et halvt øre, og derefter lade som ingenting og svare noget andet, hvis man bliver konfronteret med det.

84. Kræve dokumentation og evt. bilag, hvis folk fortæller om en fed oplevelse.

85. Lade folk tale så længe til dig, uden at give dem respons, at de bliver nødt til at stoppe sig selv og spørge dig, om du hører efter, hvortil du svarer ”nå, er det mig, du har talt til hele tiden?”.

86. Gestikulere så meget, at man en gang i mellem rammer folk med sine arme, når man taler.

87. Give signalement af folk.

88. Hvis en person fortæller fagligt eller deltaljeret om noget, eks.: ”En ribbensteg vejer vel ca. 2,5 kg”, skal man svare, ”hvis jeg ville vide det, var jeg nok blevet slagter”.

89. Konsekvent time sin indgang ad døre med andres, således at man går ind ad døren skulder mod skulder og at døren derved pludselig er for smal.

90. Aldrig lade folk gå ud, før man selv går ind, og konsekvent gå op ad trapper uden at tage hensyn til at andre er på vej ned.

91. Hvis folk spørger, om man kan låne dem penge eller lægge ud, skal man svare ”ligner jeg en bank?”.

92. Når man snakker sammen i en forsamling af ca. tre, hvor den tredje evt. er en smule udenforstående, skal man for så vidt muligt lade som om, at det er en fortrolig samtale vedkommende deltager i helt ekstraordinært. Dette kan understreges ved jævnligt at vende sig mod personen og sige kort og præcist ”du skal ikke lige sige det her (til nogen)”.

93. Erstatte almindelige ord med en fløjtelyd: ”Skal du med ud og ha’ en *fløjtelyd*” eller ”gider du lige at række mig *fløjtelyd*?”.

94. Sige ”kan jeg hjælpe dig med noget?”, hvis man vurderer, at en fremmed person har kigget på en i over fem sekunder.

95. Afbryde folk der skal til at fortælle en historie, som man selv indgår i, og sige ”der er ikke nogen historie”, som om personen helst ikke må sige mere.

96. Stille folk et spørgsmål og når de svarer sige, ”så det var dit svar eller hvad?”.

97. Hvis en person siger klart ja til et spørgsmål, skal man svare ”du trækker lidt på det?” eller ”er du sikker? Vi kan godt lave det om”.

98. Når tre mand sidder rundt om et bord, og ingen siger noget, skal man læne sig langsomt ind over bordet, som om man skal til at sige noget, for at bryde tavsheden, men så lade være og længe sig langsomt tilbage igen.

99. En gut spørger, om du ville række ham hans telefon (eller noget andet, der tilhører ham), du rækker den til ham, men trækker den tilbage og kigger ham alvorligt i øjnene, som om han lige skal passe lidt på, hvorefter du giver ham den helt.

100. Indflette ordet tværtimod så ofte som muligt.

101. Opføre sig helt anderledes end man plejer, og så spørge om man kan bære det, idet man bliver konfronteret med det.

102. Sige ”hvem er jeg nu?” og lade som om, man imiterer nogen. Folk kan formentlig ikke gætte det, hvorfor man så bare kan finde på hvem man er undervejs.

103. Grine mens man siger noget ligegyldigt, evt. praktisk: ”Vil du række lige række mig mit glas”, som om man skal til at fortælle noget ekstremt morsomt.

104. Formulere spørgsmål aggressivt: ”Vil du have en kop kaffe eller vil du ikke have en kop kaffe?!”.

105. Sige ”får du det hele med”, hvis man fornemmer at folk kigger.

106. Stille folk spørgsmål, afvente svar og så spørge igen, nu med et ”ja eller nej” til sidst: ”Har du husket dine nøgler?” – ”Ja” – ”Har du husket dine nøgler, ja eller nej?!”.

107. Med vilje tabe diskussioner, og hvis man tager emnet op igen senere, påstå, at man selv argumenterede for det modstanderen faktisk argumenterede for i den oprindelige diskussion: ”Det var sgu da det, jeg sagde!”.

108. Sige ”øjeblik, så skal jeg være der”, hvis folk forsøger at komme i kontakt med dig.

109. Klappe folk på armen med bagsiden af hånden, som om man vil sige noget til dem, men så begynde at tale til en anden.

