#omgang

[mijnniemandsland]

Auditief.

Manifest voor het Behoud van de Auditieve Gezondheid van Planten Wij, de pleitbezorgers van het plantenrijk, tuiniers, natuurliefhebbers en voorstanders van biodiversiteit, komen samen om onze stem te laten horen voor de bescherming van het gehoor van planten. Recent onderzoek heeft aangetoond dat planten geluiden kunnen waarnemen. Deze ontdekking roept op tot een nieuwe vorm van…

[twafordizzy]

In het dier herkent men de mens

De laatste keer aandacht voor de geweldige bundel essays die Helen Macdonald (1970) schreef over natuur en onze omgang daarmee: Schemervluchten. Het boek is tot mijn favorieten gaan behoren omdat het zoveel inzicht geeft in hoe wij mensen met de ons omringende natuur omgaan. En vooral over wat dat over ons zegt. Er is een apart hoofdstuk: Wat ik van dieren heb geleerd. Daaruit wat…

[eltjedoddema]

Fietbek

“Zo te zain hest wel zin in n kop kovvie mit kouke,” zee ik. Buurman Jan zat as n aangeschoten holtdoeve aan de keukentoavel. “k Heb de tied wel even,” zee hai en dat klonk slim delesloagen. “Mien Griet volgt op t heden n kurzus.” “Zo, dij komt nog tot grootse dingen,” zee ik. “Zai leert fietbek geven. Vandoage is heur twijde les,” zee buurman Jan. “Zai haar in heur Glibelle lezen dat dat goud…

[talaricula]

Op naar de kapper! Eindelijk, minder triest schaap vibes. En net op tijd voor de fotoshoot die een vriendin van mijn ouders (amateurfotografe) ons heeft aangeboden als geboortecadeau!

[madeliefkrans]

de vaardigheid van een man vragen iets te doen en ze doen het half en jezelf dan in bedwang houden om het van hen over te nemen

[oscarpiastriwdc]

Kevin Magnussen vil vinde engelsk Formel 3

"Jeg skal vinde mesterskabet" siger Kevin Magnussen. "Jeg stiller op med ambitioner om, at vinde fra start og allerede ved første løb er mit mål, at sætte Pole Position og vinde alle tre løb. Det er selvfølgelig ambitiøst, men jeg er også realistisk. Jeg ved det bliver rigtig, rigtig svært. Jeg er ny i engelsk Formel 3 og der er mange rigtig stærke kørere og nogle kender endda banerne på forhånd, men jeg mener, at den rette indstilling er, at stille op for at vinde. Hvis det viser sig, at der er omstændigheder der gør, at jeg ikke kan vinde, så skal jeg holde hovedet koldt og tænke på mesterskabet og få det maksimale ud af min fart. Sammen med Carlin har vi testet en masse og vi har været med i toppen, selvom vi ikke altid gik efter hurtigste omgang. Men ved sidste test begyndte vi at arbejde med, at sætte tiden over en omgang og her var jeg hurtigst i tre ud af fire sessions. Carlin er for mig at se, det bedste team i engelsk Formel 3 og jeg lærer hele tiden nye ting, der gør mig stærkere. Det har også gjort, at jeg føler mig helt klar til opgaven, selvom mit mål er sat højt".

[sommerpigen]

[devosopmaandag]

Ontmoeting

“Toen L één was zette zijn grootmoeder hem op het gras en legde een aantal dingen om hem heen, een stuk fruit, een vulpen, een speelgoedpistool, een munt, een ambtenarenstempel, een hamertje een een plaatje van een mooie vrouw, om eens te kijken waar zijn hart naar uit zou gaan. Tot haar grote teleurstelling pakte de zuigeling die L nog was zonder aarzeling het plaatje en liet het niet meer los, bestudeerde het zelfs van beide kanten.”, lees ik in 'Notities van een theoreticus', de roman van Shi Tisheng*. “Een vrouwengek, nou, gelukkig maar dat hij niet ook nog die stempel heeft gepakt, die twee dingen bij elkaar was pas echt ellende geweest!”, verzucht ze.