110. Sige ”jeg keder mig, jeg synes vi skal gå” så snart man har fundet sig til rette et sted, man har aftalt at mødes.

111. Stille folk man ikke kender ligegyldige spørgsmål: ”Hvornår var det nu, du havde fødselsdag?”.

112. Trække sine undskyldninger tilbage imens man giver dem, hvis man opdager, at personen man undskylder til finder undskyldningen berettiget.

113. Spille folk ud mod hinanden i diskussioner og så gå.

114. Skubbe tungen frem bag tænderne, så den er synlig, når man smiler.

115. Sige ”så er det faktisk heller ikke sjovere”, hvis man vurderer, at folk griner et øjeblik for længe.

116. Have mere ekstraudstyr.

117. Sige ”ja, ja”, når folk præsenterer sig.

118. Reagere voldsomt på folks historier, som om det er et vanvittigt sammentræf, der netop passer på noget, man også selv har oplevet.

119. Sige ”for det første” uden at sige ”for det andet”.

120. Antage at det folk fortæller, er en joke.

121. Kigge meget længe på folk, når man har leveret en pointe. Så længe, at de lige når at studse over det.

122. Sige ”optager du den her samtale”, hvis man vurderer, at en person stiller et mistænkeligt spørgsmål.

123. Smile helt vildt og sige ”er det rigtigt?”, når folk fortæller om hverdagsagtige ting.

124. Bestille ting for andre uden at spørge dem, og så regne med, at de selv betaler, eks. mad, drinks, taxa mm.

125. Rage uklar med folk.

126. Stille folk spørgsmål som det ikke er i orden at svare nej til, fx ”der er pisse god stemning, synes du ikke det?”.

127. Have en plan B.

128. Ridse en åbenlyst god situation op for folk og derefter spørge intenst, ”hvordan lyder det?” – folk kan kun svare positivt.

129. Hvis der er mange til stede og folk sidder og snakker med hinanden på kryds og tværs, og man fortæller en fed joke til én person i gruppen, skal man hurtigt vende sig mod resten og sige ”hørte I hvad jeg sagde?”, og derefter vente lidt, for så at spørge en af de andre mere personligt, ”hørte du hvad jeg sagde, Lars?”.

130. Antage at folk kender dine rutiner: ”Skal du med i aften?” – ”Nej, det er jo tirsdag”.

131. Hvis folk fortæller noget meget detaljeret om noget fedt og avanceret, som de gør eller har gjort, skal man svare, ”så det I gør er faktisk bare…?”, som om det er latterligt simpelt.

132. Skifte toneleje og stemme midt i en sætning og lade som om man imitere nogen, men stadig sige noget man mener, så folk vil spørge forvirret, ”er det noget du siger nu eller…?”.

133. Være sygt naiv.

134. Få en person, der lige har sagt noget sjovt til at fremstå som normalt usjov ved at spørge, som om man ikke helt hørte hvad personen sagde: ”sagde du det?”.

135. Hvis en person har lidt travlt og spørger hvad klokken er, skal man svare ”slap nu af mand, den er ingenting”.

136. Få aftenkaffen galt i halsen.

137. Hvis man står midt i en seriøs samtale, evt. hvor man får skældud, skal man begynde at grine, ”fordi man kom til at tænke på noget andet”, og derefter fjerne smilet igen og langsomt vende koncentrationen tilbage mod samtalen.

138. Sige ”og hold nu fast…” inden man siger noget banebrydende.

139. Lyve for folk mens der er andre til stede, som kender sandheden.

140. Indikere, at folk ikke har fået det optimale ud af din pointe ved konstant at sige, ”for lige at vende tilbage…”.

141. Springe så mange mellemregninger over i forklaringer, at folk begynder at tvivle, og derefter konfrontere dem med vendinger som, ”du står ikke og siger, at jeg lyver vel?”. I denne sammenhæng er det særligt vigtigt at bruge vendingerne ”du står ikke og siger…” eller ”du sidder ikke og siger…”.

142. Smile til folk uden at smile med øjnene.

143. Sige ”ikke?” efter handlinger frem for efter ytringer, fx hælde kaffe op til sin sidemand, se ham i øjnene og så sige ”ikke?” bagefter.

144. Spørge folk, om de ikke lige vil være med til at have en snak under fire øjne.

145. Henvende sig til andre ved at stille sig selv spørgsmål, som man naturligvis kun selv kan svare på: ”Om det har været en lang dag i dag? Ja, det har det godt nok”.

146. Give folk deadlines.

147. Lægge op til, at det en person siger, bestemt ikke er den eneste måde at sige tingene på, men uden at følge den helt til dørs: ”Ja, det er der jo nogle, der vil mene, mens der jo selvfølgelig også er nogle, der vil mene noget andet”.

148. Hvis man hører folk grine midt i en samtale, som man ikke selv deltager i, skal man grine med.

149. Tage det som en oplevelse.

150. Gøre eller sige noget foran en person, men uden direkte at henvende sig til vedkommende, og derefter sige, ”jeg ved godt, hvad du tænker”.

151. Sige ”pænt goddag”.

152. Lægge op til dårlig stemning på andres vegne: ”Uha, det bliver Kasper ikke glad for at høre” eller ”det skal du nok ikke fortælle Lars”.

153. Antyde at folk overdriver, når de fx siger, at d har travlt eller har ondt et sted: ”Jamen hvor travlt har du?” eller ”hvor ondt gør det lige?”.

154. Være hurtig til at tage andres parti, når en ven fortæller ting som ”Lars siger, at jeg er nærig”, hvortil man så skal svare, ”jamen, er du ikke også det?”.

155. Komme ind i forsamlinger med et ansigtsudtryk, der er svært at aflæse og måske endda lægger op til, at man er sur eller at der er sket noget alvorligt, og så pludselig fortælle en joke og/eller bryde ud i latter.

156. Sige ”alligevel” efter sætninger og dermed antyde, at der er sket en ændring, også selv der ikke er: ”Jeg regner med at komme i aften alligevel”.

157. Antyde at man ikke har særlig høje tanker om folk, fx ”har du læst Proust?”, og inden folk kan nå at svare, skal man følge op med ”nej, det regnede jeg heller ikke med”.

158. Være ude med riven.

159. Stille folk spørgsmål vedrørende deres plan med livet og uanset hvad de svarer, få det til at lyde uambitiøst ved gentagne gange at følge op med et ”og hver mere?”, ”og hvad så bagefter?” og ”OK, men det er vel kun midlertidigt så?”.

160. Kritisere folk og komplimentere dem på samme tid, fx hvis en kammerat har fået ny skjort: ”Den er rigtig flot. Sådan en havde jeg også i 2010”.

161. Svare ”begge dele” til spørgsmål, der lægger op 100 % op til, at man ikke kan begge dele.

162. Have et ”hvad-foregår-der-her”-ansigtsudtryk.

163. Få folks drømme til at virke vanvittigt urealistiske. Fx hvis en person kommer med idéer til hus og have: ”Kunne det ikke være fedt, hvis der var en dør her?”, hvortil man så skal svare, ”nå jo, men kunne det ikke også være fedt, hvis jeg havde en helikopterlandingsplads på mit tag?”.

164. Være hurtig til at afskrive en situation eller et udsagn som grotesk, absurd eller på anden måde fuldstændig urimeligt.

165. Sige ”det synes jeg egentlig ikke, at der er nogen grund til” i tilfælde, hvor der åbenlyst er en grund.

166. Sige ”så det du prøver at sige er”, og så sige noget, som personen tydeligvis ikke prøver at sige.

167. Spørge folk om man må låne deres ting eller om de vil hjælpe med noget ”bare lige fem minutter”, for at indikere, at det ikke tager særlig lang tid – også i tilfælde, hvor det vil være grotesk, at det tager fem minutter: ”Må jeg låne din bil til at køre til lufthavnen? – bare lige frem minutter” eller ”må jeg smage din cola? – bare lige fem minutter”.

168. Kritisere folk på måden, de gør ting på: ”Hvad er det for en måde, du kommer anstigende på?” eller ”hvorfor sidder du og råber”, selvom de absolut ikke gør det.

169. Spille overrasket – gerne i overdrevet grad, fx måbe med vilje.

170. Lægge særligt tryk på udvalgte ord i sætninger, selvom det ikke nødvendigvis gavner forståelsen eller giver mening på anden måde, fx ”hvor mange mennesker var der til festen?” eller ”skal du have noget i din kaffe?”.