Als de huidige Dalai Lama drie is komt na een lange en uiterst ingewikkelde procedure een groep lama's aan bij het nederige dorpshuis van zijn ouders in het noorden van Tibet. Alle tekenen wijzen erop dat daar de reïncarnatie van de gestorven dertiende Dalai Lama te vinden zal zijn. Ze leggen een reeks voorwerpen die de gestorven dalai lama toebehoorden voor het kind neer, vermengd met voorwerpen die dat niet waren. De kleine Lhamo Thondup koos zonder aarzelen de juiste objecten en riep steeds: van mij, van mij! En zo werd hij de veertiende Dalai Lama.

Wat zijn we in het Westen ver verwijderd geraakt van een 'symbolische' omgang met de dingen om ons heen. En waar voorwerpen die potentie nog wel hebben, lijkt het gebruik eerder een soort tegen beter weten in, een spel, goed voor een glimlach, een welwillende blijk van erkenning dat de traditie ooit bestaan heeft. De enige voorwerpen die wel zo worden gezien zijn erfstukken, maar dan geldt uitsluitend het persoonlijke. Soms gebeurt er iets tussen jezelf en een object. Bijna dertig jaar geleden was er een goudbeschilderde houten doos.

Strovuur

Edinburgh, maart, ik loop door de Candlemaker

Row, passeer een raam, duister, volgestouwd.

Daar, zachtgoudglanzend linksboven

een gouden doos

in mijn oog, roept: wacht, zie mij,

koop mij.

Ik open de deur, een stem groet, ik schraap mijn keel,

hoeveel? Ik houd hem in mijn hand en wik en

neem hem, brandt hij in mijn rugzak.

Leith Walk, thuis, waar muren roodpaars gloeien

in het late zonlicht van voorbij de Firth of Forth,

zet ik hem neer, glanst hij en zegt:

Kijk naar mij, neem mij.

En ik kijk, kijk mijn ogen uit, wil hem bezitten –

maar bezit hem al.

Neem mij, eet mij, fluistert hij, maar pas op!

En dus blijf ik staan, gevangen

in het late zonlicht van voorbij de Firth of Forth.

Mijn ogen mijn tong, mijn hersenen mijn mond,

neem ik, proef ik, kauw ik, slik ik – telekinese.

Aan schoonheid kan men zich branden, weten mannen.

Ik vrouw rek de tijd, houd de adem in.

Schaduwen kruipen over muren, souffleren mij:

Acht, zeven, zes, vijf, vier, drie, twee,

ik,

ding,

tussen dingen,

in dit ene ene leven.

* Notities van een theoreticus | Shi Tisheng | vertaling Mark Leenhouts | Uitgeverij Van Oorschot 2023

[andiatas]

H.M. The King's speech at the state banquet in connection with Denmark's state visit to Sweden

Deres Majestæter, Deres Kongelige Højheder, Hr. Talman, Hr. Statsminister, Statsråd, Deres Excellencer, mine damer og herrer.

Det er altid en fornøjelse at besøge Sverige. Men denne gang er alligevel helt særlig for Dronning Mary og mig. Vi er her på vores første statsbesøg som Kongepar. Af lyst og af skik. 

For Sverige er sammen med Norge de naturlige førstevalg, når en nyslået dansk regent stævner ud. Vi besøger jer, der står os nærmest, først. 

De skandinaviske monarkier er tæt forbundne, og vores familier går fra samme stamme. Min mormor var født svensk prinsesse, og selv om hun hurtigt tog det danske sprog til sig, gav hun mig lyst til at forstå det svenske. Hendes stemme var, uanset sprog, lyden af omsorg. Sverige har, så længe jeg kan huske, haft en fast plads i min bevidsthed og i mit hjerte. 

Og jeg er ikke den eneste. Sverige betyder noget helt særligt for Mary og mig, for vores familie og for os danskere. Vi føler os hjemme her. Fra Hallandsåsen i syd til Kebnekaise i nord. Sverige er for os fuld af forunderlige – eller som I formulerer det ”underbara” – rejser som den, Niels Holgersen og vildgæssene drog ud på i starten af det 20. århundrede. 

Tilfældet er, at Tommeltot, som Niels Holgersen blev kaldt, netop i dag, den 6. maj, fløj hen over først Mälaren og siden Stockholms lysende huse og tårnhøje spir. Hen over ’staden, som simmar på vattnet’, ’byen, der svømmer på vandet’, som Selma Lagerlöf så smukt navngav den svenske hovedstad i sin hyldest til sit fædreland. 