171. Undskylde uacceptabel adfærd med vendinger som ”jeg eksperimenterer bare”.

172. Lave fuldstændig utilsvarende sammenligninger.

173. Sige ”jeg skulle bare se om du var vågen”, hvis man laver fuldstændig uoprettelige fejl.

174. Bede om hjælp på en vred og krævende måde: ”Så prøv da at hjælpe mig!”.

175. Gentagne gange bruge vendingen ”som sagt”, og dermed indikere, at alt man siger er gentagelser og at personen, man taler til efterhånden burde have forstået det.

176. Hvis folk udtaler sig om noget, man slev mener, at man burde vide mest om, skal man sige ”ja, det må du jo vide alt om”.

177. Påstå at man ikke kan huske helt almindelige hverdagsbegivenheder.

178. Med vilje skabe tvivl om hvis tur det er, når man står i en kø.

179. Nøjes med at sige én ting, og så sige ”det sidste jeg sagde var bare for sjov”.

180. Udbryde ”eller hvad?” uden at have sagt noget forinden.

181. Bevidst holde øh-pauser i sætninger, hvor de efterfølgende ord er åbenlyse: ”Sådan… øh… er det” eller ”det er det samme og det samme og øh… det samme”.

182. Sige ”ja, det er sjovt” i stedet for at grine af folks jokes.

183. Lave sætningskonstruktioner med mange bindestreger i både skrift og tale, fx ”en-lige-ved-og-næsten-situation” eller ”her-kommer-jeg-mentalitet”.

184. Have her-kommer-jeg-mentalitet.

185. Smile til folk, når man får øjenkontakt, men så pludselig lave et seriøst (næsten vredt) ansigtsudtryk mens man fortsat fastholder blikket.

186. Fortælle dårlige nyheder på en vildt positiv måde.

187. Antage at folk er kærester, når de tydeligvis er søskende eller søskende, når de tydeligvis er kærester. Kan også bruges med andre familiekombinationer.

188. Sige ”så er jeg den der er skredet” og forlade ubehagelige samtaler, som om man med er i en sitcom.

189. Hvis folk siger, at de kommer tilbage om 15-20 minutter, skal man sige ”går du på toilettet?”.

190. Tage småting folk tidligere har sagt under fire øjne op i et større forum.

191. Rode i folks lommer.

192. Sige ”det kan du sagtens komme og sige”, når folk fortæller alverdens ting.

193. Beskylde folk for ikke tage alverdens småting seriøst.

194. Putte mad i munden mens man griner.

195. Påbegynde sætninger der har en åbenlyst pointe, men så tage vildt lang tid om at komme frem til den.

196. Sige ”der kan man bare se” til udsagn, som klart kræver en større reaktion.

197. Markere sin uenighed med sætninger som ”det ved jeg ikke, om jeg er enig i” eller ”det ved ikke, om jeg synes der er”.

198. Sige ”jeg har set dig”, hvis man fornemmer, at folk vil i kontakt med dig.

199. Insistere på, at noget ikke er som det plejer.

200. Stille et spørgsmål og derefter sige, ”det var ikke det jeg spurgte om”, hvis vedkommende svarer bare en anelse utilfredsstillende.

201. Stille et spørgsmål og følge op med ”lad mig gætte”, inden personen når at svare.

202. Sige ”du skal have en medalje”, hvis folk fortæller om noget de har udrettet.

203. Inkludere andre i sin uvidenhed: ”Det kan vi slet ikke forstå”.

204. Reagere som om alt er en konkurrence, fx hvis folk spørger ind til en film, man ikke har set: ”Nej, men så har jeg til gengæld set…”, og så begynde at opremse en masse andre titler og evt. følge op med ”… som du formentlig ikke har set”.

205. Citere folk for at have sagt ligegyldige ting.

206. Konstant forholde sig til, om andre mennesker kigger: ”Kigger han ikke mærkeligt på mig, ham der?”.

207. Sige noget forkert og så reagere på en eventuel rettelse ved at sige det samme igen: ”Poul Bondegaard” – rettelse: ”Poul Bundgaard” ­­– "Ja ja, Poul Bondegaard”.

208. Antyde at man har en aftale med folk, som de ikke er opmærksom på, hvis man møder dem på farten: ”Vi ses jo senere”.

209. Bide sig selv i læben, når man har sagt noget fedt.

210. Sige ”hvad har jeg lige sagt?!” efter man har haft ordet i lang tid, som om man er kørt alt for langt ud ad et sidespor eller har talt over sig.