Niels Holgersen lærte ikke alene nordiske børn om Sveriges rige natur og ressourcer, men inspirerede små og store til at rejse ud for at finde sig selv. Med næstekærlighed og fællesskab med både mennesker og dyr som kompas.

Sverige og Danmark er beslægtede. Vi forstår hinanden og deler værdier og menneskesyn. Vi føler os hjemme i hinandens selskab. Vi hepper på hinanden og fejrer hinandens sejre i internationale sammenhænge.

Man kan næsten sige, at vi har en hjemmebanefordel i hinandens lande. Når blot vi ikke mødes i direkte dyst, for der er stadig prestige i at besejre sin nordiske nabo. Om det er i ishockey, hvor det kun er blevet til to danske sejre – håndbold, hvor vi står mere lige – eller fodbold, hvor I fører, men vi haler ind på jer. 

Når det gælder nationalsporten fodbold, har vi i Danmark sågar ad flere omgange lagt vores herrelandsholds skæbne i svenske trænerhænder. Også den tillid er nu gengældt for første gang i svensk fodboldhistorie. Det er måske ikke ligefrem genoprettelsen af Kalmarunionen, men det er tæt på.

Også uden for grønsværen gør vi hinanden stærke. Danmark og Sverige er nære partnere inden for forsvar og forskning.

Samarbejdet nåede nye højder, da den danske astronaut Andreas Mogensen og den svenske astronaut Marcus Wandt mødtes på 

Den Internationale Rumstation ISS i år. For første gang nogensinde var to skandinaver i rummet på samme tid. Mon ikke det blev til et vægtløst kram eller to. 

I dag har Mary og jeg haft fornøjelsen at møde de to astronauter i mere jordnære omgivelser på Kungliga Tekniska Högskolan.

På Sveriges største tekniske universitet fik vi desuden indblik i de  studerendes inspirerende arbejde med at koble rumteknologi og grøn omstilling. Deres engagement og fremskridt tegner godt for en fremtid, som kalder på nye løsninger. 

Vi har brug for gode hoveder og kræfter, og derfor ser jeg også frem til at åbne Forskaren i morgen. Bygningen er tegnet af danske arkitekter og danner ramme for svensk forskning og innovation med fokus på teknologi, bæredygtighed og sundhed.

Vores børn og vores børns børn fortjener, at vi gør, hvad vi kan, for at give jorden videre i god stand. Vores blågrønne planet er smuk, men skrøbelig, og derfor skal vi passe på den. Forunderlige rejser skal også være næste generation forundt. 

Vores lande har meget til fælles i kraft af vores nordiske bånd. Vores værdigrundlag og sprog overlapper, og vores kultur og klima har mange fællestræk – om end der også findes forskelle.

Forskellene skal vi lade os inspirere af. For det er i mødet med det, vi ikke kender til, at vi genkender os selv og kan flytte os. 

At forskellene har bragt ufred med sig, er heldigvis fortid. Danmark og Sverige er angiveligt de to lande, som rent historisk har udkæmpet flest krige mod hinanden. Vi har kæmpet ansigt til ansigt utallige gange, men i dag står vi side om side. 

Med Sveriges indtræden i NATO samles alle de nordiske lande i én og samme forsvarsalliance. Det er skelsættende, men ikke nogen helt ny tanke. Allerede i årene efter Anden Verdenskrig opstod ideen om en nordisk forsvarsalliance. Den tyske besættelse og finnernes kamp mod Sovjetunionen banede vejen for et ønske om at stå stærkere ved at stå sammen i Norden.

Den nordiske forsvarsalliance endte dog med at blive overhalet indenom af den vestlige alliance – bedre kendt som NATO.

Med Finland og Sveriges medlemskaber i NATO tager vi hul på et nyt kapitel i vores historie. Et kapitel, som måske nok har været skitseret før, men som først nu føres ud i livet.

Et kapitel om et stærkt Norden, der udgør en vigtig brik i vores og Europas fremtidige sikkerhed.

Europas virkelighed er forandret. Invasionen af Ukraine har rykket ved forestillingen om fred og fordragelighed i vores nærområde. Krigen er blevet vores nabo. Hvor uvelkommen den end måtte være. Derfor opruster vi, derfor sender vi våben til fronten, derfor er det militære samarbejde med ligesindede vigtigere end længe. 

I morgen får jeg ved selvsyn indblik i nogle af Sveriges militære kapaciteter. Det ser jeg frem til, ligesom jeg glæder mig til at markere vores fælles arv og værdier på Nordiska Museet. Vores demokratiske samfund med frihed, lighed og ligestilling skal vi værne om i en ny tid med fælles udfordringer. 

Selma Lagerlöf modtog som den første svensker og første kvinde Nobelprisen i litteratur. Hun insisterede på at gøre en skolebog til et kunstværk med naturen som menneskets vigtigste allierede, hun kæmpede for kvinders ret til at stemme og endte med at sælge sin nobelguldmedalje for at støtte Finlands kamp mod Sovjetunionen og bolsjevismen i Vinterkrigen. 

Vi har meget at kæmpe for. Fremtiden afhænger af vores evne til at lære af fortiden og handle i fællesskab i nutiden. Må det dansk-svenske samarbejde inspirere og bidrage til en positiv udvikling i en urolig verden.  

Deres Majestæt, kære Carl Gustaf, ”For Sverige – i tiden”.

Sådan lyder dit valgsprog, der helt enkelt indfanger den svære kunst at løfte opgaven, der forbliver den samme og dog må følge med tiden. Du har været konge i mere end femti år. Europas længst siddende statsoverhoved. I næsten alle årene har du fulgtes med min mor, din kusine.  Jeg glæder mig over at kunne bære samarbejdet videre og samtidig hilse fra min mor. Det gør glæden ved at stå her desto større. 

Deres Majestæter, kære onkel Carl Gustaf og kære tante Silvia. 

Det er Marys og mit ønske, at dette statsbesøg bliver mindeværdigt. Vi har allerede talrige uforglemmelige minder med jer og med Kronprinsesseparret, og i dag og i morgen vil uden tvivl blive føjet til listen over stunder, vi husker. Må dette besøg som de mange, der er gået forud, styrke de tætte bånd, der knytter vores lande, folk og familier sammen.

Jeg udbringer en skål for Sverige og det svenske folk, for det svenske Kongehus og for Deres Majestæter Kong Carl 16. Gustaf og Dronning Silvia med ønsket om lykke og fremgang for begge vores lande.

Speech held by H.M. King Frederik X at the Royal Palace in Stockholm on May 6, 2024.

[pinkprincessplay]

Frækt med en pige der ikke er bange for at blive lidt beskidt. Totalt liderligt. Jeg er fan

Dejligt du kan lide det. Det er selvfølgelig noget der skal gøres på en god dag hvor man lige er klar på det, men nogle gange er man altså også bare for liderlig til at kunne lade være og så tænker jeg ikke over den slags overhovedet - og det er jo nemt at komme i sådan et mindset efter at have fået en solid omgang pik i numsen.

[twafordizzy]

De spionerende pijl-ooievaar

De bundel Schemervluchten van de Britse wetenschapster Helen Macdonald (1970) herbergt enkele rake en ontroerende geschiedenissen over onze omgang met de natuur.  Een voorbeeld daarvan is het verhaal over de pijl-ooievaar. bron beeld: ostsee-zeitung.de Op een smalle sokkel in het universiteitsmuseum van de Duitse stad Rostock valt iets te zien wat berucht is omdat het zo gruwelijk is: een…

[eltjedoddema]

Wees

Eltje Doddema

[linglinginjapan]

Tok så mange bilder, må legge ut i flere omganger!

[oscarpiastriwdc]

Efter de to indlæg blev det muligt for medlemmerne, at prøve kræfter mod Jan og Kevin på en Xbox, der var installeret med det sidste nye racerspil, RacePro. I racerspillet, der nærmest kan betegnes som en simulator, fik Jan, i en BMW fra Team UK, det team han kørte for i Macau i 2006, to forsøg på at sætte en tid på Laguna Seca. Kevin overtog Xboxen og efter hans to omgange havde han så den hurtigste tid og var så begejstret for spillet, at han havde svært ved at acceptere at andre også skulle have en chance. Medlemmerne forsøgte at slå Kevins tid, men ingen kom tæt på, så selvom Kevin synes han havde kørt en langsom omgang var han 6 sekunder hurtigere. Der blev dog kåret en vinder, som vandt et par af Jan Magnussens kørerhandsker. Andenpladsen fik Jans t-shirt fra BMW Team UK.