211. Aftale med folk at mødes steder, som man normalt aldrig kommer eller som hverken er bekvemt for en selv eller personen man mødes med.

212. Give tegn til folk uden at kigge på dem, fx pege på kaffen uden at forklare nærmere.

213. Skænke op til folk, der på intet tidspunkt har givet udtryk for, at de vil have mere og så sige, ”sagde du ikke, at du ville have mere?”.

214. Insistere aggressivt på at få bekræftelse fra folk, der allerede har erklæret sig enige.

215. Sige ”du blev lidt stille, da jeg sagde det der før”, som om man har bragt noget ubehageligt eller uvedkommende op for folk, selvom de reagerede helt normalt i første omgang.

216. Sige ”det skal nok blive til noget” til arrangementer eller ting, som der umiddelbart ingen grund er til ikke skulle blive til noget, og således skabe usikkerhed om, om det overhovedet bliver til noget.

217. Undvige berøringer, men så være helt OK med det lige bagefter.

218. Insistere på, at det man siger er en joke, selvom folk har forstået det og griner af den.

219. Lade som om man bliver forskrækket, når folk kommer tæt på.

220. Demonstrativt kigge væk, hvis man mister interessen i en samtale.

221. Sige ”du får også lige den her”, hvis man giver hånd til nogle, som man ikke har hilst på før eller hvis man giver et knus til nogle, som man er i tvivl om, om man er på knus med.

222. Spørge folk om de vil smage, selvom de spiser det samme.

223. Sige ”hvem er du?”, hvis en ven har en person med som man ikke kender, inden vedkommende overhovedet kan nå at blive præsenteret.

224. Vinke folk nærmere og så reagere, som om det er mærkeligt at de kommer tættere på.

225. Sige ”en ad gangen”, som om man er meget eftertragtet, hvis flere personer kommer til at henvende sig på samme tid.

226. Blive ved med fastholde et håndtryk med én person, selvom man er begyndt at hilse på og snakke med andre tilstedeværende.

227. Lade som om, at andre mennesker ikke kender de personer man omgås, eks.: hvis en kammerat spørger, ”hvem skal du i biografen med?”, svarer man ”en der hedder Peter”, selvom man udmærket godt ved, at kammeraten godt kender Peter.

228. Gå fra mindre selskaber uden at sige farvel, fx rejse sig fra et middagsselskab, som om man skal på toilettet, og så bare gå uden at sige det til nogen og tilmed lade som ingenting, hvis man bliver konfronteret med det den næste gang man ser folk fra selskabet.

229. Sige ”nå, hvor kom vi fra” uden grund.

230. Sige god weekend til folk, selvom det er tirsdag.

[colbyhackersclub]

Er billige og overkommelige hjemmesider det samme?

  Selv i en enorm voksende e-handelsverden kan billige websteder virke lokkende og en vej til at træde ind i e-handelsverdenen. At være i verden betyder, at du skal have en online tilstedeværelse, som er afgørende for en virksomhedsvækst, især de små virksomheder, og derfor bliver det vigtigt at have en identitet, et ansigt for at fremme et brand, et produkt eller en service. Det, der virkelig gør afgrænsningen mellem billige og overkommelige hjemmesider, er, at billige websteder, der er ekstremt billige, mangler i kvaliteten, der på den anden side er det mest afgørende aspekt for en vækst i e-handel. Billige websteder mangler de konstant opdaterede legitimationsoplysninger, og langt de fleste af de mikrovirksomheder, der bruger billige websteder, bruger forældet teknologi uden CMS, hvilket forhindrer dem i at sende billeder, fotos og udtalelser, der er rudimentære for at få en virksomhed til at vokse. Mange gange, brugerne, før du installerer en app eller er en del af et bestemt familiewebsted, går gennem testimonials, der giver dem indsigt i, hvordan appen er. De vidnesbyrd, der gives, er som os alle, 'brugere' og hvilken bedre kilde til at stole på end den ene af os. Undersøgelser har også afsløret, at langt størstedelen af brugerne er mest sandsynlige og sandsynligvis tjekker websites, der appellerer til øjnene og indholdet, der er gode til sindet. Billige hjemmesider sætter også brugerne risici for at blive lokket til skjulte gebyrer og brugen af deres evne til yderligere 'add-ons', der vil styrte dine penge. Derfor er det altid bedre at være sikker end at være ked af det, og gå med noget, som du kan have en dyb tillid til, og også en, der ikke dræner lommen. Det mest primære eksempel på overkommelig hjemmeside er WordPress, et navneord, der er så kendt for alle online markedsførere. Det er et open source content management system og vil hjælpe med at opbygge din ønskede hjemmeside til en overkommelig pris. Denne overkommelige webhost er nem at bruge, altid konstant opdateret, kendt globalt og giver de mest afgørende værktøjer, SEO'erne, som hjælper dig med at være en del af løbet. Derfor er det bedre at drage fordel af en overkommelig gave og have et websted, der er professionelt designede websteder, har gode indhold på flere brugere. En god overkommelig hjemmeside er en, der altid er brugervenlig, hvilket betyder at den skal være kompatibel på webbrowsere såvel som mobile enheder, da sidstnævnte er en, der er erhvervet af næsten alle, der har en mobil-understøttet hjemmeside, vil yderst hjælpe med i din vækst. Tusindvis af websteder kasseres og bliver ikke til nytte, fordi de ikke kan være i takt med den voksende e-handelsverden. At være i en verden af e-handel betyder at være en del af løbet.  

[danishwithemi]

Lesson 5 - Nouns As Plural (navneord i flertal)

Plural Indefinite

When talking about unspecific nouns in plural (e.g. cars) you add an ending to the noun in Danish. This ending can either be -er, -r, -e or none. Below are some examples of when to use each ending.

Plural indefinite nouns ending with -er:

If the noun ends on a consonant (or a vowel that is not ‘e’) you add -er to the end of the noun to make it plural indefinite. Example:

En bil (a car) becomes biler

En blyant (a pencil) becomes blyanter

Træ becomes træer

Plural indefinite nouns ending with -r:

If the noun ends on the vowel ‘e’ you add -r to the end of the noun to make it plural indefinite. Example:

En abe (a monkey) becomes aber

En time (an hour) becomes timer

Plural indefinite nouns ending with -e:

Some nouns that ends on a consonant will have the -e ending instead of the -er ending when plural indefinite. There are about 20% of such nouns. Examples:

En dreng (a boy) becomes drenge

Et skab (a closet) becomes skabe

Plural indefinite nouns with no endings:

Some nouns has no endings when indefinite plural and are exactly the same as the singular indefinite. Examples:

Et år (a year) becomes år

En mus (a mouse) becomes mus

Plural indefinite nouns that changes vowel:

Some nouns changes their vowel when plural indefinite. Examples:

En ko (a cow) becomes køer

En bog (a book) becomes bøger

En mand (a man) becomes mænd

Plural indefinite foreign words:

Some nouns are borrowed from foreign languages. Some of these nouns are conjugated a little differently. Examples:

En mail (a mail)   becomes mails

En konto (an account) becomes konti

Plural Definite

When talking about nouns in specifics and in plural (e.g. the cars) you add an additional ending to the noun (in its plural form). Such endings are either -ne or -ene. Below are some examples of when to use which ending.

Plural definite nouns ending with -ne:

This ending makes up for majority of the nouns in plural definite form.

Biler becomes bilerne

Timer becomes timerne

Skabe becomes skabene

Køer becomes køerne

Plural definite nouns ending with -ene:

År becomes årene

Mus becomes musene

Mænd becomes mændene

Lesson endnote:

As you can tell there are many different endings and rules to apply to nouns. Try and memorize what you can, but don’t sweat it. How to conjugate the nouns will come naturally as you learn Danish and gets exposed to- and immersed in the language, but knowing these rules will get you far!

Check out more lessons at danishwithemi.tumblr.com

[mlibak-blog]

Fake or real?

VR i undervisningen kan blive en stor motivationsfaktor hos eleverne, da denne teknologi ikke nødvendigvis forbindes med skolen og undervisning. 

Vi som undervisere kan benytte os af VR horror spil eller film i undervisningen, til at introducere eleverne i gyser genren. Multimodaliten som VR teknologien bidrager med hjælper eleverne til 1: En større indlevelse og 2: synliggørelse af genrekonventionerne.