[ditte-i-brisbane]

Turen går til Tasmanien part 1/3

Jeg har haft mid semester break, og denne blev brugt down under down under i Tassie. Her var jeg på grupperejse, hvor jeg var på en 5 day Tassie trip. Der er altså virkelig meget at skrive om, så det bliver nok spredt ud over et par opslag.

Søndag (Hobart - Bicheno):

I dag startede min roadtrip gennem Tassie! Vi startede klokken 7:00 og kørte fra Hobart til Wine Glass Bay, hvor vi vandrede vi på Mount Amos. Det var kun en 2 km retur vandretur, men den var omkring 350 højdemeter. Det var altså meget stejlt, men vildt fedt! På toppen var der en smuk udsigt over Wine Glass Bay, som har sit navn fra hvalfisker dagene. Her ville de rense hvalerne ved stranden, og breden ville fyldes med blodet. Derfor ville stranden altså være helt rød, og den lignede derfor rødvin. Heldigvis er der ikke mere hvalfiskeri i Tasmanien, så nu er vandet flot og blåt!

Efter stoppet ved Wine Glass Bay kørte vi til Bicheno, hvor vi spottede pingviner! Her kommer pingvinerne altså op efter solnedgang, for at komme tilbage til deres reder. Pingviner er meget bange dyr, så efter de havde fundet en sten på vejen de kunne gemme sig under, kom de ikke meget videre i den time vi kiggede på dem. Det var meget mørkt, men pingviner kan ikke se rødt lys, derfor kunne vi se dem med det røde lys. Pingvinerne bruger flere timer på at komme tilbage til deres redder hver aften, fordi de er de mest bange dyr. Vi sad og kiggede på dem under stenen i mindst en time, og det lykkedes altså kun en pingvin at bevæge sig videre mod sin redde. Meget fjollede dyr.

Mandag (Bicheno - Launceston):

I dag vågnede vi lige inden kl 5 for st se solopgangen i Bicheno på østkysten. Det var en virkelig dejlig måde at starte dagen på :))

Efter solopgang spiste vi morgenmad, drak kaffe også tog vi ned til Bichenos såkaldte blowhole. Dette er et hul i stenen, hvor der bliver “skudt” vand op, når bølgerne kommer. Det ligner altså lidt en hvals blåsthul. Her så vi også en sød krabbe, der gemte sig under stenene.

Vi tog derefter videre på vores tur langs østkysten, hvor vi kørte op til Bay of Fires. Bredden er kaldt dette, fordi europæerne kunne se røgen fra alle de Aboriginals bål, som altså lyste hele bredden op. Efter de så havde opkaldt området Bay of Fires, fandt de ud af, at hele bredden er fyldt med orange klædte sten. Navnet passer altså meget godt. Her stoppede vi på stranden Cosy Corner, hvor jeg fik mig en morgendukkert. Vandet her er noget at de smukkeste vand, jeg nogensinde har badet i. Det var helt fantastisk. Udover dyppeturen, fik vi set endnu en krabbe, og en flok delfiner der svømmede forbi. Meget dejlig strand :))

Efter stranden kørte vi forbi en østersfarm, hvor vi fik købt friske østers til frokost. Min frokost bestod altså af 6 friskt plukkede østers med citron og en æblesnegl (ligesom kanelsnegl, men med æble) til dessert. Det var 10/10.

Vi tog derefter videre fra østkysten og ind i landet. Vi kørte til Launceston, Tasmaniens anden største by med lige omkring 100.000 indbyggere, hvor vi skulle sove fra mandag til tirsdag. Inden solen gik ned havde vi tid til en gåtur ved Cataract Gorge. Her fik vi set en hel masse pademelon, små wallabies, og et par påfugle. Påfuglene blev introduceret af en indisk rigmand for mange år siden, der synes Cataract Gorge var virkelig flot, men kunne være flottere med nogle påfugle. Han sejlede hjem, hentede en kasse med påfugle, kom tilbage, og satte dem fri. Heldigvis har de ikke spredt sig ud fra det område, så de skaber ingen problemer for naturen på Tasmanien. Her fik jeg for anden gang den dag lov til at få et dyp, denne gang i ferskvand. Det var virkelig koldt, men det blev gjort, og jeg havde det rigtig rart bagefter!