Didaktisk skal vi dog være bevidste om, hvornår vi introducerer dette for eleverne, eksemplet med horror-filmene kan ikke benyttes i indskolingen. Endvidere skal der være VR-briller nok til eleverne, og at eleverne skal benytte sig af mobiltelefonerne i lektionerne.

Vi benyttede os af Google streetview til at lave vores eget VR-rum, hvor vi efterfølgende tilføjede viden til rummet. I vores tilfælde blev VR-rummet et klasserum, som vi fyldte med ordklasserne navneord, udsagnsord og tillægsord. Opgaven for eleverne blev så, at de skulle forklare, hvorfor det de kiggede på tilhørte ordklassen. Det kunne eksempelvis være ordklassen navneord imens eleven kiggede på et bord.  

På denne måde kan vi imødekomme den didaktiske udfordring, som kan opstod ved bruge af VR i indskolingen og på mellemtrinet. Det er dog et tidskrævende arbejde, at udarbejde sit eget VR-rum, for underviseren. Men eleverne vil finde det enormt spændende og som en sjov måde at lære på.

[modoest]

Sådan er Georgien

Der står en gigantisk rød kaffekop på hjørnet af Amagleba Street 12. Fem-seks mænd med bekymrede blikke dasker til den med deres værktøj, mens yderligere ti ser på. Man kan spekulere over, hvorfor der står en gigantisk, defekt kaffekop på hjørnet af Amagleba Street 12, men det kan man lige så godt lade være med. Det kan være, den begynder at sælge kaffe på et tidspunkt, men det kan også godt være, den er sporløst forsvundet, når jeg går hjem i aften. Nogle gange minder Tbilisi om dag seks på Roskilde Festival, hvor man har glemt, hvorfor det er mærkeligt, at en mand i tigerkostume hopper rundt på en kængurustylte klokken fem om morgenen.

Det minder mig om dengang, vandet forsvandt fra vores første lejlighed på Giga Lortkifanidze Street. Det var ikke første gang, forstod man. Hele opgangens mænd forsamlede sig rutinemæssigt i gården, og der stod de så i et par dage og diskuterede og drak rødvin og lavede huller i asfalten, indtil de til sidst hældte jord på, og der var vand igen. Situationen gjorde mig mere forundret end irriteret, og vores udlejer gav os en flaske hjemmelavet chacha som undskyld. Sådan er Georgien.

Tbilisi operahus. Svanesøen. Salens bedste billetter kostede 60 lari, så vi sad med perfekt udsyn omgivet af festklædte georgiere. Stemningen var god. Man bliver altid lidt højtidelig, når man sidder under en guldglimtende teaterlysekrone. Det gik dog hurtigt over, da musikken begyndte. Manden bag os så ingen grund til at hviske, og han afbrød maksimalt sin enetale i ti sekunder ad gangen. De ældre damer til højre for mig nynnede med fra start til slut. Alle filmede og tog billeder med deres telefoner uden at slå hverken blitz eller lyd fra. Et eller andet sted i tredje akt besluttede salen sig kollektivt for at rejse sig op og klappe i takt til mazurkaen. Matt og jeg sendte hinanden jeg-kvæler-seriøst-snart-ham-der/hende-der-blikke, indtil vi sænkede skuldrene og accepterede, at sådan er Georgien.

Café Ezo. 90′er fest. Men ikke den sædvanlige slags med pastelfarver og dårlig popmusik, nej, i sommers holdt Ezo 90′er fest for at mindes tiden, hvor der kun var elektricitet i en time om dagen, hvor der ikke var mad nok, og hvor varme brusebade var en by i Vesteuropa. Jeg kan huske en enkelt gang i min barndom, hvor strømmen var gået, og min far tændte stearinlys hele vejen rundt om badekaret. Det var en sjov dag. Til sammenligning fortæller mine jævnaldrene i Georgien om lektielæsning i stearinlysenes skær (men ikke for længe, du spilder et lys!), rationeringsmærker og kalashnikovs i køkkenet. Om stemningen op til Rosenrevolutionen i 2003, hvor luften var tyk af forandring, og de store elever fik fri fra skole. Sådan var Georgien, og det er helt overvældende, hvor meget der er sket de sidste 20-30 år .