Aftenen sluttede af med en omgang bouldering, da storbyen Launceston har et bouldering gym. Her brugte vores tour guide Tim og jeg ca 2 timer på at klatre, hvorefter vi fik en god omgang maccas (Mac donalds) til aftensmad.

Alt i alt en virkelig god dag :))

[devosopmaandag]

Dicht op de huid

Met het begrip 'Samizdat' werd clandestien verspreide literatuur tijdens de Sovjettijd aangeduid. Geproduceerd met de eenvoudigste middelen leidden deze boeken en geschriften een geheim leven. Zulke boeken werden uitsluitend binnenshuis gelezen. In het verspreiden ervan werd letterlijk het woord dicht op de huid gedragen. Het is een gedwongen omgang met het woord die we ons nu amper kunnen voorstellen.

Vorige week bezocht ik in het Stedelijk Museum in Amsterdam 'On this Side of the River Elbe', een overzichtstentoonstelling van de in 1940 geboren Roemeense kunstenares Ana Lupas. Bijna al haar werken bezitten een sociale component. In de eerste zaal hangt het werk 'Coats to Borrow' uit 1990, bestaande uit zes handgemaakte jassen. Een ervan hangt half open en toont zelfgemaakte labels met namen als 'Egyes' en 'Daneaya'. Ze verspreidde de jassen onder haar kunstenaarsvrienden en vroeg ze hun naam erin te naaien en ze na dragen door te geven. In een wereld waarin elke vorm van persoonlijke expressie of afwijkende esthetiek op straffe van vervolging verboden waren, vormde de kring van dragers een gemeenschap van mensen die niet zozeer het woord maar een levenshouding dicht op de huid droegen.

Pas kwam na maanden een boek binnen: 'To Hold Your Heart In Your Teeth – The Visual Language of the Romanian Blouse' van Simona Bortiş-Schultz. Het boek is een persoonlijk gekleurd, cultuurhistorisch onderzoek naar de gebruikte ornamenten die vrouwen borduurden op blouses. Ze emigreerde als kind naar de Verenigde Staten en ontdekt gaandeweg de diepere betekenis van deze visuele traditie uit het land van haar ouders. De ornamenten dragen namen als De Kam – Wolf en Tanden – De Slang – Bloem, en staan respectievelijk voor: het uitkammen van het kwaad – bescherming tegen kwade geesten – herschepping – jeugd en verwelkende schoonheid.

Na de tentoonstelling van Ana Lupas ging ik naar galerie Fons Welters om de tentoonstelling van 'Tenant of Culture' te zien, de kunstenaarsnaam van Hendrickje Schimmel (1990). In haar inventieve sculpturen bekritiseert ze de de vervuilende en vraatzuchtige mode- en kledingindustrie. Ze hergebruikt en vervormt bestaande kledingstukken en accessoires en maakt gebruik van de in die industrie bestaande technieken en materialen.

Ik keek via de drie soorten kledingstukken als het ware naar het werk van een grootmoeder, een overgrootmoeder en een kleindochter. Ik had moeite met de 'High Art' waarin de sculpturen van de jongste thuis horen en willen horen – mijlenver verwijderd van Lupas' oude jassen die in hun zeggingskracht en gemeenschapszin in een ander tijdperk horen, en nog verder van de met engelengeduld geborduurde folkloreblouses.

Ik voelde weer eens het voorgoed verdwenen zijn van werelden waarin symboliek, ambacht en traditie, of het gedachtegoed van kunst, dicht op de huid worden gedragen. Daarvoor in de plaats is er nu een wereld van consumentisme waarin de artistieke kritiek erop, in het geval van Tenant of Culture, vooral voor de happy few in de beslotenheid van de kunst zelf blijft en de kunst als geheel in een ander soort marge dreigt te raken.