I Georgien er 90′erne først lige begyndt, siger ejerne af klubben Bassiani, når de bliver spurgt, hvorfor den elektroniske musikscene er så god i Georgien i disse år. Der er en energi i klubmiljøet, som måske kan tilskrives det faktum, at en hel ungdomsgeneration voksede op med kaos og borgerkrig, men nu har mulighed for (og råd til) at betale 50 lari for at danse natten lang i mørke technotempler. Det er en frihedsdemonstration, siger nogen. Andre siger, at det er en fin marketingstrategi for Bassiani at sige, at den ultimative frihed er at tage et shot vodka. Uanset hvad er det nyt, at Georgien tiltrækker dj’s fra hele verden til fuldt undergrundsstadion hver fredag og lørdag. Vi var på Spacehall og se Nicholas Jaar for en måneds tid siden, og sveden dryppede fra betonloftet.

Lige nu sidder jeg på Café Paul tæt på Freedom Square og bliver mindet om, hvordan Georgien også er. Manden i den anden ende af caféen blinkede til mig, da jeg kom til at kigge på ham for en halv time siden, og jeg besluttede mig for ikke at kigge på ham igen. Men nu er tjenerne lige ankommet med et kæmpe stykke chokoladekage med is “fra den herre”. Så jeg smilede og sagde tak, for hvad skal man ellers gøre. Sidste gang det skete endte jeg med at sidde og diskutere ufrugtbart med et ikke-engelsktalende parlamentsmedlem i en time, indtil jeg til sidst måtte gå, så jeg kunne arbejde. Det er jo ikke fordi, det ikke er sødt, det er bare lidt irriterende at blive tvunget til at give folk opmærksomhed, når man er i gang med noget andet.

Nu har jeg snakket med Alex i ti minutter og overbevist ham om, at jeg arbejder på et enormt vigtigt projekt, som ikke handler om Georgien, fordi så ville han meget gerne hjælpe. Georgiske mænd er generelt lidt nærgående - især dem over 40. Jeg har udviklet en “se ikke direkte på nogen”-strategi, når jeg går igennem byen alene, og det virker som regel fint. Det er ikke noget stort problem, men det ville være dejligt, hvis de gad at ændre deres vaner, så jeg ikke behøvede at gøre det. Måske skal der 20-30 år mere til, før det sker.

Jeg begyndte at tage lektioner i russisk i forrige måned, og det er sjovt, men svært. Det tog mig lang tid overhovedet at lære alfabetet, og nu bøvler jeg med adjektiv-, navneords-, og genetiv-bøjninger, og åh for helvede, nu kom tjeneren med en gin og tonic fra Alex. Den fik jeg gudskelov afværget, men det kan godt være, jeg skal til at overveje en anden café. Nå, men Matt og jeg tager hen til British Corner i Vake Park hver tirsdag og onsdag formiddag, hvor Tamara underviser os fra klokken 11.00 til 12.30. Hun er en super dygtig lærer, og det går hurtigt fremad. Jeg kommer nok aldrig til at tale perfekt russisk, men planen er også bare at kunne føre basale samtaler, når det engelske ikke slår til. Og det er fedt at lære et sprog uden at betale danske aftenskolepriser, mens man er i et land, hvor man rent faktisk kan bruge det i den næste taxa.

Det mest spændende der er sket den sidste måned er, at Matt inviterede mig til Kiev i anledning af, at det er et år siden, vi mødte hinanden i Ukraine. Vi boede på det samme hostel, besøgte de samme restauranter og caféer, og derudover havde Matt overtalt Niels til at komme og besøge os. Jeg flippede helt ud, da han pludselig stod udenfor The Living Room - også kendt som den hyggeligste bar i Podil-kvarteret. Så drak vi os fulde, og så vågnede vi op, og så gik vi rundt i Kievs smukke brostensgader med dryssende blade og efterårslys. Jeg kan sindssygt godt lide Kiev. Der er et eller andet helt særligt over alle kontrasterne i byen - øst, vest, nyt, gammelt, hipt, ødelagt, politisk, poetisk. Selve vores årsdag fejrede vi i Chernobyl, hvor vi besøgte forladte byer og kiggede på bippende geigertællere. Romantik.

Der er gået en uges tid, siden jeg påbegyndte denne blog, og i mellemtiden er den røde kaffekop blevet hvid og har fået permanente fødder i stedet for hjul. Det lader til, at den er kommet for at blive.

[carolineartblog]

Trak i dag i art et navneord og et udsagnsord. Jeg trak skildpadde og grine og lavede derefter den her